Af Kaptajn E. Rønning.
XVII.
Begivenhederne 21. April — Slutningen af Maj.
(Fortsat fra M. T. Nr. 9/1905.)
Hvor afgørende end Slaget ved Mukden — særlig i den første Tid — syntes at have været, viste der sig dog intet Tegn til, at den russiske Regering tænkte paa at opgive Kampen og slutte Fred. Man syntes i alle Tilfælde at ville forsøge ét Middel endnu til at vende Lykken: at sætte østersøflaaden ind for at fravriste Japan Herredømmet paa Soen. Næppe havde derfor Spændingen efter Slaget ved Mukden tabt sig, fer Begivenhederne paa Søen tog Interessen fangen.
østersøflaaden bestod imidlertid endnu af to ved et stort Rum adskilte Dele. Hovedflaaden — 2. Stillehavseskadre — under Admiral Rosjestvenski, der den 8. A p ril havde passeret Singapore og derefter var gaaet til Annams Kyster, hvor den særlig holdt til i Kamran Bugten, paa fransk Søterritorium, og den senere afsendte Hjælpeflaade — 3. Stillehavseskadre — under Admiral Nebogåtof, der først den 7. A p ril var afsejlet fra Djibuti (ved Udløbet af det rode Hav) østpaa. Det var klart, at disse to Flaader vilde søge at forene sig, idet de kun da kunde have Chancer for at udrette noget imod Japanerne. Foreningen fandt Sted i Begyndelsen af Maj i de ostindiske Farvande uden forudgaaende Sammenstød med Fjenden. Japanerne indskrænkede sig til ved mindre Eskadrer at observere deres Modstandere. Efter P'oreningen talte den samlede Flaade under Rosjestvenskis Kommando 8 store Panserskibe (4 nye, moderne paa over 13,000 Tons, 1 fra 1898 paa 12,700 Tons, 3 ældre paa omkring 10,000 Tons), 3 ældre Kystpanserskibe paa 4— 5,000 Tons, 5 større Krydsere paa omkring 6,000 Tons (deraf 2 nye, moderne, 3 ældre), 4 mindre Krydsere paa omkring 3,000 Tons (deraf 3 nye, meget hurtige, 1 omdannet Hjælpekrydser), ca. 20 Torpedojagere foruden Hjælpekrydsere, Transportskibe, K u ldampere o. 1.
Selv om man vidste, at den ældre Del af denne Flaade ikke havde stor Værdi, selv om Materiellets Uensartethed, Besætningernes ringere Kvalitet, Mangel paa Krigsvanthed o. s. v. og ikke mindst den 1. Stillehavsfiaades Optræden i Krigens første Afsnit og dens Tilintetgørelse — uden tilsvarende Svækkelse af den japanske Flaade — spaaede alt andet end godt, laa der dog i selve den Omstændighed, at Flaaden virkelig var kommen sit Maal saa nær og hidtil havde overvundet alle Vanskeligheder, noget, der gav Grund til at tro, at den Mand, hvis ubøjelige Energi dette Resultat skyldtes, Admiral Rosjestvenski, ogsaa skulde vide at løse Resten — ganske vist langt den vanskeligste Del — af sin Opgave. For en ganske naturlig Betragtning maatte denne blive: med eller uden Kamp at søge at naa Vladivostok, reorganisere Flaaden dér, og saa i Forening med Vladivostok Eskadren og baseret paa Vladivostok at opsoge og slaa den japanske Flaade for at frarive den Herredømmet paa Søen. Rosjestvenski styrede da ogsaa lige løs paa Vladivostok ad nærmeste Vej, gennem Korea Strædet, vel vidende, at en Kamp under Vejs næppe kunde undgaas. Den 25. Maj var han paa Højden af Schanghai, den 27. løb han ind i Korea Strædet og valgte Vejen Ost, om Oen Tsushima. Admiral Togo oppe^iede, ledet af de samme Betragtninger, sin Modstander i Korea Strædet Nord for Tsushima. Han var fortræifelig underrettet om Russernes Bevægelser. Hans Maal maatte være afgørende Kamp med Fjendens T ilintetgørelse for Oje. Han havde ganske vist kun 4 store Panserskibe (paa 15,000 Tons) til Raadighed, men en uhyre Overlegenhed i Panserkrydsere, andre Krydsere og Torpedobaade. Hans Chancer kunde desuden kun blive mindre under en ny Kamp, naar Russerne forst havde udhvilet sig i Vladivostok. Paa selve Kampen skal der ikke gaas ind her. Resultatet af det 2 Dages Søslag ved T sushima — Afgørelsen den 27., Forfølgningskampe den 28. Maj — blev, som bekendt, et knusende Nederlag for den russiske Flaade, af hvilken kun svage Rester undslap Tilintetgørelsen — for at blive desarmerede i neutrale Havne. Pin mindre Krydser og et Par Torpedojagere, de eneste Fartøjer, der slap ind til Vladivostok, kunde selvfølgelig ikke bringe Vladivo stok Eskadren nogen Forstærkning af Betydning, og tilmed havde denne Eskadre det Uheld, at den ene af dens store Panserkrydsere løb paa Grund — vistnok da Eskadren var i Færd med at løbe ud for at forene sig med Rosjestvenski — og blev ubrugelig for lang Tid. Den russiske FIaades Rolle er derfor absolut udspillet efter Tsushima Katastrofen, og ethvert Haab om at spærre Japan Vejene over Søen har maattet opgives.
Til Lands viste det sig efterhaanden, at Sagerne ikke stod nær saa slet for Russerne, som det saa' ud til straks efter Slaget ved Mukden. For det første var Tabene i Slaget mindre end almindeligt antaget, nemlig — efter officielle russiske Opgivelser, der ikke er blevet modsagt fra japansk Side — ialt c. 2500 Officerer, 94,000 Underofficerer og Menige, hvoraf 14,000 Døde, 56,000 Saarede og 5000 Syge, der førtes med, samt 19,000 Fanger. Tabet af Kanoner var kun 32, hvoraf 26 moderne, hurtigskydende Feltkanoner. Hele Belejringsartilleriet, der havde staaet i Stillingerne ved Schafloden, var reddet i Tide. Dernæst er Armeernes Reorganisation gaaet hurtigere for sig, end det var ventet. Erstatningen af Tabene er bleven lettet ved, at der allerede fra Aarets Begyndelse
var ført en betydelig Mængde nyoprettede Erstatningsformationer til Ostasien (ialt var der siden Oktober 1904 oprettet 100 europæiske og 23 østsibiriske Erstatningsbatailloner), og ved at de letsaarede i stort Antal snart igen meldte sig ved Afdelingerne. Endelig var det selvfølgelig af allerstørste Betydning, at Japanernes Forfølgning omkring den 20. Marts gik i Staa i en Linie c. 50 km. Nord for Tjelin, og ikke senere er bleven genoptaget. Russerne vandt derved Tid, kunde give Tropperne H vile1), genoprette Ordenen o. s. v. Da Japanerne ikke fulgte efter, blev Tilbagegangen helt standset, og Hæren blev i Resten af Krigen i Hovedsagen i det samme Terrain, et Stykke Syd for Sungari Floden med Hovedkræfterne i Linien Tschantun (Ivuantschentsy) — Girin.
Nord for Tjelin har Armeerne — som et Blik paa Kortskitsen viser — haft forholdsvis pode Marchveje. 1. Armé (Kuropatkin) er slaaet ind paa Vejen over Ituntsehou mod Girin, 2. op 3. Armé har benyttet Vejene Vest for Banen. Saasnart Ordenen var tilvejebragt, har 2. Armé (Kaulbars) faaet Plads længst mod Vest, 3. Armé (Batjanof) i Centrum langs Banen. De senere indtrufne Forstærkninger (so herom i næste Nr.) er dels tilgaaet Armeerne, dels indgaaet i en Reserve, der blev holdt længere tilbage (ved Sungari, maaske Ivharbin). Arméerne dækkedes umiddelbart af stærke A vantgarder (paa flere Divisioner) i en Linie over F y n k hu as i an — Sypingai Station — Syd om Khersu. Langt foran Fronten var fremskudt Detachementer af alle Vaaben, og særlig dækkedes de Veje, der førte ind mod Fløjene, af stærke Ryttermasser (Mischtschenko paa højre, Rennenkampf paa venstre Føj). Et særligt Detachement opererede i Egnen om det vigtige Vejknudepunkt Khailuntschen og dækkede derved Tilgangen til Girin fra Syd. Japanerne synes oprindelig at være standset med deres Arméer i 2 Linier, i forreste, regnet fra venstre F lø j: III. Armé (Nogi) om Fakumøn, IV. (Nodzu) om Kaijuan og V. (Kawamura) paa Vejene fra Sintsintin mod Khailuntschen, i bageste: II. Armé (Oku) Vest og I. (Kuroki) •Øst for Tjelin. Der er endog Mulighed for, at Okus Armé er blevet helt tilbage om Mukden. Ogsaa Japanerne havde dækket Fronten ved langt fremskudte Detachementer. Den Linie, hvor de to Parter paa denne Maade holdt Foling med hinanden, betegnes ind til Slutningen af Maj i Hovedsagen ved følgende Punkter: Daljao Flodens Udlob—T s ch an tu fu — N a n t s c h e n t s y — S c h im j a o t s y — V a n k h e g o u . Senere forrykkedes den noget imod Nord, idet særlig Japanernes venstre Fløj blev skudt frem til Linien P a l i t u n — S c h u - a nm j a o t s y — N an t s c h e n t s y .
Det maatte ligge i Japanernes Interesse at forfølge Sejren saa vidt, som det overhovedet var muligt, for at fuldstændiggøre Russernes Nederlag. Naar dette ikke skete i større Udstrækning, ligger Forklaringen til Dels i Japanernes egne, uhyre Tab, deres fuldstændige Udmattelse, Nødvendigheden af at bringe Erstatningen i Orden, organisere Forbindelseslinierne for den videre Fremrykning o. 1. Dette kan dog kun forklare en forholdsvis kortvarig, m idle rtidig Standsning af Operationerne. Men det Pusterum, Russerne derved fik, har været nok til at give Resten af Krigen dens Karakter. Den Hær, der havde bidt saa haardnakket fra sig ved Mukden og i Forhold var sluppet saa godt derfra, uden at dens Moral var brudt, kunde overhovedet næppe tilintetgøres, i hvert Fald ikke uden uforholdsmæssig store Ofre. Den havde faaet Tid til at sunde sig, den var langt mindre medtaget, end man havde ventet, og den var overraskende hurtigt begyndt at komme til Kræfter igen. Den havde et stort Terrain at gaa tilbage paa og vilde vokse i Styrke under en Tilbagegang i samme Grad, som Japanerne vilde svækkes ved at følge efter. Den midlertidige Standsning bliver derved til en fuld s tæ ndig Opgivelse af Fremrykningen fra japansk Side, efterhaanden som det viser sig, at hverken Mukden eller Tsushima er nok til at bevæge Rusland til at søge Fred. Det ligger jo i Sagens Natur, at Rusland ikke kan rammes afgørende i Østasien, og hvor den moralske Indvirkning ikke forslaar, har Japan overhovedet intet Middel til at sætte sin Vilje igennem overfor Rusland. Det er derfor naturligt nok, at det er Ulyst til at søge nye A fgø relse r , der bestemmer Japanernes Operationer i Resten af Krigen. Deres Al aal er nu at faa en saa gunstig Basis som mulig for Fredsforhandlinger, at vinde Fordele uden at sætte noget paa Spil. Russerne har oprindelig næppe tænkt sig andet end at puste ud i Egnen Syd for Sungari Floden, men vige tilbage for et alvorligt Angreb. Efterhaanden som Udsigterne forbedredes og Fjendens Fremrykning lod vente paa sig, er det blevet bestemt at optage en ny, afgørende Kamp i dette Terrain, og til sidst, da det syntes, som om Japanerne i det Hele faget ikke vilde komme, og da Hæren efterhaanden voksede i Styrke og vandt sin Selvtillid tilbage, er man maaske ogsaa begyndt at tænke paa selv at gaa offensivt frem for at opsøge Fjenden og om mulig slaa ham. Dette kunde der dog først blive Tale om paa et langt senere Tidspunkt. Foreløbig holdt begge Parter sig rolige, kun de fremskudte Detachementer leverede hinanden en Række mindre Kampe af ren lokal Karakter, Rekognoscerings-, Forpostkampe o. 1. Flere Gange antager de et ret betydeligt Omfang, strækker sig over flere Dage og synes at skyldes en fælles Plan, men den ventede Offensiv i stor Stil udebliver stadig. Rytteriet paa begge Sider benytter — det japanske undertiden støttet af indfødte Khunkhuserbander — denne Stilstandsperiode fif enkelte, langt udgaaende Raids, af hvilke et, foretaget af Mischtschenko i Tiden 17.— 23. Maj, bringer en Del Forstyrrelse paa Japanernes venstre Fløj. Resultater af Betydning naas dog ikke ved disse Foretagender. Heller ikke paa andre Krigsskuepladse var der indtil Slutningen af Maj forefaldet noget af Betydning.
(Sluttes.)
