Af Kaptajn T. Hage.
Kompagniet.
Skrevet paa Grundlag af mit Ophold i Mctz 1920 og i Lejren ved Mailly 1921 samt støttet til den nu endelig udkomne 2. Del af Ekescrcerreglement: Denne 2. Del, der er godkendt af Maréchal Petain, omhandler Fægtning og er Resultatet af en grundig Gennemgang og Prøvelse af samtlige Divisioners Erfaringer fra Krigen.
Den er udarbejdet af nogle af de dygtigste Taktikere i den franske Hær — bl. a. har General de Barescut beskæftiget sig dermed. Kompagniet paa Krigsfod bestaar af 4 Kampdelinger og af 1 Kommandogruppe — ialt ca. 180 Mand. I sluttet Orden kender det kun 2 Formationer, March-kolonnen og Delingskolonnen — de 4 Delinger i Marchkolonnen paa Højde med hinanden; det træder an, det afleveres og det inspiceres i en af disse Formationer.
Kompagnikolonnen, Linien — med dertil hørende Forskel paa 1. og 2. Geled — Sektionskolonnen o g ') Rodekolonnen er alle afskaffede som værende upraktiske — ofte endog til mere Skade end Gavn — paa paa den moderne Slagmark med dens moderne Ild og dens moderne »spredte Orden« og Fægtningsformationer. — Det er dernæst Formationer, hvis Indøvelse erfaringsmæssigt kræver langt mere Tid, end de to antagne Formationer gor, og det mener Franskmændene ikke at have Raad til. Det er derfor Tidsspilde at indøve dem, og de tilhorer nu Fortiden.
Kommandogruppen bestaar af:
Sergent, Holdforer for de 3 Ordonnanser noterer for og skriver Kompagnichefens Befalinger, Meddelelser m. m. og sørger for, at de kommer rette Vedkommende i Hænde. Sergent, Holdfører for Observatører og Pionerer, sørger for Observation til Naboled, fra Luften o. s. v. samt sørger for Kommandogruppens Installation, Anlæg af Dækning o. 1. Korporalen er fast Ordonnants ved Bataillonsstaben og gaar af sig selv til denne, naar Fægtning forestaar. »Løber« er en særlig dygtig menig, der navnlig anvendes til at bringe Meldinger til Bataillonen. 1 å 2 Ordonnanser følger Kompagnichefen som hans Skygge, ligeyldigt hvor han gaar, ellers følger den øvrige Kommandogruppe kun Kompagnichefen, naar han gaar lige frem i Marchretningen.
»Kompagniet er den militære Familie, der staar Soldatens Hjerte nærmest. Det er den største Enhed, i hvilken alle — Befalingsmænd og menige — kan lære at kende hinanden til Bunds.«
Kompagnichefen er ansvarlig for Kompagniet, dets Aand og dets Kampdygtighed, han bor have Selvstændighed og Handlefrihed, og han skal kunne disponere fuldtud over sine Befalingsmænd, med hvem han konstant skal være indarbejdet, saa han kender enhvers Evner og særlige Egenskaber, medens disse til Gengæld bør være fuldstændigt fortrolige med hans Synspunkter og Metoder at kommandere og føre Kompagniet paa. Han har naaet den modne Mands Alder, dette bør de Foresatte erindre og navnlig have Blikket henvendt paa hans taktiske Egenskaber og Udvikling, Initiativ og Karakterstyrke. Han maa vogte sig for til den Grad at lade sig binde af Reglementer, Forskrifter m. m., at han stagnerer i Stedet for at udvikle sig yderligere. Kompagnichefen maa ikke være en Norm, han s k a l væ re en P e r s o n lig h e d , thi han skal engang beklæde større Poster, og det straffer sig for hele Hæren, dersom han bliver til et Menneske, der kun tor handle paa Basis af et Punkt i et Reglement i Stedet for paa Basis af sin militære Viden og Fornuft.
Forud for Kampen overvejer han, hvad han ved om Fjenden og egne Forhold, og bestemmer, hvorledes han vil benytte disse Oplysninger i Forbindelse med de til hans Raadighed staaende Midler for at p a a tvin g e F je n den sin V illie . — Han foretager de nødvendige Æ nd rin ger indenfor Kompagniets Sammensætning, for at Kampgrupperne kan være fuldtallige; bliver der Befalingsmænd tilovers, fordeler han dem til Delingerne eller giver dem sterlige Hverv, eller holder dem i sin Kommandogruppe til Udfyldning af eventuelle ledige Pladser under Kampen. — Bliver der menige tilovers, stilles de enten til Raadighed for Kompagniets Ammunitionsunderofficerer, eller de holdes i Beredskab ved Kommandogruppen. Til Tider tager Bataillonen overtalligt Mandskab til sig for at danne Skyttegravsrensere eller andre særlige Hold. Befalingen (Angrebs og Forsvars) skal bl. a. tydeligt klargøre Opgaven og i store Træk hans Hensigt at løse den paa, for at hans Befalingsmænd kan komme ind i hans Ide og arbejde derefter.
Angrebet.
Saavel i Angreb som Forsvar er Ilden af overvejende Betydning. Den er en mægtig Herre, der skal respekteres uden derfor at frygtes, saa man lamslaas af Skræk for den. — Uden den og uden Forstaaelse af dens Betydning er intet muligt. — Men, den er kun det forberedende Element, Resultatet opnaas forst ved Bevægelsen.
1. Overvejelser.
Forinden Kompagnichefen udgiver sin Befaling overvejer han — Oplysninger om Fjenden, særlig om dennes Mitrailleusestandpladser. — Fronten, Kompagniet skal overspænde.
— Gunstige Infiltrationslinier inden for Kompagniets Frontbælte.
— Brecher i Fjendens Pigtraad *) m. fl. Spærringsmidler, der ogsaa forekommer i Bevægelseskrigen.
— Direkte planlagt artilleristisk Understøttelse.
— Forholdsregler for at dække Flankerne (eller fastholde den snævre Forbindelse med Naboerne). Manøvreplan for at løse Opgaven .
— Antal Delinger i 1. Finie. Rollefordelingen imer e dem.
— Reservens Styrke.
— Dens sandsyn'ige Ro1'" under Kampen.
2. Befalingen.
Den kan blive udgivet under et med Befalingen for Angrebsmarchen, eller den kan blive udgivet senere. Den er det fornødne Uddrag af Bataillonens ti’sat med, hvad der er nødvendigt for det paagældende Kompagni. Den kan, hvor Tiden tillader det, udarbejdes skriftlig og vedlægges Kalker til Delingsførere. Ammunitionsunderofficer og Kommandogruppens Fører. Kalkerne kan tilmed tildeles Kampgruppernes Førere. Intet skriftligt ( og saa Kalker ) maa udgives før umiddelbart forinden Angrebets Start, hvilket selvfølgelig ikke forhindrer Kompagnichefen i at have gennemgaaet — eventuelt indovet — det forinden. — Alle Data og Klokkeslct holdes hemmelige til det sidste, og der vaages i det hele til det yderste over, at intet siver ud til Fjenden, for at Angrebet ikke skal miste Overraskelsens Karakter. Enhver Mand i Kompagniet skal kende Kompagniets Opgave og Maal, hvilket har vist sig at være af stor moralsk Betydning for Mandskabet, dets Kampkraft og Udholdenhed.
Er Tiden knap, udgives Befalingen mundtlig, den bør saavidt muligt oplyse om:
Opgaven. Maalet (og Retningspunktet, hvis et saadant kan opgives enten synligt eder efter Kort). Manovreplan (kortfattet). Rollefordeling mellem Delingerne. **) Retningsdelingen. Det er den DeMng, der nrbeider sig ind paa Retningspunktet, og til hvi'ken de andre Delinger søger (evt. genoptager) Forbindelsen, naar de har naaet Maalet. Dækning af Flankerne (den umiddelbare Forbindelse med Naboleddene). Umiddelbar H'ælp af andre Styrker eller Vaaben, egen Start og Marchhastighed.
Fodfclksflyverens Kendetegn og Sporgesignal: »Hvor er forreste Infanterilinie?« (Paa dette Signal skal Mandskabet i forreste Ildlinie af sig selv signalere paa en bestemt Maade med særlige dertil ndleverede Smaaflag. »Forbindelsesaksen« inden for Kompagniet: Kompagnichefens personlige sandsynlige Fremrykningslinie. Ammunition (eventuelt Forbindingsplads). Eksempel:
— Kompagniet skal encadreret deltage i Indtagelsen af den 600 m over for os liggende fjendtlige Stilling. Retning: Stik Nord.
— V o rt Maal er »Røde Oles Værk« bag højre Affald af Pakken lige for. Retningspunkt: Vejskæringspunktet ved Gaarden 100 m nord for Værket (dette vises eventuelt paa et Kort).
— Venstre Fløj fastholdende Front, højre Fløj infiltrerende Front, omgaar Værket fra N. 0. de N. N. 0.
— 1., 2. og 3. Deling i 1. Linie i Nr. Orden. 1. Deling fasthUdende, v. Fløj i snæver Forbindelse med Nabokomp. til v.; h. Fløj langs Affaldet af den gule Skraaning 2. 6c 3. De’ing infiltrerende Delinger, hver en Frontbredde af c. 85 m og deler ligeligt imellem sig det foldede Terrain mellem 1. Deling og vor Nabo til høire.
— 4. De’ing Reserve, følger bag højre Fløj, klar til paa min nærmere Ordre at deltage i selve Indtagelsen af Vækket.
— 2. De'ing Retningsdeling.
— 1. Deling sikrer Forbindelsen med Nabodelingen ti! venstre. 4. Deling med Naboen til højre.
— Bombardementsild begynder Kl. 6,35, den rullende Soærreild Kl. 6,58, chars d'assaut kører frem Kl. 7,02,*) vi se’v bryder frem Kl. 7,05. Marchhastighed 100 m i 3 Minutter. — Fodfolksflyveren kendetegner sig ved 1 blaa Spidsvimpel, 1 rød Hængselsraket betyder: »Hvor er forreste Infanterilinie?«
— Jeg marcherer paa Højde med 4. Deling over den sp'intrede Telefonpæl — den lille rodlige Buskadsgruppe — den lille hvide Rende der — Maalet. 1. Deling hedder Aage, 2. = Bertel, 3. = Hans, 4. = Jens, Komp. — Karl, Batl. = Lars. — 150 Patroner pr. Mand, Resten af Patronvognens Ammunition til Rekylgeværerne, 3 Tværsække pr. Kampgruppe, Resten bæres frem af 4. Deling. — Forbindingsplads bag Skrænten der. —
Er Tiden meget knap, kan selv en hel Bataillon angribe paa en yderst kort Befaling. — Jeg skal anføre et Eksempel fra Sept. 1918: 1 B ntaillon er forrest i Regimentet, der forfølger Fjenden under Kamp, den gør Holdt for Natten og graver sig ned i Nærkampsformation (2 Kompagnier i forreste Linie; 1 i Reserve; Mitr. Komp. mer eller mindre udviklet. Inden for Kompagnierne er Delingerne i Nærkampsformation (spredt Orden). Næste Morgen Kl. 5,05 faar Bataillonschefcn telefonisk Ordre til at være klar til at angribe om 20 Minutter. Bataillonschefen skal personlig straks indfinde sig hos Regimentschefen. Han lader pr. Telefon Kompagnierne avertere om at gøre sig klar til øjeblikkelig Opbrud; Kompagnicheferne skal indfinde sig ved Bataillonens Kommandostation. Da han kommer tilbage hertil fra Regimentet, er der gaaet 11 Minutter. Han giver følgende Ordre:
- - Almindeligt Angreb Kl. 5,25. Vi beholder vor Formation. Vort Maal er Lerskrænten i Bakkepartiet skraat til højre. Centrum og højre Fløj af Bataillonen infiltrerer. Forbindelse optages ved Hakket der i Skrænterne. I min højre Lomme ligger Regimentets skriftlige Ordrer for Angrebet. — Hvorpaa hele Bataillonen gled frem af sig selv Kl. 5,25. Hvor der er Tale om Angrebsbefaling for et Angreb om nogle Timer eller Dage, kan Befalingen blive mere udførlig, den fuldstændige skriftlige Angrebsbefaling — ledsaget af Kalker — indeholder i Reglen Oplysning om Fjenden, — hans Hindringsmidler — og disses Tilstand — hans Mitrailleuscreder. Bataillonens Opgave og Manøvreplan. Kompagniets do., MaalogRetningspunkt. Kompaskursen. Kompagnichefens Manøvreplan.
Hver Delings Opgave. (Navn). Hvilke i 1. Linie. Hvilke i Reserve. Grænselinier mellem Delingerne eller Retningspunkter. Retningsdelinger. Afstande inden for Kompagiet. Sikring af Flankerne. — Eventuelt Dannelse af en særlig Ildreserve for Kompagniet (f. Eks. 1 å 2 Mitrailleuser stillet til Raadighed for Kompagniet). Kompagniets Formation i det Øjeblik, Angrebet startes (især nødvendig ved Skyttegravskrig). Marchhastigheden me'lem de midlertidige Standsningslinier, Tiden for disses Overskridelse. Direkte Støtte fra andre Afdelinger eller Vaaben. Fodfolksflyverens Kende- 6c Spørgesignal. Kompagniets Forbindelsesakse. (Navn). Bataillonens og Regimentets do. Foreløbig Angivelse for Besættelse af det erobrede Terrain, hver Delings Rolle, Forbindelse med Naboleddene. Skyttegravsrensere (tages ofte fra en Afdeling i 2. eller 3. Træfning og gives til Afdelingerne (Kompagnierne) i 1. do. Forsyning af Ammunition. Forplejning. Drikkevand. Graveredskaber. Forbindingsplads. Krigesfanger, hvorledes bevogtes, livor afleveres. Paaklædning, herunder særlig Udrustning med Ammunition, Haand- og Geværgranater (den »offensive« Haandgranat), Delingsførernes Paaklædning, de bærer som Regel Karabin, Sabelba.ionet og nogle offensive Haandgranater.
Man kunde indvende mod en saadan Befaling, at den ikke er for et Kompagni i Bevægelseskrigen. — Den er uden Tvivl ogsaa oprindelig dannet under Skyttegravskrigen, men paa den anden Side rnaa man erindre, at Bevægesleeskrigen nu er en sammenhængende Kæde af Bevægelses- og Stillingskrig. — Den stærkere Part kan ikke mere angribe den svage, slaa og jage ham foran sig i eet Træk, thi enten trættes han selv og hans Materiel tømmes ud, saa han ligefrem tvinges til at standse for at faa sine Forsyninger af enhver Art med sig — ellers gaar det ham galt — eller ogsaa gaar den svagere (slagne) Part tilbage til en (ny) — af udskrevne Civile i de paagældende Egne — forberedt Stilling, hvor han ved Hjælp af vel placerede Mitrailleuser paany kan yde en meget alvorlig og sejg Modstand, saa Forfølgeren tvinges til at standse, faa sit Artilleri frem og indlede et Bombardement.
Alt det tager 'Fid, 1 Dag, maaske 2, maaske 14, med andre Ord, et nyt Angreb paa en befæstet Stilling. (General de Bareseut: »Jeg beklager de Folk, som endnu ikke har forstaaet, at en Bevægelseskrig nu til Dags ikke er en blot og bar Halsen af Sted. Det er springvis Fremrykning — avance par bonds — fra »ligne de départ« til »ligne de départ« (Startlinie). Og ve den, der angriber selv en meget ringe Modstander uden forinden at have koncentreret sit Materiel frem paa sin ligne de départ, han vil forbløde sig meget hurtigt i Fjendens Mitrail leuseild, og hans Kraft vil ebbe ud i Løbet af utrolig kort Tid. — Det tager Tid med en saadan Bevægelseskrig, men der er ingen Vej uden om.« (Ved Øvelserne i Camp de Mailly Juli 1921).
