Ved Kaptajn Daniel Bruun.
Tyskerne fortrænges fra Centralbanen.
Efterhaanden blev det Omraade, som Tyskerne kunde holde i Ø stafrika, indskræ nket meget betydeligt. E n d n u til Begyndelsen af August 1910 indehavde de C en tralban clinien fra Kilo ssa til Havet; men General Smut s’ og General II o s k i n s’ Kolonne r, som jo kom fra N ord , og General v a n D e v e n t e r s, som — efter at have naaet Centralbanen vendte sig mod Øst, tvang, som vi skal se, de tapre S chutztropper til at opgive deres sidste K om m unika tion slinie m ellem Hovedstaden Dar-es-Salaam og del Indre. Selve Hovedstaden var ogsaa stæ rkt truet, baade af Søstyrker og fra Kolonne r, som rykkede frem fra N o rd langs Kysten. Den 15. August besatte disse saaledes den vigtige arabiske Havneby Bagainoyo. H e r fra til Dar-esSalaam var kun 35 miles. Flaadea fdelinger sam arbejdede he r med Landstyrkerne . General Smuts iværksatte i del hele taget en energisk F rem ry k nin g m od Centralbanens østlige Del. E fte r Kam pene ved M a t o m o n d o og M a l i o n d a i N g u r u B j æ r g e n e N o rd fo r samme l rak de lyske A fdelinger, som havde kæmpet der, sig tilbage bag W a m i Floden, da de blev udsatte fo r en om fattende Operaion af General Smuts Hovedstyrke. I W am ia fsnittel satte de sig fast ved D a k a v e fo r at yde ny M o d stand; men de blev drevne tilbage til Centralbanen. Den engelske Beretning herom lyder:
„Vore Troppers Forfølgning mod Wanii blev hæmmet ved Transport- og March-Besværligheder som og ved de af Fjenden foretagne Brosprængninger. Den 16. August blev der paabegyndt en n y om fattende B e v æ g e 1 s e. Brigadegeneral E il s 1 i n overskred Wami, Vest for Dakave med sine beredne Tropper. General S h e ppards Brigade gik endnu længere Vest paa over samme Flod, medens General H a n n y n g t o n angreb i Fronten. Efter paa denne Maade at være truet af en ny Omklamring, trak Fjenden sig om! Natten mellem den 17. og 18. August tilbage mod M rogoro og M i k e s e ved Tanganjikabanen. En Del af de europæiske Tropper synes at være afgaaet med Banen i Retning af Dar-es-Salaam. Dakave blev besat af os om Morgenen den 18., og der paabegyndtes Bygningen af en Bro over Wami.“
Ju st paa dette T id sp u n k t blev de lyske Styrker, som noget vestligere h old t andre Pu n k te r af Central-
banen, kraftigt angrebne af General v a n D evente r, som i Dagene fra 18. til 22. August drev Tyske rne Øst paa gennem M u k o n d o k w a-D a l e n langs Jæ rnbanen fra K i d e te over M s a g a r a mod K i l o s s a . E fte r en fo r Englæ nderne reL alvo rlig K am p ved lvidete, hvo r de led reL store Tab , rykkede General v a n D e venter s engelsk-sydafrikanske K olonne saaledes frem paa begge Sider af Banelinien , som gaar gennem M ukond okw a Floden s sm alle D alstrøg i R e tning af Kilossa. M archen blev en Del hæmmet ved de tyske T rop p e rs Modstand i det b jæ rg fulde og tildels med tæt K ra t (Busch) bevoksede Strøg. F o r at ophæve den Modstand, der mødtes, maatte S yd a frikanerne ua fbrud t ty til omgaaende Bevægelser, som lettedes noget ved deres Overlegenhed paa B jæ rgartilleri. Især var Tyske rnes M odstand ved Jæ rnbanestationen M sagar a kra ftig (19. August). General van Deventers T ro p p e r havde haft en ganske overordentlig anstrengende M a rch fra Kid ele i en kolossal Hede og ad en meget slet B jæ rg vej gennem de tropiske Skove paa F jæ ldsiderne i M ukondokw a-D alen , h vo r ældgamle Karavaneveje forgrener sig. Det syda frikanske F o d fo lk klatrede ved Nattetid op i Fjældene, og da Dagen b rød frem , kunde de se ned paa de tyske Løbegrave. E n K an on a f det indiske B jæ rg a rtille ri og F o d folk e t aabnede Ilden m od T y skerne, hvis Hovedstyrke trak sig bo rt i Retning af Kilossa. D a K lo k k e n v a r 1 Em ., dampede deres Tog med alt rullende M a teriel bo rt fra Msagara. Tyske rne ødelagde B roerne langs deres Retræ telinie. Den 20. August fortsatte B rite rne Fo rfølgningen m od Kilossa , h vo r M ukond okw a -Flod en fra H ø jlan de t træder ud paa den vildtrige Mkattasteppe. H e r kunde de tyske T r o p pe r endnu en Gang tage de fremm archerende M od standere under virksom Beskydning, da de, den 21. August om Morgenen, form erede sig til Angreb. I en engelsk M elding af 22. August hedder det:
„Fremmarchen fra Msagara mod Kilossa blev fortsat Lørdag. Vejen gik gennem en bjærgrig og uoverskuelig Egn. Det fjendtlige Artilleri forhindrede vor Udmarch af den trange Dal. De tyske Artillerister forholdt sig tavst, indtil de mente, at vore Tropper var naaede frem til den kendte Afstand, hvorpaa de først aabnede Ilden. Vore beredne Tropper var faktisk faldne i et Baghold, af hvilket de først blev befriet om Natten af vort Fodfolk og vort isvære Artilleri.“
I denne K am p gik de lyske Ø sta frikanere først tilbage, da dé blev truede i Ryggen a f en Kolonne , som va r sendt ud paa en omgaaende Bevægelse mod Mkatta, en Station paa Banen om trent midtvejs m ellem Kilo ssa og M rogoro . Kilo ssa blev besat den 22. August Kl. 9 Morgen. T y ske rne trak sig tilbage m od M r o g o r o og m od de Syd derfor beliggende vanskeligt tilgængelige og sønderrevne U lu g u r U Bjærge, der er bekendte ved deres Glimm erbjæ rgvæ rker. Ved de nordlige U dløbere af disse Bjærge, paa den aabne Steppe, ligger den venlige lille B y M ro g o ro med sine mange Haver; he r havde en Del tyske K vin d e r og B ø rn et sundt Opholdssted unde r Krigen. De tyske T ro p p e r rømm ede dette Sted uden Kam p, sandsynligvis fo r at spare det fo r en Beskydning, hvilke t kunde gøres, da Stedet ikke, ifølge Tyskernes Paastand, havde nogen sæ rlig m ilitæ r Betydning. Det er iøv rig t Centrum i et udstrakt Plantagedistrikt, og det er forsynel med mange Brøndanlæg. Byen rum m e r Regeringskontorer og har i nogen Tid været den provisoriske Regerings Sæde.
Den tyske Hovedstyrke forfølges.
De tyske Besæ tningstropper havde saaledes efter et tapperi F o rsva r og truede i Fron t, F la n k e r og Ryg m aatlel opgive at holde Centralbanens østlige Del besal: de trak sig nu b o rt fra denne i sydlig Retning; men det var ogsaa paa høje Tid . hvis de ikke vilde udsætte sig fo r at blive om klamrede.
Den 2b. August var nemlig General Sm uts N o rd fra naaet frem til Centralbanen, og paa denne Dag besatte B rigaderne S h e p p a r d og E n s l i n uden K am p M rogoro . Besæ tningen var som sagt borte. Havde General Smuts haabet at kunne gøre det af med von Le ttow -V orbeck s H ovedstyrke ved selve Gentralbanen, blev han skuffet. N u forestod der ham Irange O peratione r gennem de vilde Bjærgegne m od Syd, og T r o p pernes K ræ fte r var unde r de lange M a rch e r aabenbart svækkede en Del, hvorom nedenfor. Im idle rtid rnaatte Fo rfølgningen iværksættes. General v a n D e v e n te r havde efter Kilossas Besættelse (den 22. August) straks vendt sig fra Banen Syd
paa in d i Land skabe t Uleia, h vo r Vejene fra de sydligere beliggende tyske Stationer M ahenge og I r i n g a mødes. M od sidstnævnte Sted va r jo, som vi h a r hørt, General N o r th e y s K olon n e r i Frem rykning , saa det kunde haabes, at Sam virken senere kunde tilvejebringes. Medens van D evenler rykkede Syd paa langs U lu - guru-Bjæ rgenes Vestfald, førte General Smuts sine T r o p per Øst om B jæ rgpartiet over M atom bo — aabenbart fo r at afskære T y ske rne fra deres videre Retræte mod M a l i enge, — og idet der op i F jæ ldene sendtes m indre Styrker. T y ske rne slap dog ogsaa denne Gang ud a f Kloerne paa deres Fo rfølge re; men de led aabenbart store Tab paa Personel og M aleriel. General Snints' syda frikanske beredne T ro p p e r havde sladig været i Hælene paa dem og pressede paa fo r at naa frem til Overgangene over den slore H u h a - F 1 o d, sam tidig med al General van Devcnters Avantgarde ogsaa ilede frem. Denne naaede K i k u m i 12 m iles Syd fo r Kilossa, men aabenbart fo r senl lil al fastholde Tyskerne. Det lyske Hovedkva rter og den p rovisoriske Regering fulgte, saavidt man ved. med de retirerende Tropper. Den IH. September indm eldte General Smuts om de sidsle Operationer, ved hvilke Ty ske rne var bievne fordrevne fra H l u g u r u M i l l s med T ab af mange Folk , store B eholdninger og del meste af — om ikke all — A rtille rie t med tilhørende Ammunition:
„Den 15. September blev vore Tropper, som siden den 28. August havde kæmpet Ost og Vest for Central Partiet af Bjærgene, forenede omtrent ved K issak u i Nærheden af Bjærgenes Sydende. De nærmeste af Fjendens Tropper var om Natten dragne bort i sydøstlig Retning, efterladende 65 tyske Europæere (af hvilke 34 var syge i et Hospital, som efterlodes med alt Personel) og adskillige Boere, som havde været holdte tilbage som politiske Fanger. Vore Kolonners Operationer i og rundt om Bjærgene foregik under store Vanskeligheder, idet en Mængde Floder maatte forsynes med Broer, ligesom der maatte banes Vej gennem Dalene. Alt dette maatte foretages, samtidig med, at vor Hovedstyrke stadig var afhængig af en lang Kommunikationslinie med Hensyn til Tilførsel af Levnedsmidler fra Usambara Jernbanen og Tanga. Vest for Uluguru Hiils er Generalmajor v a n D e venter s Kolonne ifærd med at nærme sig R u h a li i v e r paa Vej tit M a h e n g e — idet den driver et stærkt fjendtligt Detachement foran sig i Sydvest."
Kystegnene besættes.
Samtidig med, at General Smuts bemægtigede sig Centralhallens østlige Del inde i Land e t og forfulgte T y ske rne videre Syd paa, blev Kystegnene besatte. Først og fremm est gjaldt dette om K olonien s Hovedstad 1) a r-e s-S a 1 a a m.
Denne har et Indbyggerantal af ea. 1,000 Europæere og ea. 50,000 Indfodte. Indløbet til Havnen, der ligger udmærket beskyttet, er en smal Aabning mellem palmebevoksede Kyster. Der findes her en Flydedok, og der fandtes en traadløs Telegrafstatiou, som Hev odelagt af Briterne i Begyndelsen af Krigen. El Telegrafkabel forbinder Byen med Z a n z i b a r, der ligger 18 miles borte i nordlig Retning, og der er ogsaa Telegrafforbindelse med Sydafrika. 'Tyskerne har, ligesom i Tsingtau, gjort meget for Byens Trivsel og Udseende. Der findes mange smukke Bygninger, deri indbefattet Kaiserhof-Hotellct, Officers-Kasinoer, Klubber o. s. v. Gaderne er brede og vel holdte. Den indfødte Bydel er adskilt fra Europæernes Kvarter. Der findes her en botanisk Have og elektrisk Lysanlæg. Indtil Tyskerne besatte Byen, var den en ubetydelig Landsby. 1 1862 havde Sultanen af Zanzibar, Said Majid bygget sig et Palæ her, idet han vilde se at faa en By lil at opstaa om dette; men da han døde i 1871, blev det opgivet. I 1876 begyndte Mr. (senere Sir) W i l l i a m Mt. Ivinn on paa .-Anlæg af en Vej herfra til Viktoria Søen, hvilken dog senere blev opgiven.
I 1887 bemægtigede den bekendte Dr. Carl Peters sig Havnen dersteds for det tyske Oslafrikanske Selskab. Del Faktori, som han grundlagde, blev gentagne Gange angrebet af Arabere, saa han maatte være glad ved i 188!) al kunne overdrage det til den kejserlige Regering, som fra 1901 gjorde Sledel til Koloniens officielle Hovedstad. Jærnbanen herfra gennem Mrogoro til Udschidschi ved Tanganjika Søen blev paabegyndt i 1905.
Tyskerne paastaar, at Dar-es-Salaam var en aaben og ik ke en befæstet By, som dog gentagne Gange un der Verdenskrigen er bleven bombarderet af engelske K rig sskibe , men det er dog utvivlsom t, al de havde indrettet den lil Forsvar, i alle T ilfæ ld e i Udkanterne. Den 3. September ved Daggry begyndte el samlet Angreb paa Byen af en Flaadestyrke , sam tidig med at der aabnedes et heftigt Bom bardem ent mod de tyske S tilling e r N o rd fo r Byen, og T roppe sty rker, som kom fra Bagamoyo, rykkede frem. D e r blev foretaget L a n d gang N o rd fo r B yen i K ond u chi og M sassani Bay. De tyske T ro p p e r rømm ede Byen, som blev besat af Flaadem andskab og Land tropp e r, hvorpaa det b ritiske Flag blev hejst under Hø jtidelighed . De passive H ind ringe r, som var anbragte i Havneindløbet, blev fjærnede. Byen havde med Undtagelse af de Dele, som de tyske T ro p p e r hold t besat, ik ke lid t noget. Besæ tningstropperne trak sig sandsynligvis ind i Land e t m od S. V. fo r om m ulig t at forene sig med de dervæ rende endnu ikke om ringede Styrker. Nu fulgte i H a st Besæ ttelsen af de øvrige tyske Havne paa Kysten. Den 7. September besatte saaledes M a rine tropp e r og La n d tro p p e r i Fo rening Havnene Kilw a Kivin je (ca. 140 m iles S. fo r Dar-es-Salaam) og K ilw a K is siw a n i (ca. 12m iles længere Syd paa , hvilke blev opgivne af T y ske rn e efter at være bom barderet fra Søen. E n d elig kom der, den 16. Septem ber. M elding om, at de sidste Havne i den tyske K oloni, nemlig L i n d i og M i k i n d a n i , var bleven tagne af M arine tropper, hvore fter de m indre tyske Styrker, som havde hold t dem besatte, trak sig ind i Landet. T y skerne havde saaledes ogsaa her g jort F ro n t lige til det sidste fo r at forsvinde, inden de. blev omringede.
Operationerne i Koloniens vestlige og sydvestlige Del.
Medens saaledes General Smuts m idt i September M aaned havde samlet sin H oved styrke Syd fo r U l u guru Bjærgene uden at kunne gøre det af med Tyske rnes Hovedstyrke, som mentes at være gaaet t ilbage i Betning af Mahenge, var de øvrige K olonne r, som havde g jort Ind fald i tysk Ø sta frika , langsom t r y k ket frem, ligeledes uden at der meldtes om afgørende N ederlag fo r deres F jender, hvis underlegne S tyrker overalt havde forstaaet at vriste sig ud a f K løe rn e paa Syda frikanerne; men selvfølgelig indsnæ vredes de Ontraader mere og mere, som endnu var i Tyske rnes Magt, og efter at Centralbanens østlige og vestlige Dele var gaaet tabt fo r dem, blev deres O pera tioner i høj G rad besvæ rligg jorle — nu var der ikke længere T ale om hastige T rop pe fo rskyd ning e r — nu m aatle de tværtim od kæmpe med store Transportvan skeligheder under deres Retræte — og del vanskeliggjordes dem i højesle G rad fra nu af at operere paa de indre L in ie r med nogen Udsigt til Ileld. Det saa tv;erlimod ud, som om de, trods af Dygtighed og Tapperhed , Lilsidst m aatle blive om ringede helt, naar General Northeys K olon n e r fra Syd, T o m beur s fra Vest og N ordve st samt B riternes fra N o rd endelig naaede frem med deres koncentriske Frem stød. De sikkert langt underlegne Styrker, som Tyske rne havde stillet mod disse Angreb, havde dog forstaaet at
hæmme B riternes F rem ry k nin g i lang Tid , saa den kun skred langsom t frem. Den største Fa re fo r v o n Letlow-Vorhclts H o vedstyrke, som nu altsaa synes at staa i Egnen ved Mahenge, kom fra General Northeys Operation e r i d e n s y d v e s t l i g e D e l a f d e t t y s k e S c h u t z g e h i e t; de skred frem over Ngominjih j æ r g e n e og over M a d i h i r a mod I r i n g a saml over Lupemhe-M tirika i Re tning af Mahenge. M id t i September var N c u Iringa bleven besat, og det forlød , at Generalen nu rettede sine O pera tioner mod Mahenge, som saaledes vilde blive udsat fo r Angreb haade fra N o rd og Vest. Oberst von Le tlow - V o rb e ck har endnu et stort Om raade al falde tilbage paa i den sydøstlige Del af Kolonien ; men her trues han af en ny Fa re — Portugiserne, som skal være begyndt at røre paa sig.
A t han im idlertid vil holde Stand i Egnen ved M ahenge længst muligt, er højst sandsynligt, fo rdi han der vil have nogen Udsigt til al optage dels de m indre Styrker, som er under Retræte fra Kystbyerne, dels de Styrker, som viger fo r General Northey. D erim od synes det — saaledes som Fo rh oldene h a r udviklet sig ret tvivlsom t, om de Styrker, som har opereret i den nordvestlige Del af Kolonien , skal kunne naa tilbage. De kæmper im idle rtid lige saa tapperi som deres K am merater andetsteds i Kolonien . A f el opsnappet tysk traadlost Telegram fremgaar del, al de belgiske Kolonner, som rykkede frem mod Tabora. har besat dette vigtige Genirum den 11. September efter en haard Kam p i den vestlige IJdkanl af Byen. De tyske S tyrker trak sig Ost paa langs Centralhallen. A f en belgisk Depeche erfares, af det er B rigaderne M o l i l o r og O l s e n , som har tagel T a b o ra efter alvorlige Kampe, der har varet fra den 1. til den 11. Septbr. inklusive. T ab o ra var stærkt befæstet og el af de vigtigsle Støttepunkter fo r T y sklan d s Herredømm e i del Indre. At B riterne har g jorl sig de største Anstrengelser fo r al rense den vestlige og nordvestlige Del af K o lo nien. frem gaar af M eddelelser om. al der f r a K i - r a n d o v e d T a n g a n j i k a s ø e n er afm archerel en ny K olonne ind i Land el mod Øst, ligesom en anden er sendt fra B i s m a r c k s b u r g f r e m m o d Ka f e . Disse Kolonne r, i Fo rbind else med de britiske og belgiske Styrker, som har taget Tabora, vil næppe siøde paa alvo rlig Modstand under deres videre Fremmarch.
Afgørelsen i Tysk Østafrika trækker ud. — General Smuts Stridskræfter synes haardt medtagne.
Just som man. ifølge de engelske o fficielle Beretninger. hvilke hid til ikke var hieven gendrevne af T y skerne. skulde mene. al Felttoget i Lysk O sta frika niermede sig sin A fslutning, kom der pludselig midt i September Meddelelser, som syntes at tyde paa, at det kunde frække ud endnu, inden K olonien blev helt erobret. „Köln. Yolkszlg.“ indehold t nemlig en fra „m eget paalidelig, syda frikan sk K ild e " stammende E fte rre tning (gengivet i „H am b u rg e r Frem denbla tt“) om „kæm pemæssige T ab ved det Smuts’ske E k sp edition sko rp s i Ø sta frika “ . I Folge Meddelelsen herskede der blandt den hvide B e folkning i Sydafrika, som h a r Paarørende i E k sp editionskorpset i T y s k Ø stafrika, en uhyre Bevægelse. Anledningen he rtil var Sydafrikanernes: „næ sten fo r fæ rdelige T a b “ i Ø stafrika, hvilke cflerhaanden gik op fo r Folk . De lil Syda frika ind tru fne Masser af Saarede og Syge, som berettede Enkeltheder fra de afrikanske D j ungle- og U rskovskam pe samt om Sygdomme og Tropelidelser, var et Vidne sbyrd herom. General Sm uts’ Ek spedition skorp s var — mentes der: „120,000 M and s tæ rk tx); m e n T a b e n c 1' r a F e b r u a r l i 1 A u g u s t M a a n e d a n d r o g (i 0 ,0 0 0 M a n d. I)e sanitære Tils ta n d e ved den Sm uts’ske A rm é trod ser enhver B eskrivelse. H ele Hovedkvarteret, ogsaa Sm uts’ selv, blev an grebet af M ala ria . T u sin d e r a f Ind fod te og Negre gaar y n k e ligt til G rund e i de engelske Etapelazaretter. Disse daarlige Tils ta n d e i F o re n in g med den lysk-ø sta frikan ske Forsvarsstyrkes sejgø M od stand vilde have bevirke t et fuld stæ ndig Sam m enbrud a f den Sm uls’ske Hæ r, om denne ikke i sidste Ø je b lik havde e rh old t betydelige Fo rs tæ rkning e r a f au s tralske, nyzeelandske og indiske S trid sk ræ fter fo ruden H jæ lp fra Flaadea fdelinge rn e .“ Saa. vidt de lyske Meddelelser, som dog ikke var baserede paa o fficielle Kilde r. A t Fo rh oldene hos B rite r og Syda frikanere i Østalrik a im idle rtid ikke var helt gode, kan man slutte af en Meddelelse, dateret 8. September fra London , hvori del i Følge et Telegram fra K le rk sd o rp hedder: „G eneral B o t h a b a r i en T a le lie r fremhævet, at General Smuts nu h old e r en stior D el a f tysk Ø s ta frik a besat, med alle K olonien s Je rnb anelinie r. De b ritisk e T ilfo r s e ls lin ie r er nu forko rtede med 1000 miles. U a g te t man k u n d e s k im te A f s lu t n in g e n af Felttog e t, var det nødvendig t at sørge fo r regelmæssige Fo rs tæ rkninge r.“ B olh a fremhævede ligeledes, al det oversøiske T r o p pekontingent ogsaa niaatte holdes oppe paa sin nuværende Siyrke, og del var: „b e d r e a t k æ m p c 2 A a r 1 æ nger e, hvis m an de rved fik en o rd en tlig A fslu tn in g paa K rigen , end paany at sk u lle fore Ivrig om 10 A a r.“ D elle lod. i Modsæ tning til alle tidligere o ffentliggjorte Rapporter, ret mistrøstig!; og det saa virkelig ud til, at Hovedm assen af de tyske østafrikanske T roppe r, efter at have værget sig godt, fo reløbig var slupne ud af Kloe rn e paa General Smuts. hvis Hæ re havde opbudt deres vderste fo r at gøre det af med Fjenden. Man maatte nu afvente Virkningen af General N ortheys O ffensiv. Maaske kunde han i sidste Ø jeblik hid fø re den Afgørelse, som med Spænding afventedes i S to rb ritan nien.
(Skrevet i Slutningen af Oktober).
Senere Efterretninger.
Senere E fte rre tninger fra i' y s k 0 s l a f r i k a gaar lid paa, at den lyske Hovedstyrke endnu stadig staar i Egnen ved M a h e n g e og i R u f i d j i D a l e n , hvo rfra Oberst v o n L e t t o w -V o r b e c k ved udsendte K om m andoer har søgt at hjælpe, saavel de fra T a bora som og fra Kvs len kommende S tyrker Lil al f o rene sig med H ovedstyrken - sam tidig med, at han har g jort F ro n t mod Generalerne N o r t h c v og S m u t s.
Det engelske K rig sm iniste rium gav den 2. Decem ber 191b følgende Redegørelse fo r Operationerne: „D e r er modtaget følgende næ rm ere M ed delelse r tuigaaende de O pera tioner, der siden d. 19. O k to b e r h a r fund e t Sted m ellem I rin g a og Ngo m i n j i (32 miles SV. fo r Iringa) sam l i Egnen ved L u p e m b e og R u h u j e - R iv e r (= K ilim b e ro s ovre Lob). Næ vnte Dato stødte en stæ rk tysk S tyrke u nd e r K om m ando a f G en e ralm a jo r (Oberst?) W aille -— som ved de b ritisk e og belgiske S tyrkers Frem gang m od T a b øra, fra N o rd , Vest og Sydvest, var bleven fo rd reve t d e rfra - samm en med de b ritiske T ro p p e r ved I rin g a og Syd derfor. Sam tidig tog fjend tlige (•> : lyske) S ty rke r i MahengeE g n e n O ffen siven m od de b ritiske K o lo n n e r ved R u b u j e River, aabenbart i den Hensigt at h jæ lpe de vestlige tyske S ty rke r med at b ry d e gennem den b ritiske Ring , fo r at de kunde forene sig med den tyske H oved styrke . D e r udspandt sig alvo rlige K am pe paa flere Steder. T y skernes Fo rsøg paa at b ryde igennem i Næ rheden a f N c u I rin g a glippede, og den 30. O k tobe r kæmpede de b ritiske K olo n n e r heldig t ved R u h u j e Rive r og drev F jenden tilbage over Floden . T y ske rn e s T a b var 20(1 M and faldne og saarede, og de mistede 82 M and, som g jordes til Fange. D esuden erobredes en Del Vaaben og M ateriel. E n Del a f den tyske V esistyrke havde med H e ld angrebet en lille b ritisk Po st ved N g o m i n j i (SV. fo r Neu Iringa), som efter en udholdende M od stand maatte give tabt over fo r den store Overmagt. Ty sk e rn e rykkede nu videre m od Sydvest fo r at angribe en anden M ilitæ rp o s t ved M a i a ngal i, men blev her slaaede tilbage, den 12. Novem ber, og adsplittede a f el D etachem ent fra den b ritisk e R u h u je Kolonne . Im idle rtid var den tyske Veststyrkes Hovedm asse b le ven delt i to K olon n e r. D en ene a f dem rykkede m od den b ritisk e _ Po s t ved L u p e m b e (SV. fo r Mahenge), som fo r svaredes a f ind fød te T ro p p e r i halv t saa sto rt A n ta l som Angriberne. 1 (i Dage udhold t de ind fød te T ro p p e r A ng re bene, og da der, den 18. Novem ber, rettedes el kon cen trisk Angreb paa Ty sk e rn e a f tililen d e b ritisk e K olo n n e r , drev disse T y sk e rn e b o rt i n o rd lig Retning, e fterladende en F e ltkanon.
Den anden Del af den tyske V e slsly rk e stod isoleret i I tem b u le M i s s io n s s t a t io n (68 m iles NO . fo r Neu Langenburg), h v o r den, d. 26. N ovem ber, blev tvungen til at overgive sig. 7 O fficere r, 17 andre E u ropæ ere og 449 krig svan te og vel uddannede ind fød te S olda ter blev g jorte til Fanger. E n 40,3 em H a u bitz-K a n o n med Am m u nitio n og 3 S tykke r M a skin sky ts blev erobrede. I Pe riod en m ellem den 19. O k tob e r og 23. N ovem be r blev 71 tyske Eu ropæ ere og 370 ind fød te Solda ter dræbte og begravede a f vore K olon n e r, h v o rtil kom m e r et sto rt A n tal Faldne , som er begravede elle r fø rte b o rt a f T y sk e rn e selv Resten a f General W ahle's Styrke, som saaledes har mistet Hovedm assen a f sit A r tille ri og M askin sky ts , og som menes at være redu cere t til H alvd elen a f den op rin d elig e Styrke, m a rch e re r nu m od Ost m od M a h e n g e (350 m iles SO. fo r Tabo ra).“ Den 12. Decem ber telegraferede R e u t e r s K o rr e s p o n d e n t fra Ø sta frika i Overensstemmelse med foranstaaende, idet han tilføjede, at B riterne i den sidste T id havde skudt deres Styrker betydelig frem:
„D en n o rdlig e engelske Linie , som var 200 m iles lang. er skudt 60 m iles frem , sam tidig med, at de fra K i 1 \v a paa Kysten frem rykkende T ro p p e r er gaaet 60 m iles frem .“
Oberst v o n Lettow-Vorbeck hold t endnu ved Aarsskifte t en T redied el af tysk Ø stafrika, efter at dier e r gaaet over to Aar, siden han ved Tanga (3.-5. Novem ber 1914) afslog det første alvorlige engelske F o r søg paa at trænge in d i T y s k Ø sta frika . A t man i T y s k land er stolt over lians og hans T ro p p e rs Fæ rd, er let forstaaeligt. Ke jseren har da ogsaa nys dekoreret ham med O rdenen „ P o u r le m e r i te“.
