Af Premierløjtnant Helge Bennike.
I »Militært Tidsskrift« Nr. 1— 2, 1915, er der givet en Fremstilling af den engelske Hærs Kampe ved Ypres paa denne Tid. I det følgende skal der gives en Redegørelse for Kampene om den belgiske Hærs Stilling ved Yser, idet Kampene om Ypres kun skal omtales saa meget, som det er nødvendigt for Forstaaelsen af Begivenhederne ved Yser. Den 9. Oktober faldt Antwerpen, efter at den belgiske Hær et Par Dage forinden var begyndt at forlade Fæstningen. Paa denne Dag var Situationen paa den nordlige Del af den fransk-tyske Krigsskueplads følgende. Paa tysk Side udstrakte Hertugen af Wurtembergs Armé stadig sin højre Fløj længere mod Nord for at omfatte Franskmændenes venstre Fløj. Lille havde været indesluttet i flere Dage. Nord for denne Fæstning trængte store Ryttermasser støttet af Fodfolksafdelinger frem over Lys. Paa denne Flods nordlige Bred var Ypres og Baielleul besat af Tyskerne, der havde skudt deres Fo rposter frem til Hazebrouck og Cassel; Overgangene over Lys fra Courtrai til noget Vest for Merville var besat af Tyskerne. Samtidig med at III Reservekorps rykkede ind i Antwerpen, trængte stærke Landeværnsformationer (dog næppe mere end 2 Divisioner) frem over Schelde mellem Cent og Antwerpen for at afskære den belgiske Hærs Tilbagemarch. (Se »Militært Tidsskrift« Nr. 3, 1915).
Paa fransk Side stod General Maud’huys Armé godt fast i Egnen om Arras med sin venstre Fløj ved La Bassée. Genera! d’Urbals Armé havde nreppe endt sin Opmarch mellem Dunkerque og Nieuport; den bestod kun af 87. og 89. Territorialdivision foruden noget R y tteri. Det engelske IV Armékorps, bestaaende af 7. Division og 3. Rytterdivision, under General Rawlinson var den 6. og 8. Oktober udskibet i Osteude og Zeebriigge; Rytterdivisionen var skudt frem ti! Briigge. Den belgiske Hær var under March mod Briigge og Ostende. Hn Brigade fransk Marineinfanteri (6 Batailloner å 1,000 Mand) under Admiral Ronarch stod ved Gent sikrende den belgiske Hærs March. Den engelske Hær, der hidtil havde staaet i Stillingen Nord for Aisne, havde paabegyndt sin Transport til Flandern. Som det vil ses, havde Tyskerne gode Betingelser for at kunne gennemføre en virksom Omfatning af den franske Fløj ved La Bassée. Det viste sig omkring den 20. Oktober, da de førte 9 helt friske Divisioner i Ilden mellem La Bassée og Havet, at de havde Kræfter nok dertil, blot de havde ført dem frem i rette Tid. Lille faldt først den 13. Oktober; var det sket nogle Dage før. kunde Tyskerne med de derved frigjorte Tropper (XIII og X IX Armékorps) have overvældet Franskmændenes venstre Fløj. Allerede den 13. Oktober umuliggjorde imidlertid den engelske Hærs Ankomst et saadant Foretagende. Det blev saaledes de engelske og franske Tropper, der tog Offensiven. Da man frygtede for, at de tyske Tropper, der allerede den 3. Oktober havde besat Ypres, skulde støde frem fra Syd mod Briigge og Ostende og derved afskære den belgiske Hær, var det engelske IV Armékorps overført fra England til Ostende, inden 8. Division var naaet saa vidt i sin Mobilisering, at den kunde følge Korpset.
Dels for at bane Vejen for den belgiske Hær og dels for at gøre et sidste Forsøg paa at omfatte Tyskernes højre Fløj iværksatte de engelske og franske Tropper en koncentrisk Fremmarch mod Ypres. IV engelske Korps marcherede fra Ostende og Briigge mod Ypres. Rytterdivisionen brød op fra Briigge den 10. og gik om Aftenen i Kantonnement i Thourout og Ruddervoorde. Den 12. naaede Divisionen Linien Roulers— Iseghem, og efterat Dagen den 13. var medgaaet til Opklaring mod Ypres og Menin, rykkede Dele af Divisionen ind i Ypres den 14. Oktober. Sikret af Rytterdivisionen marcherede 7. Division fra Ostende over Thourout— Roulers lige mod Ypres, hvortil den ankom den 14. Oktober. Imidlertid var General d'Urbals Armé, med de Tropper den havde til Raadighed, brudt op fra Egnen om Dunkerque— Furnes. Allerede den 13. Oktober naaede denne Armé Ypres, samtidig med at store engelske R y tterstyrker fra Vest trængte ind i Byen. Den engelske Hær, der var undervejs fra Aisne, havde begyndt at udlade sine Fodfolksenheder den 11. Udladningen foregik under Dækning af store Rytterstyrker (det engelske Rytterkorps under General Allenby og et fransk Rytterkorps under General Conneau), der i de nærmest foregaaende Dage var sammendraget i L inien Béthune— Aire— St. Omer. Den 11. udladedes II engelske Armékorps ved Béthune og Aire og begyndte straks sin Fremmarch mod Lille og Armentiéres for at indlede en Omfatning af den tyske højre Fløj ved La Bassée. Korpsets venstre Flanke sikredes af General Conneaus Rytterkorps, der fulgte den fremadgaaende Bevægelse. Den 12. udladedes III engelske Armékorps ved St. Omer, og den 13. begyndte Korpset sin Fremmarch mod Ypres. Vest for Baielleul stødte Avantgardeti paa stærke tyske Kræfter (1 Rytterkorps og flere Jægerbatailloner). Efter en Kamp, der varede til henimod Aften, kastedes Tyskerne tilbage, og III engelske Armékorps gik om Natten i Kantonnement mellem Hazebrouck og Baielleul. Nord for III Armékorps var General Allenbys Rytterkorps trængt frem mod Ypres, som det besatte om Aftenen i Forening med Tropper af Beneral d’Urbals fra Dunkerque fremrykkende Armé.
Overfor disse stærke Angreb fra Nord, Vest og Syd havde Tyskerne frivilligt rømmet Ypres og de fremskudte Stilinger ved Cassel og Hazebrouck. Den 13. Oktober, paa hvilken Dag Lille faldt, holdt de om Aftenen endnu en Stilling med Front mod Nord og Vest fra Højderne Syd for Ypres over Baielleul til Estaires. Den 14. fortsatte Tyskerne Tilbagegangen mod Lys. og om A ftenen holdt de Overgangene over denne Flod offensivt besat i tæt Føling med det engelske Rytteri. De franske og engelske Fodfolksenheder gik denne Aften i Kantonnement saaledes:
87. Territorialdivision Ypres og vestlige Omegn.
89. Territorialdivision Poperinghe.
III. engelske Armékorps Baielleul.
7. engelske Division Øst for Ypres.
Efter at Situationen omkring Ypres saaledes er fæstnet for den 14. Oktober ,skal der gaas over til en Omtale af de Omstændigheder, hvorunder den belgiske Hær naaede tilbage til Yserlinien. Medens Belgierne gik tilbage mellem Schelde og den hollandske Grænse, trængte Tyskerne som omtalt haardt paa ved Lokeren og ved Gent for at afskære dem Tilbagetoget. Den 10. og 11. kæmpede Admiral Ronarchs Marinebrigade voldsomt ved Gent, medens den belgiske Hær marcherede forbi. Efterat denne Forbimarch var fuldført, gik Brigaden om Natten til den 12. tilbage mod Thielt for derfra at fortsætte Marchen til Dixmuiden. Paa tysk Side forfulgte 111 Reservekorps den belgiske Hær paa selve dens Tilbagetogsvej; den 14. naaede Korpset Briigge, den 15. Ostende. Samtidig trængte andre tyske Styrker frem over Gent og Courtrai mod Thourout og Roulers. Den 14. søgte Kong Albert at samle den belgiske Hærs Hovedstyrke i Linien Menin— Roulers— Thourout — Ghistelles. Det synes dog ikke at være lykkedes at faa noget Hold paa Tropperne, thi allerede den følgende Nat gaves der paany Ordre til almindeligt Tilbagetog til Yser, idet Forsvaret af Terrainet mellem denne Flod og Ly s overlodes til Englænderne og General d’Urbals Armé.
Den 15. Oktober naaede den belgiske Hær Yserlinien, hvor den indtog følgende Opstilling:
2. Division om Nieuport.
1. Division mellem Nieuport og Pervyse.
4. Division mellem Pervyse og Dixmuiden.
5. Division Vest for Dixmuiden.
Om 3. og 6. Division samt om Rytterdivisionen foreligger der fra denne Tid ingen sikre Efteretninger. Det kan dog anses for sandsynligt, at de i meget stærkt medtaget Tilstand har fortsat Tilbagegangen ind i Frankrig for at faa Lejlighed til Hvile og Reorganisation. Muligvis er disse Enheder opløste og slaaet sammen med de øvrige Divisioner, hVilket en Del kunde tyde paa. Styrken af de ved Yser samlede belgiske Stridskræfter kan næppe anslaas til mere end ialt 40,000 Mand. Admiral Ronarchs Marinebrigade besatte den 15. Oktober Dixmuiden. Medens Yser dannede en Sikkerhedslinie for den belgiske Stilling, fastholdtes Landsbyerne Loinbartzyde, Mannekensveere, Schoore, Leke, Keyem og Beerst af Detachementer, hvorved de blev Støttepunkter for et offensivt Forsvar.
Hele det Terrain, hvori den belgiske Hær satte sig fast for at gøre Modstand, er af en ret ejendommelig Karakter. Det er et udpræget Sletteland, stærkt gennemskaaret af Diger, Kanaler, Hegn og Grøfter. Grundvandet staar saa højt, at Skyttegrave øjeblikkelig fyldes med Vand. Ved Højvande (Flod) ligger Landet under Havoverfladen, saaledes at det er muligt at sætte Te rrainet under Vand ved at aabne Sluserne eller ved at gennembryde de Dæmninger, mellem hvilke Yser flyder. Yser er paa Strækningen fra Dixmuiden til Nieuport omdannet til en Kanal, hvis Vandflade under normale Forhold ligger 5— 7 m over det omliggende Terrain. Dæmningerne langs Bredderne egner sig godt til Fo rsvar. Tvinges Forsvarsstyrken til at forlade Yserstillingen, vil den paany finde en god Modstandslinie bag Jernbanen Dixmuiden— Nieuport. Gennembryder man
Dæmningerne ved Yser, vil den nævnte Jernbanelinie komme til at danne den vestlige Grænse for Oversvømmelsen. De Stillinger, den belgiske Hær og Admiral Ronarchs Marinebrigade indtog den 15. Oktober, var ikke forberedte til Forsvar, og deres passive Modstandskraft var i de nærmest følgende Dage derfor ikke særlig stor. III tyske Reservekorps, der den 15. Oktober naaede Linien Ostende— Thourout, fortsatte den 16. sin Fremmarch mod Yser, hvor det allerede paa denne Dag kom til Kamp. Under Fremmarchen kastede tysk Sikringsrytteri de engelske Patrouiller tilbage Syd for Linien Thourout— Dixmuiden. Da General French nu ansaa det for raadeligst at have en stærkere Ryttersikring mod Nord, blev 3. Rytterdivision den 16. forlagt til Terrainet Bixschote— Pachendaele. Samme Dag forøgedes General d’Urbals Armé imidlertid med 4 franske Rytterdivisioner, og om Aftenen overtog Dele af denne Ryttermasse Bevogtningen af Terrainet Nord for Ypres. 3. engelske Rytterdivision samledes derefter om Paschendaele. Den 16. havde en tysk Flankedækning, udsendt fra 111 Reservekorps, besat Skoven Nordøst for Bixschote. Den 17. gik General d’Urbals 4 Rytterdivisoner, ført af General Mitry, frem og rensede Terrainet for Tyskere omtrent til Linien Dixmuiden— Thourout. Fægtningen Øst for Yserkanalen den 16. førtes fra tysk Side kun som en Rekognosceringskamp, under hvilken III Reservekorps og i det mindste 1 Landeværnsdivision udviklede sig mod Linien Nieuport— Dixmuiden, foran hvilken Tyskerne satte sig fast, saa godt det lod sig gøre. Kun i det yderste Kystdistrikt, hvor Jordsmonnet hæver sig noget op imod Klitterne, synes de at have været i Stand til at anlægge brugbare Skytte-, grave. Dixmuiden, der ligger som et vigtigt og stærkt fremspringende Støttepunkt i Stillingen, blev Genstand for et heftigt Angreb. Efterat svært tysk Artilleri i L ø bet af Eftermiddagen havde beskudt Byen fra en Stilling 3 Km. Øst for denne, rettede betydelige Fodfolksstyrker henimod Aften et voldsomt Angreb paa den. Angrebet afvistes af det franske Marineinfanteri; men da det blev gentaget ved Midnatstid, faldt den franske Stilling, der ikke var beskyttet med Pigtraadshegn, og Tyskerne trængte ind i Byen. Ved Daggry lykkedes det dog Franskmændene ved et Modangreb at kaste T y skerne tilbage og at generobre Stillingen i Byens Udkant.
Endnu efterat de yderste Fløje havde naaet Kysten, fastholdt Tyskerne Planen om at fremkalde A fgørelsen ved en Omfatning af Fjendens venstre Fløj. En saadan kunde nu kun iværksættes ,ved at stærke Reserver blev sat ind for hurtigst muligt at kaste den medtagne belgiske Flær tilbage, forinden Franskmændene og Englænderne kunde iaa, koncentreret store Troppestyrker i Flandern. Som Følge heraf marcherede store Kolonner i Dagene 17.— 19. Oktober frem over Gent—Brügge og Coutrai— Roulers. For at drage Fjendens Kræfter mod Ypres og derved lette Trykket paa den belgiske Hær foretog 7. engelske Division samt d’Urbals Armé den 17. et Fremstød mod Linien Menin— Roulers — Thourout. Medens der som Følge af dette Fremstød kæmpedes Vest for Menin, ved Roulers og mellem Thourout og Dixmuiden, angreb Tyskerne den 18. de belgiske Stillinger paa Ysers østlige Bred, og henimod Aften satte de sig i Besiddelse af Mannekensveere og Keyem. Tabet af disse Støttepunkter var meget alvorligt for hele det belgiske Forsvar af Flodens østlige Bred. Om Natten gik derfor 4. belgiske Division frem til Modangreb, og efter en voldsom Kamp tilbageerobrede den I3yen. Denne partielle Sejr skal have været af meget stor moralsk Værdi for den belgiske Hær, der hidtil kun havde lidt Nederlag overalt.
Den 19. Oktober fornyede Tyskerne Angrebet paa Yserstillingen med stærke Kræfter, og efter en kort Kamp trængte de Belgierne ud af Beerst, medens Dele af 4. belgiske Division med stor Vanskelighed forsvarede Keyem. Tyskernes Besættelse af Beerst forøgede yderligere Vanskelighederne for 4. Division; thi hvis Tyskerne fra Beerst rettede et Angreb mod Keyem, vilde Divisionen, der var haardt engageret i Fronten, næppe kunne undgaa et tilintetgørende Nederlag under T ilbagegangen, hvad enten denne maatte foregaa i Retning af Schoore eller af Pervyse. Da Dixmuiden ikke blev angrebet, ansaa General Michel, der nu førte den direkte Overkommando over samtlige franske og belgiske Tropper i Yserstillingen, Situationen for belejlig til at udføre et Modstød fra Dixmuiden mod Beerst. Til dette Angreb bestemtes et Regiment af Admiral Ronarchs Marinebrigade samt 5. belgiske Division. To Marinebatailloner gik frem ad Landevejen fra Dixmuiden mod Keyem, en Bataillon fulgte en 3 Km, østligere løbende Parallelvej, medens 5. Division marcherede endnu østligere mod Terrainet Øst for Beerst. Efter en voldsom Kamp om Gader og Bygninger lykkedes det henimod Aften Marieninfanteriet at kaste Tyskerne ud af Byen, medens 5. Division kæmpede med de tyske Reserver Øst for denne. Franskmændene fik dog ikke sat sig ordentlig fast i Byen, før General Michel beordrede hele den til Modangrebet anvendte Styrke tilbage til Dixmuiden. Den tiltraadte straks Tilbagetoget paany overladende Beerst til Fjenden. Aarsagen til denne Tilbagekaldelse var det uheldige Udfald af Kampene længere Syd paa. Her havde General d’Urbals Armé og 7. engelske Division ikke formaaet at standse Tyskernes Opmarch mod Yser. Tyskerne havde fastholdt Menin, bemægtiget sig Roulers og kastet Franskmændene tilbage fra Vejen mellem Roulers og Dixmuiden. Ad denne Vej nærmede en stor tysk Kolonne sig henimod Aften til Dixmuiden, hvorfor General Michel hurtigst muligt kaldte alle de til Dixmuidens Forsvar bestemte Tropper tilbage. Fremstødet fra Dixmuiden havde dog haft sin Virkning, idet det gjorde det muligt for 4. belgiske Division at holde Stillingen ved Keyem Dagen igennem, saaledes at den kunde vente med at afbryde Kampen til efter Mørkets Frembrud. Om Natten rømmede 4. Division Keyem og gik tilbage over Yser. Samme Dag angreb Tyskerne ogsaa de belgiske Stillinger ved og Syd for Nieuport. Syd for Byen indskrænkede Fægtnigen sig i Hovedsagen til en Artillerikamp mellem de tyske Tropper og 1. belgiske Division.
I Egnen om Nieuport maatte derimod 2. belgiske Division udholde et meget heftigt Angreb, i hvilket Tyskerne forgæves søgte at vinde Fodfæste i Lombartzyde. Ilden fra de engelske Monitorer og Torpedojagere, der laa ud for Kysten, hindrede Tyskerne i at fore deres Angreb igennem. Den 20. vandt Tyskerne yderligere Terrain ved Lombartzyde trods heftige Modangreb fra 2. belgiske Division. Længere Syd paa bemægtigede de sig Sehoore og Leke, saaledes at hele den belgiske Stilling paa Ysers østlige Bred nu var i Tyskernes Besiddelse. De tyske Styrker, der den foregaaendeDag var marcherede frem over Roulers mod Dixmuiden, angreb med Kraft den franske Marinebrigade, støttet ved et Fremstod af andre tyske Tropper fra Keyem og Beerst. Medens Tyskerne hidtil kun havde beskudt Yserstilliugen med A rtilleri af saadanne Kalibre. som den tyske Hær altid fører med sig. anvendte de paa denne Dag under Beskydningen af Dixmuiden svært Artilleri, som var blevet hidført fra Antwerpen. Byen var imidlertid nu stærkt feltbefæstet, og Stillingerne var i de sidste Dageblevet rigeligt forsynet med Pigtraadshegn. Gentagne tyske Angreb blev derfor afvist.
Ligesom man paa tysk Side fastholdt Beslutningen om at fremkalde Afgørelsen ved at trænge de allieredes venstre Fløj tilbage, var paa fransk Side General Joffre bestemt paa at kaste Tyskernes højre Fløj for derved at fortsætte den ved Marne paabegyndte Omfatning af Fjendens højre Fløj. General Joffre beordrede derfor den 20. et Par Armékorps til Forstærkning af venstre Fløj. Naar disse var udladet, skulde de i Forbindelse med den belgiske Hær, d’Urbals Armé og den engelske Hær foretage det store Angreb. Alle disse Kræfter kunde dog ikke staa parat før den 24.. men inden denne Dato naaedes, havde Tyskerne fuldstændig kastet de allieredes Tropper over i en uhjælpelig Defensiv. Den 21. Oktober stod paa de allieredes Side den belgiske Hær mellem Havet og Dixmuiden, der forsvaredes af Admiral Ronarchs Marinebrigade, som var underlagt Belgierne. Mellem Dixmuiden og Ypres stod General d’Urbals Armé (2 Territorialdivisioner og 4 Rytterdivisoner). Tæt Nord for Ypres stod I engelske Armékorps, der var udladet i St. Omer den 19. Øst for Ypres stod 7. engelske Division med 3. Rytterdivison og Syd herfor det engelske Rytterkorps og III engelske Armékorps ved Lys. Paa tysk Side stod samme Dag mellem Havet og Ypres 9. Armé, v. Beseler (III. XXII. XXIII og XX V I Reservekorps samt mindst 1— 2 Landeværnsdivisioner). De 3 sidstnævnte Reservekorps var oprettede midt i September og var i Hovedsagen sammensat af ganske unge Mennesker (»Jungdeutschland«), der havde meidt sig som frivillige, og som nu havde faaet en meget kortvarig Uddannelse. Efter at I engelske Korps var ankommet til Egnen Nord for Ypres. mente Generalerne French og d’Urbal, at der nu var Kræfter nok i dette Terrain, til at man kunde udføre et heldigt Fremstød mod Linien Menin— Roulers— Thourout for derved at trække Fjendens Kræfter paa sig, saaledes at Trykket paa den belgiske Hær lettedes. Om Morgenen den 21. begyndte der derfor et Fremstod Nord og Syd for Ypres. Det lykkedes Englænderne at tilbageerobre Poel Capelle og Paschendaele, som Tyskerne havde taget nogle Dage før, og at hævde disse Stillinger mod tyske Modangreb. D ’U rbals Armé blev hurtigt tvunget til at vige tilbage over Ypres Kanalen; Tyskerne forblev uhindret i Besiddelse af Vejen over Roulers til Dixmuiden. Mod denne By kastede XXII tyske Reservekorps sig med hele sin Kraft, støttet af Dele af III Reservekorps, der gik frem mod Byen fra Beerst. Tyskerne skal her have stormet frem i tætte Kolonner uden Hensyn til Tabene og syngende tyske Ftedrelandssange. De flere Gange gentagne Fodfolksangreb blev alle afviste af Maskingevær- og Fodfolksild under meget store Tab for Tyskerne. Ogsaa Forsvarerne led imidlertid store Tab ved Ilden fra det tyske Artilleri, der sønderskød Byen og nedkæmpede det belgiske Artilleri. Medens Hovedangrebet mod Dixmuiden saaledes afvistes, lykkedes det ogsaa Belgierne længere mod Nord at hævde alle deres Stillinger.
Efter det mislykkede Angreb paa Dixmuiden forsøgte 'lyskerne den 23. et voldsomt Angreb paa Yserstillingen Vest for Schoore. Efter en haard Kamp lyk kedes det dem virkelig at gaa over Floden ved Tervaete. Et Modangreb af 1. belgiske Division blev afvist; men da det straks blev gentaget, blev Tyskerne tvunget til at rømme den vestlige Yserbred; Belgierne forfulgte dem endog lige til Schoore. Efter denne Kamp trængte 1. belgiske Division i høj Grad til Hvile, og da man vidste, at den franske 42. Division under General Grosetti vilde ankomme fra Reims den næste Dag for at afløse de medtagne Belgiere, begik Dele -af 1. Division den Letsindighed at forlade Stillingen allerede om Aftenen den 22. for at gaa i Hvilekvarter. Der var derfor kun ret svage Styrker parat til at møde det store Natangreb, der senere fra tysk Side førtes frem fra Tervaete, hvor Tyskerne paany gik over Floden og satte sig godt fast paa dens vestlige Bred. Længere Nord paa afviste 2. belgiske Division samme Nat en Række heftige Angreb. Næste Dag (23. Oktober) ankom General Grosettis Division til Egnen om Nieuport. hvor den under en heftig Artilleriild fra Fjendens Side afløste Belgiernes 2. D ivision, der gik tilbage til Hvilekvarterer; 1. belgiske D ivision blev i Stillingen Syd for Nieuport. Samtidig naaede en anden fransk Division frem til Terrainet Nord for Ypres. Medens Ilden fra Skibene til en vis Grad lammede Tyskernes Operationer langs Kysten, udnyttede de resolut det Held, de havde haft ved Tervaete den foregaaende Nat. I Løbet af Dagen gik store tyske Kolonner over Floden paa dette Sted og kastede Belgiernes 1. og 4. Division tilbage til Jernbanelinien ved Ramseapelle og Pervvse. Da den belgiske Stilling saaledes begyndte at vakle, foretog Tyskerne i den følgende Nat ikke mindre end 14 Angreb paa Dixmuiden. Hvis denne By faldt, vilde Tyskerne straks kunne skyde stærke Kolonner frem over Dixmuiden mod Furnes; kunde dette gennemføres heldigt, vilde den belgiske Hær og 42. franske Division blive trængt op mod Havet, og Franskmændenes venstre Fløj vilde kunne omfattes. Under en voldsom Kamp lykkedes det imidlertid den franske Marinebrigade og 5. Division at holde Dixmuiden. saaledes at det tyske Gennembrudsforsøg mislykkedes. Samme Nat gik 42. franske Division frem til Angreb paa Lombartzyde, som Tyskerne havde benyttet Le jligheden til at bemægtige sig. medens Afløsningen af 2. belgiske Divison fandt Sted. Det var General Grosettis Hensigt ved et rask Fremstød langs Kysten at sætte sig fast i Terrainet mellem Nieuport og Ostende for derfra at angribe Tyskernes højre Flanke. Hele Natten kæm pedes der om Lombartzyde.
Den følgende Morgen (24. Oktober) lagde der sig en tæt Taage over Landet, og dækket af denne tilbageerobrede den franske Division hele Lombartzyde og gik frem til Angreb paa Westende. Tyskerne lod imidlertid ikke Initiativet glide fra sig, og i Stedet for at møde dette Fremstød defensivt satte de stærke Kræfter ind med Direktionen St. Georges— Nieuport, hvorved de haabede at kunne afskære General Grosettis Division. Efter en heftig Kamp med det franske Artilleri, der stod Vest for Nieuport, beskød det tyske Artilleri, der havde opnaaet fuldstændig Overlegenhed, 1. belgiske Divisions Stillinger ved St. Georges; Belgierne gik tilbage til Nieuport, mod hvilken By det tyske Fodfolk derefter rettede sit Angreb. Den franske Divison fortsatte ikke desto mindre Angrebet paa Westende. Længere mod Syd trængte Tyskerne med store Styrker frem over alle Overgangene over Yser mellem St. Georges og Tervaete. 2. belgiske Divisionf der var blevet afløst ved Nieuport den foregaaende Aften, maatte besætte Jernbanen mellem Nieuport og Dixmuiden, og kun med største Vanskelighed lykkedes det den at hindre Tyskerne i at sætte sig fast langs Banen. Dixmuiden blev angrebet fra Nord, Øst og Syd; men Marinebrigade og 5. belgiske Division hindrede 'ryskerne i at bemægtige sig Byen. Om Aftenen stod de allieredes Tropper saaledes i Linien Westende— Nieuport— Ramseapelle— Pervyse— Dixmuiden. Tyskerne holdt alle Yserovcrgangene mellem Nieuport og Dixmuiden offensivt besat.
Den 25. Oktober fortsattes Kampene under de samme Forhold som den 24. Belgierne var paa det rene med, at deres Stilling ved Ramscapelle og Pervyse vilde blive gennembrudt, hvis der ikke skete noget, der kunde sætte en Bom for Tyskernes Fremtrængen. Man havde endnu den Mulighed i Baghaanden at sætte Landet paa begge Sider af Yser mellem Nieuport og Dixmuiden under Vand. Naar man hidtil havde undladt at gøre dette, skyldtes det navnlig Hensynet til den af General Joffre planlagte Offensiv, ved hvilken Tyskerne fra Linien Lille— Nieuport skulde kastes tilbage gennem Belgien. Den 25. var det imidlertid klart, at de tyske Kræfter i Flandern var de franske saa overlegne, at der ikke kunde være Tale om at gennemføre en saadan O ffensiv; foreløbig maatte man være glad, om det blot kunde lykkes at hævde de Stillinger, man havde inde. Under disse Forhold besluttedes det at aabne for Sluserne ved Havet, saa at Vandet ved Flodtid kunde løbe tilbage gennem Yserkanalen, hvorved denne vilde gaa over sine Bredder. Ved Ebbe lukkedes Sluserne atter, saaledes at Vandet ikke kunde løbe i Havet. For at Oversvømmelsen hurtigt kunde blive effektiv, beskød Belgierne Dæmningerne langs Kanalen, saaledes at Vandet kunde strømme ud gennem Brescherne. Oversvømmelsen etableredes saa langsomt, at T y skerne de første Dage slet ikke opdagede Faren. Den 26. slog de 3 nye Broer over Yser og fortsatte Angrebet mod Stillingen ved Pervyse; men hverken paa denne Dag eller den 27. angreb de med særlig stor Energi. Betydelige franske Forstærkninger var imidlertid under Transport pr. Automobil til den saa liaardt truede Front, og dette i Forbindelse med Oversvømmelsen, der nu begyndte at mærkes, foranledigede Tyskerne til en voldsom Kratfanstrengelse den 28. Alt afhang af Resultatet af denne Dags Kamp; ventede de længere, vilde den overfor staaende Fjende blive saa stærk, at han med Udsigt til Held kunde forsøge paa at kaste dem tilbage i Oversvømmelsen, efterat Broerne over Yser var bortskyllede. Dagen den 28. kendetegnes derfor ved et voldsomt tysk Angreb over hele Linien fra Kysten til Dixmuiden. Kunde Tyskerne bemægtige sig Sluserne ved Ysers Udlob, kunde de udtømme Oversvømmelsen, men paa dette Sted lykkedes det dem kun at erobre Lombartzyde. Fra Nieuport til Dixmuiden blev alle Angreb afvist.
Den 29. fornyedes Angrebet med samme Kraft, medens Oversvømmelsen stadig steg i Ryggen paa de angribende Tropper og isolerede dem fra deres Forbindelser. Ved Ypres gik Tyskerne samtidig liaardt paa for at forlede en Del af de franske Reserver, der skulde bringe Forstærkning til Yserstillingen, til at gaa mod Ypres. Endelig lykkedes det Natten til den 30. Tyskerne at bryde igennem ved Ramscapelle. Pervyse holdt kun, fordi Admiral Ronarch sendte Forstærkning dertil fra Dixmuiden. Den 30. fortsattes den voldsomme Kamp foran Nieuport og langs hele Banen til Dixmuiden. Ramscapelle blev hen paa Eftermiddagen delvis tilbageerobret af Belgierne, der havde faaet franske Forstærkninger. Oversvømmelsen bredte sig stedse mere og nærmede sig i betænkelig Grad til Jernbanen, Øst for hvilken de tyske Tropper stod i Kamp. Ved Daggry den 31. Oktober aabnede det belgiske og franske Artilleri den kraftigst mulige Ild over hele Linien. Ramscapelle blev rømmet af Tyskerne, og nu gik de allierede Tropper frem til et stort Modangreb. Dette kunde Tyskerne ikke modstaa, og over hele Linien kastedes de tilbage i Oversvømmelsen, som de maatte gennemvåde under de allierede Troppers Forfølgningsild. Tabene var meget store, men en Del lykkedes det at redde sig over de permanente Broer ved St. Georges Øst for Schoore og ved Tervaete. Hermed var Krisen i Slaget ved Yser endt. I den følgende Tid blev denne Linie ikke alvorligt angrebet, medens Tyskerne samlede deres Kraft for at bryde igennem længere Syd paa ved Ypres.