For henved 4 Aar siden har der i «Militært Tidsskrift» været optaget en Afhandling om de forskjellige Anskuelser, som umiddelbart efter Krigen gjorde sig gjældende i Frankrig med Hensyn til den da forestaaende llærreor- ganisation; ligesom det dengang havde sin Interesse at gjennemgaae de forskjellige Ideer, der kom til Orde, vil det maaskee nu, da Værket for en stor Del er fuldbragt, kunne interessere at faae en kort Fremstilling af de vigtigste af de Resultater, hvortil man er kommen. Det er en stor Mængde Love og Bestemmelser angaaonde Hærens Organisation og Landets Forsvar, som allerede ere traadte ud i Livet, og den Ihærdighed, hvormed der uafbrudt er arbeidet paa at gjore Hæren stærk og istand til at opfylde sin Bestemmelse, lader formode, at ikke alene den senest vedtagne Lov om Hærens Kadrer snart vil blive fuldstændig gjennemført, men at ogsaa de endnu manglende Love ikke ville lade vente længe paa sig, saa at der ikke vil hengaae lang Tid, forinden Reorganisationen, i alt Fald i alle de væsentligste Punkter, kan betragtes som fuldendt.

Strax efter Kommunens Beseiring blev der lagt Haand paa Værket. De Ilundrcdetusinder af National­ gardister, som vare spredte omkring i Landet, vare i Slutningen af Aaret samtlige afvæbnede og bjemsendte; den regulære Hær var indordnet i de gamle Kadrer, alle irregulære Formationer vare ophørte; man gik over til den egentlige Reorganisation.

Man havde erkjendt, at Hæren langtfra var stor nok, at der behøvedes fastere Korps- og Divisionsinddelinger, som ikke først ved en Mobilisering skulde skabes, at Kompletteringen i Mobiliseringsøicblikket med Personel og Materiel maatte ordnes paa en anden Maade, at Ar­tilleriet og Fæstningsvæsenet ikke længer var tidssvarende, at Disciplinen maatte hæves, at Officerkorpset, navnlig i de høiere Charger, ikke var tilstrækkelig uddannet, og at Uddannelsen i det Hele maatte gaae i en noget anden Retning og drives med mere Kraft.

Det gjaldt nærmest om at skaffe en ny Værnepligts­ lov, eftersom den Nielske Lov af 1868 med dens kun Oaarige Tjenesteforpligtelse og med Stillingsvæsen ikke gav det fornødne Antal Soldater. Almindelig Værnepligt uden Stillingsvæsen var i første Oieblik det almindelige Løsen, men om Maaden, hvorpaa den skulde gjennemføres, blev Meningerne snart delte, og da i 1872 en ny Værnepligtslov blev forelagt og det i Nationalforsamlingen kom til Forhandling derom, stod der flere Partier stærkt imod hinanden; et Parti boldt det for uudførligt at drage alle Befolkningens Kræfter til Tjeneste for længere Tid, det betragtede den store Reserve af hjemsendt Mandskab for næsten værdiløs, og der var endog Medlemmer, som gik til en 7aarig Forbliven ved Fanerne med Bibehold af Stillingsvæsen, for derved istedetfor den talrige Hær at faac en solidere og i politisk Henseende tilforladeligere Hær; et andet Parti saae kun Frankrigs Fremtid i den muligst fuldstændige Gjennemførelse af den almindelige Værnepligt, og (let forlangte som Maximum en 3aarig Forbliven til Tjeneste, idet det lagde Hovedvægten paa den store Masse uddannet og hjemsendt Mandskab, som derved kunde faaes.

Værnepligtsloven af 27de Juli 1872 inde­ holder tydelige Spor af Kampen mellem disse Partier. Ned Siden af Bestemmelser, ifølge hvilke enhver Fransk­ mand er forpligtet til personlig Militærtjeneste, naar han ikke som Følge af ærerørige Straffe har gjort sig uværdig dertil, og ifølge hvilke Stillingsvæsenet er ophævet, fast­ sættes Tjenestetiden i

den aktive Hær til 5 Aar,d
en aktive Hærs Reserve til 4 Aar,
Territorialhæren til 5 Aar,
Territorialhærens Reserve til 6 Aar,

ialt altsaa 20 Aars Tjenesteforpligtelse fra det 20de til det 40de Aar. Medens kun de ere helt fritagne for Tjene­ sten, som paa Grund af Skrøbeligheder ere uskikkede dertil, er der ikke saa Faa, som dels helt, dels betingel­sesvis fritages for Indkaldelse i Fredstid, ligesom ogsaa Loven giver Bestemmelser angaaende Udsættelse med Indkaldelsen; som Fritagelsesgrunde skulle nævnes den, at være den Ældste blandt forældreløse Sødskende, at være en Enkes eller Oldings eneste Søn, at være den Ældste af 2 Brødre, der møde samtidig og hvoraf den Yngste er skikket til Tjenesten, at have en Broder ved Hæren eller have havt en Broder, der er falden i Krigen eller senere død som Følge af der erholdte Saar, i et vist Antal Aar at have Ansættelse ved visse Skoler eller religiøse Stiftelser o. s. v., Altsammen Grunde, der havederes Udspring i Omsorgen for Familiernes Existens og Oplysningens Fremme; uafhængig af de anførte Grunde, men ligeledes for at sikkre Familielivet, kunne indtil 4% af hvert Departements Familieforsørgere betingelsesvis fritages for Indkaldelse i Fredstid. Hvad angaaer Udsæt­ telsen ved Indkaldelsen, da er denne for 1 Aar og kan forlænges med et Aar.

Tjenestetiden i den aktive Hær er sat til 5 Aar, men det er dog langt fra alt det udskrevne Mandskab, som ligger saalænge til Tjeneste; efterat de unge Soldater have tjent i 1 Aar, skal der nemlig kun beholdes saa mange af dem ved Fanerne, som Krigsministeren hvert Aar bestemmer; de udtages efter Nummerorden af hvert Kantons Udskrivningslister, og Bestemmelsen om Antallet tages umiddelbart efter Afslutningen af Udskrivningsforretningerne. Det er altsaa fra første Færd bestemt, hvem der hører til den Del af Kontingentet, som skal ligge længere Tid til Tjeneste, og hvem der hører til den anden Del, som kun skal ligge kortere Tid til Tje­ neste. Krigsministeren har imidlertid Bemyndigelse til i endnu et Aar at tilbageholde ved Fanen den Soldat, som egentlig efter 1 Aars Tjeneste skulde hjemsendes, mem som ikke kan læse og skrive og ikke bestaaer den af Krigsministeren foreskrevne Prøve; paa den anden Side kan den Soldat, som før sin Indtræden i Tjenesten har opnaaet en saadan Uddannelse, at han tilfredsstiller alle Fordringer, og som hører til dem, der skulde hjem­ sendes efter 1 Aars Tjeneste, af Krigsministeren hjem­ sendes allerede efter 6 Maaneders Forløb, idet han dog senere kan indkaldes til Mønstring og Øvelser. Mand­ skabet af den aktive Ilærs Reserve kan indkaldes til 2 Manøvrer, hvoraf hver dog ikke maa vare længer end 4 Uger.

Loven indeholder fremdeles Betingelserne, som de skulle opfylde, der frivillig ville indtræde i Hæren. Det første Engagement er paa 5 Aar eller i Krigstid saalænge Krigen varer; bliver Engagementet fornyet, skal Fornyel­ sen være mindst paa 2 Aar og ikke længer end 5 Aar; Korporaler og Soldater kunne fornye Engagementet til det fyldte 29de Aar, Underofficerer til det fyldte 35te Aar, og Fornyelsen af Engagement eficr 5 Aars Tjeneste giver Ret til forhøiet Lønning. Ved Siden heraf gives der Bestemmelser med Hensyn til de saakaldte laarige Fri­ villige; disse Bestemmelser, kompletterede ved forskjellige senere, navnlig Dekreterne af 31te Okt. og 1ste Dec. 1872, gaae ud paa, at den, der ønsker at træde ind som laarig Frivillig, kan vise den fordrede viden­ skabelige Fordannelse paa dobbelt Maade, enten ved at producere visse Attester eller ved at underkaste sig en Examen, denne dog af temmelig underordnet Natur; de, som producere de foreskrevne Modenhedsattester, have en virkelig Ret til den laarige Tjeneste, medens Antallet af dem, der optages efter afholdt Examen, hvert Aar be­ stemmes af Krigsministeren. Vedkommende skal have fyldt 18 Aar forinden sin Indtrædelse i Hæren; han bliver ekviperet, gjort bereden og underholdt paa egen Bekost­ ning, det vil sige for den bestemte Sum af 1500 fr., som indbetales og som er den samme, ligegyldig ved hvilket Vaaben han ønsker at ansættes; i visse Tilfælde gives der Afkald paa denne Betaling. Efter 1 Aars Tjeneste skal Vedkommende underkaste sig en Examen, og be- staaer han da ikke, behandles ban som de længst Tjenende af den Klasse, hvortil han ved sin Indtræden er kommen til at høre; bestaaer han Examen, erholder han Patent som Reserveunderofflceer, og bliver lian endnu 1 Aar ved Fanen, som Reserveofficeer. Vil den laarige Frivillige forblive til Tjeneste for t. Ex. at blive fast Officeer, kan han ogsaa dette, ved at lade sig engageresom Underofficeer.

Endelig udtaler Loven, at Enhver, som har tjent 12Aar under Fanen, hvoraf mindst 4 Aar som Underofficer, af Afdelingschefen skal have et Certifikat, ifølge hvilket han, efterhaanden som der bliver Vakancer og forsaavidt han har fyldt sit 30te Aar, kan erholde en civil eller militær Bestilling, svarende til hans Evner eller Uddan­ nelse; i Lov af 24de Juli 1873 er der fastsat det store Antal af i det Hele 2203 Bestillinger, som ved de for- skjellige Ministerier og Autoriteter aarlig skulle forbe­ holdes Underofficerer.

Af Værnepligtsloven, hvoraf der her er anført de vigtigste Bestemmelser, sees det altsaa, at den almindelige Værnepligt, som ogsaa før existerede, er bleven forbunden med almindelig Udskrivning, medens Stillingsvaisenet er af­ skaffet; absolut Lighed i Vilkaar for Alle har man ikke opnaaet, idet der dels af forskjellige Grunde gives en hel Mængde Fritagelser — hvor stort Tallet kan beløbe sig til, vil senere blive vist — og dels den individuelle Dygtighed og endog Formuesvilkaar kunne være bestem­ mende med liensyn til Tjenestetidens Varighed; at Staten af finantsielle Hensyn lader Tjenestetiden være saa forskjellig, er ikke nogen egentlig Ulighed, da Lodtrækning her er det Afgjørende.

De Værnepligtige sees med Hensyn til deres Til­ stedeværelse ved Fanerne at falde i følgende Kategorier:

1) De, som hjemsendes efter 1/2 Aars Forløb;

2) De, som hjemsendes efter 1 Aars Forløb;

3) De, som paa Grund af mangelfuld Uddannelseefter det første Aars Forløb endnu beholdes 1 Aar til Tjeneste;

4) De laarige Frivillige, som ogsaa kunne blive 1 Aar til Tjeneste eller endnu længere, og endelig

5) De, som først hjemsendes efter 5 Aars Forløb; Loven siger vel 5 Aar, men dette Tidsrum vil i Alminde­ lighed af Hensyn til Budgettet blive forkortet, idet de Værnepligtige baade indkaldes til Møde senere og hjem­ sendes tidligere end de egentlig skulde.

Da Krigsministeren ogsaa af Hensyn til Budgettet gjør en meget udstrakt Brug af den Myndighed, han har til at hjemsende dem, der egentlig skulde ligge 1 Aar til Tjeneste, allerede efter 1/2 Aars Forløb, og endog lemper Loven saaledes, at det forud fastsættes, at Hjemsendelsen af hele den anden Del al' Kontingentet skal skee efter det halve Aar, bliver Uddannelsen for dette Alandskab, der, som det senere vil blive vist, ved Infanteriet udgjør omtrent Halvparten, liøist utilstrækkelig, og navnlig af denne Grund hæver der sig allerede vægtige Stemmer mod en Ordning, der oprindelig kun skabtes som et Kompromis mellem modstridende Parter.

Trods de Mangler, som Loven har, maa den dog betragtes som et stort Fremskridt, idet Krigsministeren herefter vil komme til at raade over 20 komplette Aar- gange, medens den Nielske Lov kun stillede 9 Aargange til hans Disposition, og idet Loven ved Ophævelsen af Stillingsvæsenet tilfører Ilæren en Mængde gode Elemen­ ter, som tidligere kun bleve indskrevne i den mobile Nationalgarde eller som endog helt havde frikjøbt sig. Der vilde imidlertid være medgaaet et Tidsrum af 20 Aar, forinden man havde kunnet naae det fulde Tal af de Mandskaber, som Værnepligtsloven gjør disponible, hvis man ikke i et Appendix til Loven havde givet den til­ bagevirkende Kraft og fastsat, at alle brugbare Folk under 40 Aar skulle staae til Krigsministerens Disposi­ tion og i Krigstid kunne indkaldes; derved blev Masser af Mandskaber, som for længe siden definitivt vare hjem­ sendte eller som havde kjøbt sig fri, pludselig tjenstpligtige. Det Mandskab, der ved denne midlertidige Bestemmelse er stillet til Ministerens Disposition, har vel ikke samme Værd, som det sandsynligvis vil have efter Forløbet af de 20 Aar, idet Tallet af de virkelig uddan­ nede Soldater som Følge af de tidligere svage Rekrutudskrivninger er forholdsvis lille ; men det vil dog være en god Forstærkning, naar der tages Hensyn til, at den tidligere «deuxième portion» saavelsom den mobile Nationalgarde have gjennemgaaet en god Skole i den sidste Krig, i hvis sidste Halvdel de næsten udelukkende kæmpede.

For at kunne mobilisere disse kolossale Masser og for at hæve de organisatoriske Mangler, som den sidste Krig havde ladet træde saa stærkt frem, navnlig hvad angaaer Hærens Inddeling i de store taktiske Dele og Decentraliseringen af den militære Forvaltning, skabtes Loven af 24de Juli 1873. Dennes vigtigste Bestem­ melser erc følgende:

Til Organisationen af den aktive Hær og dennes Reserve, Territorialhæren samt dennes Reserve deles Frankrigs Territorium i 18 Regioner og disse igjen i Subdivisioner (hvis Antal ved senere Bestemmelse er sat til 8 for hver Region).

I hver Region garnisonerer et Armeekorps; til Al­ gier hører der et særligt Armeekorps.

Enhver Region har Hovedmagasiner, i hvilke der findes Bevæbning og Ammunition samt Beklædnings-, Udrustnings- og Kamperingsgjenstande for de Afdelinger, som udgjøre Armeckorpset. Enhver Subdivision har et eller flere Magasiner med samme Slags Effekter, der kompletteres fra Hovedmagasinerne.

I hver Subdivision er der et eller flere Rekruterings- bureauer, hvis Opgave det er at fore Rullerne over Mandskabet til den aktive Hær og dennes Reserve, at fordele det hjemsendte Mandskab af den aktive Hær og Reserven til Regionens forskjellige Afdelinger, at foretage lignende Forretninger for Territorialhærens Vedkommende, og endelig hvert Aar at foretage en almindelig Optælling af Heste, Muldyr og Kjøretøier; de Heste, Muldyr og Kjøretøier, som ere anvendelige for Hæren, fordeles iforveien til hvert Armeekorps.

Hvert af de 18 Regioners Armeekorps omfatter 2 Infanteri-Divisioner, 1 Kavalleri-Brigade, 1 Artilleri-Bri­gade, foruden Ingenieurer og Train, Stabe og nødvendige Institutioner. Armeekorpsets Inddeling i Divisioner og Brigader er permanent; det skal være forsynet med det fornødne Personel og Materiel af alt Slags, sidstnævnte magasineret indenfor dets Omraade.

Armeekorpsets Stab er delt i 2 Dele, en, som skal rykke ud med Korpset i Tilfælde af Mobilisering, og en anden, som permanent er knyttet til Regionen, og under hvilken Forretningerne med Hensyn til Rekruteringsvæsenet, Hospitalsvæsenet, Remontevæsenet o. s. v. ere henlagte. Lignende Inddeling finder Sted ved de særlige Artilleri- og Ingenieurstabe, ved det administrative og Sanitetspersonalet.

Rekruteringen af den aktive Hær skeer fra hele Frankrigs Territorium, men Kompletteringen ved en Mo­bilisering skeer fra Regionen, i hvilken Afdelingen befinder sig. (Ved denne Bestemmelse have for Fordelin­ gens Vedkommende politiske Betragtninger været de afgjorende, medens Hensynet til hurtig Mobilisering har været det bestemmende, hvad Kompletteringen angaaer; men der kommer derved den Ulempe, at det Mandskab, der er uddannet ved en Afdeling, kun for en Del kom­mer tilbage dertil, medens Resten faaes af Mandskab, der er bosiddende i Regionen, men er uddannet ved andre Afdelinger; ved den sidste Fordeling af den anden Del af Kontingentet sees der dog at være gjort Brud paa Lovens Bestemmelse, idet man har taget Mandskabet til Infanteriregimenterne fra vedkommende Subdivision og til de øvrige Afdelinger fra vedkommende Region; om dette er skeet af finantsielle Grunde eller for lidt at raade Bod paa den nævnte Ulempe sees imidlertid ikke). I Tilfælde af Mobilisering gaaer Ordren gjennem Armeekorpsets Chef, som giver Subdivisionernes Rekruteringsbureauer Befaling til at foranstalte hurtig Indkaldelse ved Hjælp af de i Fredstid forberedte Indkaldelsesordrer.

For Territorialhæren oprettes der fuldstændige Kad­rer; det permanent lønnede Personale af denne Hær omfatter dog kun det, som er nødvendigt til Administra­ tionen og til Kontrolen. Territorialhæren dannes af de i Regionen bosiddende Mandskabs, subdivisionsvis for Infanteriets, regionvis for de øvrige Vaabens Vedkom­ mende. I Tilfælde af Mobilisering kunne Territorial­ hærens Afdelinger anvendes som Fæstningsgarnisoner, paa Etapepunkter, til Kystforsvar og til Forsvar af stra­ tegiske Punkter; men de kunne ogsaa formeres i Bri­gader, Divisioner og Armeekorps med den Bestemmelse at anvendes i aaben Mark; endelig kunne de detacheres for at indlemmes i den aktive Hær.

Af de anførte Bestemmelser sees det, at der er taget alle mulige Hensyn til at lette Mobiliseringen, og, naar ikke den anførte Ulempe existerede, indeholdt Loven formentlig Intet, spm ikke maa betragtes som et stort Fremskridt. Paa den planmæssige Sammensætning af de 19 Armeekorps arbeidedes der nu ufortrødent, og der skabtes en Hække Nyformationer, ved Iljælp af hvilke Hæren efterhaanden fik omtrent det Antal Regimenter, som senere blev fastslaaet ved Loven af 13de Marts 1875. Forslaget til denne Lov, «relative á la constitution des eadres et des effectifs de l’armée active et de l’armée territoriale», undergik under sin Behandling flere, for Infanteriets Vedkommende f. Ex., meget væsentlige Forandringer; saaledes blev Infanteriet ved den endelige Behandling af Loven forøget med 1 Bataillon pr. Regi­ment, i det Hele 144 Batailloner, en Forøgelse, hvortil der i de tidligere Forhandlinger ikke fandtes mindsteHentydning hverken fra Ilærlovskommissionens eller Ministerens Side. Der var foreslaaet 144 Linieinfanteriregimenter á 3 Batailloner a 6 Kompagnier foruden 3 Depotkompagnier, og der vedtoges 144 Regimenter á 4 Batailloner á 4 Kompagnier foruden 2 Depotkompagnier; holdes Depotkompagnierne ude af Betragtning, bliver Resultatet vel en Formindskelse af 2 Kompagnier pr. Reg.; men gaaes ud fra — hvad der vel ikke vides, men efter forskjellige Udtalelser maa formodes — at Bataillonen paa 4 Komp. ligesom de tydske Batailloner paa Krigsfod vil tælle c. 1000 Mand, og gaaes ud fra, at en Bataillon, hvad enten den er paa 6 eller paa 4 Kompag­ nier, ikke kan være synderlig større end 1000 Mand, bliver Forøgelsen, om maaske ikke netop 144000 Mand saa dog i hvert Fald 144 større Kampenheder. At gaae nærmere ind paa Gangen i Forhandlingerne vil imidlertidblive for vidtløftigt; her skal kun refereres Resultaterne.

Efter at have angivet Hærens Bestanddele og efter Bestemmelser, ifølge hvilke den i det følgende af Loven anførte Fredsstyrke skal betragtes som Udgangspunkt for Budgetberegningen, og den hidtil anvendte Hjemsendelse af Mandskab i indtil halve Aar (congé de semestre) skal bortfalde, fastsætter Loven Hærens Sammensætning saaledes:

1. Infanteri:

144 Linieregimenter á 4 Batailloner k 4 Kompagnierforuden 2 Depo:kompagnier pr. Reg.

30 Jægerbatailloner á 4 Kompr. og 1 Depotkomp.

4 Zouavregimenter á 4 Batr. á 4 Kompr. foruden 1 De­potkomp. pr. Reg.

3 Regimenter algierske Tirailleurer (Turkos) á 4 Batr. á 4 Kompr. foruden 1 Depotkomp. pr. Reg.

1 Fremmedlegion á 4 Batr. á 4 Kompr.; Antallet af Batr. og Kompr. kan imidlertid modificeres af Republikens Præsident.

3 Batailloner let afrikansk Infanteri (Zephyrer). Antalletaf Kompr. bestemmes af Krigsministeren.

4 Fusilier- og 1 Pioneer-Straffekompagni, ialt 641 Batailloner.

Zouav- og Turkosregimenterne, Fremmedlegionen, de lette Batailloner og Straffekompagnierne høre særlig til det 19de Korps i Algier.

Chasseurs d’Afrique- og Spahisregimenterne høre særlig til det 19de Korps i Algier. Af de øvrige Regi­ menter dannes 18 Brigader à 2 Regimenter,: 1 Brigade til hvert Armeekorps i det Indre, medens Resten samles i særlige Brigader og Divisioner udenfor Korpserne.

Til Kavalleriet hører desuden:

19 Eskadroner frivillige Blænkere, der kun skulle kaldestil Tjeneste i Mobiliseringstilfælde og under store Manøvrer, og som nærmest skulle anvendes til Ordonnantstjeneste, 1 Eskadron ved hvert Armeekorps.

8 Kompagnier Remonteryttere, 3 til Algier, 1 til kavalleriskolerne og 1 til hver af de 4 Remonterings­ kredse i det Indre; deres Opgave er en foreløbigTilridning af Remonlerne.

III. Artilleri.

38 Regimenter, dannende 19 Brigader á 2 Regr., eller 1 Brigade for hvert Armeekorps.

Hvert Regiment er paa 13 Batterier, hvoraf 8 kjørende Batterier og 2 kjørende Depotbatterier og Ammu­nitionsparker; de øvrige 3 Batterier ere for 1ste Regi­ments Vedkommende Fodbatterier, for 2det Regiments Vedkommende ridende Batterier.

Der findes altsaa i det Hele:

57 Fodbatterier,
361 Feltbatterier og
76 Depotbatterier

eller, da hvert Batteri har 6 Pjecer, ialt 2166 Pjecer i 1ste Linie, hvilket Tal med Lethed kan forøges som Følge af at Depotbatterierne, som det siden vil blive vist, ere udrustede med Mandskab og Heste ganske som de kjørende Batterier.

Til Artilleriet horer endvidere:

2 Pontonneerregimenter, hvert paa 14 Kompagnier, hvorafder i Mobiliseringstilfælde tildeles hvert Armeekorps 1 Kompagni, medens Resten samles som en Re­serve eller anvendes i det Indre af Landet; Ponton­ vognenes Bespænding leveres af Artilleriet.

10 Haandværker-Kompagnier til Konstruktion af den Del af Artilleriets, Ingenieurkorpsets og Trainets Materiel, som ikke overdrages den civile Industri.

3 Fyrværker-Kompagnier.

57 Artilleri-Train-Kompagnier, nemlig 3 pr. Artilleri Bri­gade; ved indtrædende Mobilisering skulle disse Kompagnier doubleres og forsyne Ammunitionskolonnerne, eventuelt ogsaa Broekvipagerne med Bespænding og det nærmest til denne hørende Per­sonel.

Tjenesten i Algier bestrides ved Detachering fraFrankrig af Batterier, Pontonneerkompagnier og Trainkompagnier; af de førstnævnte organiseres et vist Antal som kjørende Batterier, et vist Antal som Bjergbatterier.

IV. Ingenieurtropper.

4 Sapeur-mineur Regimenter à 5 Batailloner à 4Kompagnier, foruden 1 Depotkompagni, 1 Jernbanekom­pagni og 1 Ingenieurtrainkompagni pr. Reg. Til hvert Armeekorps svarer 1 Sapeur-mineur Bataillon, som bærer dets Numer og forenes med det, ikke alene ved Mobili­ sering, men ogsaa ved Manøvrer.

Tjenesten i Algier bestrides ved et vist Antal Kom­pagnier, som detacheres fra Regimenterne.

V. Hærens Train.

20 Eskadroner à 3 Kompagnier; i Krigstid skulleKompagnierne doubleres.Tjenesten i Algier bestrides ved et vist Antal blandede Kompagnier, detacherede fra Eskadronerne.

Den nærmere Sammensætning af Afdelingerne paa Fredsfod stiller sig saaledes:

Et Infanteriregiments Stab, derunder indbe­ fattet Bataillonsstabene, tæller:

7 Stabsofficerer, nemlig 1 Oberst, 1 Oberstlieutenant,
4 Bataillonschefer og 1 Major,
4 Kapitainer, Overadjutanter,
2 Regnskabsførere,
1 Munderingskommissær,
1 Fanebærer,
3 Læger, hvoraf i Overlæge,
1 Musikdirektør.
19 Hoveder med 16 Heste.

93 Personer af Underklasserne (Skrivere, Bøssemagere, Sapeurer, til Administrationen og Musiken).

1 enfant de troupe. Hertil kommer endnu en Fører for hver lspændig Vogn eller for hvert Pakdyr, naar saadanne anvendes.

Et Kompagni har i Fredstid:

Paa Krigsfod forøges Kompagniets Kadrer med 1Reservelieutenant, 4 Sergenter, 1Foureerkorporal, 8 Korporaler og 2 Tambourer eller Hornblæsere.

Kompagnicheferne skulle ikke være beredne; en Be­ stemmelse af 1ste Sept. 1875 angaaende Rationernes Antal for de forskjellige Grader fastsætter imidlertid, at Infanleriofflcerer, der ere ældre end 50 Aar, i Krigstid kunne faae en Ration, naar de paavise at være i Besid­delse af en Eiendomshest.

Et Depotkompagni har de samme Kadrer som et aktivt Kompagni, saa at et Linieinfanteriregiment inkl. Depot bestaaer af

8 Stabsofficerer og Ligestillede,
65 andre Officerer og Ligestillede,
381 Underofficerer m. Fl.,1188 Menige.
1642 Hoveder med 16 Heste (i Algier 23 Heste) og 19 enfants de troupe.

Jægerbataillonernns saavelsom de algierske Infanteri­ troppers Styrke er noget større, hvad angaaer Underoffi­cerer og Mandskab; der findes:

Dc øvrige algierske Infanteriafdelinger forbigaaes.

Jæger- og Zouavkompagnierne faae paa Krigsfod ligesaa stærke Kadrer som Linieregimenternes Kompag­nier, medens Tirailleurkompagniernes Kadrer forøges med 2 Sergenter, 1 Foureerkorporal, 6 Korporaler og 1 Tambour eller Hornblæser pr. Komp.; Zouavregimenternes Depotkompagnier skulle paa Krigsfod doubleres.

Et Kyradseer-, Dragon-, Chasseur- eller Husarregiments Stab bestaaer af 5 Stabsofficerer (1 Oberst, 1Oberstlieutenant, 2 chefs d’escadron, 1Major), 10 andre Officerer og Ligestillede, 37 Underofficerer m. FL, 1 enfant dc troupe og 35 Heste.

En Eskadron af et af disse Regimenter bestaaer af:

Paa Krigsfod forøges Eskadronskadrerne med 1 Beservelieutenant, 2 Vagtmestre og 4 Korporaler pr. Esk.

Chasseurs d’Afrique- og Spahisregimenterne have cn betydelig større Styrke af Mandskab og Heste, nemlig:

Chasseurs d’Afrique-Eskadronerne forøges paa Krigsfod med 1 Reservelieutenant, 2 Vagtmestre og 4 Korporaler.

Styrken af et Remontekompagni er 4 Officerer, 29- Underofficerer m. Fl., 2 enfants de troupe og 5 Ileste; Styrken af de Menige retter sig efter Antallet af Deta- cheringer til Remontedepoterne; for hver Detachering paa 25 Mand forhøies Kadrerne yderligere.

Et Artilleriregim ents Stab bestaaer af 8 Stabs­ officerer og Ligestillede (1 Oberst, 1 Oberstlieutenant. 4 chefs d’escadron, 1 Major, 1 Overlæge), 8 Subalternofficerer og Ligestillede, 37 Underofficerer m. Fl. 1 enfant de troupe og 33 Heste.

Batteriernes Sammensætning sees af følgende Tableau:

Paa denne Maade bestaaer det 1ste Regiment af hver Brigade (Divisionsartilleriet) af 8 Stabsofficerer og Ligestillede, 57 andre Officerer og Ligestillede, 435 Underofficerer m. Fl., 916 Menige, ialt 1416 Personer med 635 Ileste og 14 enfants de troupe; det andet Re­ giment (Korpsartilleriet) af 8 Stabsofficerer og Ligestillede, 60 andre Officerer og Ligestillede, 453 Underofficerer m. FL, 916 Menige, ialt 1437 Personer med 878 Heste og 14 enfants de troupe.

Paa Krigsfod forøges Kadrerne med 1Reservelieute- nant, 1 Sergent og 1 Fyrværker pr. Fodbatteri, og 1 Reservelieutenant, 2 Sergenter, 1 Foureer, 3 Korporaler, 1 Fyrværker og 1Trompeter pr. kjørende eller ridende Batteri.

Pontonneerregimenternes, Ingenieurregimenternes og Traineskadronernes Sammensætning sees af følgende Liste:

Paa Krigsfod forøges Pontonnerkompagniernes Kad­ rer med 1 Reservelieutenant, 1 Sergent, 1 Korporal og 2 Mestre; Sapeur-mineurkompagniernes med 1 Reservelieutenant, 2 Sergenter, 4 Korporaler og 2 Mestre; ved Trainkompagnierne under en Doublering Sted, og hvert af de saaledes dannede Kompagnier erholder 3 Officerer, hvoraf 1 af Reserven, 1 Veterinær, og 44 Underofficerer m. Fl.

Foruden de overordnede Stabe og de forskjellige Institutioner bestaaer den franske Hær paa Fredsfod af c. 426000 Hoveder og c. 97760 Heste, nemlig:

De væsentligste Forskjelligheder i Sammensætningen af Afdelingerne efter den nuværende Organisation og Organisationen før Krigen findes at bestaae i:

a. at Antallet af Afdelingerne er betydelig forøget; medens der før Krigen var 372 Feltbatailloner, 248 Felt­ eskadroner, 164 ridende og kjørende Batterier, 48 Sapeurmineurkompagnier og 51 Trainkompagnier, findes der nu 641 Batailloner, 392 Eskadroner, 361 ridende og kjørende Batterier, 85 Sapeur-mineur- og Jernbanekompagnier samt 60 Trainkompagnier, altsaa en Forøgelse af 269 Batailloner, 144 Eskadroner, 197 Batterier, 37 Ingenieur-kompagnier og 9 Trainkompagnier; hertil kommer endnu de 19 Eskadroner frivillige Blænkere, der skulle bruges som Ordonnantser, og de 76 Depotbatterier, hvis Udrust­ ning ganske er som Liniebatteriernes.

b. at Infanteriregimenterne nu ere inddelte i 4 Ba­ tailloner, som altid ere parate til Udrykning, medens den tidligere Inddeling var i 3 Batailloner, af hvilke der vel afgaves Kompagnier til Dannelsen af en 4de Bataillon, men hvilken Bataillons Bestemmelse dog ikke var at op­ træde i 1ste Linie.

c. at Bataillonernc, som før paa Krigsfod vare paa 6 Kompagnier, nu ere inddelte i 4 Kompagnier; Bataillonernes Krigsstyrke vil dog neppe derved tabe, idet Kompagnierne, som før kun havde c. 100 Menige, efter hvad der formodes, nu ville faae c. 250 Menige.

For at have Befalingsmænd til denne betydelige Styrke, er der en anden Forskjellighed bestaaende i:

d. at Kadrerne forøges paa Krigsfod; medens Freds­kadrerne for et Infanterikompagni ganske ere de samme som før, ville de paa Krigsfod blive forøgede, for Office­rernes Vedkommende vel kun med 1, men for Under­ officerernes Vedkommende omtrent fordoblede ved Ind­ kaldelse af Reservebefalingsmænd; det samme gjælder tildels for de øvrige Vaaben, men dog langtfra i samme Grad.

e. at Garderegimenterne ere bievne afløste af Linie­ regimenter, og at Landseneerrcgimenterne ere afskaffede.

f. at de ved Regimenterne (Bataillonerne) tidligere existerende Kompagnier og Pelotons «hors rang», der be­stred Tjenesten ved Udrustningen og Beklædningens Forfærdigelse og Vedligeholdelse, ere afskaffede; der findes vel endnu ved hvert Regiments (Bataillons) Stab en Sek­tion eller et Peloton «hors rang», men denne har kun med Vedligeholdelsen at gjøre; for et Infanteriregiments Vedkommende f. Ex. findes der i Section hors rang kun 4 Skrædere og 4 Skomagere. Tilveiebringelsen af Ud­rustningen og Beklædningen skeer nu gjennem Central­ etablissementer eller gjennem Leverandører, en Foran­ staltning, hvis Hensigtsmæssighed meget er bleven be­ stridt. Blandt en Underafdelings Alenige skal der være 1 Skomager og 1 Skræder, ved Eskadronerne desuden 1 Sadelmager.

Endelig maa tilføies, hvad der først omtales i et følgende Afsnit:

g. at Territorialhæren erholder en virkelig Organi­sation og kommer til at bestaae af uddannet Mandskab.

Aaret 1873 var det første Aar, i hvilket Udskriv­ ningen skete paa Grundlag af den nye Værnepligtslov af 27de Juli 1872. Efter journal officiel mødte der ved Sessionerne 303810 Mand; deraf blev 30433 erklærede ubrugelige, 48071 blev helt, 4049 betingelsesvis fritagne for Indkaldelse i Fredstid, 21022 fik Udsættelse, medens 20820 betegnedes som allerede værende under Fanerne; efter Fradrag af disse 124395 Udsondrede var der tilbage 179415 Mand, hvoraf 151039 bestemtes til aktiv Tjeneste, 28376 som Nonkombattanter til anden Tjeneste i Garni­soner, Værksteder, Magasiner o. s. v. Det endelige Resultat viste sig imidlertid lidt anderledes; efter journal militaire officiel kom saaledes:

Ved Udskrivningen i 1874 var den udskrevne Masse omtrent 10000 Mand mindre end i 1873; 1ste Del kom til at bestaae af 93890 Mand, hvoraf Infanteriet fik 60990, hvoraf 52700 Kombattanter; 2den Del blev 48278 Mand, hvoraf Infanteriet fik 37498 Mand, Artille­ riet og Artilleritrainet 8573 Mand, Hærens Train Resten.

Ved Udskrivningen i 1873 viste den Betydning, som de forskjellige Grunde til Fritagelse havde, sig saaledes:

Der fritoges helt:

Medens saaledes Tallet af dem, der fritoges af Hen­ syn til Oplysningens Fremme, ikke var særdeles stort, var det forholdsvis meget betydeligt for dem, der fritoges af Hensyn til Familiernes Fxistens.

Fratages Nonkombattanterne, udgjorde ved Udskriv­ningen i 1873 1ste Del c. 60%, 2den Del c. 40% af hele den til Hæren udskrevne Masse, ved Udskrivningen i 1874 1ste Del c. 64% og 2den Del c. 36%. Betragtes imidlertid Infanteriet for sig, bliver Forholdet ikke saa gunstigt, idet i 1873 1ste Del kun blev c. 48%, 2den Del c. 52%, medens dog i 1874 1ste Del blev c. 58%, 2den Del c. 42%; i Gjennemsnit for disse 2 Aar blev altsaa 1ste Del c. 53%, 2den Del c. 47%.

Vilde man imidlertid indvende, at dette endnu ikke giver det rette Forhold, eftersom der foruden de her omtalte Udskrevne endnu findes de frivillig Engagerede, de paany Engagerede og de laarige Frivillige, da skal det bemærkes, at disse kun for en meget ringe Fart kunne medregnes, da en stor Del af dem allerede hører til Befalingsmandsklassen, og af de øvrige den overveiende Del efter 1 Aars Forløb og mange af dem endnu tidligere komme til at høre dertil; den ringe Mængde, der vilde være tilbage som Menige, vilde udgjøre en aldeles forsvindende Part i den store Masse. Det bliver Befalingsmandsklassen, som skal bæve det ugunstige Forhold, og betragtes det enkelte Kompagni for sig, som i Krigstid vil have c. 30 Officerer, Underofficerer og Kor­poraler og maaskeé 250 Menige, bliver Forholdet mellem de helt Uddannede og de mindre Uddannede omtrent som 60 : 40, og paa dette Forhold kan der endda hjælpes ved administrative Foranstaltninger, som f. Ex. ved at der ved Depotkompagnierne kun tilbageholdes Mandskab af 2den Del.

I 1873 var der i det Hele 18564 frivillig Engagerede paa 5 Aar, nemlig ved de franske Afdelinger 13564, ved de algierske 394, ved Fremmedregimentet 1183 og ved Marinetropperne 3423; af fornyede Engagementer underskreves 5504, nemlig 3105 paa 2 Aar, 763 paa 3 Aar, 603 paa 4 Aar og 1033 paa 5 Aar.

Af 1aarige Frivillige fandt der i 1873 2 Indkaldelser Sted; den første omfattede et Antal af 7519, af hvilke 2474 indtraadte som Følge af Modenhedsbevis, 5045 efter aflagt Prøve; den anden omfattede et Antal af 8493, af hvilke 2057 havde Modenhedsbevis. Af de c. 7500, som i 1874 havde endt deres laarige Tjeneste, var der kun c. 300, som forblev endnu 1 Aar ved Fanen for at er­ hverve Ret til Lieutenantsplads i Reserven.

I 1873 havde man været vel lemfældig med Hensyn til Fordringerne, som stilledes til dem, der vilde være laarig Frivillige; i 1874 skærpede man derfor Fordrin­ gerne, men Følgen deraf var da ogsaa, at af 11450 As­ piranter, der meldte sig, 2178 faldt igjennem ved Examen. Da den Tilvæxt, som Reserveofficeersinstitutionen faaer fra de laarige Frivillige, kun tegner til at blive ringe, be­gunstiger man Overgang til Reserven af forhenværendeMobilgardeofflcerer.

Sees bort fra Depotafdelingerne og medtages kun deegentlig kæmpende Afdelinger i 1ste Linie, 641 Batailloner, 392 Eskadroner og 361 Batterier, og regnes en Bataillon med et rundt Tal at have 1103 Hoveder, en Eskadron 150 Hoveder, bliver Kavalleriets Forhold til Infanteriet som 1: 12,3, og der kommer 2,8 Piecer pr. 1000 Mand; regnes Bataillonen til 1000 Hoveder, bliver Kavalleriets Forhold til Infanteriet som 1:11, og der kommer 3,1 Piecer pr. 1000 Mand. Det mindre gunstige Forhold mellem Kavalleri og Infanteri hidrører fra, at Infanteriet i sidste Øieblik blev forøget med 144 Batailloner, uden at der fandt en tilsvarende Forøgelse af Kavalleriet Sted. At Artilleriet ikke, som oprindelig be­ stemt, fremtræder med et større Antal Piecer pr. 1000 Mand er begrundet i samme Aarsag; medregnes imid­ lertid de 76 Depotbatterier, der have Udrustning ganske som Liniebatterierne, kommer der i første Tilfælde 3,4 og i sidste Tilfælde 3,7 Piece pr. 1000 Mand.

Hvor der i det Foregaaende har været Tale om Krigsstyrken, er altid kun den formodede Styrke bleven anført; dette er begrundet i, at Loven Intet fastsætter derom, men overlader Afgjørelsen deraf til Republikens Præsident, som ogsaa skal tage alle øvrige Bestemmelser om Overgangen fra Freds- til Krigsfod. At der imid­lertid, hvilken rimelig Krigsstyrke der end vælges, haves Mandskab nok til de bestaaende Afdelinger, sees af føl­gende Beregning:

Sættes den aarlige Udskrivning til 150000 Mand, faaes

Føies hertil de i Fredstid Fritagne, fremkommer over2,500000 Mand, hvoraf kan paaregnes 1,200000 Mand til Felthæren og dennes Erstatning.

Et særligt Kapitel af Kadreloven handler om de over­ ordnede Autoriteter, de særlige Stabe og de forskjellige Institutioner i den franske Ilær. Heraf skal omtales:

1. Generalsklassen, som omfatter Marschallerne, Divisions- og Rrigadegeneralerne.

Antallet af Marschallerne og Betingelserne for deres Udnævnelse skulle fastsættes ved en særlig Lov. Divi­sions- og Brigadegeneralerne deles i 2 Sektioner, hvoraf den første, den aktive Sektion, bestaaer af 100 Divisions- og 200 Brigadegeneraler, medens den anden Sektion dannes af Generalerne en reserve. Divisionsgeneralen med naaet 65 Aar og Brigadegeneralen med naaet 62 Aar forlade den aktive Tjeneste og gaae over i Reservekadren, hvor de under almindelige Forhold ikke have Tjeneste, og hvor de have en Lønning, som kun er lidt høiere end den Pension, der vilde tilkomme dem; i Krigstid kunne de anvendes i en Stilling, svarende til deres Grad. Foruden denne almindelige Regel, er det fastslaaet, at Generaler, hvis Sundhedstilstand gjør det ønskeligt, alle­rede før den fastsatte Termin kunne gaae over i Reserve­ kadren, og at de i Tilfælde af fuldstændig Helbredelse atter kunne gaae tilbage til den aktive Sektion. De Divisionsgeneraler, som paa en udmærket Maade overfor Fjenden kave kommanderet Armeer eller Armeekorps, eller som ved en Armee have været Generalstabschef, høistbefalende Artilleri- eller Ingenieurofflceer, kunne ved et Dekret af Republikens Præsident holdes i den aktive Sektion til deres 70de Aar; de, som have Kommando­poster, medregnes da blandt de 100 Divisionsgeneraler, de, som ingen saadanne have, sættes udenfor Nummer (hors cadre).

Antallet af Generaler i 2den Sektion er ubestemt; efter Militærkalenderen for 1874 var der i 2den Sektion 74 Divisions- og 165 Brigadegeneraler.

2. Generalstaben. For denne er der fastsat en foreløbig Ordning, efter hvilken den skal bestaae af: 40 Oberster, 40 Oberstlieutenanter, 120 chefs d’escadron,200 Kapitainer og 24 Arkivofficerer, Kapitainer; den de­finitive Ordning skal først vedtages gjennem en særlig Lov.

Arkivofficererne skulle anvendes som Registratorer ved de høiere Stabe fra Armeekorps og opad eller i den krigshistoriske Afdeling i Krigsministeriet eller ved Gene­ ralstabsarkiverne.

I nær Forbindelse med Ordningen af Generalstaben staaer en Omdannelse, som har fundet Sted i Krigs­ministeriet, hvor der under en Divisionsgeneral er op­rettet et Departement, hvis Forretninger fordeles mellem 6 Bureauer og for en stor Del udføres af Officerer, som midlertidig ere kommanderede til Tjeneste dertil fra Af­delingerne. Forretningerne omfatte nærmest i 1ste Bureau: Almindelig Organisation og Hærens Mobilisering.

2det – Statistik og Historie.
3die – Alilitære Operationer og Felttopografi.
4de – Etape- og Jernbanetjenesten.
5te – Krigsføringsdepotet.

3. Den særlige Artilleristab, der dels har som Opgave at besætte Artillerislabene ved Armeerne og Armeekorpserne og dels den, at sikkre den artilleristiske Tjeneste overhovedet og lede Virksomheden af de forskjellige artilleristiske Etablissementer. Denne Stab tæller 37 Oberster, 37 Oberstlieutenanler, 98 chefs d’escadron, 112 Kapitainer, foruden i det Uele 1117 forskjelligeFunktionærer, som Magazinforvaltere, Vaabenkontrollører, Alestere o. s. v. Funktionærerne rekruteres fra Afdelin­ gerne eller Etablissementerne selv, og de øverste blandt dem have Officeersrang, uden dog at rangere mellem Officererne.

Fabrikationen af Krudt og lignende monopoliserede explosible Substantser sorterer under et særligt Korps, der rekruteres fra den polytekniske Skole og som staaer direkte under Krigsministeren.

4. Den særlige Ingen i eurstab, der har lig­ nende Opgaver som Artilleristaben, og som bestaaer af 33 Oberster, 33 Oberstlieutenanter, 124 chefs de bataillon, 296 Kapitainer og i det Ilele 868 Funktionærer.

Baade ved Artilleriet og Ingenieurerne blive de paa den forenede Artilleri- og Ingenieurskole i Fontainebleau værende SekondJieutenauter regnede med til Vaabnets Stab.

5. Den øverste Kontrol med Administra­ tionen, Administrationspersonalet og Læge­ korpset; der vil ogsaa herfor komme særlig Lov.

6. Skriverne ved de høiere Stabe og Rekru­ tering sb ur eau erne, der i hver Korpskreds og i Gouvernementet Paris danne en særlig Sektion med egen Uniform, Forvaltning og Kommando; Antallet af existerende 20 Sektioner skal forhøies til 22.

7. Militære Geistlige. Ved Lov af 20de Mai 1874 er deres Antal under Troppesamlinger eller paa Krigsfod bestemt i Forhold til Antallet af Mand, idet der er taget tilbørligt Hensyn til de af Staten anerkjendte Religioner.

8. Dyrlæger. Det hele Antal, indbefattet dem, der lindes ved Afdelingerne, er 419, inddelte i 5 Klasser.

9. Rekruteringen og Mobiliseringen. Rekruteringsbureauerne, etablerede subdivisionsvis efter Loven af 24de Juli 1873, besørge Udskrivningstjenesten, Mobiliseringstjenesten, Rekvisitioner i Mobiliseringstilfælde af Heste, Muldyr og Kjøretoier, og endelig Tjenesten ved Territorialhæren. Kommandanterne for Bureauerne lede Tjenesten under de af Armeekorpsets Brigade- og Divi­ sionsgeneraler, hvem Kommandoen over Subdivisionerne er overdraget. For Gouvernementerne Paris og Lyon, der ikke høre til nogen Korpskreds og ikke berøres af den geografiske Subdivisionsinddeling, gives der særlig Bestemmelse.

Officerer og Underofficerer, der ansættes i Rekruteringstjenesten, erstattes ved deres Afdelinger. Pensio­ nerede Officerer kunne anvendes i denne Tjeneste indtil 63 Aars Alderen og erholde da foruden Pensionen Forskjellen mellem denne og Lønningen for den Charge, de beklæde. De Underofficerer, som ville anvendes i denne Tjeneste, skulle have mindst 2 Aars Tjeneste som saa- danne; de kunne forblive der udover den almindelige Aldersgrændse af 35 Aar.

Til Udskrivnings-, Mobiliserings- og Rekvisitions­ væsenet har hvert Bureau foruden 1Stabsofliceer, der er Chef, 1 Kapitain, 1 Premier- eller Sekondlieutenant og 4 Underofficerer; til Hjælp ved sidstnævnte Forretning træder en midlertidig fra Vaabnet kommanderet Ritmester eller Lieutenant af Kavalleriet. Til Forvaltning af Territorialinfanteriregimentets Kamre og til at føre Listerne over Regimentet tildeles der Bureauet endvidere 1 capitainmajor, 1 Premier- eller Sekondlieutenant og 4 Underofficerer, Alle af vedkommende Regiment. For de øvrige Tropper af Territorialhæren haves som administrativt Personale for hver Region 1 capitaine-major, 1 Pre­mier- eller Sekondlieutenant og 2 Underofficerer, der i vedkommende Regions (Armeekorps) Stabskvarteer staae direkte under den Stabsofficer, hvem den territoriale Sektion er underlagt.

10. Den militære Telegraftjeneste. Denne omfatter i Krigstid en Marchetjeneste, en Etapetjeneste og en Territorialtjeneste. Marche- og Etape-Telegrafafdelingerne skulle i Fredstid være fuldstændig organiserede paa Papiret; Personalet skal bestaae saavel af Folk, der frivillig melde sig, som af saadanne Betjente ved Tele­graferne, der som Følge af deres Alder ere Værnepligten underkastede. Organisationen skal skee saavidt muligt efter Korpskredse. Afdelingerne blive kun mobiliserede i Krigstid eller efter Krigsministerens Befaling for at del­ tage i de store Korpsmanøvrer.

Territorialtjenesten besørges i Krigstid ved de sæd­ vanlige Midler.

Militærtelegrafien staaer ved Armeen under de re­ spektive Stabschefer. Krigsministeren og Indenrigsmini­ steren skulle træffe Foranstaltninger til den nærmere Ordning og derved ogsaa til Vedligeholdelsen af Materi­ ellet, hvormed Afdelingerne (Sektionerne) altid skulle være forsynede.

11. Den militære Jernbanetjeneste. Denne omfatter i Krigstid

a. Tjenesten indenfor den Operationsbasis, hvor Hæren samles, og

b. Tjenesten udenfor denne Basis.

Tjenesten indenfor Basis forberedes, ledes og kon­trolleres ved en permanent Jernbanekommission, bestaaende dels af civile, dels af militære Medlemmer; Præses er en Divisionsgeneral, direkte under Krigsministeren.

En saadan Jernbanekommission har allerede været etableret fra Slutningen af 1872; blandt dens Arbeider maa fremhæves et meget omstændeligt Reglement om de militære Jernbanetransporter saavel i Fred som i Krig.

Tjenesten udenfor Basis ledes af en Kommission indenfor hver Armees Stab; der er her om muligt ligesaa mange Liniekommissioner, som der er vigtige af Hæren benyttede Jernbanelinier. Under Kommissionerne sortere Etapekommandanterne paa Jernbanelinierne samt Driftspersonellet, der faaes af IngenieurbataillonernesJ ernbanekompagnier. Disse Batailloner skulle i Krigstid kompletteres ved Hjælp af saadannne Folk, som, efterat have tjent 1 Aar som Ingenieursoldater, frigjøres under den Betingelse strax at træde ind i et af de store Jern­ baneselskaber og forblive der i Resten af deres Tjeneste­ tid i den aktive Ilær og medens de høre til Reserven.

Foruden disse militære Jernbaneafdelinger skal der af de sex store Jernbaneselskaber yderligere dannes Arbeidssektioner, dels af frivillig Indtrædende, dels af saadanne, der som Følge af Alder endnu ere Værneplig­ ten underkastede.

Krigsministeren, Marineministeren og Ministeren for de offentlige Arbeider skulle indgive Forslag, ifølge hvilke de forskjellige Kommissioners Sammensætning og Virke­ kreds nærmere bestemmes, ligesom de ogsaa skulle gjøre Forslag med Hensyn til Tallet og Sammensætningen afArbeidssektionerne.

12. De militære Skoler. Indtil Antallet og Or­ganisationen af de militære Skoler nærmere er fastsat, existerer der følgende:

Det militære Prytaneum, hvorfra Eleverne i Reglen enten gaae til St. Cyr eller til den polytekniske Skole.

Den polytekniske Skole, hvorfra de militære Elever træde ud som Sekondlieutenanter i Artilleriet og Ingenieur- korpset eller gaae til Generalstabsskolen.

Den militære Skole i St. Cyr, hvorfra Eleverne træde ud som Sekondlicutenanter ved Infanteriet og Kavalleriet eller gaae til Generalstabsskolen; medens Elevantallet ved Skolen tidligere var 500, er det nu 1000.

Artilleriets og Ingenieurernes Applikationsskole, en ikke obligatorisk Uddannelsesskole for Artilleri- og Ingenieurofflcerer.

Generalstabens Applicationsskole.
Kavalleriets Applikationsskole.
Skolen for militære Læger og Farmaceuter.
Skolen for Administrationspersonalet.
Normalgymnastikskolen og de regionale Skydeskoler.
De forskjellige Yaabens Regimentsskoler og Artil­leriets Skoler.

Skolerne for Underofficerer, hvoraf der foreløbig kuner 1 i Leiren i St. Avor, men snarest skal oprettes endnu en, og hvor Opgaven er at forberede Underofficerer til Sekondlieutenanter i Infanteriet.

Skolerne for les enfants de troupe.

Der vil blive oprettet en høiere militær Skole, hvor­ efter Generalstabsskolen rimeligvis vil blive forandret.

Den eneste Skole for «enfants de troupe», som endnu existerer, er ved Dekret af 24de April 1875 for­ søgsvis oprettet. Elevantallet er fastsat til 600; men er foreløbig kun 200; Eleverne skulle vælges af Krigsmini­ steren paa Forslag af Armeekorpscheferne blandt de Born, der virkelig staae i Nummer ved Afdelingerne som enfants de troupe, og de erstattes ikke her; høist 80 fra Militærfamilier stammende Pensionærer kunne optages.

13. Remontedepoterne. Den franske Hær har 24 Remontedepotcr, underlagte 5 Overbestyrelser med 1 Oberst eller Oberstlieutenant som Chef; hvert Depot har 1 chef d’escadron og 1 Dyrlæge, Depoterne i Algier 2 Dyrlæger. Officerer af Kavalleriet detacheres midlertidigtil Depoterne til Indkjøb af Heste.

Loven indeholder endelig Bestemmelse om det mili­ tære Retsvæsen, om de militære Tolke,-

de indre Anliggender i Algier,
- Gendarmiet og Paris’s Sapeurs pompiers,

hvilke Bestemmelser imidlertid her forbigaaes. Det skal dog for Afdelingen «Sapeurs-pompiers« Vedkommende bemærkes, at Lønning og Underhold udelukkende udredes af Byen Paris, men at Officerer, Underofficerer og Menige danne en integrerende Del af Infanteriet som Vaaben.

Personalet ved Told- og Forstvæsenet er ogsaa or­ ganiseret som særlige Korps.

Endelig giver Kadreloven Regler for Tilveiebringelsen af Reserveofficerer og Ligestillede af de forskjellige Vaaben samt for Dannelsen- af Territorialhæren. Den fastsætter saaledes, at der til Reserveofficerer og Ligestillede kan udnævnes:

a. Afskedigede Generaler eller ligestillede militære Embedsmænd, som andrage derom.

b. Officerer og militære Embedsmænd, som efter 25 Aars Tjeneste have taget deres Afsked, saavelsom de, der afskediges efter 30 Aars Tjeneste, og ønske at optages.

c. Afskedigede Officerer og Embedsmænd af Søhæren, som ikke finde Anvendelse i Marinens Tjeneste, og som ønske at træde ind i Hærens Reserveofficers­ korps.

d. De uden Pension afskedigede Officerer og Embeds­ mænd af Land- og Søhæren, der som Følge af deres Alder endnu ere forpligtede til Tjeneste i den aktive Hær eller Reserve, eller som, forsaavidt de have overskredet denne Alder, andrage om at anvendes som Reserveofficerer.

e. Fordums Elever af den polytekniske Skole og Skolen for Forstvæsenet, som ikke ere indtraadte i Hæren.

f. Fordums laarige Frivillige, der efter bestaaet Afgangsexamen have forrettet god Tjeneste i 1 Aar, og Officerer af den tidligere Mobilgarde, som ved en afholdt Examen ere bievne erklærede brugelige.

g. De til Disposition eller i Reserve staaende Læger, Farmaceuter og Dyrlæger, naar de have opnaaet visse Grader som saadanne.

h. Saadanne tidligere Underofficerer, der som frigjorte for Tjenesten i den aktive Ilær endnu høre til Re­serven, og som af deres Foresatte vare betegnede som skikkede til Offlceersgraden, hvis de vare forblevne til Tjeneste.

Nærmere Bestemmelser fastsætte, hvorledes Reserve­ officererne udnævnes, i hvilke Grader de kunne anvendes, hvorledes de anvendes og hvorledes deres Forhold er til de faste Officerer. Den Examen, som Mobilgardeofficererne skulle underkaste sig, gjælder ogsaa for de forhen­ værende Underofficerer og endvidere for de med Patent som Reserveunderofficerer afgaaede laarige Frivillige, der ved deres Overgang til Territorialhæren ville befordres til Sckondlieutenanter i denne.

For Dannelsen af Territorialhæren ere de vigtigste Bestemmelser følgende:

Hver Subdivision leverer 1 Infanteriregiment paa 3 Batailloner à 4 Kompagnier samt Kadrer til et Depot­ kompagni; som Følge af dets Udstrækning stiller Sub­divisionen Aix endnu 1 Regiment. Regiments-, Batail­lons- og Kompagnikadrerne ere de samme som ved de tilsvarende Enheder af den aktive Hær, kun at Regimen­ terne kommanderes af Oberstlieutenanter; Depotkompag­ niets Kadrer formeres saaledes, at der kan dannes 1 Depotsektion for hver Bataillon.

Hver Region leverer 1 Artilleriregiment samt et vist Antal Kompagnier Artilleritrain, 1 Ingenieurbataillon og 1 Traineskadron; ogsaa her ere Kadrerne som for den aktive Hær, kun at Artilleriregimenterne kommanderes af Oberstlieutenanter. Krigsministeren bestemmer Antallet af Batterier og Kompagnier af denne Kategori; af hvert Batteri eller Ingenieurkompagni skal mindst Trediedelen være gamle Soldater, der have hort til Yaabnet, medens de andre 2 Tredjedele kunne kompletteres fra de andre Vaaben, kun at de iforveien bestemmes dertil og efter Indkaldelsen bære dets Uniform.

I hver Region skal der dannes Eskadroner i et Antal, som svarer til Territoriets Hestebestand; de overtallige gamle Kavallerister kunne anvendes paa anden Maade. Der kan dannes frivillige Eskadroner af Mandskab af Territorialhæren, som udruster sig selv; Vedkommendes Heste forbigaaes da ved Rekvisition.

Ordningen af Territorialliærens administrative Insti­ tutioner bestemmes af Krigsministeren.

Udenfor de egentlige Afdelingskadrer hører der endnu til Territorialhæren et vist Antal Officerer af de forskjellige Vaaben, som ved en Mobilisering anbringes ved Plads- og Etapekommandantskaber, ved Stabene i det Indre og ved Stabene til de Armeekorps, Divisioner og Brigader, som kunne dannes af denne Hær.

Det faste og lønnede Personale af Territorialhæren er anført i det Foregaaende. For Officerernes Vedkom­ mende rekruteres det blandt aktive Officerer, som blive foreslaaede dertil, og som sættes udenfor Numer, eller blandt afskedigede Officerer, som ere over 29 Aar gamle, og som have fyldestgjort de Betingelser, som et krigs­ministerielt Dekret fastsætter; for Underofficerernes Ved­ kommende blandt Underofficerer i Hæren, som have 12 Aars Tjeneste, hvoraf i Aar som Underofficerer.

Af den øvrige store Masse Officerer til Territorial­ hæren faaes den overveiende Del blandt dem, der som saadanne have tilbragt deres Tjenestetid i den aktive Hærs Reserve og ikke forblive staaende her; desuden kunne enkelte Kategorier af Mobilgardeofficerer, Under­ officerer og 1aarig Frivillige efter en aflagt Prøve faae Ansættelse som Officerer i Territorialhæren. Ved Udløbet af deres Tjenestetid i denne kunne alle dertil skikkede Officerer, som ønske det, fremdeles forblive staaende her indtil 65 Aars Alderen for Stabsofficerer og 60 Aars Alderen for de øvrige.

De indlil nu omtalte Bestemmelser referere sig hovedsagelig til de 3 store Hovedlove af 27de Juli 1872, 24de Juli 1873 og 13de Marts 1875; Bestemmelser, hid­ rørende fra enkelte andre Love og Dekreter, ere hist og her bievne anførte. Samtidig med Lovenes Udgivelse og undertiden endog tidligere har man forberedt deres Gjennemførelse, og de vigtigste Forandringer ere alleredeforetagne. Saaledes har Inddelingen i Divisioner og Armeekorps fundet Sted, de forskjellige Stabe ere bievne besatte, Fordelingen af Tropperne er foretaget, og om Afdelingerne end ikke overalt ere, hvor de efter Forde­ lingen skulde være, har dette særlige Grunde, som Mangel paa Kaserner og en større Ophobning af Tropper til Ordens Overholdelse i Paris og Lyon; Rekruteringsbureauerne saavelsom Magasiner for Bevæbning, Beklæd­ning, Udrustning o’g Train ere etablerede; Overgangen fra Ilegimentsinddelingen i 3 Batailloner til Delingen i 4 Batailloner er skeet; de Regimenter af Kavalleriet, som ikke danne Armeekorpsernes Kavalleribrigader, ere for­ merede i særlige Brigader og Divisioner o. s. v.' o. s. v.; selv Territorialhærens Organisation er begyndt, men endnudog langtfra fuldendt.

Men ogsaa paa andre Omraader end de her omtaltestrakte den reorganiserende Virksomhed sig. Man havde saaledes i Løbet af Krigen erkjendt, at Materiellet ikke længer var fyldestgjørende, og man tog derfor allerede fra første Øieblik med kraftig Haand fat paa Omdannelsen deraf. Ved et Cirkulære af 27de September 1871 op­fordrede Krigsministeren Artilleriofficererne til at frem­ komme med deres Anskuelser om Artillerimateriellet, samt om Batteriernes Sammensætning og Fordeling i Overensstemmelse med et af Ministeriet givet Grundlag. I Henhold til de Besvarelser, der indkom, vedtog man at gaae ud fra:

1) at Feltpiecerne skulde være af Staal,

2) at de skulde kunne lades bagfra,

3) at man skulde lægge an paa at erholde en meget stor Begyndelseshastighed,

4) at man skulde antage Perkussionsbrandrør,

5) at Affutagerne skulde give stort Spillerum for Høide­retningen og

6) at Affutagerne skulde have 2 Lavetsædekasser, forat Mandskabet ved selve Kanonen skulde være til­ strækkeligt til dens Betjening.

Der nedsattes 3 Kommissioner, i Calais, i Bourgesog i Tarbes for at komme til et Resultat angaaende den nye Model.

Man havde imidlertid fra Slutningen af Krigen et meget stort Antal Bagladekanoner, canons de 7, dels af Bronce, dels af Staal; nogle vare gode, andre mindre gode, men ved at reducere Ladningen og regulere Pro­ jektilernes Fabrikation opnaaede man efterhaanden en langt mere tilfredsstillende Skydning med dem end tid­ ligere. For nu ikke at være uden Artillerimateriel, tog Regjeringen den Beslutning foreløbig at nøies med canons de 7, men kun af Bronce; de af Staal blev erklærede utjenstdygtige som ikke værende tilstrækkelig sikkre, og man besluttede at fabrikere af Bronce alle dc canons de 7, hvortil man endnu trængte.

Canon de 7 blev imidlertid snart betragtet som altfor tung og for lidt bevægelig for det lette Feltartilleri; det bestemtes derfor, at der ved Siden af den skulde indføres en lettere Bagladekanon, canon de 5. Delte er skeet; der er allerede udkommet Reglementer saavel for batte­ ries de 7, som batteries de 5; Canon de 7 har Projektil­ vægt 7k, Ladning 1130^r-, canon de 5 Projektilvægt 4k, 8, Ladning 870gr.

Det anføres, at man ved Slutningen af 1875 venter at have 494 Batterier á 6 Kanoner af begge Kalibre med Jernlavetter.

Forsøg med Hensyn til Feltpjecer af Staal fortsættes fremdeles.

Som Beleirings- og Fæstningsskyts har man ogsaa projekteret Bagladere.

Forsøgene i Calais ere iblandt Andet ogsaa gaaede ud paa at prøve Dynamitens Brugbarhed til Projektil­ sprængning og paa at finde hensigtsmæssige Brandrør for Shrapnells, idet det ikke var afgjort, om Tidsrør eller Perkussionsrør vare at foretrække.

Ogsaa paa Fodfolkets Bevæbning havde man Opmærksomheden henvendt. Uagtet Chassepotgeværet i flere Henseender havde vist sig Ziindnadelgeværet' over­ legent, havde man dog i andre Henseender opdaget Mangler ved det, navnlig med Hensyn til Lukningen og Patronkonstruktionen. En Kommission, som allerede i 1871 traadte sammen, udtalte sig strax for Indførelsen af Metalpatronen; der indgaves en Mængde Forslag til Om­ dannelse af Geværet, men efter omstændelige Forsøg indskrænkede man sig til at lade foretage nøiere Prøve med 2 Systemer, Beaumont og Gras; 3 Infanteri-, 1 Kavalleri- og 1 Artilleriregiment fik disse Vaaben til Forsøg, hvert Regiment et vist Antal nye og et vist Antal om­dannede Geværer. Systemet Gras gik tilsidst af med Seiren, og det er nu bestemt at samtlige Geværer og Karabiner skulle være af dette System. Det anføres, at man venter ved Slutningen af Aaret 1876 at have 3 Millioner af disse Geværer med en Forsyning af 250 Metalpatroner pr. Gevær.

Med Soldatens Udrustning er der ogsaa skeet Forbedringer; man har bestræbt sig for at formindske Vægten, som Soldaten skal'bære i Felten, og man har gjort Forsøg med et hensigtsmæssigere tente-abri; de voluminøse og ubekvemme Kamperingsredskaber ere til­ dels afskaffede og Tæppet er erstattet med et Kautschuk-Lærred, der skal kunne bevare Soldaten mod Jordens Fugtighed.

Hvorvel en Optælling af Hestebestanden i Frank­ rig har givet en Sum af c. 3000000 Heste, kan Antallet af de krigsdygtige Heste ikke anslaaes til mere end c. 220000 og vil altsaa vanskelig kunne tilfredsstille en Krigs Behov; man har derfor søgt at hjælpe derpaa, dels ved Lov af 29de Mai 1874 om Stutterier og Remonter og dels ved Lov af 1ste August 1874 om Udskrivning af Heste. Den forste skal komme Hesteproduktionen til Hjælp, den sidste gjøre det muligt paa eu let og sikker Maade at komme i Besiddelse af de forhaandenværende Heste; den Optælling, der hvert Aar til en bestemt Tid skal finde Sted, skal omfatte alle 6aarige og ældre Heste og alle iaarige og ældre Muldyr.

Samtidig med at man virkede hen til at skaffe Sol­ daten en bedre Bevæbning og Udrustning, var man ogsaa betænkt paa at skaffe barn en omhyggeligere Uddannelse end hidtil. Rekrutuddannelsen var hidtil skeet ved Depoterne og havde i mange Henseender været høist mangelfuld. Med Aaret 1873 begyndte man at lade de indtrædende Rekruter erholde deres Uddannelse ved den aktive Hærs Afdelinger; Kompagnicheferne skulle være ansvarlige for og forpligtede til udelukkende at sørge for Rekruternes Uddannelse i 1ste Klasse af école du sol­ dat; den videre Uddannelse skal skee bataillonsvis; hvis der findes Afdelinger i Algier, hvis Depoter ere i Frank­rig, skal Uddannelsen dog skee ved Depoterne.

En Gren af Uddannelsen, som tidligere var blandt de mest forsømte, er Skydningen. For at fremme denne, lod Krigsministeren udarbeide en ny Skydeinstruktion og befalede, at der ved hvert Regiment skulde oprettes en særlig Skydeskole under Ledelse af Oberstlieutenanten, ved hvilken Skole de Officerer, som efter den nye In­struktion havde gdennemgaaet den da existerende Normal-Skydeskole i Viucennes, skulde anvendes som Instruk­ tører; efterat Regimentets Officerer vare instruerede skulde Underofficerernes Instruktion følge, saa at man havde et sikkert Grundlag, forinden der skredes til Mand­ skabets Uddannelse; det indskærpedes derhos, at der af alle Kræfter skulde virkes hen til, at Officererne ikke, som saa ofte tidligere, betragtede denne saa vigtige Disciplin som liggende udenfor deres Opgave. Ogsaa Kavalleriregimenterne fik Befaling til at lægge særlig Vægt paa Uddannelsen i Skydning.

For at efterhaanden alle Officerer og Underofficerer skulde kunne faae gjennemgaaet et Kursus ved en Skyde­ skole, blev der istedetfor men i Lighed med Skolen i Yincennes oprettet Skoler forskjellige andre Steder; der er saaledes nu Skoler i Leirene ved Chálons, Ruchard og Valbonne, og der afholdes ved hver Skole 3 Kursus aarlig; hvert af disse varer for Officerer 2 Maaneder og 25 Dage, for Underofficerer 2 Maaneder og 10 Dage.

Man indførte for Mandskabet Skydning paa Kamrene med Systemet Delvigne-Lasserre, og for at vænne Mand­ skabet til under alvorlige Forhold ikke at glemme Bru­gen af Opsatsen, hel'aledes det at man under Øvelser altid skulde have Opmærksomheden rettet derpaa.

Undervisning i Fægtning blev indfort og samtlige Korps paalagle at forskaffe sig et Gymnastikmateriel; for Infanteriets Vedkommende bliver Mandskabet derhos indøvet i Kanonbetjening af Hensyn til mulig Anvendelse under Beleiringer.

I den seneste Tid er det befalet, at Infanteriet skal forsynes med Signalpiber, navnlig til Brug i spredt Fægt­ning og hvor Brugen af Signalhornet vilde forraade Nær­ værelsen; samtidig bestemtes det, at kun Bataillonschefer og høiere Officerer maatte paa Kamppladsen og i Nær­heden af Fjenden gjore Brug af Signalhorn, og dette endog kun i særlig nævnte Tilfælde. Ogsaa for Eska­ dronschefer, Adjutanter og Delingsførere ved Rytteriet er Signalpiben bleven indført.

Af andre Foranstaltninger, Uddannelsen vedrørende, skal kun anføres, at der af Krigsministeren nedsattes en Kommission for at revidere Exercerreglemeutet af 1869. Kommissionens Arbeide foreligger endnu kun i »Bases de l’instruction», »école du soldat» ôg »école de com­ pagnie». For Kavalleriets Vedkommende er et nyt Felt- tjenestereglement udkommet, ligesom for Artilleriets Vedkommende de tidligere nævnte Reglementer for Felt-Batterier.

Til Opmuntring for Soldaten i hans ledige Timer, men ogsaa til Brug for Underofficererne, bliver der over­ alt i Garnisonerne oprettet Bibliotheker; de indrettes i Kasernerne i store Sale, som forsynes med forskjellige Bekvemmeligheder; man antager, at disse Bibliotheker ville blive af stor Betydning for Mandskabets Dannelse og at de ville modvirke Tilbøieligheden til Udskeielser. Denne Tilbøielighed har man ogsaa søgt at modvirke ved forskjellige Ændringer i de disciplinære Bestem­ melser, hvilke Ændringer dels gaae ud paa at lægge Straffemyndigheden i de rette Hænder, og dels paa ved Nedsættelsen af en særlig Kommission i hvert Korps til Bedømmelse af Vedkommendes Opførsel at give Certifi­ katet om god Opførsel mere Betydning.

For at hjælpe paa Underofficersklassen har man som anført aarlig reserveret et stort Antal civile Bestillinger for udtjente Underofficerer, ligesom man har aabnet dem Adgang til Ansættelse i Territorialhæren. Manglen paa Underofficerer er iøvrigt i Frankrig som de fleste andre Steder betydelig, og man har været nødsaget til at ændre Loven, efter hvilken en Soldat først efter det 4de Tjenesteaar kunde avancere til Underofficeer, og tillade, at Udnævnelsen til Korporal allerede kunde skee efter 6 Maaneders Forløb, og Udnævnelsen til virkelig Underofficer efter andre 6 Maaneder, altsaa efter 1 Aars Tjeneste; senere har man endog nedsat Tiden for Ud­ nævnelsen til Korporal til kun 3 Maaneders Tjeneste. Regimentscheferne ere derhos bemyndigede til at udnævne til Underofficerer de laarige Frivillige, der ville forblive til Tjeneste; de af dem, der slutte et Engagement paa 6 Aar, kunne ligesom deres Kammerater, der som Aspi­ ranter til Reserveofficeerspladserne forblive et andet Aar ved Fanen, følge Kursus i Saumur eller i Leiren ved Avor; omvendt kunne nævnte Aspiranter, efterat have forladt disse Skoler, lade sig engagere som Underofficerer.

Ændringerne gaae endog saa. vidt, at de tillade at bringe Underofficerer efter kun 2 Aars Tjeneste som saadanne i Forslag til Officerer, naar de kun ere 18 Aar gamle og have bestaaet den foreskrevne Prøve. Man stolede paa, at den nye Værnepligtslov, der bringer saa forskjellige Elementer ind i Hæren, vilde hjælpe paa Manglen af Underofficerer, idet man antog, at Kapitulationerne nu vilde blive hyppigere end før; dette viste sig dog ikke at blive Tilfældet, og for yderligere at medvirke dertil liar man derfor, foruden at give Lønningsforhoielse, i den seneste Tid forhøiet Kapitulanttillæget, saavel for Kapitu­lationer efter 5 Aars Tjeneste som yderligere efter 10 Aars Tjeneste.

Der er ligeledes til Gunst for Underofficererne fore­taget nogle Ændringer i Pensionsloven. Under­ officerer med fyldte 35 Aars Alder faae Ret til en Pen­ sion, hvis Størrelse afhænger af Tjensttiden og af Antallet af Felttog, hvori de have deltaget. Pensionen kan hæves i Forbindelse med Indtægten af den Bestilling, Vedkom­mende efter Loven af 24de Juli 1873 kan have, naar den samlede Indtægt ikke bliver over 1200 fr.; bliver den større, tager Staten Overskuddet af Pensionen. Er en Underofficer foreslaaet til en civil Bestilling, men gaaer af, forinden han opnaaer denne, gives der ham en mid­ lertidig Understøttelse af 1,5 fr. daglig.

En Trediedel af Officersvacancerne skal besættes med Underofficerer; medens tidligere den Prøve, som Underofficererne skulde underkaste sig forinden deres Udnævnelse til Officerer, foretoges ved Afdelingerne, hvor ogsaa Forberedelsen dertil var skeet, er der nu i dette Forhold truffet den Forandring, at Uddannelsen skeer ved særlige Underofficersskoler, hvor ogsaa Prøven aflægges. For Fremtiden kunne kun de Underofficerer befor­ dres til Sekondlieutenanter, som have gjen- nemgaaet et Kursus ved en saadan Skole, ogUndtagelse skeer kun for fremragende Tjeneste, glimrende Vaabendaad ell. lign. Kursus ved Skolen er laarig. Eleverne, som ikke bestaae Prøven, stryges af Forfrem­ melseslisten til Officeer. Et vist Antal af de bedst be- staaende Elever kunne strax efter deres Afgang fra Skolen udnævnes til Sekondlieutenanter, naar de blot forinden have tjent 2 Aar som Underofficerer; de øvrige Elever vende foreløbig tilbage til deres Afdelinger.

Ved disse Skoler, hvoraf der for Infanteriets Ved­ kommende dog foreløbig kun existerer 1 i Leiren ved Avor og for Kavalleriets Vedkommende 1 i Saumur — hvilken sidste Skole iøvrigt skal gjennemgaaes af enhver Kavalleriofficeer — , sikkres det Officeerskorpset, at Til­ gangen fra Underofflceersklassen er grundigere og ligeligere uddannet end tidligere. Men ogsaa for den øvrige Til­ gang gjennem de øvrige militære Skoler har man skærpet Fordringerne, og Kjendskab til fremmede Sprog, til fremmede liæres Organisation, til Geografi og Topografi vil ikke som tidligere være noget usædvanligt.

Samtidig med at Officeerskorpset ved den af Nationalforsamlingen nedsatte Revisionskommission blevrenset for en Del af dets mindre brugelige Elementer, begyndte der i det Ilele at røre sig et sundere og virk­sommere Liv; der arbeidedes mere baade i Tjenesten og udenfor Tjenesten, og der sporedes et betydeligt Opsving i Retning af alvorlig og ivrig Stræben efter militær og videnskabelig Udvikling. Militærliteraturen udviklede sig efterliaanden ret frodig, tildels under Beskyttelse af Krigsministeriet.

I Betragtning af den Nytte, Fjendskabet til fremmede Sprog kan have, beordredes det, at der i hvert Korps skulde afholdes Kursus for at familiarisere Officerer og Underofficerer med de vigtigste tydske Udtryk. Fuld­stændigere Kursus i levende Sprog indviedes ved den første reunion des officiers á Paris, som stiftedes under Krigs- og Marineministerens Protektion. Da Begyndelsen var gjort, blev Iveren stor, den aandelige Bevægelse voxede, og Interessen for at være ;i jour med, hvad der skete andetsteds, steg; la revue militaire de l’étranger og revue d’artillerie blev skabte. La reunion des of­ ficiers fik efterhaanden stor Betydning, dels ved Fore­ læsninger, som afholdtes, dels ved Kursus, som foranstaltedes, dels ved Indførelsen af Krigsspillet, og dels endelig ved Udgivelsen af militære Ugeblade og aarlige Oversigter over Forandringerne i den franske og de fremmede Hære.

Krigsministeriet søgte paa forskjellig Maade at træde hjælpende og opmuntrende til; for at vække Sandsen for Studier blev de saakaldte conférences régimentaires gjenoptagne, og for at hæve Korpsaanden blev der givet Ordre til at affatte hvert Regiments Historie; men navnlig virkede det ved Indretningen af særlige Officeers kasinoer og vedDannelsen af Officeersbibliotheker paa forskjellige Steder. Medens tidligere Officererne af de forskjellige Afdelinger kun traadte meget lidt i Berøring med hverandre, blev der ved Indretningen af Officerskasinoerne taget Hensyn til, at disse kunde blive Forsamlingssteder for samtlige en Garnisons Officerer, saa at Officerer fra de forskjellige Vaaben kunde lære hverandre at kjende og træde i kammeratlig og selskabelig Forbindelse med hverandre. Hvad Bibliothekerne angaaer, da deltes de i et Centralmagasin, i Hovedbibliotheker og i de midlertidige Bibliotheker; Centralmagasinet er etab­ leret i Krigsministeriet og underlagt en Kommission, hvis Opgave det er at indkjøbe Bøger og da navnlig saadanne, der paa Grund af deres Pris ikke kunne antages at blive kjøbte af Officerer i Almindelighed, samt at fordele de indkjøbte Bøger til Hovedbibliothekerne ; disse ere opret­ tede i de større Centrer, foreløbig i 6 større Byer og have som Opgave at udlaane Bøger til de midlertidige Bibliotheker, til Leirene, til de nærliggende Garnisoners Regimentsbibliotheker og endelig til Officererne, der boe i Byen, hvor Bibliotlieket findes; de midlertidige Biblio­ theker endelig oprettes paa Forslag af vedkommende Divisionsgeneral ved detaclierede Afdelinger, i Leire og undtagelsesvis ved Regimenterne; de forsynes fra Hovedbibliothekerne. Alle Udgifter til Magasinet og de nævnte Bibliotheker udredes af Staten. De egentlige Regiments- bibliotheker bestyres og vedligeholdes udelukkende ved Regimentsofficerernes eget Initiativ, dog har Krigsmini­steren forbeholdt sig Ret til undtagelsesvis at komme dem tilhjælp.

Officerernes Avancement skeer endnu som hidtil dels efter Aldersorden, dels efter Valg, Aldersordens- og Valgavancementerne i samme Forhold som hidtil; Avan­ cementerne efter Valg finde Sted i Henhold til Lister, der aarlig dannes af dertil for hvert Vaaben især udnævnte Kommissioner, som samles efter at de aarlige Inspiceringer ere endte; den da fastsatte Række­ følge bekjendtgjøres i journal militaire. For Øieblikket arbeider en Kommission paa en ny Avancementslov, og allerede nu maa enhver til Avancement efter Valg foreslaaet Lieutenant forinden have aflagt en Prøve i Admi­nistration.

Efter Krigen havde man som Følge af den store Forskjel i Officeerskorpsets Sammensætning med Hensyn til Alder, Tjensttid og Aldersorden, udgivet en Lov, som istedetfor det ved Infanteriet og Kavalleriet tidligere gjældende Regimentsavancement ogsaa for disse Vaaben fastsatte Avancementet vaabenvis; men aLerede i Mai 1874 meddelte Krigsministeren Nationalforsamlingen, at han ønskede at vende tilbage til den gamle Maade, som var af saa stor Betydning for Korpsaanden; Forsamlingen besluttede imidlertid først at træffe Afgjørelse derom, naar de andre militære Organisationslove vare afgjorte.

For efter Krigen at skaffe Plads for de Yngre, tillod man, at Officerer efter 25 Aars, istedetfor tidligere 30 Aars, Tjeneste maatte tage deres Afsked med Pension; da der imidlertid gjordes alt for stærk Brug af denne Tilladelse, indskrænkede man den senere til kun at an­ vendes paa de Officerer, hvis Afgang fra Tjenesten var særlig ønskelig.

Med specielt Hensyn til at skærpe Disciplinen er det ikke alene forbudt Officerer at give Udenforstaaende nogensomhelst Oplysning om Ilæren, men det er endog under Straf for Overtrædelse forbudt at skrive i Aviserne og overhovedet uden Bemyndigelse at udgive nogetsomlielst Skriftligt. Officerer i Nonaktivitet maae af Hensyn til Disciplinen ikke gaae i Uniform, og sær­lige Bestemmelser anvendes ligeover for dem, der ere dekorerede med Æreslegionen, for Forseelser, som ikke kunne forfølges for Domstolene, men som dog ere skade­ lige for Disciplinen og Vedkommendes Værdighed.

Det var ogsaa af Hensyn til Disciplinen at det for nylig var under Forhandling i Nationalforsamlingen, hvorvidt Officerer kunde lade sig vælge som Deputerede.

For at lukke Døren for Gunst og for at hæve de nationale Belønningers Værd er det bestemt, at ingen Udnævnelse til Æreslegionen eller til den militære Medaille kan finde Sted uden en summarisk Fremstilling af de Tjenester, der motivere saadan Udmærkelse.

Der er endnu mange andre end de her nævnte Omraader, paa hvilke der cr foretaget ikke uvæsentlige Forandringer, saaledes f. Ex. i forskjellige Grene af Ad­ministrationen, med Hensyn til Indkvarteringsvæsenet, med Hensyn til det topografiske Bureaus Virksomhed o. s. v.; der er endvidere flere Omraader, paa hvilke man er slaaet ind paa en hel ny Vei, saaledes f. Ex. med Hensyn til Generalstabsofficerernes Uddannelse gjennem Generalstabsreiser, Manøvrers Afholdelse efter preussisk Mønster o. s. v., og endelig er der forskjellige Reformer, som endnu ere under Ventilation, og hvoraf de vigtigste ere nævnte i det Foregaaende, nemlig Generalstabens Organisation, Administrationens endelige Ordning og Oprettelsen af en høiere Krigsskole. Et Bevis paa, med hvilken Alvor man i Frankrig har taget fat paa den militære Opdragelse, sees bl. A. deraf, at man ikke ind­skrænker sig til at foretage den indenfor Hæren, men endog begynder dermed i Skolerne. I de franske Lyceer er der saaledes foruden gymnastiske Øvelser og Øvelser i Exercits loreskrevet Skydeovelser, Ridning og Terrainstudium. Der er fra Krigsministeriet anvist Lyceerne et Antal Geværer — der er konstrueret et særligt Skole­ gevær i 2 Modeller — , der er taget Bestemmelse med Hensyn til Kavalleriofficerers Medvirkning ved Rideunder­ visningen i Garnisonsbyerne, og der er udarbeidet særlige Instruxer, efter hvilke Eleverne undervises i Maaden, hvorpaa Terrainforholdene fremstilles paa Kaartene, lige­ som ogsaa Eleverne øves i Tegning af selve Kaartsignaturerne. For endmere at fremme den militære Uddan­ nelse i Byerne har Ministeren for Undervisningsvæsenet besluttet at erstatte de hidtilværende Hjælpelærere (maî­ tres répétiteurs) med forhenværende' Officerer, medens Tilsynet med Sovesale, Arrester og forskjellige andre Lokaliteter skal overdrages forhenværende Underofficerer.

Paa omtrent alle Omraader er der saaledes foretaget større eller mindre Reformer, og det er overordentlige Resultater, hvortil man allerede er naaet; det er Resul­ tater, som ikke kunde være naaede uden den faste Villie, hurtigst mulig at gjenvinde den tabte Indflydelse ved hurtigst mulig at afhjælpe de Mangler, som den sidste Krig havde ladet træde frem, og som ikke vare naaede uden den almindelige Offerberedvilliglied, som har sit Ud­ spring i denne Villie. Tanken om Frankrigs Storhed har bragt de politiske Partihensyn om ikke til helt at forsvinde, saa dog til at træde stærkt tilbage, og den franske Hær befinder sig derfor ogsaa allerede nu i en Stilling, der efter Forholdene maa betragtes som særdeles gunstig.

Arbeiderne vedrørende Hærens Reorganisation ere gaaede Haand i Haand med Arbeiderne vedrørende Lan­ dets Befæstning; Lovene af 27de Marts og 17de Juli 1874, henholdsvis for Paris’s og Østgrændsens Vedkom­ mende, give Oplysning om Udstrækningen af de Befæstningsanlæg, der skulle foretages.