Kim Nødskov2
Indledning
Kina har gennem de sidste årtier oplevet stor økonomisk fremgang, og landets økonomisk gunstige situation har ikke blot givet politisk og økonomisk magt. Kina er i færd med at veksle dele af det økonomiske potentiale til militær magt. De har iværksat en omfattende langsigtet moderniseringsplan af de væbnede styrker, som i løbet af de næste 40 år vil transformere Kinas ”People’s Liberation Army” (PLA) fra en lavteknologisk oprørshær til en højteknologisk, værnsfælles, deployerbar militær styrke. Dette er en proces, der vil ændre den globale magtbalance. Hvorvidt Kinas militære magt inden for de næste mange årtier vil komme på højde med USA’s er usikkert, men Kina vil om 20‐30 år blive væsentligt stærkere end de øvrige stormagter i verden, så som England, Frankrig og Rusland. Historisk set har Kina udelukkende været en kontinentalmagt, og helt frem til vor tid har landets forsvarsdoktrin haft et kontinentalt fokus krydret med planer for angreb på Taiwan, skulle denne forsøge at blive uafhængig. Men globaliseringen af Kinas økonomi, og den stadig større afhængighed af importeret energi og råstoffer, har medført, at landets nationale interesser ændrer sig. Fra at Kinas nationale interesser førhen hovedsageligt kunne varetages internt i landet, så befinder landet sig nu i en situation, hvor dets fortsatte økonomiske udvikling forudsætter stadigt stigende import af energi og råstoffer. At sikre disse forsyninger er af vital national kinesisk interesse.3 Kinas position i verden forrykker sig i disse år, hvor et stadig mere selvsikkert Kina søger at opnå politiske resultater på baggrund af landets økonomisk fordelagtige situation. Der er et stort internationalt fokus på Kina, og artikler omkring noget så ømtåleligt som moderniseringen af en opstigende stormagts militære styrker, opfattes let som forsøg på at opstille skræmmebilleder eller forsøg på at portrættere Kina som en kommende trussel for den vestlige verden. Dette er på ingen måde intentionen med denne artikel. Umiddelbart er der kun tre eksempler på kinesiske territorialkrav, der kan give problemer. Kina og Indien er uenige om grænsedragningen mellem dem. Der er kontroverser omkring Taiwans fremtidige status. Og endelig er der strid om rettighederne til råstofferne under det Øst‐ og Sydkinesiske hav. Bortset fra disse problemer, er der ikke noget der peger på, at Kina har territorielle ambitioner uden for Kina. Det betyder dog ikke, at der ikke kan blive problemer mellem Kina og resten af verden, for der er områder, der i fremtiden kan give anledning til international uenighed eller friktion. For det første ledes Kina af et autoritært styre, og at den kinesiske ledelses syn på menneskerettigheder og ytringsfrihed er fundamentalt forskellig fra Vestens, medfører til tider et anstrengt forhold mellem Kina og Vesten. For det andet forudses det, at der i fremtiden kan blive mangel på råstoffer og energi i verden som følge af, at forbruget af disse stiger efterhånden som levestandarden forbedres for de meget store befolkninger i både Kina og Indien. Kinas regering har selv beskrevet dette som et potentielt problemområde i dets hvidbog fra 2008 om det kinesiske militær: “World peace and development are faced with multiple difficulties and challenges. Struggles for strategic resources, strategic locations and strategic dominance have intensified. Meanwhile, hegemonism and power politics still exist, regional turmoil keeps spilling over, hot‐spot issues are increasing, and local conflicts and wars keep emerging.”4
Moderniseringen af det kinesiske militær Den kinesiske præsident Hu Jintao introducerede i december 2004 en ny historisk mission for de militære styrker.5 PLA skal (1) garantere kommunistpartiets fastholdelse af regeringsmagten og (2) være en stærk intern sikkerhedsgaranti, der kan levere ro til økonomisk udvikling. Herudover har PLA, som noget nyt, fået til opgave at (3) værne om Kinas nationale interesser, samt (4) værne om global fred og promovere fælles udvikling. Med de to sidste opgaver er der med andre ord kommet en international dimension på de opgaver, PLA er tillagt. Moderniseringen af det kinesiske militær er et langsigtet projekt, som rækker frem til midten af det 21. århundrede. Udviklingsplanen illustreres i nedenstående figur, idet målsætningen for de tre faser er anført:
Visionen er, at Kina omkring midten af de 21. århundrede skal have udviklet militære styrker, der vil være i stand til at vinde en netværksbaseret krig.7 At Kina er seriøs omkring moderniseringen af forsvaret understreges af det kraftigt stigende forsvarsbudget. I gennemsnit er det kinesiske forsvarsbudget steget med mere end 15,9% om året over de seneste 10 år, og det officielle kinesiske forsvarsbudget var i 2009 på 70 mia. dollars.8 En stigning på 15,9 % om året er ensbetydende med, at budgettet er blevet fordoblet hvert femte år. Til sammenligning var det danske forsvarsbudget i år 2000 på 17,2 mia. kr.9 Hvis det danske forsvarsbudget var steget med 15,9% om året siden dengang, så skulle det danske forsvarsbudget i 2010 have været på hele 75,2 mia. kr., og ikke 22,4 mia. kr. som budgettet reelt er på.
Det officielle kinesiske forsvarsbudget dækker ikke alle de omkostninger, vi normalt medregner i et forsvarsbudget, hvilket betyder, at forsvarsbudgettet reelt er meget større, hvis det skal sammenlignes med andre landes budgetter. Det omfatter ikke omkostninger til (1) våben købt i udlandet, som finansieres på særbevillinger,12 (2) nukleare og strategiske styrker,13 (3) forskning og udvikling i forsvarsindustrien,14 (4) samt udgifter til People’s Armed Police,15 styrker af reserven samt paramilitære styrker.16 (5) Endelig indeholder budgettet ikke de potentielt meget store indtægter fra den militært ejede forsvarsindustri,17 som består af 11 meget store konglomerater.18 Internationale eksperter, som har forsøgt at estimere størrelsen af det virkelige forsvarsbudget, vurderer, at det er omtrent dobbelt så stort som det angivne,19 hvilket betyder, at Kina er en klart nummer to i verden efter USA, som dog stadig har et betydeligt større forsvarsbudget.20
Til forskel fra den vestlige verden, så har forsvarsministeriet i Kina meget lidt magt, hvad militære anliggender angår. Militære sager behandles i det øverste militære organ, Central Military Commission (CMC), som består af 10 generaler samt præsident Hu Jintao, som er formand for CMC. Kina har ikke et National Security Council som i USA, og har derfor ingen officiel organisation, hvor der koordineres på tværs af eksempelsvis udenrigsministeriet, forsvarsministeriet, ministeriet for statssikkerhed etc. Dette har skabt bekymring blandt internationale eksperter, i forhold til om Kina er i stand til at håndtere internationale kriser effektivt.22 Det kinesiske militær har i flere år moderniseret sit forsvar og forberedt sig på en Taiwan operation, hvor der har været stor fokus på at anskaffe sig ”asymmetriske” kapaciteter, der kunne gøre det vanskeligt for USA at komme Taiwan til undsætning. Kina har eksempelvis udviklet cyber warfare kapaciteter23, anti‐satellit våben24 og udvikler en kapacitet til at affyre mellemdistance‐raketter mod hangarskibe.25 Kapaciteter, der vil tvinge USA til at tænke sig om to gange inden de sejler hangarskibe tæt på Taiwan i tilfælde af en krise. Selvom Kina udvikler disse asymmetriske kapaciteter, så skal det understreges, at hovedtrenden i den langsigtede modernisering af PLA, hvad angår doktrin, teknologi og organisation, er, at PLA forberedes til at kunne kæmpe konventionel krigsførelse.
Moderniseringen af de tre værn
Med USA som forbillede har PLA iværksat udviklingen og implementeringen af værnsfælles doktriner, understøttet af netværksbaseret teknologi, der ved anvendelse af satellitter og moderne kommunikationssystemer,26 fusionerer efterretningsinformationer27 og netværker kommando‐ og kontrol systemer på alle niveauer, med skibe, fly og hærenheder,28 som det ses i Vesten. Doktrinært og organisatorisk udvikler og træner hæren konventionelle operationer i kampgruppe, brigade eller divisionsramme,29 mens hæren på det teknologiske område udvikler moderne kapaciteter som kampvogne, infanterikampkøretøjer, langtrækkende artilleri samt transport‐ og kamphelikoptere. Den kinesiske hær er på 1,6 million mand,30 og det er langt fra alle enheder, som er udstyret med moderne materiel. Tværtimod er langt størstedelen af hæren udstyret med materiel helt tilbage fra 1960´erne og 70’erne.31 Men i det seneste årti har Kina påbegyndt udviklingen af moderne kapaciteter til hæren, og på nuværende tidspunkt er mellem 5‐10% af den kinesiske hærs kapaciteter af moderne kvalitet. Kina udvikler også transport‐ og kamphelikoptere32 til hæren, men de er i prototypestadiet, og det vil tage 10‐20 år før den kinesiske hær kan gennemføre moderne konventionelle operationer med kapaciteter svarende til dem, der anvendes i Vesten. Det kinesiske flyvevåben er inde i en meget stor omvæltning. For bare 10‐15 år siden anvendte flyvevåbnet sovjetisk teknologi, taktikker og doktriner for luftoperationer, men disse viste sig både i krigen i Irak i 1991 og i krigen over Kosovo i 1999 at være totalt underlegne i forhold til det amerikanske flyvevåben. Det kinesiske flyvevåben analyserede disse krige, og har som konsekvens af disse analyser iværksat udviklingen af taktikker for store offensive formationer,33 tilsvarende dem NATO anvender. Til at optimere udviklingen af taktikker og træning har det kinesiske flyvevåben etableret en ”Top Gun” træningsfacilitet på Dingxin (Shuangchengzi) Air Base i Gobi‐ørkenen.34 Det kinesiske flyvevåben har i mange år primært fløjet russiske Su‐27 og Su‐30 kampfly, men Rusland vægrer sig ved at sælge de mest moderne kampfly til kineserne, hvorfor Kina nu selv udvikler moderne kampfly med primær fokus på multirolle‐kampfly35 og præcisionsvåben.36 Chefen for det kinesiske flyvevåben har annonceret, at de forventer at have et femte‐generations kampfly (stealth, supercruise, netværksbaseret) operativt i 2018.37 Kina forsøger at anskaffe en lufttankningskapacitet fra Rusland, men det har vist sig, at Rusland ikke kan levere flyene til den aftalte pris.38 Til støtte for luftoperationerne udvikler det kinesiske flyvevåben en række støttefly til elektronisk krigsførelse og luftbåren overvågning og kontrol.39 Også den kinesiske flåde gennemfører en omfattende transformation. Fra hidtil maksimalt at have opereret op til 2‐300 sømil fra kysten, forbereder den kinesiske flåde sig på at kunne operere på de store have. Flåden er ved at tilvejebringe det, der betegnes en ”blue water navy.” Den kinesiske flåde har siden 2004 anskaffet 22 nye destroyere og fregatter,40 og i april 2009 iværksatte Kina en omfattende renovation af et tidligere sovjetisk hangarskib ved navn Varyag, som om nogle år vil blive Kinas første hangarskib, og forventeligt rammen for træning af en kinesisk hangarskibskapacitet.41 Der er stærke tegn på, at Kina meget snart starter nybygningen af et hangarskib.42 Den kinesiske blue water navy, som også forventes at have en mindre amfibisk kapacitet, må forventes at blive en vigtig del af fremtidig kinesisk sikkerhedspolitik, på samme vis som vi ser det hos USA, England, Frankrig og Rusland. Kina er også meget aktiv i rummet. Til støtte for den omfattende konventionelle modernisering er Kina også i færd med at etablere en satellitkapacitet, som udvides hastigt i disse år. Der opsendes regelmæssigt overvågnings‐, efterretnings‐ og kommunikationssatellitter,43 og inden for de næste 5‐10 år vil Kina have en komplet globalt dækkende satellitnavigationskapacitet (kinesisk GPS) bestående af 35 satellitter.44 Kina udvikler ligeledes anti‐satellit systemer til blænding eller nedskydning af satellitter.45 Chefen for det kinesiske flyvevåben udtalte i november 2009, at de vil udvikle både offensive og defensive kapaciteter i rummet.46 Dette har vakt en del opmærksomhed i USA, Indien og Rusland, og det bløde aftræk til et våbenkapløb i rummet er allerede taget.47 Den konventionelle visdom, hvad angår den kinesiske forsvarsindustri, er, at den er lavteknologisk og ineffektiv, men Kina har inden for de sidste 10‐20 år gennemført store reformer og satset store summer på udvikling, som viser tegn på at den kinesiske militærindustri i stadig større grad kan producere tidssvarende våben af god kvalitet.48 Kina har i mange år baseret deres våbenudvikling på kopiering af specielt russiske våben og produktion på licens. Men Rusland har siden 2004 skåret kraftigt ned på eksporten af avancerede våben til Kina som følge af, at kineserne har kopieret russernes våben og dermed forbrudt sig mod deres copyrights.49 Den kinesiske våbenindustri står derfor i en situation, hvor den nu selv skal udvikle nye kapaciteter. Det er derfor afgørende for Kina, at de skaber en innovativ kultur i våbenindustrien, der kan danne grundlag for udviklingen af nye våben, i forsøget på at mindske det teknologiske forspring, som Vesten og Rusland har. Denne udvikling er i gang. Kina har etableret et system til registrering af intellektuelle rettigheder, og i 2004 var militærindustrien ansvarlig for 20% af patentansøgningerne i Kina.50 Den kinesiske flyproducent AVIC ansøgte og fik mere end 800 patenter i 2004.51 Eksempler på at industrien bliver mere og mere kapabel er J‐10B kampflyet, nye mellemstore UAV‐typer52 og udviklingen af et femte‐generations kampfly. Dertil kommer udviklingen af helikoptere53 og transportfly.
Implikationer regionalt og globalt
Specielt USA og de asiatiske lande følger med i moderniseringen af Kinas væbnede styrker, hvor de forsøger at identificere Kinas nuværende og potentielle fremtidige magtprojiceringskapacitet. Skulle Kina etablere en magtprojiceringskapacitet, så vil det i første omgang have betydning for magtbalancen i Asien, men på sigt vil det også kunne få betydning for resten af verden. På nuværende tidspunkt har hverken den kinesiske hær eller flyvevåben en magtprojiceringskapacitet, der kan række uden for Kinas grænser,54 men Kina har en strategi for etableringen af en strategisk deployeringskapacitet,55 hvilket peger på, at Kina på sigt vil udvikle en international kapacitet. Både hæren og flyvevåbnet arbejder da også på at tilvejebringe de kapaciteter, som er nødvendige for at kunne vinde en moderne krig. Den kinesiske flåde er helt åbenlyst i færd med at opbygge en blue water navy‐ kapacitet. Opbygningen inkluderer etableringen af en hangarskibskapacitet samt en ikke nærmere defineret amfibiekapacitet, der vil give Kina evnen til at projicere magt uden for den kinesiske region i fremtiden. Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor denne kapacitet bliver i fremtiden, men sikkert er det, at udviklingen vil blive fulgt tæt af udlandet. Min vurdering er, at de tre værn om 10‐20 år vil være på et højt doktrinært og teknologisk niveau, hvor de vil være i stand til at gennemføre effektive, højteknologiske operationer, under værnsfælles ledelse.56 Hvis PLA etablerer en international kapacitet, må det tillige forventes, at der vil blive gennemført organisatoriske ændringer på det taktiske niveau, specielt i flyvevåbnet.57 Det er en altomfattende modernisering, som PLA gennemfører, og i det omfang moderniseringerne ændrer på enten den regionale eller globale magtbalance, er det sandsynligt, at udlandet vil søge at modvirke ændringen og genetablere balancen. Med andre ord; det har strategiske konsekvenser. Der er fire hovedområder, hvor moderniseringen af det kinesiske militær kan få større strategiske konsekvenser enten regionalt eller globalt. Disse områder er: 58
• Den signifikante modernisering af det kinesiske forsvar kombineret med kontinuert store stigninger på forsvarsbudgettet – sammenholdt med mangel på gennemsigtighed i relation til hensigterne med denne modernisering – vil medføre megen bekymring i specielt Asien og USA, men også på sigt i Europa. Australien59 og specielt Indien60 har allerede øget deres forsvarsbudget.
• Udviklingen af en kinesisk blue water navy er det første skridt i etableringen af en kinesisk militær kapacitet, der kan operere uden for Kinas grænser. Denne udvikling, samt mangel på transparens i relation til Kinas ambitioner, hvad angår etablering af en global magtprojiceringskapacitet, vil give anledning til stor bekymring globalt. Dette ses blandt andet ved at USA følger udviklingen i den kinesiske modernisering tæt, Australien planlægger omfattende våbenanskaffelser, så som 100 Joint Strike Fighters, destroyere, fregatter og ubåde,61 og Indien har iværksat et større moderniseringsprogram af deres flåde, inklusive anskaffelsen af flere hangarskibe.62
• En succesfuld kinesisk modifikation af et ballistisk missil, så det kan anvendes til angreb på hangarskibe (ASBM),63 vil potentielt kunne underminere den amerikanske flådes evne til at beskytte dets allierede i regionen, specielt Japan, Sydkorea og Taiwan. USA har ikke noget effektivt forsvarsmiddel, som kan forsvare hangarskibe mod denne trussel, og dette vil reducere den amerikanske evne til at være en sikkerhedsgaranti for disse nationer, hvilket potentielt kan ændre på de regionale sikkerhedsbalancer i Asien.
• Et våbenkapløb i rummet er allerede undervejs. Det involverer som minimum USA og Kina, men også Rusland og Indien investerer kraftigt i rumteknologi. Kinas udvikling af anti‐satellitvåben samt dets ASBM kapacitet, som er afhængig af satellitter, vil efter al sandsynlighed accelerere militariseringen af rummet.
Der er med andre ord potentielt meget store globale konsekvenser af den modernisering, det kinesiske forsvar gennemgår. Konsekvenser, der vil få stor betydning for hele verden. Også for Europa og europæisk sikkerhedspolitik, som har et stadig større globalt islæt.
Litteraturliste
ABC News (2. maj 2009), “Rudd defiant amid defense spending criticism”, lokaliseret på http://www.abc.net.au/news/stories/2009/05/02/2559158.htm. Allen, Kenneth W. (26‐27 oktober 2000), ”China’s Aviation Capabilities” paper presented at Chinese Military Affairs conference at the National Defense University, lokaliseret på http://www.ndu.edu/inss/China_Center/CMA_Conf_Oct00/paper1.htm. Australian Department of Defence (2009), “Defending Australia in the Asia‐Pacific Century: Force 2030”, lokaliseret på http://www.defence.gov.au/whitepaper/. The Australian (25. april 2009), “White paper orders huge military build‐up”, lokaliseret på http://www.theautralian.com.au/in‐depth/anzac‐day/revealed‐rudds‐defence‐plans/story‐ e6frgdaf‐1225703300042. Desmond Ball (14. juni 2007), “Assessing China’s ASAT Program”, Nautilus Institute at RMIT, lokaliseret på http://www.nautilus.org/~rmit/forum‐reports/0714s‐ball/. Bitzinger, Richard A. (2003), “Analyzing Chinese Military Expenditures”, chapter 9 in Stephen J Flanagan, Michael E Marti, The Peoples Liberation Army and China in Transition, National Defense University. Blasko, Dennis J. (2006), ”The Chinese Army Today; Tradition and Transformation for the 21st Century”, Routledge. Cheung, Tai Ming (2009), ”Fortifying China: The Struggle to Build a Modern Defense Economy”¸Cornell University Press. China Daily (16. januar 2010) “China aiming to have its own GPS by 2012”, lokaliseret på http://www.china.org.cn/2010‐01/16/content_19249402.htm. Chinese Government (2009), ”China’s National Defense 2008”, lokaliseret på http://www.gov.cn/english/official/2009‐01‐20/content_1210227.htm
HMMMM
Chinese Government white paper, “China’s National Defense in 2008”, Appendix V Defense Expenditure of the PRC (1978‐2007), lokaliseret på http://english.gov/official/2009‐01‐ /20/content_1210227.htm. Chinese Military Aviation, “Surveillance Aircraft”, lokaliseret d. 9 februar 2010 på http://cnair.top81.cn/y‐8x_a‐50i.htm. DefenceNews (17. august 2009), ”Indian aircraft carrier back in service in a month”, lokaliseret på http://www.defensenews.com/story.php?i=4238801&c=ASI&s=SEA. Enorth (19. januar 2009), “China to build helicopter of independent intellectual property rights”, lokaliseret på http://english.enorth.com.cn/system/2009/01/19/003869547.shtml. Erickson, Andrew S. and Wilson, Andrew R. (2006),“China’s Aircraft Carrier Dilemma”, Naval War College Review, Autumn 2006, Vol. 59, No. 4, pp. 12‐45. Forsvarsministeriet: “Forsvarsbudgettets hovedposter for perioden 2000‐2004”, lokaliseret på d. 27 januar 2010 på http://www.fmn.dk/SiteCollectionDocuments/FMN/Pub‐ likationer/Forsvarsbudgettets_hovedposter.pdf.
Forsvarsministeriet: “Forsvarsforlig 2010‐2014”, lokaliseret d. 24 juni 2009 på http://www.fmn.dk/Nyt%20og%20Presse/Documents/Forligstekst%20inkl%20bilag.pdf. Global Times, “China to build anti‐ship BMs”, lokaliseret d. 18 november 2009 på http://china.globaltimes.cn/diplomacy/2009‐11/485976.html. Northrop Grumman (2009), “Capability of the People’s Republic of China to Conduct Cyber Warfare and Computer Network Exploitation”, a report prepared for The US‐China Economic and Security Review Commission, lokaliseret den 10. januar 2010 på http://www.uscc.gov/researchpapers/2009/NorthropGrumman_PRC_Cyber_Paper_FINAL_A pproved%20Report_16Oct2009.pdf. Hagt, Eric and Durnin, Matthew (2009), “China’s Antiship Ballistic Missile”, Naval War College Review, Autumn 2009, Vol 62, No. 4., kan findes på http://www.nwc.navy.mil/get‐ attachment/bdcf4031‐4fb7‐48a8‐a029‐5c116969c35c/China‐s‐Antiship‐Ballistic‐Missile‐‐ Developments‐a. Hjortdal, Magnus (2009), “Kinas rumprogram: Et militært element i den nye magtbalancering af USA”, Forsvarsakademiet, 2009. International Institute for Strategic Studies (2009),“Military Balance 2009”, January 2009. Medeiros, Evan S.; Cliff, Roger; Crane, Keith and Mulvenon, James C. (2005), “A New Direction for China’s Defence Industry”, RAND, pp. 253‐258, http://www.rand.org/pubs/mono‐ graphs/2005/RAND_MG334.pdf. Mulvenon, James (2009), “Chairman Hu and the PLA’s ’New Historic Missions’ ”, China Leadership Monitor, No. 27, Winter 2009, 12 January 2009, Hoover Institution. Novosti, Ria (2007), “Delivery terms for Il‐76 aircraft to China may be revised”, 7 marts 2007, lokaliseret på http://en.rian.ru/russia/20070307/61686163.html. Nødskov, Kim (2010), “The Long March to Power; The New Historic Mission of the People’s Liberation Army”, Royal Danish Defence College Publishing House, bogen kan downloades på http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Documents/The%20Long%20March%20to%2 0Power%20net.pdf. Office of The Secretary of Defense (2007), “Annual Report to Congress: Military power of the People’s Republic of China 2007”, U.S. Department of Defense, lokaliseret d. 10. januar 2010 på http://defenselink.mil/pubs/pdfs/070523‐China‐Military‐Power‐Final.pdf. PLA Daily (16. september 2008) “Intelligence reconnaissance of small arms makes new changes”, lokaliseret på http://english.chinamil.com.cn/site2/news‐channels/2008‐ 09/16/content_1479828.htm. PLA Daily (3. november 2008), “Mechanized division builds up three‐service‐shared information platform”, lokaliseret på http://english.chinamil.com.cn/site2/news‐channels/20‐ 08‐ 1/03/content_1532625.htm. PLA Daily (9. februar 2009), “Chinese army aviation force greets strategic development opportunity”, lokaliseret på http://english.chinamil.com.cn/site2/news‐channels/2009‐ 02/09/content_1644959.htm. PLA Daily (7. april 2009), “New‐type UAV Composite test Successful”, lokaliseret på http://english.chinamil.com.cn/site2/news‐channels/2009‐04/07/content_1717484.htm. PLA Daily (3. august 2009), “High‐speed passenger ship first transport troops”, lokaliseret den 8. august 2009 på http://eng.chinamil.com.cn/news‐channels/china‐military‐news/2009‐ 08/03/content_4016935.htm. Nyheden er senere blevet slettet.
Pollpeter, Kevin (2008), ”Building for the future: China’s progress in space technology during the tenth 5 year plan and the U.S. response”, Strategic Studies Institute, March 2008, kan findes på http://www.StrategicStudiesInstitute.army.mil/pdffiles/pub852.pdf. Rediff India Abroad (16. februar 2009), “Defence allocation up 35%”, lokaliseret på http://www.rediff.com/money/2009/feb/16bud‐defence‐expenditure‐to‐be‐increased‐this‐ fiscal.htm. Hsiao, L.C. Russel (2009), “China’s Fifth‐Generation Fighters and the changing strategic balance”, China Brief, Volume IX, Issue 23, 19. november 2009. Satnews (23. oktober 2008), “Xianglong UAV being developed by China”, lokaliseret på http://www.satnews.com/cgi‐bin/story.cgi?number=301313633. Scobell, Andrew and Wortzel Larry M. (2005), ”Chinese National Security Decision Making under Stress”, Strategic Studies Institute, kan findes på http://www.strategicstudies‐ institute.army.mil/pdffiles/pub623.pdf. Sieff, Martin (10. februar 2009), “Russia may sell fewer weapons to China”, lokaliseret på http://www.upi.com/Security_Industry/2009/02/10/Russia_may_sell_fewer_weapons_to_Chi na/UPI‐63131234307646/. Sinodefence (20. februar 2009), ”Jian‐11 Multirole Fighter Aircraft”, lokaliseret på http://www.sinodefence.com/airforce/fighter/j11.asp. Sinodefence (21. marts 2009), ”Jian‐10 Multirole Figher Aircraft”, lokaliseret på http://www.sinodefence.com/airforce/fighter/j10.asp. Sinodefence (28. marts 2009), ”Jian‐10B Multirole Fighter Aircraft”, lokaliseret på http://www.sinodefence.com/airforce/fighter/j10b.asp. Sinodefence (2010), “Aircraft Systems”, lokaliseret d. 9. februar 2010 på http://www.si‐ nodefence.com/airforce/system.asp. SIPRI 2008, “The 15 major spender countries in 2007”, lokaliseret på http://www.si‐ pri.org/contents/milex/mex_major_spenders.pdf. Tallet for Australien er indhentet hos SIPRI seniorforsker i ”Military Expenditure and Arms Production Programme”, 17 March 2009. Telegraph (2. november 2009), “Space arms race inevitable says Chinese commander”, lokaliseret på http://telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/china/6486030/Space‐arms‐race‐ inevitable‐says‐chinese‐commander.html. Wortzel, Larry M. (2007), “PLA Command, Control and Targeting”, Chapter 5 i Kamphausen, Roy og Andrew Scobell, “Right Sizing the People’s Liberation Army: Exploring the Contours of China’s Military”, Strategic Studies Institute, pp. 212‐220. Xinhua (1. november 2009), “China’s PLA eyes future in space, air: air force commander”, lokaliseret på http://news.xinhuanet.com/english/2009‐11/01/content_12369608.htm. Xinhua (12. februar 2008), “Chinese servicemen urged to cherish "correct values", lokaliseret på http://news.xinhuanet.com/english/2008‐02/12/content_7593627.htm. Xuetong, Yan (2006), “Analysis of China’s National Interests”, James Martin Center for Nonproliferation Studies, lokaliseret på http://cns.miis.edu/books/pdfs/china_natio‐ nal_interests.pdf.
Fodnoter
1 Denne artikel er baseret på materiale, der fremgår af Kim Nødskovs omfattende bog om Kinas militær, udgivet i januar 2010. Læs mere i: Nødskov, Kim (2010), “The Long March to Power: The New Historic Mission of the People’s Liberation Army”, Royal Danish Defence College Publishing House. Bogen er gratis og kan også downloades på http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Documents/The%20Long%20March%20to%2 0Power%20net.pdf
2 Kim Nødskov er major og stabsofficer i Operations and Training ved Flyvevåbnets Expeditionary Air Staff. Kim Nødskov har i perioden 2007‐2009 været tilknyttet forskningsprojektet The Return of China som militæranalytiker
3 Xuetong, 2006 pp. 92‐93
4 State Council, 2009
5 Mulvenon, 2009
6 State Council, 2009
7 PLA anvender terminologien ”Informationization”, der i denne artikel beskrives som ”netværksbaseret”, se State Council, 2009
8 Se State Council, 2009, Appendix V Defense Expenditure of the PRC (1978‐2007)
9 Forsvarsministeriet, 2000‐2004
10 Forsvarsministeriet, 2010‐2014
11 State Council, 2009, Appendix V Defense Expenditure of the PRC (1978‐2007)
12 Office of The Secretary of Defense, 2007 p. 25
13 Ibid
14 Bitzinger, 2003 p. 182.
15 People’s Armed Police: Bevæbnede politistyrker på mellem 660.000 og 1 million mand, underlagt Central Military Commission, Xinhua, 12. februar 2008
16 Office of The Secretary of Defense, 2007 p. 25
17 International Institute for Strategic Studies, 2009 p. 376
18 Et konglomerat består af flere selskaber fra forskellige forretningsområder
19 Office of The Secretary of Defense, 2007 p. 26
20 Nødskov, 2010 p. 64
21 SIPRI 2008, Tallet for Australien er indhentet hos SIPRI senior forsker i ”Military Expenditure and Arms Production Programme”, 17. marts 2009
22 En detaljeret analyse af kinesisk sikkerhedspolitisk beslutningstagning kan læses i Scobell og Wortzel, 2005
23 Northrup Grumman, 2009. En rapport skrevet til The US‐China Economic and Security Review Commission
24 Ball, 2007
25 En af de bedste rapporter der er skrevet om det kinesiske ASBM program er Hagt and Durnin, 2009
26 Wortzel, 2007 pp. 212‐220
27 PLA Daily, 16. september 2008
28 PLA Daily, 3. november 2008
29 Blasko, 2006 p. 111
30 International Institute for Strategic Studies, 2009, p. 382
31 Ibid. p. 383
32 PLA Daily, 9 februar 2009
33 Missionstyper som i NATO er kendt som Composite Air Operation (COMAO). Nødskov, 2010 pp. 148‐152
34 Allen, 2000. Paper presented at Chinese Military Affairs conference at the National Defense University
35 Af kinesisk producerede fly er J‐11B, Sinodefence, 20. februar 2009, og J‐10B (egenprodution), Sinodefence, 28. marts 2009, J‐10B er en videreudvikling af J‐10, se Sinodefence, 21. marts 2009
36 Sinodefence, 2010
37 Hsiao, 2009 pp. 1‐2
38 Novosti, 2007
39 Chinese Military Aviation
40 I perioden 2004 – 2008 anskaffedes 6 destroyere og 9 fregatter. Nødskov, 2010 p. 280. I 2009 anskaffedes yderligere 3 destroyere og 4 fregatter
41 Erickson and Wilson, 2006 pp. 21‐22
42 Nødskov, 2010 pp. 158‐162
43 Pollpeter, 2008 p. 9
44 China Daily, 16. Januar 2010
45 Ball, 2007
46 Xinhua, 1 november 2009
47 Telegraph, 2 november 2009. Læs mere om de militære dele af det kinesiske rumprogram og implikationerne for den globale magtbalance i: Hjortdal, 2009
48 Medeiros, Cliff, Crane og Mulvenon, 2005 pp. 253‐258
49 Sieff, 10. februar 2009
50 Cheung, 2009 pp. 144‐145
51 Ibid
52 PLA Daily, 7. april 2009. Se også Satnews, 23. oktober 2008
53 Enorth, 19. januar 2009
54 Nødskov, 2010 p. 311
55 PLA Daily, 3. august 2009
56 Nødskov, 2010 p. 311
57 Ibid, p. 309
58 Ibid, pp. 312‐317
59 ABC News, 2. maj 2009. Australiens sikkerhedspolitiske analyse kan ses i regeringens hvidbog om forsvaret, Australian Department of Defence, 2009
60 Indiens forsvarsbudget steg 35% i 2009, bland andet som følge af Mumbai terrorangrebet. Men Indiens anskaffelser af hangarskibe og kampfly kan ikke relateres til terrortruslen, men har mere generel sikkerhedspolitisk karakter. Se Rediff India Abroad, 16. februar 2009
61 Australiens regerings hvidbog om forsvaret, Australian Department of Defence, 2009, pp. 60‐61. Se også The Australian, 25. april 2009
62 DefenceNews, 17 august 2009
63 Global Times, 18 november 2009. Se yderligere Hagt og Durnin, 2009 pp. 87‐115