Log ind

Kan den moderne Erhvervsvejledning anvendes i Militærets Tjeneste?

#

Af Erhvervsleder Niels Erik Wilhelmsen.

Overfor et saadant Spørgsmaal vil vel nok de fleste af Hærens Officerer omgaaende svare benægtende — dog mere paa Grund af manglende Kendskab til hvilke Opgaver den moderne Erhvervsvejledning og dens Udøvere kan paatage sig, end paa Grund af Modvillie mod alle nye Idéer og Tanker. Hvad er da den moderne Erhvervsvejlednings Opgaver, maa være det første Svar eller den første Oplysning, der tildeles Læserne af denne Artikel, thi selv om man maaske har hørt om Erhvervsvejledningens Arbejde fra andre Omraader, saa er Bekendtskabet dermed maaske alligevel ret partitivt. Den moderne Erhvervsvejledning har sit Arbejdsfelt paa ethvert Ommode i Menneskets Forhold til Udførelse af en A rbejdspræstation, ved Udvælgelse af Personale — Kvalitetspersonale —, ved Tilrettelæggelse af Undervisning for metodisk Opnaaelse af den bedste legemlige Præstationsydelse, ved Organisation af Arbejdsmetoder af praktisk Karakter i arbejdsteknisk Henseende med Hensyntagen til de forskellige sociale og sociologiske Elementer i Enkeltindividets tidligere Erhverv, Opdragelse og Uddannelse, for at Menneskets Præstationer kan foregaa under den fulde personlige Tilfredshed, og at den rette Arbejdsglæde kan faa den fulde Udfoldelse i det daglige Arbejde o. l. — at Erhvervsvejledningen derfor ogsaa paa visse Omraader har sine Opgaver i Militærets Tjeneste er herefter klart.

Saa bliver Spørgsmaalet blot, indenfor hvilke Omraader af Militærets Arbejde man kan drage Erhvervsvejledningens Erfaring i Anvendelse; men lad det være sagt med det samme, at det i en Artikel af denne Art selvfølgelig kun kan blive skitsemæssigt, at disse Opgaver bliver fremdraget, ligesom der ogsaa gives Opgaver, som det næppe vil være rimeligt at bringe offentligt frem paa nærværende Tidspunkt. Hvilken af Opgaverne der er vigtigst at løse, er vanskeligt at afgøre, thi det er jo afhængig af det subjektive Skøn, man vil anlægge, men en af de Ting, som Erhvervsvejledningen oftest møder i sit Arbejde, er f. Eks. Spørgsmaalet om Erhvervsuddannelsens Betydning for den militære Egnethed — især med Henblik paa Befalingsmandsuddannelsen, thi det viser sig, at den specialiserede Uddannelse i Erhvervslivet har haft en vis Indflydelse paa de Arbejdspræstationer, som Rekrutterne (og senere Befalingsmandseleverne) er istand til at yde, og som har givet Udtryk i en betydelig mindre Smidighed i Arbejdsudførelse og i at efterkomme givne Ordre. Dette har videre bevirket, at man for atter at opnaa den Modtagelighedens Smidighed hos de Værnepligtige i Uddannelsestiden, som er nødvendig for, at den bedste Kvalitetssoldat kan blive Resultatet, i adskillige Lande har været nødsaget til at ændre visse Principer i den Undervisningsmetode, man hidtil har anvendt i Tjenestetiden, saaledes at man fremfor at give Undervisningen under eet mere og mere gaar over til den gruppevise Uddannelse — teoretisk og praktisk —, saaledes at der i Undervisningen — selvfølgeligt uden at de menige Rekrutter er bekendt dermed — tages et meget stort Hensyn til ikke alene de almindelige legemlige og aandelige Kvalifikationer, men ogsaa paa den Indflydelse, som de sociale Forhold, under hvilke den Enkelte er vokset op (herunder Betydningen af tidligere Erhverv og Uddannelse, sociale Kaar, Arbejdsledighedens Omfang i Aarene før Aftjeningen af Værnepligten, Forskellen paa de Præstationer, som By-Arbejder og Land-Arbejder er istand til at yde, Forskellen paa den faglærte og den ufaglærte Arbejders Præstationer o. s. v., o. s. v.). For at naa frem til en effektiv Kontrol ved Bedømmelsen af disse forskellige nævnte Forholds Indflydelse paa de militære Præstationer maa man med visse Mellemrum i Rekruttiden afholde visse særligt tilrettelagte Analyser af det indkaldte Mandskab, ligesom man for Befalingsmændenes Vedkommende maa følge disse med en nøje Præstationskontrol lige fra den almindelige Rekruttjeneste. Før man imidlertid gaar over til Ændringer af de nuværende Forhold udelukkende paa Grund af de udenlandske Erfaringer, vil det sikkert være det rigtigste foreløbigt at foretage visse Kontrolforsøg med Henblik paa de anførte Emner med 2 eller 3 Forsøgskompagnier, thi fra Land til Land vil der naturligvis altid gøre sig lokale Forskelligheder gældende — ikke mindst i den almindelige Folkeskoleuddannelse. Bearbejdesen af det ved de foretagne Analyser indkomne Materiale vil sandsynligvis i Danmark som i andre Lande bl. a. vise, at det allerede ved den første store Sortering af Mandskabet — Sessionsudvælgelsen — vil være af Betydning at have en Konsulent i Erhvervsvejledning til Raadighed, ligesom Hæren til Brug for Behandling af alle Sager vedrørende Afgørelser om Overflytning til andre Vaabenarter (med erhvervsmæssige Begrundelser), Ansøgninger om Udsættelse paa Grund af lige erhvervet Arbejde o. 1., burde have en Konsulent med særlig Uddannelse i Erhvervs- og Arbejdsforhold. Netop Beskæftigelsesomraadet er et af de Omraader, hvor Hæren opnaar sin største Upopularitet, hvorfor man særlig — netop i de kommende Aar burde sætte ind heroverfor. Den særlige Form for militære Indkaldelser ved Lodtrækning, som vi har i Danmark, giver de, der rammes af Indkaldelsen, et betydeligt Moment af uretfærdig Samfundsbehandling, medens det store Tal frit fortsætter deres erhvervsmæssige Arbejde. Enhver Befalingsmand ved, at selv den mest yderliggaaende Anti-Militarist kan gennem en Rekrutuddannelse og hele dens Adgang til Udvikling af et sundt Legeme, Opnaaelsen af kammeratlig Sammenhold o. s. v. naa frem til at blive en af de bedste Fortalere for den Betydning, som et Lands Forsvar har — kun eet Problem er altovervejende —, og som er særligt stærkt, hvor det før nævnte Uretfærdighedsmoment er udpræget — det er Spørgsnuudet om Beskæftigelse før og efter Rekruttiden. For den Rekrut, der har sin faste Stilling, og som maaske endog i Rekruttiden oppebærer sin fulde eller delvise Løn, er Spørgsmaalet om Beskæftigelse ganske underordnet, og hos den Kategori af unge møder man sjælden anden Antipati overfor Hæren end den, der politisk kan være bidraget før Indkaldelsen, og som som Regel ret hurtigt bortelimineres ved det daglige Arbejde. Derimod bliver Spørgsmaalet aktuelt — endog meget aktuelt — overfor de Værnepligtige, som til Fordel for Militæret har maattet forlade et godt og vellønnet Arbejde — maaske Arbejde, som de lige havde erhvervet efter lang Tids Arbejdsledighed, og som de ingen Chance har for atter at genindtræde i efter endt Aftjening af Værnepligten. Hvad Animositet foraarsaget af dette Moment avler af In-Aktivitet og til Tider endog direkte Sabotage i det daglige Arbejde til umaadelig Besvær for Befalingsmændene og til Skade for den almindelige Disciplin i Forholdet til de øvrige Rekrutter, behøver jeg næppe her at komme ind paa -— men at denne Trang til Trods og In-Aktivitet rent menneskeligt er forstaaelig, er noget ganske andet. Efter min Opfattelse har Hæren en Pligt til paa ethvert tænkeligt Omraade i og efter Rekruttiden at varetage Arbejdsog Beskæftigelsesinteresser for dem, der af tjener deres Værnepligt — og som maa ofre Arbejde, Penge og Tid dertil —, medens saa mange andre (f. Eks. Arbejdsledige, der endog gerne vil ind) gaar fri af den militære Tjeneste — saaledes at de indkaldte Rekrutter under hele Uddannelsestiden er klar over — „ganske vist har vi maatte give Afkald paa dette eller hint, som saa mange andre unge uhindret fremdeles kan oppebære, men til Gengæld bliver vi ogsaa paa andre Omraader hjulpet — netop fordi vi har maattet bringe dette Offer for Nationen“. Hvad kan Hæren da gøre for at bøde paa denne saa vigtige Aarsag til In-Aktivitet og Trods i det daglige militære Arbejde, som dette Problem afkaster? Ogsaa paa dette Omraade maa man forsøge sig frem, i hvor høj Grad det er nødvendigt at træffe Foranstaltninger, og paa hvilke særlige Omraader, men som de første rent praktiske Midler til at bibringe Rekrutterne den Opfattelse, at Hæren virkelig er interesseret ogsaa i denne Side af de Væmepligtiges Problemer, og at man i Hæren har den fulde Forstaaelse for den Betydning, netop Beskæftigelsesproblemet har for den Enkelte, kunde jeg tænke mig, at man foreløbig skred til Afholdelsen af erhvervsmæssige og Erhvervsuddannelses-Foredrag med visse Mellemrum i Løbet af de 5 Tjenestemaaneder, tilrettelagt alt efter den Kategori af Erhverv, som er repræsenteret i det paagældende Kompagni, og omhandlende, hvilke Muligheder Erhvervene har, hvilke Specialuddannelser der efter Militærtjenesten kan opnaas o. s. v. Endvidere burde man dertil indføre en Aftale mellem den offentlige Arbejdsanvisning og Hæren om, at hjemsendte Menige havde Forret til Besættelse af de til de offentlige Arbejdsanvisningskontorer indgaaende ledige Pladser, naar ellers de nødvendige Kvalifikationer er tilstede. Forsynet med Soldaterbog maatte denne Henvendelse paa den offentlige Arbejdsanvisning overalt, hvor de findes i Landets Amter, praktisk kunne arrangeres. Ogsaa den Aarstid, hvorpaa de Menige hjemsendes, gør det vanskeligt at finde Arbejde, hvorved alene Kontakten mellem Hæren og den offentlige Arbejdsanvisning tilstrækkeligt er begrundet. Af andre Opgaver, som er mere periferiske — men dog ikke mindre vigtige, og maaske netop for Danmark — er Anvendelsen af Erhvervsvejledningens Udøveres Sagkundskab ved Civilbefolkningens Placering i Erhvervslivet (Industrivirksomheder, Fødevarefabriker, Transportmidler o. s. v. paa et Tidspunkt, hvor disse Erhvervsvirksomheder og Samfundsmidler ved almindelig Mobilisering berøves den specialuddannede Arbejdskraft), med Erhvervsuddannelsen som det krigspersonelle Arbejdsfordelingsgrundlag. Ogsaa paa dette Omraade maa man i Danmark foretage forskellige mindre Forsøg, f. Eks. amtsvis ell. 1., idet de udenlandske Erfaringer heller ikke herved uden videre kan overføres direkte. Som man ser, er der saaledes Masser af Opgaver af forskellig Art paa det militære Omraade, hvor Hæren kan drage Nytte af den erhvervsmæssige og sociologiske Kundskab, som Erhvervsvejledningens Udøvere gennem udstrakt Behandling af Menneskemateriale til Erhvervsuddannelse,Pladsbesættelse, Arbejdsorganisation o. s. v. gennem Aarene erhverver sig — og ogsaa i Danmark er Erhvervsvejledningen parat til at yde sin Medvirkning som i saa mange andre Lande.

Niels Erik Wilhelmsen.