Organ der inilitiir-wisscnschaftlichen Vereine. Bind LXV. 1902. Landgangsforetagender. — Marine-Artilleri. — Udkastet til det franske Infanteri-Eksercerreglement af 1901. — En fransk Kritik a f ' den preussiske Føring den 3. Juli 1866. — Partigængerkrig og Taktik paa Maria Theresias Tid. — Telegrafering uden Traad. — Den franske Armee i Tyskland ved Udbruddet af Krigen 1809. — Lord Roberts Eksercerreglement for det engelske Infanteri i 1902. — Plevna. — Underførernes Selvstændigbed i Karl 'Bleibtreus Belysning. — Det polsk-tyrkisk-tartariske Felttog i 1675. — Studie over Anvendelsen af vort Krigsbromateriel System Birago fra 1848 — 1878. — „Le tir rafale“ .
Jahrbiichcr f iir die. deutsche Armee und Marine. 1902. 3 .— 4. Kvartal. Artilleristiske Manøvre-Betragtninger. — Infanteri-Angrebet og vor Uddannelse. — Feltartilleriets to-aarige Tjenestetid. — Midlerne til at forøge Feltartilleriets Bevægelighed. — Den franske Østarmee og Slaget ved Lisaine. — 8. Division i Kampen om Swiepwald den 3. Juli 1866. — Vore’ Kredskommandører og Kredsofficerer. — Den italienske Hær under Politikkens Tryk. — De store franske Efteaaarsmanøvrer i Aar. — General v. Fransecky og Træfningen ved Blumenau. — Forbindelsen mellem det kaspiske Hav og Sortehavet ved en Kaspi-Asowsk Kanal. — Det videnskabelige Grundlag for Officeren og Reorganisationen af Kadetkorpset. — Begivenhederne til Søs i den tysk-franske Krig 18,0/7i. — Efterretnings- og fremsendte Eskadroner. — Krigsmateriellet paa Diisseldorfer-Udstillingen. — Den franske Krigsminister og den toaarige Tjenestetid i Frankrig. — Kystbefæstninger. — Artilleristiske Spørgsmaal. — Infanteriangreb og Boertaktik. — Simplificering af Fodfolkets Uddannelse. — Rytteriet i Slaget. — Rytteriets Masseattaker mod andre Vaabenarter ved vore store Øvelser. — Signalflag ved Fodfolkets Fægtningsøvelser. — Reserveofficersuddannelsen i den franske Hær. — Felttoget 1812 i Rusland. — Hurtigskydende Feltkanoner. — Feltkanon med „Rorhrrticklauf“ og Staalskjold. — Fæstningskrig i Teori og Praksis. — Rytterhestens Uddannelse. — Den saakaldte Boertaktik. — Teknikken i Fodfolkets Eksercerformer. — Opdragelse og Uddannelse. — Det russiske Generalstabsakademi.
M ilitär Wochenblatt. 1902. 3.— 4. Kvartal. (Nr. 5 9 -1 1 5 ) . Fodfolkets Fægtningsskydning. — Avantgarde eller Fortrop? — Nyt fra den franske Hær. — Ny Bestemmelser for Inspicering af Fodfolkets Skydning i den russiske Hær. — De franske Østmanøvrer 1901. — Eksercerreglement og Skydeinstruktion for Maskingeværafdelinger. — Lansen. — Røde Kors’ 7. internationale Kongres i St. Petersborg. — Officersuddannelsen. — Ny Karabiner for den franske Kolonialliær. — Militær-Telegrafen. — Helblod, Halvblod og Remonter. — Det internationale Musæum for Krig og Fred i Luzern. — Nyt fra ØstrigUngarns Hær. — Boerkrigens anden Del. — Det schweiziske Militær-Jærnbanevæsen. — Om Afløsning af kæmpende Tropper. — Nyt fra den belgiske Hær. — Det tyske Infanteriangreb 1902. — Det italienske Feltartilleris Nybevæbning. — Tyske Regimenter i svensk Tjeneste. — Fægtningen ved Montebello 1859. — Den militære Psykologi. — Vor Tids Taktik. — Hurtigskydende Feltkanoner og deres taktiske Anvendelse. — Ny Haandbog for den franske Generalstabsofficer. — Nürnbergs Forsvarsordning i det 15. Aarhundrede. — Napoleons Styrkeforhold i Felttoget 1815 i Belgien. — Drift og Forvaltning af Troppekokkener. — Vor Tjenestehests Arbejdshygiejne. — En vigtig Distancemaaler for Feltartilleriet. — Krigs-Etappeordningen af 14. Maj 1902. — Shrapnelskuddets Virkning. — Nyt fra den russiske Hær. — Tilsyn med Hestens Fodring. — Kampen om en Stilling under Divisionsmanøvrer. — Udkast til Eksercerreglement for det engelske Fodfolk. — Ny Uniformsforskrift for de forenede Staters Hær. — Erindringer fra Krigen 1870-71. — Nyt fra den hollandske Hær. — Kejsermanøvrerne 1902. — En ny Strømning i den franske Taktik. — Officersuddannelsen i den engelske Hær. — Et Besøg paa Valpladsen ved Køniggråtz. — Det tyske Infanteriangreb. — Tallet i Krigen. — Officersavancementet i den italienske Hær. — Et engelsk Reglement for Vaabenarternes Samvirken. — Detachementsøvelserne i Aar i St. Petersborg-Militærdistrikt. — Erfaringer fra den sydafrikanske Krig. — Skydning med Maskingeværer. — Den almindelige Værnepligts Betydning for Samfundet. — Fodartilleriets Medvirkning ved Angreb paa en feltbefæstet Stilling. — Forsøget paa at undsætte en belejret Fæstning. — De russiske Generalstabsofficerer og deres Avancement. — De store russiske Manøvrer ved Ivursk. — Om Værdien af „D rill“ og dens Grændser. — Regensburg 1809. — Wørth, særlig Kampen ved Niederwald. — Felttoget 1813. — Schnitzeljagter. — Det engelske „Imperial Yeomanry“ . — Krigskunst i Opgaver. — Moltkes militære Korrespondance 1859. — General Carl v. Schmidt. — De store Øvelser i den tyske Hær 1902. — Observationsstiger for Felthaubitser. — Kavalleriets Anvendelse 1870 indtil Sedans Kapitulering. — Jernbanekrigen i Sydafrika. — Ny Avancementsbestemmelser i den franske Hær. — Hæren og Kolonierne. — Den belgiske Hær. — Hic Rhodus, bie salta! — Krigshistorie. — Forbedring af den løse Patron. — Det italienske Krigsministerium. — Adgangsprøven til „Ecole supérieure“ og Adkomsten til „Brevet d’Etat-major“ . — „Tyskland i Kina“ . — F. A. Krupp. — Sydtyskernes Operationer 5. til 7. Juli 1866. — De store Efteraarsøvelser i Schweiz 1902. — Frankrigs Felttog i Nord-Afrika. — Den engelske Officer. — Pontoner-Forskrift. — Sadlens Anbringelse. — Kavalleristiske Betragtninger. — Krigsbrug i Landkrigen. — De store Manøvrer i Østrig-Ungarn 1901. — Den engelske 9. Division i Kampen ved Paardeberg 18. Februar 1900. — Et nyt Værk om Strategi. — Fægtningsøvelser med forenede Vaabenarter med Tildeling af Felthærens svære Artilleri. — Moltke i Versailles. — Slaget ved Wørth. — Militært og civilt Fodtøj. — Afstandsmaalere ved Infanteriet. — Er Ridning en Kunst?
Kongl. Krigsvetenskaps-Akademiens Handliugar »cli Tidskrift. 1902. 3.— 4. Kvartal. Betingelserne for et betryggende Forsvar for vort Land. — Anordningen og Udførelsen af Felttjenesteøvelser. — Organisationen af Skiløberafdelinger ved 6. Arméfoi'delning. — Infanterieksercerreglementet. — Tjenesten i Arméfordelningsstabene under Øvelser. — Ændringer i det tyske Infanterieksercerreglement. — Infanteriet i spredt Orden. — Er den nuværende Ordning af vore Udskrivningsomraader tilfredsstillende? — Moltkes Testamente. — Den militære Sundhedspleje. — Natmanøvrer. — Den militære Undervisning. — Infanteriangrebet og Boertaktikken. — Den taktiske Anvendelse af Maskingeværafdelinger. — Til Dagens taktiske og reglementariske Spørgsmaal. — Forslag til Eksercerreglement for det engelske Infanteri. — Øvelserne i Sødermanland-Nerike. — Det tyske Infanteriangreb 1902. — Forsvarsbudgettet for 1903. — Rekrutuddannelse.
Norsk Militært Tidsskrift. 1902. 2.— 4. Kvartal. Bør vort Kavaleris Uddannelse søges lagt i en anden Retning end hidtil? — Obriste Krofts Beretning om hans Forhold i Krigens Tid udi Norge under Frederico Qvarto. — Om Infanterirekrutens Uddannelse. — Taktisk Resumé efter Krigen i Sydafrika. — Feltpionerarbejder. — General Carl Friherre af Leutrums efterladte Papirer. — Lidt om Natmanøvrer. — Oberst Steenflychts Manuskript. — Lidt Militærpsykologi. — Fortidens Mobilisering. — Vort Infanteris Uddannelse. — Hurtigskydende Feltskyts. — Feltlazarettet. — En Skitur til Fjælds. — Den foreslaaede Uniformsforandring for den norske Armé, set fra militær-hygiejnisk Standpunkt. — „Concorso ippico internazionale“ i Turin 1902. — Infanteriets Eksercerreglement. - Detajløvelser i Angreb og Forsvar. — Felttoget 1716. — Taktiske Erfaringer fra Boerkrigen. — „Der W ertli des Drills und seine Grenzen“ .
Streflleurs oesterreiehische inilitiirische /.eitschrift. 1902. 4. Kvartal. Valget af Feltherren. — Ny russiske Jernbane anlæg og Projekter. — Natfægtninger. — Et svagt Punkt i vor Skydeuddannelse. — De russiske Armé-Manøvrer. — Regiments-Stabskompagnier. — Kunde Napoléon slutte Fred ved Udgangen af Aaret 1813? — Landstormens Organisation i Tyskland, Italien, Østrig-Ungarn og Rusland. — Organisation af Fæstnings-Kommandoer i Rusland. — De tyske Kejsermanøvrer 1902 — De russiske Fæstnings-Manøvrer ved Ustlzora August 1902. — Meddelelser om fremmede Hære.
Journal des sciences m ilitaire 1902. 1.— 4. Kvartal. Tjenestetiden under Fanen. — Almindelige Principper for en Felttogsplan. — Det ny Feltartilleriregiment. — Clausewitz. — Den tyske Taktik efter 1870. — Fremmedlegionen. —• Det bestrøgne Rum. — Infanteri og Kavalleri. — General Jean Hardy’s Arkiver og Korrespondance. — ln-Salah og Le Tidikelt. — Le Morvan og Frankrigs Forsvar. — Krigen i SydAfrika. — Detachementsføreren under Efteraarsøvelserne. — Gymnastikken i Hæren. — Officerens sociale Stilling. — Den østrigske Arvefølgekrig. — De store Øvelser 1901. — Fodfolkets Bevægelighed i Nutidens Kamp. — Forplejningen i Felten. — Alpekrige. — To-aarig Tjeneste. — Rytteriets Heste. — Rytteriets Taktik. — Sammensætningen af et Armékorps. — 22. tyske Infanteridivision ved Froeschwiller. — Milits og staaende Hær. — Oaserne i Sahara. — Felttoget 1813. — Slaget ved Kunaxa. — Langres Betydning i Fortiden og Fremtiden. — Overgang over ikke helt tilfrosne Vandløb. — Felttoget 1814. — Fodfolk knyttet til Rytteri. — Felttoget 1815. — Kortlæsning. — Tonkin 1884-85. — Pressen og Privatkorrespondancen under Krigen 1870-71.
