Af Oberst Rolf Kall.
Hjælp til Selvhjælp.
Naar man kan læse Generalstabskort, giver de værdifulde Vink ved Føring i Marken og Skydning. For A rtillerister gælder det især at kunne afgøre, om hvorfra man ses der og der, rande Synskredse, skønne Skjuls Overhøjde og — aflæse Stillingers mindste Skudvidde. Det sidste giver Feltartilleriets nye Reglement IV A, Side 74 Vejledning i. Det følgende vil hjælpe hvem, der ønsker at skærpe sit Blik i de første Henseender, og det er værd at mindes, hvor vigtig Observation (Overblik) fra jordbundne Stader efter Krigsdeltageres Udsagn endnu er til Trods for Flyveres og andres Mellemkomst.
Hvor en Opgave ikke udtrykkelig siger andet, bør man gaa ud fra, at den, der ser (skal se), har Øjet tæt ved Jorden, da Udkig, i hvert Fald paa aaben Mark, ikke uden Fare kan staa op. Derimod afhænger det af Omstændighederne, om Maalet skal regnes staaende (gaaende) eller liggende, saa at begge Muligheder bør overvejes. Klart Vejr forudsættes. Varmedis og Luftens Blaanen drager dog altid Grænser for Synsvidden, og Modstandere er højst ulige stedte, hvis den ene har Solen i Ryggen, den anden har den i Øjnene. Hvor godt Modstanderen ser, kan enhver af dem overtyde sig om ved at gøre omkring og rette Kikkerten paa en Genstand i samme Afstand som Modstanderen. Man skal læse omhyggeligt — selv paa gode Kort kan et og andet Navn staa mindre tydeligt*) — og skrive Navnene, som de staar paa Kortet. Man bør ogsaa søge at lære Navnenes Udtale at kende gennem Soldater eller Folk fra Egnen**). Navne, der snarere er Fælles- end Egennavne (Gammelgaard, Nygaard, Lundegaard, Holmegaard o. s. v.), kræver ligesom Bakket al nærmere Oplysning.
En sikker, men omstændelig Maade at afgøre paa, om man kan se det og det der- og derfra, er at kalkere Højdekurverne, tegne et Snit ved at fælde Tangenterne lodret ned til et Sæt vandrette Linier, forbinde Skæringspunkterne og se om en Linie fra Stederne, det drejer sig om, skærer den fremkomne Kurve eller ej. Da Højderne for Tydeligheds Skyld maa gives i større Maalestok end Længderne, bliver Snittet „overhøjet“ o: vrangt; Løsningen er alligevel rigtig. Efterdømme. Kan man fra A se Batteriet B i Lavningen bag Bakke 77?
Hurtigere og nemmere Fremgangsmaader er:
1. Man trækker en Linie mellem de to Punkter — vi kalder dem A og B — paa Kortet, rejser Linier lodret i A, B og mellemfaldende mistænkelige Punkter, afsætter Punkternes Højde i samme Maalestok paa de lodrette Linier, drager en Linie fra A til B og ser, om den gaar over eller skærer de mellemstaaende Linier.
2. Man afsætter Afstanden AB vandret paa et Stykke Papir. Det laveste Punkt — lad det være A — mærkes O, og A og B’s Højdeforskel afsættes over det Endepunkt af Linien, som svarer til det højeste Punkt. Idet man nu paa Kortet gaar fra A henimod B, aflæser man Kurvetallene og standser, naar man finder et mistænkeligt Sted. Man maa herved huske, at en ringe Overhøjde kort fra A svarer til en langt større Overhøjde i B ’s Afstand. Lad Afstanden AB være 4800 m, A have Højden + 25, B + 52 og C med Højden +31,5 og 1200 m fra A være det første mistænkelige Sted. Man afsætter 1200 m henad AB fra A, rejser en lodret Linie og har:
C’s Højde over AB er 31,5 -g 25 = 6,5 o: man ser hen over C. Synslinien gaar dog saa tæt over C, at der er Grund til at spørge, hvad der gror paa Stedet — velvoksen Sæd vilde spærre Udsigten. Var det næste mistænkelige Sted D i Højden +43, 3000 m fra A, havde man:
Nogle Opgaver.
Generalstabens Kort i 1/20,000 (Kjøbenhavn 1914): 3028, Viksø, 3029, Ballerup, 3128, Sengeløse, 3228, Thorslunde. — Kurvernes Højdeforskel (Ækvidistancen) er 2,5 m, paa 3029, Ballerup dog 1,25 m. Højdetallene er Meter.
1. Kan man se Gandløse fra Kong Svends Høj (Tr. St.) 1500 m VSV f. Maa/øv?
2. a. Kan man se Bakke 26 g. 800 m SV f. Knardrup, naar man staar (ligger) paa Vejen fra Knardrup til Maaløv der, hvorman kører ind til Notholm?
b. Kan man se det lille Hus ved Bakke 26 fra nævnte Sted?
3. a. Kan man fra Langager Gd’s nordvestre Havehjørne (r. 1000 m sønden for Knardrup) se Kæmpehøjen ved Bakketal 28 1000 m N f. Knardrup? b. Kan man ogsaa se llaahøjgaard fra Havehjørnet?
4. Kan man se Gandløse fra Snydebro mellem Maaløv og Viksø?
5. Kan man se Gandløse fra Bakketal 33 ved Frederikssundsvej r. 1500 m V f. Viksø?
6. Drag en Linie fra Galgebakke (Bakketal 26) nord for Knardrup til Bakketal 41 300 m NØ f. Kong Svends Høj.
a. Kan man se en Mand, der ligger ved Bakketal 41, fra Galgebakke?
b. Kan man se en Mand, der staar 200 m længere borte i samme Linie, fra Galgebakke?
7. Ser man Ledøje K «, naar man staar paa det laveste Sted af Markvejen fra Flødeg aard til Husesø Mose (1 km nord for Ledøje)?
8. Et Batteri (Angrebsartilleri), der har Stilling bag Bakke 34 (søndenfor Grønnegaard) 2400 m SØ f. Sengeløse, faar Befaling til at kue et fjendtligt Batteri bag Bakken lige vest for Ngbølle (Olehøj— 27).
a. Hvor findes bedst Observationsstade?
b. Batteriet vil frem til den flade Højning, Odinsgaard ligger paa, for at være sin Observatør i Bakkegaard vest for Vridsløsemagle nærmere. Kan Stillingsskiftet skjules for fjendtligt Artilleri ved Nybølle ?
c. Hvorledes lægger Batteriet sin Fremrykning?
9. Kan man se Stenager Gaard, naar man staar 100 m søndenfor det Sted, hvor den vestre Markvej bøjer af fra Markvejen, som løber vest ud af Ledøje? — Stedet ligger g. 400 m VSV for Ledøje.
10. Under Angreb paa Laanshøj fra Bringe standses Syds Skyttelinie, hvis højre Fløj ligger fast overfor Fuglebæk Gd., af Maskingeværer i Reder vest eller sydvest for Hjortø Gd. Et Batteri i Jonsirup Vangs nørre Bryn med Observatør paa Bavnebakke (28) skal ødelægge Maskingeværerne, men raader kun over Granater, og hver Patron er kostbar. Batteriet vil derfor bruge Sideobservatør. Hvor var det ønskeligt at have ham? — Klart Vejr.
11. Fra en Stilling paa Kurve 10 bag (nordenfor) Bakke 21 ved Knardrup Gd. skyder et 75 mm Batteri skjult paa Artilleri nord for Smørumøvre. En fjendtlig Artilleriobservatør spejder efter Batteriet fra Taget af Askebjerg, en Gaard 500 m ØNØ for Kong Svends Høj.
a. Hvor stor Overhøjde har Batteriets Skjul mod Observatøren?
b. Hvad kan Batteriet gøre for at blinde Øjne paa og om Kong Svends Høj, der er Fjendens gunstigste Observatørstader?
12. Kan man se Søndersø fra Kæmpehøjen ved Bakketal 28 1000 m N f, Knardrup?
Løsninger.
Til 1. Træk en Linie fra Kong Svends Høj (Tr. St. + 45) til Gandløse K c. Gandløse ligger paa + 35 eller højere. Hverken Bakker, Bygninger eller Træer hindrer Udsigten.
Til 2a. En Linie fra Stedet, hvor man kører ind til Notholm, til Bakke 26 skærer r. 80 m borte en Højning indenfor Kurve 17,5 (mrk. 18). Derfra skraaner Jordsmonnet først jævnt, saa lidt stærkere ned til en Lavning, mærket 6, og stiger atter lidt stærkere til Bakke 26. Vejen ligger paa g. + 16. — Da en staaende Mands Øjehøjde er 1,6, har han Øjet i Højde r. b 18, o: han ser henover Højningen. En liggende Mand har Øjehøjde + 16; Afstanden til 26 er g. 900 m. Man har (jfr. Fig. 2, idet x dog nu er den fjærneste lodrette Linie):
Synslinien gaar henover Bakke 26 i Højden 16 + 17 — 33, o: selvom Højningen er nøgen, kan man ikke se Bakke 26, naar man ligger ned. b. En staaende Mand ser Huset. — Er Huset, der ligger paa + 24, 5—6 m højt, naaer Tagryggen r 29— 30, x. en liggende Mand ser ikke Taget.
Til 3a. Staaende ved Havehjørnet har man Øjet i Højden + 18,5. Synslinien gaar hen over en Del af hnardrup, der ligger 1300 m borte paa over + 12,5, o: har Tagrygge i r. + 21, og Galgebakkes østre Ende (Højde + 24 — Afstand 1900). Til hnardrup haves:
Da Kæmpehøjen ligger paa + 28 og Øjehøjden f x er: 18,5 + 4,8 = 23,3, kan Knardnip ikke hindre Udsigten, medmindre Husene er meget høje eller omgivne af høje Træer (det er de ikke). Til Galgebakke haves:
Øjehøjden + x — 18,5 + 7,2 — r. 26 o: Galgebakke skjuler ikke Kæmpehøjen (+ 28). Derimod skjuler Træerne om det lille Sted mellem Navnet „Galgebakke“ og Knardrup Gandløsevej selv Kæmpehøjens Top (den Kæmpehøj, man fra Langager Gd. ser tilhøjre for Raahøj Gd., er Kæmpehøjen ved (SV f.) Almager Gd.). b. Da Raahøj-Gaard (Afstand 3300 m) ligger lige i Synslinien over Kæmpehøjen, bliver Træerne om Stedet ved Galgebakke (Afstand 2000) farligst. Stedet ligger paa + 20, Træerne er r. 8 m høje. Man har:
Synslinien lige hen over Træerne har 3300 m fra Havehjørnet Højden T 34,2, men Raahøj Gd. ligger paa + 40 og ses altsaa. Først, naar Træerne bliver omtr. 12 m høje, begynder de at skjule Gaardens Fod.
(Fortsættes).
