Paa den vestlige Krigsskueplads blev allerede i forrige Maancd indledet et fransk-engelsk Omfatningsforsog mod Tyskernes højre Fløj, medens Tyskerne til Gengæld forsøgte at bane sig Vej over Meuse mellem Toul og Verdun. Det tyske Gennembrudsforsog mellem Toul og Verdun synes afgjort al være strandet, og Kampens Tyngdepunkt ligger aabenbart nu Nordvest for Oise. Iler var det at de allierede søgte at omfatte Tyskernes Fløj, og her raser Kampen endnu med Voldsomhed, medens der er indlraadt Stilstand over Størstedelen af den øvrige Kampfront.
Efter at Tyskerne var naael tilbage i Højde med Noyon, udspandt der sig i Egnen om denne By hellige Kampe, og den 30. September lykkedes det dem al erobre et Højdedrag ved Roye c, 20 km Nordvest for Noyon. De allieredes Styrker, der gik frem fil Omfatning mod Linien Peronne—Albert (15 km Vest for Comblesj —Arras (40 km Sydvest for Lille), løb Fare for al blive sprængt inod Vest, dersom del skulde lykkes Tyskerne af vinde længere frem i Egnen ved Roye. En stor Del af de allieredes Kræfter er sikkert derfor blevel anvendt der for al standse dem. Dette er ogsaa lykkedes; endnu den 9. Oktober meldes der om heftige Kampe mellem Chaulnes (15 km Nord for Roye)—Roye og Lassigny, der ligger en halv Snes Kilometer Vest for Noyon: men nogen Afgørelse er der endnu ikke faldet paa dette Punkt. Alt imens har Kampen strakt sig mere og mere mod Nord, og der kæmpes nu paa Linien Albert—Arras—Lens (c. 25 km Sydvest for Lille), medens Modstandernes Rytteri har snæver Føling med hinanden i Egnen ved Lille og helt til den belgiske Grænse. Paa
den øvrige Del af Kampfronlen i Frankrig er Situationen i alt væsentlig den samme som vist paa Skitse 4 for den 22. September 1914.
Eflerhaanden som Kampen nærmer sig Belgiens Grænse er del blevet af større og større Betydning for Tyskerne at faa en endelig Afgørelse paa Kampen i delte Land. Alt belgisk Omraa.de Ost for Schelde har — med Undtagelse af Antwerpen — længe været i tysk Besiddelse.
Antwerpen blev indesluttet, og forholdsvis svage Lyske Styrker holdt Øje mød de Rester af den belgiske Hær, der befandt sig Vest for Sehelde. Paa den Maade var de tyske Forbindelseslinier sikrede, og det var foreløbig nok, i hvert Fald saa længe Felttoget i Frankrig formede sig til Gunst for Tyskerne; men dersom tle tvinges tilbage paa belgisk Grund, vil det være meget ubehageligt for dem, hvis der endnu findes belgiske Tropper, som kan gribe ind i Kampen. Af den Grund begyndte de for Alvor al angribe Anlwerpen allerede den 28. September.. Angrebet blev rettet dels mod den sydvestlige, dels mod den sydøstlige Del af Anlwerpens Befæstning. Del sidstnævnte var Hovedangrebet, og det traf fortrinsvis Forterne Waefhem, St. Ivatherine og Wavre. Disse Forter blev nedkæmpede af det svære tyske Artilleri og den 5. Oktober erobredes tillige Forterne Lierre og Koenigshoycht, hvorved der brødes en c. 13 kim bred Breche i Antwerpens ydre FlorLlinie. Forsvaret blev derefter lagt tilbage langs Floden Nethe, der kommende fra Øst løber omtrent midtvejs mellem Antwerpens ydre og indre F’orllinie paa Anlwerpen« Sydfront. Del synes dog kun a.t være lykkedes Belgierne at holde denne Stilling el Par Dage, og Kampen stod derefter om den indre F'orllinie. Den 7. Oktober meddelte General Beseler, som leder Angrebet paa Anlwerpen, denne Bys Kommandant, al et Bombardement var umiddelbart foreistaaende, og Natten mellem den 7. og 8. Oktober begyndte delte og vedvarede indtil Fæstningen den 10. Oktober om Formiddagen faldt i Tyiskernes Hænder, om ved Storm eller hvorledes er endnu ubekendt.
Man vil vide, at Tyjskerne anvendte 125,000 Mand og et betydeligt Artilleri mod Antwerpen, og da det synes, som om der endnu lindes belgiske Tropper udenfor denne By, Vest for Schelde — der gaar saaledes Rygter om heftige Kampe mellem Belgiere og Tyskere ved Ypern —, maa der desuden siaa ret beLydelige tyske Styrker i Belgien.
Under Hensyn til, at Tyskerne synes at have Brug for alt, hvad de paa nogen Maaxlc kan skraibe sammen, for al vinde Fremgang i Frankrig, kan Antwerpens Belejring næppe udtydes som andet end el Tegn paa, at de i hvert Fald foreløbig har opgivet aL vinde frem paa den vestlige Krigsskueplads, og at det nu kun gælder for dem saa længe som muligt at forsvare del mest mulige af det Omraade, som de allerede har besat. Tyske Blade vil forklare Begivenhederne med, at man vil sikre sig hele Kystlinien fra Holland til Kanalen for derved at true England. Selv om Tiden ikke just synes særlig moden til en lysk Aktion mod England fra denne Kystlinie, er det dog sikkert, at Belgien i tysk Besiddelse vil danne en stadig og frygtelig Trusel mod Øriget. Belgien vil derfor danne el særdeles værdifuldt Pant i Tysklands Haand, naar Afregningens Dag en Gang kommer, og man tager derfor næppe meget fejl, naar man udtyder Antwerpens Erobring som el Led i Tysklands Bestræbelser for at tage og bevare del mest mulige af dette Land. Hvorledes det end iøvrigl gaar, dersom Englænderne og Franskmændene ikke formaar at fordrive Tyskerne fra Belgien forinden Fredsslutningen, vil Tyskerne da derigennem have et Pant for Generhvervelsen af deres Kolonier.
Paa den østlige Krigsskueplads er der efterliaanden traadl større og større russiske Tropper i Virksomhed.
I Suwalki har Russerne haft Fremgang. Den 8. Oktober meldes fra Petrograd om for Russerne heldige Kampe dels ved Wladislavov—Wirballen (Øst og Nordøst for Eydtkuhnen) dels ved Gautcha Bakalarjevo (Vest for Suwalki), samt at' Russerne har besat Lyek, hvorved de tyske Troppers Tilbagetogslinie trues. Dersom denne Meldings Rigtighed bekræfter sig, ser det ikke godt ud for Tyskerne paa delle Sled, og det synes da som om en fornyet russisk Besættelse af Østprøjsen ikke er udelukket.
I Galizien har Østrigerne fortsat deres Tilbagetog dels gennem Karpaterne ind i Ungarn, dels — og hovedsagelig til Egne;n om Krakau—Tarnow. Den 30. September stod de, saa vidt man kan skønne, i Rummet KaLlowitz (68 km Vest for Krakau) —Mjechow ;30 km Nord for Krakau) —Zakliczyn (20 kim Sydvest for Tarnow) —Neu-Sandec.
Russerne indesluttede og belejrede Przemysl, hvor de skal have erobret el enkelt Fort, men iøvrigl synes de russiske Operationer i Galizien og det sydvestlige Polen at være gaaet i Staa, formodentlig fordi de store tyske Styrker er meldt under Fremrykning fra Schlesien i den sydvestlige Del af Polen mod Egnen ved Ivjelzy og Pelrokow og sydligere.
Om denne Fremrykning er kommet overraskende for Russerne, og tlet er derfor de er standsede, vides ikke. Fra Wien meddeles det rigtignok; men som Begivenhederne daglig viser, maa den Art Efterretninger altid modtages med Forbehold. Sandsynligheden taler for, at Russerne har standset deres March for at ordnt sig efter de foregaaende heftige Kampe og for al give de store Troppemasser Tid til at naa frem, som efter engelske Oplysninger skal være samlede paa forskelligt Steder i del vestlige Rusland, men hvorom der naturligvis ikke foreligger paaliidelige Oplysninger.
Alt tyder imidlertid paa, at store Begivenheder forberedes paa don østlige Krigsskueplads. Tyskland anspænder øjensynlig alle sine Kræfter for at oprette Østrigernes Nederlag. Omkring Slutningen af September og Begyndelsen af Oktober var efter Sigende alle Jernbanelinier i Bøhmen optagne af Transporten at Tyske Tropper og Krigsmateriel, der gik til den russiske Grænse.
Den 1. Oktober meldes fra Rom, at fire bajerske og sachsiske Korps alt da var veel en polsk Grænse, og at General V. Hinelenburg var kaldt hid fra Øsl- prøjsen for at føre Kommandoen over den samlede tysk-østrigske Hær.
Denne sidste Del af Efterretningerne fastholdes stadig, og det forlyder, at den østrigske Generalstabschef i den Anledning vil trække sig tilbage.
Det er meget betydelige Styrker, der vil komme til at slaa overfor hinanden paa den østlige Krigsskueplads, man har gættet paa ialt 2 Millioner Tyskere og Østrigere mod en lignende russisk Styrke. Del er imidlertid kun Gælninger, og alt er indhyllet i et Slør, der kun lader ane de virkelige Forhold i utydelige Omrids.
Den samlede Situation tyder paa, at Begivenhedernes Tyngdepunkt har forskudt sig mod Øst.
Paa den vestlige Krigsskueplads har begge Parter tilsyneladende blottet deres Front saa stærkt, som det var muligt, for at lægge den største Kraft ind paa den vestlige Fløj. De har strakt sig ud over en saa uhyre Front, at et Gennembrud vil være ensbetydende med det uafvendelige Nederlag for den Part, hvis Linie bliver brudt.
Ingen af Parterne tør derfor svække Fronten yderligere, og større Reserver er vistnok ikke foreløbig disponible paa nogen af Siderne. Den 2. Oktober blev" der ganske vist landsat indiske Tropper i Marseille: men det kan næppe være i saa stort Antal, at de allierede derved bliver sat i Stand til at føre el afgørende Stød mod Tyskerne. Delte Tilskud vil i hvert Fald snart blive udlignet ved de Tropper, som Tyskerne, faar disponible efter Antwerpens Erobring. Krigen mod Vest er kort sagt kommet ind i el Spor, hvor Modstanderne langsomt vil æde hinanden Tomme for Tomme uden at en virkelig Afgørelse hidføres.
Dette Forhold er imidlertid foreløbig i Tomagternes Favør, og man maa derfor mod Spænding imødese de Kampe, som snart maa komme til at slaa mod Øst.
Hele Krigens Karakter tyder imidlertid paa. at den vil blive megol langvarig, og al det tilsidst vil blive økonomiske Hensyn, der kommer Lil al bestemme dens Udfald.
Den kan ogsaa medføre yderligere Forviklinger. Saaledes meldes dm, at Japanerne har besal de tyske Marschalløer i det Stille Ocean, og at dette har rejst en betydelig Indignation i de Forenede Stater. Hidtil havde Nordamerika i Forening med England, Frankrig og Tyskland Herredømmet over de talrige Øgrupper i Stillehavet, og Amerika betragter Japans Indgreb her som en Forskydning af Arbejds- og Raceforholdene i disse Dele af Verden og desuden som gaaende ud over de Grænser, Amerika havde sat for Japanernes Virksomhed under denne Krig, dersom det skulde forholde sig som passiv Tilskuer. I Betragtning af det spændte Forhold, der længe har bestaaiet mellem Japan og de Forenede Stater, er det ikke udelukket, at denne Begivenhed kan medføre betydelige Vanskeligheder.
Over Berlin skal der fra New York være tilgaaet Meddelelse om. at næslen hele Nordamerikas Stillehavs- flaade er afgaaet til Filippinerne, og at der i de sidste Dage skal være fo regimet en meget livlig Udveksling af Noter mellem Washington paa den ene Side og Kabinetterne i London og Tokio paa den anden.
Om det forholder sig rigtigt vil Tiden vise; men man kan forslaa, at Efterretningen gribes med Begærlighed i Tyskland; thi en Konflikt mellem Japan og Nordamerika vilde komme Hovedfjenden, England, yderst ubelejlig.
Den 10/10 1914.
S. V. L.
