C.
Paa Balkan har Forholdene udvilket sig saaledes, som man kunde vente det. I Serbien rykkede franske Tropper den 23. Oktober ind i Negotin, og Serberne slog tysk-østrigske Styrker paa Linien Raza-ny—Stalec. Den 25. fortsatte Serberne deres Fremrykning ud over Linien Parancin — Kraljevo. I de følgende Dage rommede Østrigerne Alessis i Albanien og i Serbien besatte Vestmagterne Kragujevac og Jagodina samt Kulminerne i Senje, og den 28. naaede Serberne Linien Stragari—Plaka—Resava floden 20 km Nord for Kragujevac, medens de i Retning af Ujice og Ilerzegovinas Grænse naaede Passene Vest for Caoak. Den 29. November naaede Serberne Donau Øst for Sernendria, besatte Pojarevac og stod iøvrigl paa L inien Gru—Milanovac—Topola—Padanka, (i() km Syd for Bel gr ad. Den 1. November blev Belgrad besat, og i de følgende Dage fuldbyrdedes Serbiens Besættelse af Vestmagterne. Begivenhederne øvede en kraftig Indflydelse paa Forholdene i Balkanlandene. B n m æ n i e n benyttede sig af Situationen til at genvinde Dobrudscha og lod sine Tropper rykke ind i denne Landsdel. Bulgariens Befolkning, der længe har været paavirket af Udviklingen i Rusland, gjorde Revolution, og den 25. Oktober proklameredes i Belgrad den bulgarske Folkerepublik. Kong Boris frasagde sig sin Ret til Tronen, og et Regentskabsraad blev dannet. Sammenbrudet øvede ogsaa sin Virkning paa T y rk iets Holdning, og dets Tilbøjeligbed til at søge Krigen afsluttet blev yderligere øget ved dets Troppers Sammenbrud i Syrien og Mesøpotaniem. Den 25. eller 2(i. Oktober besatte engelsk Rytteri Aleppo i Syrien, og Tyrkiets Hovedforbindelseslinie med Mesopotamien løb Fare for at blive afbrudt i Løbet af ganske faa Dage, da de tyrkiske Tropper veg uden næ v ne værdig Modstand.
Samtidig slog engelske Styrker Tyrkerne i Mesopotamien, fordrev dem fra Jebel Hamrin og erobrede Kirkuk. Den 27. stod Englændernes Hovedstyrke i Føling med de tyrkiske Tropper, som dækkede Overgangen over Lesser Zab. Endelig den 30. maatte Ismail Hakki, der kommanderede den tyrkiske Hærgruppe ved Tigris, efter en haard Kamp ved Kalat Shergat overgive sig med del meste af 3 Divisioner. Den tyrkiske Regering havde allerede forinden indledet V a a b e n stilstands f o r h a n d 1 i in g e r, og den 30. blev Betingelserne underskrevne i M'udras. Vaabenstilstanden traadte i Kraft den 31. Oktober. Det var liaarde Betingelser, Tyrkiet maatte gaa ind paa. 1 Hovedsagen gik de ud paa følgende: Aabning af Dardanellerne og Bosporus og Adgang til Sortehavet. De Allierede maatte besætte Forterne ved Dardanellerne og Bosporus. Alle allierede Krigsfanger og armenske, internerede Personer og P'anger afleveres til de Allierede.
Øjeblikkelig Demobilisering af den tyrkiske Hær, undtagen de nødvendigste Styrker til Opretholdelse af Orden. Overgivelse af alle Krigsskibe i tyrkiske Farvande. De Allierede skal have Ret til at besætte hvilke som helst strategiske Punkter i Tyrkiet. F ri Benyttelse for allierede Skibe af alle Havne og Ankerpladser, der nu holdes besat af Tyrkiet. Benyttelse af alle Hjælpemidler til Skibsreparationer i alle tyrkiske Havne og Arsenaler. Tilbagetrækkelse af tyrkiske Tropper fra del nordvestlige Persien. Allierede Kontrolofficerer ved alle .hernbaner. Overgivelse af alle Garnisoner i Hedjaz, Assir. Yemen, Syrien og Mesopotamien. Overgivelse af alle tyrkiske Officerer i Tripolis og Cyrenaica til Italienerne. Fjernelse inden en Maaned af alle tyske og østrigske Personer fra tyrkiske Besiddelser. En Repræsentant for de Allierede ved det tyrkiske Ministerium for Forsyning med Levnedsmidler. Tyrkiske F'anger skal holdes til de allierede Magters Disposition. Tyrkiet forpligter sig til at afbryde al Forbindelse med Centralmagterne.
Vestmagterne havde vundet en fuldstændig Sejr, og Tyrkiet maalte underkaste sig fuldstændig. Virkningen af denne Vnabenstilstand maatte nødvendigvis blive stor. Baade i Tyskland og i ØstrigUngarn blev man efterhaanden meget nervøse over den Vending, som Sagerne havde tageL. Navnlig i ØstrigUngarn frygtede man det værste af en Invasion sydfra gennem Serbien, og samtidig tog Krigen en højst uheldig Vending for Dobbeltmonarkiet i Italien. P a a d e n italienske K rigsskueplads begyndte engelske og italienske Styrker den 24.' Oktober en Offensiv i Grappaafsnittet og gik over Piave samt erobrede 3 Øer i Floden, hvorved der blev skabt Mulighed for. større Troppeoverførelser. De første østrigske Meldinger reducerede dog Begivenhederne til lidt eller intet; men ikke desto mindre viste det sig, at Angrebet ikke lod sig stoppe. Den 27. havde Vestmagterne naaet en Linie fra Egnen ved Roncadelle til et Punkt midtvejs mellem Cima Dolmo og St. Polo di Piave. Grave Papadopoli var erobret og Englænderne havde taget Tezze og Rorgo Milanotte. Den 28. havde Italienerne paa højre Fløj naaet Linien Roncadelle, Ormeile, Tempio, Borgo Bianche, Roi. I Centrum havde Englænderne Føling med Østrigerne ved Roi og var iøvrigt naaede frem til Col Bonobre, Col Damian og Col Milanese. Bag Englænderne var 18. italienske Korps blevet udviklet med Front mod Nord og rykkede frem med godt Resultat. Den 29. gik Englænderne over Floden Monticano Nordost for Vazzole. Samlidig viste, det sig, at Østrigerne ogsaa var begyndt at vige paa Asiagoplateauet. Skyttegravene overfor Asiago blev fundet ubesatte. Om Aftenen havde Italienerne og deres Forbundsfadler taget Valdohbiadene, San Pietro di Barlozza, Farro di Soligo, Piave di Soligo, Collalto, Refronlalo og Fontanelle. Hele den østrigske Front fra Brenla til Havet var under Tilbagegang. I)ien 30. Oktober naaede Toppen af 4. italienske Hær paa Grappa frem i Fignen ved Monte Pertica og Col deLOrsio. 12. Hær naaede Udkanterne af Landsbyen Quero og tog Segusino og Monte Cesen. 8. Hær besatte Follma Passet og naaede Viltoris og Terrainet Nord for Conegliano. 10. Hær anlagde Brohoveder ved Monticano og var gaaet over Vejen fra Conegliano til Oderzo. 3. Hær gik over Piave ved San Dona di Piave og Ost for Zenson. Italierne havde denne Dag taget ca. 33,000 Fanger. Den 31. om Morgenen naaede engelsk Rytteri Udkanterne af Sacile. Fodfolk naaede Livenza og Franoenigo og erobrede Oderzo og Asiago. Fangetallet steg til omkring 50,000, og 300 Kanoner var erobrede. Om Middagen samme Dag liavde 12. Hær taget hele Ceseabjerggruppen og Queropasset. 8. flær havde besat Serravallepasset og var rykket frem mod Piano del Causiglo og Pordenone. I Dagens Løb naaede 10. Hær Livenzalinien saa laingt mod Syd som til Brugnert. og 3. Hær rykkede hurtigt frem Syd for Jærnbanelinieo Oderzo— Portogruaro.
Den østrigske Hærs Sammenhold begyndte at slappas. Desertionerne tiltog i Antal og Tilbagetoget antog efterhaanden en mene og mere uordnet Karakter. Ikke desto mindre ydede østrigske Arrieregarder haard Modstand; men de forma,aede ikke at standse de, sejrrige Italienere, der fortsatte deres Forfølgelse. Den 2. November angreb 1. italienske Hær Bor celopassel og besatte Lastebase i Posinaafsnittet. Paa Asiagoplateauet kæmpede ti. Hær Vest for Castelnuove i Suganodalen og ved Serra Broen. I Cordevøledalen naaede den Mis. 4. Hær besatte Højderne Nord for F'ontanasænkningen og 12. Hær gik over Piave i Omegnen af Brusche og trængle stærkt frem mellem Feltre og Santa Giustina. 8. Hær rykkede over Ponte delle Alpi og marcherede mod Longarone, medens 10. Hær gik over Livenza mellem Motta og Sacile. Paa Sletten naaedp de forreste Tropper (3. Hær) Linierne Azzana Decimo —Portogruaro og Concordia—Sagittaria. Om Aftenen var Rovreto, Trident og Triest besat. Den 3. November var 3. Hær naaet frem til Linien Villotta, Praturdone, Medunafloden, San Guirino, Ariano. Den 4. November Kl. 3 Eftm. blev Fjendtlighederne indstillede paa den italienske Krigsskueplads. Efteral Italienerne havde taget ca. 300.000 Fanger og over 5000 Kanoner. Del italienske Feltlog, der begyndte den 24. Maj 1915 var afsluttet paa en for Østrigerne ydersi skæbnesvanger Maade.
I)e. indre Forhold i Østrig-Ungarn fremskyndede Dobbeltmonarkiets militære Sammenbrud. i B i u l - gariens Nederlag og Efterretningerne om, at Tyrkiet havde indledet Separalfredsforhandlinger med Ententen bragle Dobbeltmonarkiets forskellige Nationaliteter til at rejse Hovedet. 1 Prag rejste Czekerne sig mod Fnemmcdherredommet, Ungarn forlangte fuld Selvstændigbed og Sydslaverne fulgte Eksemplet. Der blev dannet Xalionalraad af disse Folkeslag, og for al hævde deres nationale Rettigheder fulgte Tyskostrigerne Eksemplet. Tyskostrige,rne var egentlig de eneste, der tænkte paa fortsat Krig og Tilknytning til Tyskland. De forlangte fuld .Selvstændighed for den lyske Ostmark og sogie en. om end los. Tilknytning til Tyskland. E t Regeringsskifte i Dobbeltmonarkiet blev Folgen, og den nye Udenrigsminister, Grev Andrassy, meddelte den 28. Oktober, at Østrig-Ungarn var rede til uden at afvente Resultatet af andre Forhandlinger, at indlræde i Fredsunderhandlinger. Dette Skridt kunde ikke standse Bevægelsen mod Dobbeltmonarkiets Splittelse. Ungarns Løsrivelse blev et Faktum. Gzekisk Bøhmen erklærede sig for uafhængig Republik, og Serberne og Kroaterne vedlog paa et .Mode af Nalionalraadene, at de var uafhængige og udtalte deres Tilslutning til den sydslaviske Slat. Rumænerne i Siebenbürgen beredte sig til at folge Eksemplet. De forvirrede politiske Forhold medforte hist og her ret alvorlige Brud paa Ro og Orden, og da man sandsynligvis frygtede, at Rolchevismen vilde faa en frugtbar Jordbund at arbejde i, hvis der ikke snart blev Fred udadtil, saa man kunde anvende al sin Kraft paa at faa den indre Omvæltning afviklet saa fredeligt som muligt, bad Grev Andrassy allerede den 29. om øjeblikkelig Yaabenslilsland paa alle Østrig-Uligaens Fronter. Underhandlere blev den 30. sendt til General Diaz, som fik Bemyndigelse til al afslutte Yaabenslilstanden, og denne blev den 3. November underskrevet og skulde gælde fra den 4. November Kl. 3 Film. Ogsaa denne Yaabenslilsland var meget haard, idel den ikke blot log Sigte paa at lamme Ostrig men ogsaa paa aL skabe Relingelser for el Felttog mod Tyskland gennem østrig-ungarsk Omraade.
I Hovedtrækkene gik Betingelserne ud paa folgende :
Demobilisering af hele den øslrig-ungarske Hær med Undtagelse af 2 Divisioner paa Fredssiyrke. Halvdelen af Artilleriet og tilhørende Materiel skal udleveres til Yeslmaglerne. Oslrig-Ungarn skal rømme alle besat Le Omraader og Omraader med italiensk Nationalitet.
Alt rullende Materiel skal efterlades i de rømmede Ommeder og udleveres lil Yeslmaglerne. Yeslmaglerne skal have fri Passage gennem OslrigUngarn for Tropper og Materiel, Ret til al foretage Rekvisitioner modi Betaling og Ret til aL besætte strategisk vigtige Punkter, som de selv bestemmer. Fuldstændig Fjernelse af tyske Tropper fra øslrigungarsk Omraade. De moderne øslerigske Undervandsbaade, 3 Slagskibe, 3 lette Krydsere, 9 Torpcdiobaadsødelæggere, (i Donaumonilorer m. m. udleveres lil Yeslmaglerne. Havne- og Kystomraader rømmes, og Pola med alle militære Etablissementer udleveres lil Yeslmaglerne. Fri Skibsfart for Vestmagterne, medens Blokaden opretholdes for Dobbeltmonarkiet. Intet af det Flaadcn tilhørende Materiel maa ødelægges. Alle Fanger af Vestmagternes Hær og I'laade samt internerede Civilpersoner skal frigives uden Gensidighed. Alle Handelsskibe, som Østrigerne har lagel under K rigen, skal udleveres. Efter Afslutningen af Yaabenslilsland foregaar Bomningen planmæssigt. Den eneste større Vanskelighed, som har vi s l sig. er Oslrig-Ungarns Forhold lil de lyske Tropper.
General Mackcnsens Ilær i Rumænien skal tilbage gennem Oslrig-Ungarn, ligeledes skal de tyske Balkantrøpper tilbage ad denne Vej. De lo Grupper agter at forene sig i Ungarn for derfra samlet al marchere tilbage lil Tyskland, og der er Forhandlinger i Gang mellem Tyskerne og den ostrig-ungarske Fællesregering, hvis man endnu kan tale om en saadan, for at faa Spørgsmaalel løst. Ifølge Yaabenslilstandsbelingelserne skal de tyske Tropper, som ikke har forladt Dobbeltmonarkiet inden den 1!). ds„ interneres; men del er el stort Spørgsmaal, om de øslrig-ungarske Folk vil væne i Stand lil al gennemføre dette. Imidlertid var Kampene p a a d e n vestlige Krigsskueplads blevet fortsat med stor Kraft. Den 2o. naaede Englænderne Jærnbanen fra Le Quesnoy til Yalenciennes fra Nordøst for Le Quesnoy lil Øst for Maing. Mellem Sissonne og Chateau Porcien kæmpede Franskmændene meget liaardt denne Dag, og det lykkedes dem lilsidsl at bryde Tyskernes Modstand mellem Rannogue og Recouvrance og ved Herpy Møllen, som blev erobret. Den 2(i. naaede Englænderne Udkanten af Mormalskoven. NordvesL for Le Quesnoy satte Tyskerne meget energiske Modangreb ind, som heldigt blev afvist, og Syd for Yalenciennes log Englænderne Arlres og Fa niårs'. Samme Dag tog Amerikanerne Ormonlskoven paa Yerdunfronten. Natten mellem den 2(i. og 27. veg Tyskerne endelig paa Oise—Serre Fronten, og Franskmandene tesatte Mont d’Origny, Origny St. Benoi le, Courjumelles, F li revresi s Monceau ni. fl. Landsbyer. De gik over Peron, og over Serre Øst for Assis. Den 28. var de paa dten Front naaede frem til en Linie Vest for Guise over den vestlige Udkant af Le Herie-la-Viéville, Øst for Monoeau-1 e-Neuf til den vestlige Udkant af Targnyles-Bois. Ved Serre tog de Azc-Hojen Nord for Crecy og trængte ind i Tyskernes Linier Nord for Froidmont —Gohartielle. Den 29. naaede de Ranegaarden i Guise. Den 30. udførte Tyskerne voldsomme Modangreb paa Oisefronten Vest for St. Fergeux; men de blev afvist.
Den 1. November blev der kæmpet meget ha ardt Syd for Valenciennes, og Nord og Syd for Vouziers. Begge Steder formede Kampen sig til Ugunst for Ty skerne. Syd for Valenciennes forte Kampen til, at Valenciennes' blev erobret, og i Egnen ved Vouziers tog Franskmændene Billy-aux-Oise og Voncy Øst for Attigny og Øst for Vouziers fik dc Fodfæste paa Plateauet ved Alleux og naaede Vandyskovens Vestrand. Den 2. erobrede EngUenderne. Staalværkerne Sydost for Valenciennes, og den 3. stod de i Villcrs Pol, Jenlain, Gurgies, Estréux og Onnaing. Paa Aisnefronten erobrede Franskmændene samtidig Senmy og naaede frem til den sydlige Bred af Ardennekanalen fra Scmuy til Neuville. Længere mod Øst naaede de Udkanten af les Alleux, Quatre Champs og Croix-aux-Bois samt tog Longwé og Primat. Amerikanerne log Byerne Champigneulles, Morthomme, Verpel, Barancy, Villers-devaat Dun og Clery-le-Petit. I Belgien maatte Tyskerne tage deres Front tilbage, og Belgierne var langs den hollandske Grænse naaede frem til 15 km Nord for Gent. Deres1 Front gik umiddelbart ØsL om Ertvelde til Terneuzekanalen red Langerbaune og fulgte derfra i Hovedsagen denne Kanal. Den 4. om Morgenen begyndte Englænderne og Franskmændene et slort Angreb Syd for Schelde mellem denne Flod og Egnen ved Guise. Angrebet forte til, at Tyskerne rømmede Le Qucsnoy. Natten til den 5. naaede Englænderne gennem Mormalskoven frem til en Linie fra Barzy over Grand-Eayt, Berlaimont, Vest om Bavay, Roisin og Fresnes. Mod Syd vandt Franskmændene Terrain Nordvest for Guise og Syd for Oise, og Nord for Sissonne naaede de en Linie over Froidmont, Cuirieux, Gaudelancourl, Mellem Sissonne og Chåteau Porcien blev der kæmpet om Hundingstillingen, og Franskmændene vandt frem mellem St. Quentin-le-Petit og Herpy. Amerikanerne tiltvang sig Overgang over Meuse mellem Binolles og Cery-le-Petit og besatte La Neuville-sur-Meuse i Naudieden af Stenav. Den (i. blev Fremrykningen fortsat. Mellem Sambre og Oise naaede Vestmagterne Nouvion- og Regne valskovene, Fontaine-les-Vervius og Vervius samt Hary og La Correrie. Længere mod Øst naaede de Linien Le Hocquet, Benneval, Dolignon. Nord for Aisue kom de frem til Ilardoye, Gbaumont Porcien, Doumely, Regny, Herpigny og Jærnbanen fra Retliel til Liart. Retliel blev erobret. Østligere naaede de Linien Vauzelles og Aubenoourt, Sorcy, Banllemont, Guiscourt, Jonval, Ghagny. Vest for La Bar erobrede Amerikanerne Vendresse, og den følgende Dag rykkede de deres Front mere end 4 km frem Vest for Meuse, hvor de naaede Monzon og Bulem samt Sedan. Øm Aftenen den 7. stod Franskmændene Nord for Aisne i Linien La Horgue, Vieil—St. Remy, Wagnon. Ves i ligere stod de langs Tlion fra Leuze og over Ørigny-en-Thierach og E ffry Nord for La Capelle. Englænderne naaede samtidig Vejen fra La Capelle til Maubeuge paa begge Sider af Avesnes. Den 8. gjorde Englænderne store Fremskridt Syd for Mons—Condékanalen. Avesnes blev erobret, ligeledes Haumont, og fængere mod Nord tog de Malplaquel, jFaylle-Franc ,Dvar og Condé. Udkanten af Tournai blev naaet.
Forholdene i Tyskland havde imidlertid udviklet sig paa en ret uheldig Maade for Rigets Kraft. Som Følge af Wilsons Note af 23. Oktober rejste der sig en ivrig Diskussion, Under hvilken kun de konservative manede til Kamp, medens man iøvrigt krævede, at de, der hidtil havde regeret, skulde ofres. General Ludendorff maatte gaa for al blive erstattet med General Groener; men Kejseren, til hvem man ogsaa henstillede at abdicere, blev og tog til det store Hovedkvarter. Meddelelsen om Tyrkiets Fredsaktion opskræmmede: vel Sindene; men i endnu højere Grad blev don offentlige Mening alarmeret ved al erfare om ØslrigUngarns selvstændige Vaal>cnstilslands forhandlinger. Man blev dog ikke forbitret derover, thi man maatte erkende, at Landets indre Forhold tvang det til al handle, som det gjorde. Enkelte tyske Blade forsøgte endog at gire deL Udseende af en Fordel for Tyskland, og kom med karakteristiske Udtalelser om, al Tyskland (lerved blev frigjort for mange Hensyn, som det hidtil havde taget, naar del gjaldt Tyskerne i Østrig-Ungarn. Misfornøjelsen steg imidlertid i Befolkningen. De yderliggaaendc Elementer, der var paavirkede af russisk Agitation, som blev ledet af Bolchcvikerncs Gesandt i Berlin, rejste mere og mere Hovedet, og under dette ydre og indre Pres, rettede den lyske Regering den 27. Oktober en Anmodning til Præsident Wilson om at faa et Forslag til Vaabenslilstand, idet den paa1 jeger den dybtgaaende Hindring, der var skel i tysk Forfatningslov. Som Svar herpaa meddelte Præsident Wilson den G. November Tyskland, at Marskal Fo-ch var bemyndiget til at modtage Tysklands Repræsentanter og med diele dem Vaabenstilsitandshetingelserne. Svaret sagde endvidere, at Ententen var beredt til at slutte Fred; mien at Amerikas Forbundsfæller dog forbeholdt sig fuldstændig Frihed med Hensyn lil Spørgsmaalet om I lavenes Frihed.
De tyske Underhandlere med Frzbergeir i Spidsen blev den 8. om Morgenen Kl. 9 modtaget af Marskal Focli, der meddelte dem Vaabenstilstandsbelingelserne med en indtrængende Opfordring til i Løbet af 72 Timer, der udløber den 11. ds. Kl. 11 Form., at svare om Tyskland antager eller afslaar dem. Frzberger anmodede om en øjeblikkelig Standsning af Fjendtlighederne; men det blev afslaaet. Fn Kurér blev afsendt til den tyske Regering med Betingelsernes Ordlyd. Medens dette er sket, har den af de russiske BolCh’eviker saaede Sæd spiret. I flere tyske Havnebyer er der udbrudt Militærrevolter, som støtter en almindelig Strejke, og Soldaterraadi fører Kommandoen. Uvæsnet har bredt sig mod Syd. I München er Republikken blevet proklameret, og Bevægelsen bar ført til et Ultimatum fra Socialdemokraterne, der kun vilde hjælpe lil at modarbejde Kommunismen, hvis Kejseren abdicerede. Den 9. frasagde Kejser Wilhelm sig Kronen og Prins Max afgav Rigskanslerembedet til Socialdemokraten Fbert.
Den 10/11 1918. s. v. l.
