Log ind

Kort Fremstilling af Krigen i Holland Maj 1940 og de Begivenheder, der gik forud

#

Den hollandske Hær bestod ved Krigsudbruddet i Følge „Kriegswissenschaftliche Rundschau“ af 4 Armékorps med 8 Divisioner, 1 let Division, 3 blandede Brigader og 1 Grænsevagtbataillon. Styrken androg rundt regnet 250,.000 Mand. Artilleriet bestod af 26 Afdelinger 7 cm, 4 Afdelinger 10,5 cm, 4 Afdelinger 12 cm, 7 Afdelinger 15 cm Haubitser og 20 Afdelinger 8,12 og 15 cm Kanoner. Hæren raadede endvidere over 1 2 0 Flyvemaskiner. Udrustningen med Panserstyrker, tungt Artilleri og Luftværnsskyts var ringe, og under de Omstændigheder kunde Holland kun regne med Hævdelsen af den saakaldte „Fæstningen Holland“, da Hjælp udefra først kunde blive virksom i Løbet af 5—7 Dage. „Fæstningen Holland“ omfattede i Hovedsagen Provinsen Holland. Landforsvaret, der i Hovedsagen var rettet imod Øst, bestod i Almindelighed af Feltbefæstninger forstærket med Jernbetonkonstruktioner, der kun gav Dækning imod let Feltskyts og lette Flyverbomber. Stillingerne, der laa bag hinanden, var lineære i deres Konstruktion med næsten udelukkende frontal Ildvirkning, ligesom de manglede den fornødne Dybde. „Greppelinien“ laa fra 30 til 100 km fra „Fæstningen Holland“s Østlinie — „Nye Vandlinie“ — laa fra 70 til 130 km fra Grænsen. Floderne Rhinen og Maas nedre Løb delte Landet i 2 Dele og vanskeliggjorde en Forskydning af Styrkerne, men de fra Syd mod Nord løbende Vandlinier, Peel-, Maas-, Ijssel-, Grebbe- og „Nye Vandlinie“, begunstigede dog Forsvaret. Forsvarets Tyngde laa i Midtholland, medens Syd- og Nord-Holland kun var svagt besat, og Modstanden skulde føres henholdende, indtil der kom Hjælp udefra. Holland ligger saa lavt, at 38 % af det vilde oversvømmes, hvis Digerne fjernedes, hvorfor man ogsaa i videste Udstrækning ved Oversvømmelser støttede Forsvaret af de forskellige Linier og vanskeliggjorde og indsnævrede Fjendens Fremrykning. I det sydlige Holland stod i Nord-Brabant III A. K. i Omraadet ’sHertogen—Bosch og den lette Division, der bestod af 2 Cyklistregimenter og 2 Afdelinger motoriseret Artilleri, i Terrænet omking Eindhoven. Ved overlegent fj. Angreb skulde III A. K. gaa tilbage Nord for Waal til Terrænet Nord og Øst f. Gorinchen. Den lette Division skulde ogsaa kæmpe henholdende og over Heusden og Keizersveer gaa til den nordlige Bred af Merwede mellem Dordrecht og Gorinchen (se Skitse I og II). Naar III A. K. og den lette Division var gaaet tilbage, skulde den saakaldte Peel-Division med 15 Batailloner og 3 forældede Artilleriafdelinger opholde den fj. Fremrykning i Peel—Raam-Linien. Ved denne Foranstaltning opstod der et ubesat Rum imellem Sydfløjen ved Dorplein og den belgiske Forsvarsstilling ved Albert-Kanalen. Mellem Maas og Neder Rijn stod Brigaderne A. og B. som Forbindelse imellem Peel- og Grebbe-Linierne. Vest for disse 2 Brigader stod Brigade C. som Reserve. Hver Brigade var paa 6 Batailloner, 6 Batterier og 1 Pionerkompagni. II og IV A. K. var Nord herfor indsat i Grebbe-Linien med den Opgave at forsvare sig haardnakket. Ved Grænsen skulde Fjenden opholdes fra i/o—1 Dag i lette Stillinger, saaledes at der langs Juliana-Kanalen og langs Maas til Mook og derfra til Sydøst for Arnhem stod 16 Batailloner. Nord for Rhinen imellem Arnhem og Groningen stod 9 Batailloner uden Artilleri og Luftværnsskyts, og som en anden Linie stod bag Ijssel 6 Batailloner ligeledes uden Artilleri. I „Fæstningen Holland“ stod I A. K. som Reserve i Omraadet Rotterdam—Haarlem, og desuden var der paa Flyve.

Skærmbillede 2020-07-01 kl. 15.22.33.png

pladserne som Værn imod Overfald fra Luften fordelt Styrker paa fra 1—]/i Bataillon alt efter deres Betydning. Sydfronten ved Oude—Maas Afsnittet var besat af 7 Batailloner, 8 Batterier 7 cm og 15 Batterier forældet Kystartilleri. Sydvest for Fæstningen stod paa Øen Walcheren 8 Batailloner, (A/.> Batteri 7 cm og 3 forældede Kystbatterier. Paa Østfronten langs „Nye Vandlinie“ stod 8 Batailloner og 15 forældede Batterier. Kystforsvaret laa i Hænderne paa 6 Batailloner og Kystartilleri, og endelig stod der 5 Batailloner paa de vestfrisiske Øer. De Begivenheder, der gik forud for Krigsbegivenhederne, er i Korthed følgende: Den 6. Februar 1939 erklærede den hollandske Udenrigsminister Dr. Patijn, at Holland ikke vilde tillade fremmede Troppers Passage i H. t. Folkeforbundspagtens Art. 16, hvis den angribende Nation var en Nabostat, idet fremmede Troppers Indmarch i Holland i saadanne Tilfælde vilde føre til et Sammenstød med den angribende Stat, hvorved Holland vilde blive Krigsskueplads. Udenrigsministeren fremhævede endvidere, at der ikke var Tale om noget militært Samarbejde med Belgien, ligesom han fremhævede Hollands gode Naboforhold til Tyskland. Den 18. April 1939 foreslog den hollandske Regering en Udvidelse af Militærtjenesten ved første Indkaldelse fra 11 Maaneder til 2 Aar og for Flaadens Vedkommende fra 11 Maaneder til 21 Maaneder, samt en betydelig Forøgelse af Antallet af Reserve- og Søofficerer. Den 22. April 1939 besvarede den hollandske Regering benægtende en tysk Forspørgsel om, hvorvidt Holland følte sig truet af Tyskland samt om, hvorvidt det havde tilskyndet til eller var forud bekendt med Præsident Roosevelts Budskab af 15. April til de totalitære Stater, men tilføjede, at Holland under Krig maatte være forberedt paa alle Muligheder og" derfor havde styrket sit Forsvar. (Præsident Roosevelts Budskab gik ud paa, at Tyskland og Italien overfor ham skulde erklære, at de gennem en længere Periode ikke vilde angribe en Række — ialt 29 — Stater, samt lover, at U. S. A. undernævnte Forudsætning vil medvirke til en Rustningsbegrænsning og en Løsning af Raastofspørgsmaalet). Den 30. Juni 1939 gik Regeringen Colijn af, og den 9. August dannede de Geer en Samlingsregering, hvor ogsaa Socialdemokraterne for første Gang i Hollands Historie blev repræsenteret. Den 20. August 1939 erklærede den tyske Gesandt, at Hollands Neutralitet i en evt. Krig vilde blive respekteret af Tyskland. Den 28. August 1939 holdt Dronning Wilhelmina en Radiotale, hvori Neutralitetspolitiken fremhævedes. Den 29. August 1939 mobiliseredes Neutralitetsværnet. Den 30. August 1939 mobiliserede Holland. Den 3. September 1939 afgav Holland Neutralitetserklæring i den mellem Tyskland og Vestmagterne udbrudte Krig. Den, 1. November 1939 erklæredes Belejringstilstand i hele Holland med Undtagelse af 3 Provinser. Den 10. November 1939 satte Holland en Del af Omraadet mellem Havet og sine Hovedforsvarslinier under Vand. Den 13. November 1939 erklærede den hollandske Statsminister i en Radiotale, at de Rygter om et tysk Angreb, som havde skabt Ængstelse i Holland, var ugrundede. Den lh. Januar 19hO traf Holland ekstraordinære Foranstaltninger som Følge af et formodet tysk Angreb. Den 15. Januar 19hO erklærede Tyskland, at et saadant ikke har været paatænkt. Situationen afspændes paany. Den 15. Februar 1940 protesterede Holland i Berlin i Anledning af Sænkningen af den hollandske Damper „Burgendijk“. Den 19. April 1940 udvidedes Belejringstilstanden til at omfatte hele Landet, og Ministerpræsidenten erklærede i en Radiotale, at Holland stolede paa sig selv og vilde forsvare sin Neutralitet alene. Den 7. Maj 19hO foretog Holland omfattende Indkaldelser. Den 10. Maj 1940 rykkede den tyske Vesthær ved Daggry ind i Holland, Belgien og Luxembourg under Henvisning dels til Faren for en umiddelbart forestaaende Vestmagtaktion, dels til, at Holland og Belgien ikke havde ført nogen ligelig Neutralitetspolitik. Den tyske Regering fralagde sig Erobringshensigter. Holland anmodede i Forbindelse med Belgien Vestmagterne om Hjælp og modtog fra disse Løfte om al den Hjælp, det stod i deres Magt at yde.

Den 10. Maj blev der meldt til Hovedkvarteret, at tyske Tropper havde overskredet Grænsen i de første Morgentimer med stærke Kræfter imellem Vaals i Syd-Limburg og Enschede og med svagere Kræfter imellem Coevorden og Neuschanz, at stærke tyske Faldskærmstropper var landet imellem Moerdijk og Leiden, og at de derværende Flyvepladser var besat. Overkommandoen befalede, at 111 A. K. Kl. 10,40 skulde begynde Tilbagegangen. Den lette Division gik ligeledes tilbage til det forud bestemte Omraade. Endvidere befalede Overkommandoen, at 1 A. K., der stod i „Fæstningen Holland“, skulde tilintetgøre de dér landede Faldskærmstropper. Endvidere blev der trukket 3 Batailloner fra Grebbe-Linien og fra „Fæstningens“ Østfront til Forsvar af Rotterdam, og yderligere blev 3 Batailloner fra Grebbe-Linien og „Fæstningens“ Østfront samt 1 Batteri Haubitser sat ind til Bekæmpelse af Faldskærmstropper i Leiden. Overkommandoen anmodede endvidere den engelske Hærledelse om at angribe Flyvepladsen Waalhaven ved Rotterdam fra Luften og at ødelægge den ubeskadigede Jernbanebro over Maas ved Gennep. Syd for Waal var Krigsbegivenhederne begyndt med et overraskende tysk Fremstød. Ved Fremrykning gennem SydLimburg blev de dér opstillede 5 Batailloner af Grænseværnet løbet over Ende. Modstanden ved Maas var ligeledes af ringe Varighed. 7 Batailloner skulde dække en Front paa 100 km, det vil sige 1 Komp. pr. 5 km. Reserver var der ingen af, Artilleri manglede, og Betonstillingerne var uden indbyrdes Telefonforbindelse. Kampene begyndte imellem Kl. 5 og 6 om Morgenen. Alle Broerne over Juliana- og Waard—Maas-Kanalen og over Maas og Waal ved Nimwegen blev angrebet. Kl. 12 var Maas-Afsnittet gennembrudt paa 11 Steder. Det lykkedes at sprænge saavel Jernbanebroerne ved Maastricht, Venlo og Mook som de almindelige Trafikbroer ved Maastricht, Roermond og Venlo. Et Antal Broer faldt dog ubeskadiget i tyske Hænder, saaledes 4 Broer over Juliana-Kanalen, Broen ved Heumen og Jernbanebroen ved Gennep. Et tysk Pansertog 

Skærmbillede 2020-07-01 kl. 15.23.15.png

kørte over den sidste frem til Miil i Ryggen paa Peel—RaamLinien, efterfulgt af et Godstog med 1 Fodfolksbataillon. Chefen for II A. K. beordrede 2. motoriserede Husarregiment frem til Modangreb, men det gav intet Resultat. Peel—Raam-Linien, der Kl. 4 var besat af 15 Batailloner og 3 Artilleriafdelinger, blev kun angrebet paa den sydlige Fløj, hvor Tyskerne vandt Terræn. Paa Grund af Gennembruddet ved Miil og Sydfløjens farlige Stilling ansaa Chefen for Peel-Divisionen Stillingen for uholdbar og fik af Overkommandoen Tilladelse til at gaa bag Zuids-Willems-Kanalen. Tilbagegangen begyndte den 11/5 Kl. 1.40. Paa det samme Tidspunkt havde Hovedstyrken af III A. K. naaet Stillingen bag Waal, medens den lette Division efter en March paa 80—100 km allerede den 10/5 om Aftenen havde besat den nordlige Bred af Merwede. Længere Vest paa rykkede de første franske Tropper ind i Zeeland over Breskens og Vlissingen. Øst for Betuwe og Ijssel blev Hindringerne og Ødelæggelserne ikke forsvaret i Følge Befaling, og de opholdt derfor ikke den tyske Fremrykning synderligt. I Betuwe gik svage tyske Tropper over Pannerdensch-Kanalen ved Middagstid og indesluttede det derværende Fort. Pansertog blev meldt i Lichtenvoorde, Terborg og Westervoort og længere imod Nord imellem Oldenzaal og Hengelo. Tyske Tropper viste sig Kl. 6,40 ved Ijssel og gik Kl. 14 over Floden ved Westervoort, Doesburg og Zutphen. I de nordlige Provinser blev der af den Højstbefalende i Friesland givet Ordre til at iværksætte de befalede Ødelæggelser. De svage Grænsetropper blev kastet paa flere Steder, et tysk Pansertog kørte over Grænsen ved Neuschanz. Da den Højstbefalende ikke raadede over Reserver til Sikring af Tilbagegangen, gik han i et Træk tilbage til Wons-Stillingen i Friesland, SV. f. Arum. I Grebbe-Linien og paa Østfronten af „Fæstningen Holland“ blev Indtagelsen af Forpost- og Frontlinierne for Brigaderne A. og B. befalet Kl. 5,40 og for II og IV A. K. Kl. 6.40. Den 10. Maj var det ikke kommet til Berøring med Fjenden, der rykkede frem mod Vest fra Arnhem, og som om Aftenen kun naaede Wageningen. I det Indre af „Fæstningen Holland“ var tyske Faldskærmstropper i stort Antal tidligt om Morgenen landet i Nærheden af Flyvepladserne Ypenburg S. f. Haag og Volkenburg NV. f. Leiden. 1 Nærheden af andre Flyvepladser og ved Rotterdam blev Fodfolket udladet af dér landede Flyvemaskiner og Besættelsestropperne overmandet. I A. K. gav Ordre til at generobre de tabte Flyvepladser, hvorved 1. Divisions Hovedmasse opererede Syd for og den forstærkede 3. Division Nord for Haag.

Skærmbillede 2020-07-01 kl. 15.23.39.png

Kl. 4,55 var endvidere stærke tyske Luftstyrker kommet til Syne over Ijsselbonde og Øen Dodrecht. Waalmonde, Willemsdorp og Omegnen af Moerdijk blev bombarderet, og der blev landsat Faldskærmstropper. Waalhaven gik tabt, Artilleri og Afværgeskyts blev udladet. Ved Brohovedet ved Moerdijk blev Besætningen ved Bomber og Maskingeværild splittet og taget til Fange. Ved Willemsdorp blev Modstanden hurtigt brudt af tyske Faldskærmstropper, der trængte frem fra Nord. Ved Dordrecht satte de Faldskærmstropper, der var landet dér, sig fast paa Broerne over Onde—Maas. Garnisonen i Dordrecht søgte ved Barrikader at „aflaase“ Byen. Den 10. Maj om Morgenen havde de tyske Tropper følgende Stillinger fast i Haanden: Brohovedet Moerdijk, Broerne ved Willemsdorp, den vestlige Del af Øen Dordrecht, Broerne over Oude-Maas, næsten hele Ijsselmonde og Flyvepladsen Waalhaven. „Fæstningens“ Sydfront var ved brede Oversvømmelser beskyttet i en Længde af 60 km. Besætningen var fordelt i 2 Grupper, Spui og Kil, hver paa 3—4 Batailloner. Ingen af Grupperne kunde udskille en tilstrækkelig stærk Reserve, ligesom det var uheldigt, at Grupperne ikke var underlagt en fælles Kommando. Kil-Gruppen stod langs Hollandsch—Diep og Kil, og Broen Syd for Barendrecht spærredes. Spui-Gruppen stod langs Hollandsch—Diep i Tilslutning til Kil-Gruppen og havde endvidere Forsvaret af den nedre Oude-Maas. Artilleriet var indskudt paa Broen ved Willemsdorp. Henimod Aften naaede den lette Division Merwede, den blev underlagt Kommandanten for „Fæstningen Holland“ og fik Kl. 18 Ordre til at støde mod Vest over Noord og tage Waalhaven. Divisionen fandt Broen ved Ablasserdam drejet ud og besat af tyske Tropper. En Bataillon gik ved Midnat over Noord ved Papendrecht og gik frem til Angreb paa Dordrecht forstærket med en Bataillon, men Angrebet kunde ikke føres igennem. Resultatet af Kampene i Løbet af den 10. Maj var lidet gunstig, da den hollandske Føring allerede den 1. Kampdag havde mistet Initiativet, og da I A. K. og den lette Division maatte sættes ind paa andre Steder end planlagt. Den 11. Maj Kl. 1,40 begynde Peel-Divisionen Tilbagegengen til Zuid—Willems-Kanalen og rømmede dermed den igennem lang Tid til Forsvar forberedte Peel—Raam-Linie. I den nye Stilling manglede Skyttegrave og Underbringelsesrum, Skudfeltet var begrænset, da der ikke var foretaget Rydninger i Forterrænet, og Østsiden af Kanalen laa i en stor død Vinkel. Efter nogle mindre, lokale Kampe opgav derfor Divisionschefen den sydlige Del af Kanalen indtil Helmond og gik tilbage til Wilhelmina-Kanalen i den Hensigt midlertidigt at fortsætte Afværgekampen med Front mod Syd, og Tilbagegangen skulde da gennemføres til Linien ’sHertogen—Bosch—Tilburg. Ved Styrtflyverangreb den 11. Maj om Aftenen blev Tilbagegangen en Del forstyrret, og de forreste Dele af 7. franske Armé, der paa samme Tid naaede Tilburg, var ikke i Stand til at ændre Situationen, da de var for svage.

2 Batailloner af Peel-Divisionen fastholdt indtil den 12. om Morgenen Dungen og ’sHertogen—Boscli og gik saa tilbage over Keizersveer. Hovedmassen af Divisionen opløste sig i Enkeltgrupper og blev taget til Fange i Løbet af de følgende Dage. I Løbet af Natten mellem den 10. og 11. Maj havde III A. K. og Brigaden B. besat Waal-Linien mellem Herwijnen og Brigaden A.s sydlige Fløj Syd for Greppe og ødelagt Broerne over Waal. De svage Styrker fra Betuwe- og Ijssel-Linien blev den 11. Maj tidligt om Morgenen trukket tilbage bag Brigade A. og Greppe-Linien, og de Forposter, der stod foran GreppeLinien, blev ligeledes tidligt om Morgenen angrebet af tyske Tropper og trængt tilbage, saa at Fjenden i Løbet af Eftermiddagen stod foran Hovedmodstandslinien. I „Fæstningen Holland“ gav Chefen for I A. K. Ordre til at fortsætte de den 10. Maj paabegyndte Angreb paa de tabte Flyvepladser, men noget endeligt Resultat blev ikke naaet, særligt blev Angrebene paa Valkenburg, som Tyskerae havde indrettet til Støttepunkt, ikke gennemført. Flyvepladsen Waalhaven ved Rotterdam blev Natten mellem 10. og 11. Maj utilstrækkeligt bombarderet af engelske Flyvere. 4 Batailloner fra Grebbe-Linien forstærkede Fronten langs Lek. Paa Sydfronten af „Fæstningen Holland“ mislykkedes den 11. Maj Forsøgene paa at gaa over Noord og Oude-Maas med det Formaal at tilbageerobre Waalhaven. Ligeledes mislykkedes det Forsøg, som Kil-Gruppen gjorde paa at befri Dordrecht ved et Angreb fra Syd og at generobre Broerne ved Willemsdorp. Efter Afslutningen af Kampene holdt Gruppen den 8 km lange Kilfront besat med Hovedstyrken og den 10 km lange Oude-Maas Front besat med en svag Bataillon. De tyske Tropper havde de modsatte Bredder. De Styrker af den lette Division, der stødte frem over Noord ved Papendrecht, var gaaet tilbage til den østlige Bred, som den lette Division nu forsvarede med Front mod Vest. Den Højstbefalende besluttede i Løbet af den 11. Maj yderligere at forstærke Besætningen i Rotterdam, idet Byen blev betragtet som Nøglepunkt i Landets Forsvar, og man haabede at kunnne tilbageerobre saavel de derværende Broer som Broerne ved Dordrecht og Moerdijk. Den 12. Maj blev Grebbe-Linien angrebet efter en stærk Artilleriild, og Fronten blev Kl. 16,40 gennembrudt ved Grebbe. Om Aftenen blev den anden Modstandslinie gennembrudt ved et Angreb langs Vejen Grebbe—Rhenen, og Tyskerne satte sig dermed fast i Ryggen af Grebbe-Linien. Fra Helder meldte Flyvere, at Tyskerne havde besat Arum i Friesland, og at der var gaaet Artilleri i Stilling, hvorfor Styrken i Wons-Stillingen om Eftermiddagen gik tilbage over Dæmningen. Paa „Fæstningen Hollands“ Sydfront havde Stillingen ogsaa forværret sig i Løbet af den 12. Maj. Tyske Panservogne kørte over Broen ved Willemsdorp kommende fra Syd under Artilleriild. Kil-Gruppen blev om Aftenen angrebet fra Luften, og der tilgik Overkommandoen Melding om, at stærke tyske Panserstyrker rykkede frem mod Vest over Gertruidenberg, og nogle Timer senere, at tyske Pansertropper havde Forbindelse med de i Moerdijk værende Faldskærmstropper. Stillingen om Natten mellem den 12. og 13. Maj var meget alvorlig, thi med Grebbe-Liniens Gennembrud var Forsvarsplanen væltet over Ende, thi saavel der som i BetuweStillingen som bag Waal skulde Forsvaret under alle Omstændigheder gennemføres, indtil de Allierede kunde komme til Hjælp. Denne Hovedforsvarslinie skulde støttes af det i „Fæstningen Holland“ til Raadighed staaende I A. K. og Brigaden C., der stod i Rummet om Vianen. Ved de tyske Faldskærmsjægeres og de fra Luften landsatte Troppers Angreb havde I A. K. maattet sætte 6 Batailloner ind i Retning af Rotterdam, Maasbroerne og Haag og yderligere afgivet 5 Batailloner til Besættelsen af vigtigere Overgange, saaledes at der kun blev faa Kræfter til Disposition til Forstærkning af Grebbe-Linien. Den 12. Maj om Morgenen fortsatte Tyskerne deres Angreb Vest for Grebbe støttet af stærk Artilleriild. Et Modangreb af 4 Batailloner strandede, og et samtidigt Angreb af Styrtkampflyvere tvang Tropperne tilbage. Efter at Forsøget paa at danne en ny Forsvarsfront var strandet, gav Overkommandoen den 13. Maj om Middagen Ordre til at gaa tilbage til „Fæstningen Hollands“ Østfront bag „Nye Vandlinie“. Tilbagegangen skulde paabegyndes ved Mørkets Frembrud. 3. Division, der var sat ind Nord for Haag, gennemførte forskellige mindre Angreb og Opklaringer, ligesom den oprettede en Front til Afværgelse af Panserangreb. Valkenburg blev ikke angrebet. I Rotterdam blev der om Natten mellem den 12. og 13. Maj paa Melding om tyske Pansertroppers Fremrykning over Moerdijk truffet særlige Forholdsregler. Jernbaneviadukten i Nærheden af Banegaarden saavel som nogle- Broer i Byen blev forberedt til Sprængning, ligesom der blev bragt Afværgeskyts i Stilling. Paa Sydfronten af „Fæstningen Holland“ blev Artilleriilden koncentreret paa Broerne ved Willemsdorp, men til Trods derfor kørte ved Daggry lange Kolonner Panserkøretøjer over Broerne. Den 13. Maj om Morgenen blev den lette Division og KilGruppen bombarderet fra Luften og den lette Division yderligere angrebet af tyske Panservogne og splittet. En mindre Del undveg over Jernbanebroen ved Sliedrecht, men Hovedstyrken blev taget til Fange. Om Eftermiddagen trængte tyske Panservogne ind i Dordrecht, som Besætningen rømmede. Kil-Gruppen stod nu om Natten mellem den 13. og 14. Maj fuldstændig isoleret langs Kil. Forbindelsen med Kommandanten i „Fæstningen Holland“ var afbrudt. Gruppen gik tidligt om Morgenen tilbage bag Spui og oprettede dér en ny f ront i Forbindelse med Spui-Gruppen. Den 1 4. Maj begunstigede en tæt Taage Tilbagetrækningerne, og Fordelingen af Tropperne var følgende: III A. K. og Brigaden A. besatte Afsnittet Gorinchem—Vianen imellem Merwede og Lek. II A. K. og Brigaden B. blev stillet imellem Lek og Utrecht. Brigaden C. blev opløst og dens Batailloner fordelt til II A. K. — Fra Utrecht (incl.) til Ijssel-Søen stod IV A. K. Hovedkvarteret var i Gouda. I det Indre af „Fæstningen Holland“ søgte 1. Division forgæves at overmande de tyske Faldskærmsjægere. Rotterdam kapitulerede om Aftenen under Indtrykket af det tyske Luftbombardement. Den 13. Maj forlod Dronning Wilhelmina og Kronprinsesse Juliana Holland og rejste til England, og den 14. Maj begav ligeledes den hollandske Regering sig til England.

Den 15. Maj Kl. 21,30 gav den Øverstbefalende for den hollandske Hær Befaling til at indstille Kampen. Denne Befaling gjaldt dog ikke Provinsen Zeeland. I Omraadet Zeeland stod 8 Batailloner, 6 Batteri, 3 gamle Batterier samt Kystartilleri. Den 10. Maj ankom nogle franske Officerer som Forbindelse og en lille Afdeling Englændere til Øen Walcheren. Kl. 16 ankom endvidere et motoriseret Rytterregiment. Zeelands Kommandant bad Regimentschefen om straks at sætte sine Tropper ind imod de tyske Tropper, der holdt Moerdijkbroen besat. Denne Operation vilde Franskmændene først udføre, naar der den 11. Maj til Breda var ankommet stærkere franske Tropper. Den 11. Maj opnaaede den franske General, som befalede over Tropperne i Flandern, Forbindelse med Kommandanten for Zeeland. I Løbet af Eftermiddagen stillede han fransk Fodfolk og Artilleri til Raadighed til Besættelse af Walcheren. Franske Tropper ankom til Breda Kl. 5. Den 12. Maj anrettede et tysk Luftangreb en Del Skade paa Vlissingen. Forsprængte Dele af den opløste Peel-Division trak sig over Antwerpen tilbage til Zeeland. Den 13. og 14. Maj forløb uden særlige Kamphandlinger. Den 15. Maj sejlede enkelte Krigsskibe ind i Schelde for at beskyde og forstyrre den tyske Opmarch, men de blev tvunget til at vende om. Den 17. Maj flyttede Kommandanten for Zeeland sit Hovedkvarter til Breskens N. f. Oostburg og gav Ordre til, at Tropperne paa Walcheren skulde føres til Flandern. Den 18. Maj blev det befalet at trække Tropperne til Belgien eller Nordfrankrig, da tyske Tropper, der havde naaet Antwerpen, truede med at afskære dem. Den 19. Maj fik den sidste Bataillon, der stod i Oostburg paa hollandsk Omraade, Ordre til at marchere til Dunkerque, og dermed befandt der sig ingen kampdygtige Tropper indenfor Hollands Grænser. Den korte Krig havde kostet den hollandske Hær ca. 3000 Døde og 7000 saarede.

G—R.