Hans Hækkerup1
Kina er tilbage
Som kineserne godt selv er klar over, og vesterlændinge overraskende uvidende om, har Kina været en global økonomisk magt i atten ud af de sidste tyve århundreder. Fra 1820 til 1976 har historien drejet sig om Kinas stagnation og fald. I de seneste tredive år har historien imidlertid handlet om Kinas tilbagevenden.
Det økonomiske mirakel
Siden 1979 har Kina oplevet den mest imponerende økonomiske vækst i verdenshistorien. Hvis man spørger kineserne, hvorledes dette økonomiske mirakel kunne finde sted, er det korte svar: Deng Xiaoping.
I perioden fra 1978 til 2007 havde Kina gennemsnitlige økonomiske vækstrater på 9,6%, og væksten var på over 10% i de fem år umiddelbart forud for den globale finansielle krise.2 Og selv om Kinas vækst aftog til 9,6% i 2008 og var på 8,7% i 2009,3 har Kina gjort det bedre end nogen anden større økonomi. Kinas imponerende økonomiske vækst, der ikke ville have været mulig uden globaliseringen, har fået mange til at spekulere på, om der findes en speciel kinesisk økonomisk model. Selvfølgelig er dette ikke tilfældet. For økonomiske love anvendes generelt, men de særlige forudsætninger, der har skabt denne enorme økonomiske vækst i Kina, på dette tidspunkt i historien, kan ikke overføres til andre lande.4 Officielt taler Kina om "en socialistisk økonomi med kinesiske karakteristika", men dette er vildledende. I stedet bør man tale om en økonomi karakteriseret som ”kapitalistisk med socialistiske elementer og kinesiske kendetegn”. Selvom globaliseringen har haft en essentiel rolle for den økonomiske vækst, er det rimeligt at betragte Deng som faderen til det økonomiske mirakel. Han skabte den politiske ramme, der gjorde det muligt for markedskræfterne at blomstre, og åbnede op for kinesernes lyst til at gøre forretning.5 Kina er for tiden i færd med at overtage Japans plads som verdens næststørste økonomi, og står for 7,3% af det globale BNP.6 USA's andel af verdens samlede produktion er på 23,5%.7 Målt i købekraftsparitet8 (PPP), stiger Kinas andel af den globale økonomi til 11,4%. USA er stadig den største økonomi i verden, men dets BNP udgør nu 20,6% af verdens BNP (målt i PPP). Japan er på tredjepladsen med 6,3%, og Indien på 4. pladsen med 4,8% af verdens samlede BNP (målt i PPP).9 Hvis EU ses som en enhed er EU imidlertid den største økonomi (både målt i markedsvalutakurser og PPP.)10 Det vakte stor opstandelse, da en prognose fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i 2003 viste, at Kina i 2040 ville overgå USA som den største økonomi i verden.11 Siden da har der været flere andre prognoser. I 2008 anslog PricewaterhouseCoopers, at Kina allerede i 2025 vil overtage USA's position som største økonomi.12 Der er forholdsvis længe til 2025, og man skal derfor være forsigtig med at drage for håndfaste konklusioner på grundlag af disse prognoser. Det er også værd at bemærke, at selvom Kina stormer frem økonomisk, er Kinas BNP per indbygger stadig langt bagefter USA, EU og Japan. I 2008 var det kinesiske BNP per indbygger på 2.770 USD.13 Med nuværende vækstrater vil dette stige til over 3.000 USD i 2010.14
Den samlede størrelse af et lands BNP giver et indtryk af dets indflydelse i verdensøkonomien. Men det er lige så vigtigt, at se på landets andel af den globale økonomiske vækst. USA og EU har traditionelt tegnet sig for en stor del af væksten i verdens BNP, men dette er gradvist ved at ændre sig, og i 2007 bidrog Kina for første gang med mere til den globale vækst end USA. I 2009 oplevede både EU og USA negative vækstrater. Således, blev Kina og Indien de to lokomotiver, der sidste år trak verdensøkonomien fremad. IMF forventer, at Kinas BNP i 2010 vil vokse med 10% og USA’s med 2,7%.15 Således vil Kina også bidrage mere end USA i 2010. For korrekt at kunne bedømme virkningen af Kina som et økonomisk lokomotiv, er det er også vigtigt at se på Kinas andel af væksten i verdenshandlen. På dette område bidrager Kina med mere end USA. I perioden 2000 til 2006 tegnede Kina sig for 13% af stigningen i verdenseksporten af varer og tjenesteydelser og 10% af stigningen i importen, mens USA bidrog med henholdsvis 5% og 12%.16
To stærke heste og et dovent æsel
Investeringer, eksport og forbrug er drivkraften i enhver økonomi. I Kinas tilfælde har det været investeringer og eksport ‐ de to stærke heste ‐ der har drevet økonomien. Forbruget har derimod været et dovent æsel.17 Den vigtigste faktor til at stimulere den kinesiske økonomi har været investeringer i faste aktiver. Dette høje niveau af investeringer er blevet gjort muligt af en særdeles høj opsparingskvote og en høj grad af udenlandske direkte investeringer (FDI). Eksport har været en anden vigtig faktor. I mange udviklingslande har betalingsbalancen været en hindring for høje vækstrater, men i Kinas tilfælde har den økonomiske vækst været eksportdreven. Eksportsektoren havde en årlig stigning på hele 49% i perioden 2002 ‐ 2007. Patenter, videnskabelige publikationer og midler til forskning og udvikling har understøttet den hurtige vækst.18 Det svage led har som sagt været forbruget. Det kinesiske forbrugs bidrag til landets samlede BNP faldt fra 65% i 2000 til 39% i 2007 (sammenlignet med et gennemsnit på 70% i hele verden).19
Den globale økonomiske krise
Den globale økonomiske krise har dramatisk ændret dette billede. Væksten i eksporten i Kina faldt til under 0% i sidste kvartal af 2008 og har ikke bidraget meget til væksten i 2009. Stimuluspakken på 586 mia. USD og øget udlån fra banker har stimuleret investeringerne nok til at opveje faldet i eksporten. Overraskende nok har forbruget under krisen været relativt højt.20 Det kinesiske BNP nåede bunden i første kvartal 2009 med en vækst på 6% fra året før og kom i de efterfølgende kvartaler godt igen. Væksten steg til 8,9% i tredje kvartal i 2009.
Der har været en del diskussion om, hvorvidt den internationale økonomi efter krisen vil være V‐formet (hurtig bedring) eller U‐formet (langsom genopretning) eller muligvis endog W‐formet. I Kinas tilfælde minder det mere om en kvadratrod (hurtig bedring til højt og stabilt niveau).21
Kan den høje vækst fortsætte?
De fundamentale forudsætninger for høj økonomisk vækst er stadig til stede ‐ en høj opsparingskvote og en overflod af mobil arbejdskraft. Grundlaget for den høje grad af eksport har været et stort udbud af billig arbejdskraft. 150 millioner migrantarbejdere er flyttet fra landet ind til byerne, og i de kommende år vil flere strømme til. Det skønnes, at omkring 14 millioner kinesere om året vil flytte til byerne, hvilket regnes for den største migration i historien. Dette svarer til 40.000 mennesker dagligt.22 Migrantarbejderne vil sørge for et nedadgående pres på lønniveauet for manuel arbejdskraft og dermed holde prisen billig på varer fremstillet i Kina. Men mens indvandringen fra landet sikrer en rigelig forsyning af manuel arbejdskraft, er dette imidlertid ikke tilfældet for den mere kvalificerede beskæftigelse. For selv om universiteterne hvert år spytter flere millioner ud på arbejdsmarkedet, er der mangel på personer, der besidder gode engelskkundskaber, har edb‐færdigheder osv. Dette er med til at presse lønningerne op i de mere kvalificerede erhverv.23 I takt med at Kina bevæger sig op i værdikæden, vil løn‐ og prisspiralen også gælde for den kinesiske økonomi. Men så længe væksten i produktiviteten er større end stigningen i reallønnen, vil der være et nedadgående pres på lønniveauet i den globale økonomi. Dette ændrer dog ikke ved, at det bliver stadig vanskeligere for Kina at øge produktiviteten og opnå høje vækstrater.24 Her er det, at teknologi kommer ind som en afgørende faktor. Kina har været god til at absorbere og kopiere ny teknologi – lovligt så vel som ulovligt ‐ og har overhalet USA som verdens største eksportør af computere og andre højteknologiske elektroniske produkter.25 Direkte udenlandske investeringer (FDI) har været særligt afgørende i denne henseende. Selv om FDI kun udgør en lille andel af de samlede investeringer i Kina, har de haft en vigtig betydning for teknologioverførselen. Også en betydelig del af Kinas it‐eksport kommer fra udenlandske firmaer eller joint ventures. Således er Kina i stand til at konkurrere med USA, Japan og Europa i den højteknologiske ende, men Kina har stadig brug for overførsel af teknologi.26 FDI er steget fra 63 mia. USD i 2006 til 75 mia. i 2007. I 2008 var tallet 108,3 mia. USD.27 Den økonomiske krise medførte, at FDI har ligget på et lavere niveau, men disse investeringer er nu igen ved at stige.28
Den ekstremt høje opsparingskvote (50% i 2007), har gjort det høje investeringsniveau i Kina muligt. Dette skyldes flere faktorer, hvoraf den vigtigste er, at de statsejede og de private virksomheder reinvesterer alt eller næsten alt af deres overskud, og kun en mindre del går til ejerne.29 Så længe de statsejede virksomheder investerer overskuddet i deres virksomheder, vil det være vanskeligt at stimulere forbruget tilstrækkeligt.30 Hvis forbruget skal fortsætte med at stige, er der også behov for omfattende forbedringer af det sociale sikkerhedsnet. I dag er der intet socialt sikkerhedsnet i Kina. Med opløsningen af det gamle økonomiske system (også kaldt ”jernrisskålen”), hvor arbejdspladsen stod for arbejdernes basale behov, er få kinesere i dag forsikret og må selv betale for bl.a. uddannelse og sundhedsvæsen. De fleste har i dag simpelthen ikke råd til dette. Forbedringer af det sociale sikkerhedsnet vil få den betydning, at penge vil blive frigjort til forbrug.31 Voksende indkomstforskelle mellem rig og fattig, øst og vest, mellem befolkningen i landdistrikterne og byerne, og dertil lav energieffektivitet, ekstrem forurening, korruption i det kommunistiske parti og ustabilitet i det kinesiske samfund, er alle faktorer, der også truer fortsat høj økonomisk vækst.32 En aldrende befolkning vil også vanskeliggøre den kinesiske vækst fremover.
Aldrende befolkning
Det er almindeligt antaget, at en hurtig voksende arbejdsstyrke med høj aktivitet på arbejdsmarkedet er afgørende for en kraftig økonomisk vækst. I dag har Kina en optimal befolkningssammensætning. Men dette vil gradvist ændre sig i årene frem til 2030. I 2004 var der 143 millioner kinesere over 60 år, hvilket svarer til 11% af befolkningen. I 2030 forventes det, at hele 23,8% af den kinesiske befolkning vil være ældre end 60 år.33 Denne demografiske udvikling hjælper med at forklare, hvorfor Kinas ledere i 2000 erklærede, at de to årtier indtil 2020 er en periode med strategiske muligheder.34
Kinas stigende politiske indflydelse
Kinas økonomiske fremgang ville ikke have været mulig uden en åben økonomi og dygtig udnyttelse af globalisering og verdenshandelen, fremskyndet af Kinas optagelse i WTO i 2001. Og Kina er i dag i vid udstrækning integreret i den globale økonomi. Landets økonomiske vækst har løftet over en halv milliard kinesere ud af fattigdom.35 Selvom Kina kan betegnes som en økonomisk supermagt, når det kommer til BNP, udenrigshandel og mængde af valutareserver, er Kina ikke nogen reel supermagt. Kina står i dag komfortabelt blandt de store økonomiske magter, men økonomiske bånd er ingen garanti for, at nationer ikke bekriger hinanden, da handel kan medføre uoverensstemmelser. Men på den anden side har samhandel den effekt, at nationer har interesse i at løse uoverensstemmelser på fredelig vis.
Kinas økonomiske fremgang øger dets politiske indflydelse og gør det muligt for landet at styrke dets militære magt og dermed til at genoptage sin naturlige plads i verden. Denne nye globaliserede verdensorden, påvirker ikke kun Kina, men også den øvrige verden, hvad enten man befinder sig i København, Bruxelles eller Washington. Der er ikke mange eksempler i historiebøgerne på en opstigende magt, der fredeligt bliver integreret i det eksisterende internationale system. Udfordringen er, at vi er nødt til at gøre det bedre denne gang.
Litteraturliste
China Daily (20. november, 2007), “Ministry of Commerce in “Opening‐up policy here to stay: Wen””. CIA World Factbook, lokaliseret d. 15. februar 2009 https://www.cia.gov/library/publications‐ /the‐world‐factbook/geos/ee.html. Danmarks Nationalbank (2009), ”Kvartaloversigt 3. kvartal 2009”, lokaliseret d. 18. februar 2010 på http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/Publikationer.HTML?open‐ view&RestrictToCategory=Kvartalsoversigt. Goldman Sachs (2003), “Global Economics Paper No 99: Dreaming with the BRICs: The Path to 2050”, The Goldman Sachs Research Group. Hækkerup, Hans (2009), “The Return of China: Globalization and Economic Power”, Royal Danish Defence College Publishing House. IEA, International Energy Agency (2007), “World Energy Outlook 2007 – China and India Insights”, IEA. IMF (oktober 2009), ”World Economic Outlook – Sustaining the Recovery,” PDF, kan hentes på: http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2009/02/. IMF (januar 2010), “World Economic Outlook Update”, lokaliseret d. 15. februar 2010 på http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2010/update/01/index.htm. National Bureau of Statistics of China (2008), “China Statistical Yearbook 2008”, Beijing: China Statistics Press. PricewaterhouseCoopers (2008), “The World in 2050: Beyond the BRICs – a broader look at emerging market growth prospects,” PricewaterhouseCoopers LLP. Quinlan, Joseph (2007), “The Rise of China: A Brief Review of the Implications on the Transatlantic Partnership”, German Marshall Fund of the United States. World Bank, Office Beijing (2008), “Quarterly Update February 2008”, World Bank, Office Beijing. Wutke J. (2006), “Doing business in China: reflections from an European investor in the Middle Kingdom”, BASF, lokaliseret d. 28. september 2009 på http://trade.ec.europa.eu/doc‐ lib/docs/2006/july/tradoc_129277.pdf. Xinhua (18. september 2009), “China’s economy rockets through 60 years”.
Fodnoter
1 Tidlige forsvarsminister, Hans Hækkerup, er leder af forskningsprojektet The Return of China, beliggende ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet
2 National Bureau of Statistics of China, 2008 p. 37
3 IMF, januar 2010
4 Hækkerup, 2009, p. 12
5 Ibid, pp. 11‐12
6 Målt i markedsvalutakurser. Hvis andet ikke fremgår, vil efterfølgende BNP – tal også være angivet i markedsvalutakurser
7 Danmarks Nationalbank, 2009 p. 3. Tallene er fra 2008
8 Her tager man højde for prisniveauet i det enkelte land
9 IMF, oktober 2009 p. 162
10 CIA World Factbook
11 Goldman Sachs, 2003 p. 3
12 PricewaterhouseCoopers, 2008 p. 2
13 Xinhua, 18. september 2009
14 Hækkerup, 2009 p. 11
15 IMF, januar 2010
16 IEA, 2007 pp. 140‐1
17 Hækkerup, 2009 p. 17
18 Ibid
19 National Bureau of Statistics of China, 2008 p. 57
20 Hækkerup, 2009, p. 18
21 Ibid, pp. 18‐19
22 Ibid, p. 20
23 Ibid
24 Ibid
25 Ibid, p. 11
26 Ibid, pp. 11‐12
27 National Bureau of Statistics of China, 2008 p. 707
28 China Daily 20. november 2007
29 Hækkerup, 2009 p. 20
30 Ibid
31 Ibid, pp. 20, 22
32 Ibid, p. 40
33 IEA, 2007 pp. 258‐9
34 Hans Hækkerup, 2009 p. 28
35 Ibid, p. 38
