Af Oberst Rolf Kall.
Ved de nys endte Manøvrer i Sønderjylland ønskede 1’ jydske Division en Øvelse tilrettelagt og ledet a f Chefen for 1’ Feltartilleriregiment, forat Artilleristers Synsmaade og Ønsker for en Gangs Skyld kunde træde i Forgrunden. Divisionens Ønske affødte den nedenfor omtalte Øvelse, idet jeg — bortset fra, at Øvelsen i det hele ikke maatte føre ind paa Stavnager og Varming Heder — stilledes frit med Hensyn til Sted, Styrker og Opgaver. Øvelsen, hvis Grundlag og Opgave]- uden foregaaende og udfyldende Rekognossering, lavedes i Jægersprislejr efter Kort i 1:160,000 (med Kurver), gik glat, et talende Vidnedsbyrd om, hvor fortrinlig t Kortet er. (De eneste Smaaindvendinger, man kan gøre imod vedkommende Kortblade, 4 og 9, er, at „Obekjær" kunde staves „Obbekjær", og at en, der ikke har været paa Egnen og derfor ikke kender Ribe Aas sælsomme Familieforhold, let overser „Gram Aa" og tror, at „Fladaa" gælder hele Aaen). — Styrkerne maatte delvis m alkeres eller supponeres. Hovedgrunden til, at Rammen ikke gjordes saa snæver, at det kunde undgaas, var Ønsket om te modvirke den Tilbøjelighed, man ikke sjældent sporer hos Artillerister, til at klistre Kanoner (og Forstillinger) for tæt sammen og til ved Valg a f Stilling ikke at tage passende Mellemrum mellem Batterierne og mellem Afdelingerne. Øvelsen fandt Sted den 23/9, begyndte paa nedennævnte Klokkeslet og afblæstes Kl. 3 Eftm., da Fodfolket var ved at komme i Bajonetkamp ved G j el saa. Ve jret var straalende.
Syds Grundlag.
Sydstyrken er i Fjendeland og skal ad Hovedlandevejen over Brede, Skjærbæk, Brøns imod Ribe for at gaa videre imod Nord eller Nordøst, eftersom Fjendens Hovedstyrke staar i den ene eller den anden Retning. Avantgardens Hovedstyrke naaer den 22/9 Eftm. Brøns, hvor den overnatter efter at have lagt Haand paa Overgangene over Rejsby Aa. En højre Sidedækning: 2’ Regiment, 1 Eskadron, 2’ A. A. m. m., alt under Ob/2, der fulgte Vejen Løgumkloster—A r riid, naaede til samme Tid Lindat Kro og gik i Bivuak i Lindet Skor. E fter Meldinger, som indløb, kort før Sydstyrken standsede for Natten, nærmede en fjendtlig Styrke af alle Vaaben sig Bramin in gr nordvest fra. Hverken i Holsted, Vej nip eller Gjørding eller paa Vejene herigennem var Fjender sete, og al Kørsel paa Jernbanen fra Vejen til Esbjerg syntes standset. Derimod naaede fjendtligt Rytteri, formentligt 1 Regiment, Hjerting nordøstfra kort efter Middag. En større Fodfolkskolonne fulgte efter i nogle kms Afstand, og flere M ilitærtog, deraf mindst 2 Batteritog, naaede Vejen i E f termiddagens Løb. Yderligere vil Rygtet vide, at tungt motortrukket A rtille ri har naaet Kolding. I og søndenfra1 Vamdrup ingen Fjender.
Opgave.
Ob/2’s Styrke staar den 23/9 ved Daggry o: Kl. 10 Form. i Stilling om Spandet, for at standse den fjendtlige Styrke, som er meldt nordøstpaa, hvis den skulde gaa frem mellem Nørkjær Enge og Star nager--Vurminglteder, der er ufremkommelig!!. Hovedstyrkens Rytteri sikrer Ob,/2s venstre Fløj vesten om Hederne, en mindre Styrke ved Toftlund— Stenderup hdjre Fløj søndenfor Engene mellem Tiset og Stenderup, der ogsaa er ufremnommelige. Rytterpatrouiller maa først overskride Gjelsaa Kl 9 Form. Flyveren maa først gaa op Ivl. 9,45 Form.
Oh 2's Styrke er:
2’ Regiment 1 Eskadron,
2’ A. A. (3 75 mm Batterier,
1 Felthaubitsbatteri),
1 Ingeniørkompagni,
1 > Ambulance m. m. 1 Flyvemaskine.
Afdelingerne m. fl. møder den 23/9 Kl. 8,30 Form, sønden for Arnum og Spandet; Tilmarchen maa ikke ses nordfra over Bakkerne om Spandet. Ob/'2 lader Ventestillingerne udvise. Saasnart Afdelingerne m. fl. er i Kampstilling, kan de hvile som i Krig.
Nords Grundlag.
Nords Hovedstyrke overnatter 22/9—23/9 i eget Land, med Avantgarden i og om Bramminge, Resten vest for Sneum A a og vil den 23/9 søge at hindre F jenden i at overskride Ribe Aa mellem Havet og Starnager—Varming Hede, som er ufremkommeligt Moseland. Ribe og nærmeste Omegn vogtes a f Landstorm, der hidtil med Held har afvist fjendtligt Rytteri (hovedsagelig større og mindre Patrouiller). En noget mindre Styrke a f alle Vaaben, „Røddingstyrken" under Ob/6, der tildels ad Jernbanen samledes ved Vejen og Vamdrup, bivuakerer Natten 22—23/9 ved Rødding. Fjendens Rytteri gik sønderpaa henad Aften. Fjendtlige Fodfolksposter stod den 22/9 om Aftenen i Linien Rejsby—H ø j nip. Fjendens Hovedstyrke følger efter Sigende Hovedlandevejen over Skjærbæk—Brøns. Fjendtligt Fodfolk med „noget" A rtille ri skal tidlig paa Eftermiddagen den 22/9 være marcheret nordpaa gennem Løgumkloster.
Opgave.
Ob/6’s Styrke trænger den 23/9 frem til Bakkerne ved Spandet og hemmer herfra med A rtille riild F jendens Angreb paa Ribe. 1 Nødsfald ofrer Styrken sig for at naa sit Maal, men Fodfolket støttes kra ftigt med Artilleri, før større Styrker skrider til Angreb. Rytteri, som i Nat (22—23/9) fra Bramminge gaar frem over Kalvsund sikrer Ob/6 mod Angreb vestenom Stavnager og Varming Hede, der er ufremkommeligt Moseland. Engene mellem Gjelstoft og Bevtoft Plantage er efter paalidelige Mænds samstemmende Vidnedsbyrd ufremkommelige for større Styrker. Overgangene er afbrudte. Broerne over Fladsaa og Gramsaa vogtes af Landstorm. Ob/6 modtager Befalingen til Frem rykning i Rødding den 23/9 2 Timer før Daggry (Kl. 10—2 = 8 Form.), alarmerer stille, sender snarest Rytteriet frem og følger med Hovedstyrken saaledes, at Fodfolkets fo rreste Led overskrider Linien Obbekjær—Terp (6 km S. 0. f. Rødding) Kl. 10 Form. Rytterpatrouiller maa overskride nævnte Linie Ivl. 9 Form., Rytteriets Hovedstyrke Kl. 9,30 Form. — Fly veren maa først sendes op Kl. 9,15 Form.
Ob 6 s Styrke er:
6’ Regiment,
7’ Regiment,
3’ Dragon Regiment,
1’ A. A. (75 mm Batterier), 8’ A. A. (75 mm Batterier), 10’ A. A. (15 cm Felthaubitsbatterier), 1 Ingeniørkompagni med Flydebromateriel, 1 Telegrafdetachement, 1 Flyvemaskine.
Afdelingerne m. fl. møder tæt søndenfor Rødding (østenfor Hovedlandevejen) den 23/9 Kl. 9, Rytteriet dog Kl. 8,30 Form. — Ob/6 udviser Ventestillingerne; godt Y-2 Times Hvil kan paaregnes.
Syd
satte 2 Batailloner i Stilling nordenom Spandet, fastholdt A i mim med 1 Konip. og holdt Resten af tredje Batl. i Reserve midt bag de to forreste. Artilleriet fik Stilling i Linien Spandet—Østermark. Rytteriet sendtes frem til Overgangene over Gjelsau (Hovedstyrken søndenfor E nderupskov med en Patrouille ved Stampeml).
Nord
sendte sit Rytteri - lidt Avantgarderytteri frem over Gram og gik i Ly af n Avantgarde (7’ Regmt., 1 Deling Rytteri, 8’ A. A. og 1 Ingeniørkomp.) over Brændstrup—Ballegctard—Fole imod Spandet, idet 10’ A. A. dog paatænktes fremdragen over Gram, fordi de andre Broer ikke kunde bære Haubitserne. Rytteriet skulde dels for at kunne lette Avantgardens Overgang over Gram Aa, dels for at sikre 10’ A. A., blive ved Grambi), indtil Avantgarden havde Bakkeryggen Skovland—Østermark inde, men skulde selvfølgelig opklare mod Vest og Syd. „ Avantgarden skulde følge Vejen fra Rødding over Brændstrup til ned imod Ballegaard og siden rykke springvis frem mod Bakkenr: ved Sp nidet, Retningspunkt: Spandet Ml. Hovedstyrken skulde følge i 1 km Frastand. Ob/6 var forrest i Hovedstyrken.
Da begge Partiers Fodfolk gerne skulde i Kast med Fjenden uden, at Dagsmarcherne blev overmande lange, og da et Par artilleristiske Lærdomme stilledes i klarest Lys, naar Syd ogsaa gik frem, udvidedes Grundlaget Kl. 11,45 Form. ved følgende Radiotelegram fra Sydkorpset til O b/2: Vore Flyvere sprængte i Morges en stor fjendtlig Kolonne søndenfor Bram mi nye. Vor Overgang over Ribe Aa synes viss, skønt alle Broerne er sprængte. Fjendtligt Rytteri, vistnok 1 Regmt. med 1 Batt., har sat sig fast ved O b b e 7:jær. E : i fjendtlig Fodfolksbrigade med stærkt A rtille ri bøjede Kl. 10,10 Form. fra Brændstrup a f mod Fole. E t fjendtligt Rytterregiment red Kl. 10,45 Form. ind i Gramby, en tung A rtille riafdeling nærmede sig Kl. 11 Form. Storskovens nordre Udkant.
Ob/2 tager Bakken Østermark—Storhind for at hindre, at fjendligt A rtille ri derfra tager Sydkorpset under Ild." Ob/6, hvis Avantgardeartilleri var i Stilling ved Ballegaard, fik snarest muligt efter følgende tilsvarende, af Flyvermeldinger m. m., sammendragne Meddelelse : „Store fjendtlige Styrker gaar bredt udviklede mod Ribe paa begge Sider a f Hovedlandevejen fra Skjærbæk. Paa Hovedlandevejen Løgumkloster—Arnum ses enkelte Trainkolonner. E t Par fjendtlige Batterier, deraf 1 Haubitsbatteri, stod Kl. 11 Form. i Stilling ved Spandet; et Par Komp. Fodfolk syntes at ligge i Spandet; en større Styrke formentlig et Par Batailloner havde indrettet Kampzone i godt 2 km’s Bredde mellem Mølby og Spandet, men syntes at rømme Stillingen og gaa Nord paa. Nord for Gjelsaa saas dog endnu intet fjendtligt." Meddelelsen kom Ob/6 i Hænde Kl. 12,15 i Fole. Avantgardeartilleriet stod da i Stilling ved Ballegaard, Avantgardens Fodfolk var ved at overskride Gram Aa.
Skønt klar over Faren gik Ob/2 rask frem med sit Fodfolk gennem Stenderup Piantage, medens A rtille riet fik Befaling til at blive i Stilling og støtte Frem rykningen. Det kom herved til livlig Kamp ved Gjelsaa. idet Ob/2’s Fodfolk tørnede imod Ob/6’s Avantgarde og Ob/6 over et Vadested hurtig kastede en Del a f 6’ Regiment i Ob/2’s højre Flanke.
Ved Gennemgangen, som den formaalstjenlige Maade. Partiførerne havde randet paa, i høj Grad lettede, udtalte jeg omtrent følgende, idet Vægten i Overensstemmelse med Øvelsens Øjemed lagdes paa Føringens store Træk og Artilleriets Færd eller Brug:
Syd.
Som Forsvarer maa Syd først og fremmest tænke paa Artilleriets Observationsstader, o : Bakkerne ved Spandet, altsaa retter han sin Fodfolksstilling derefter. Fjendens Fodfolk føres lettest frem fra Østermark—Storlund; hans lette A rtille ri kan ogsaa komme frem paa den Kant, men, har Fjenden tungt A rtilleri, maa det over Gram Aa ved Gram, om Broslagning skal undgaas. M ulig maa alt A rtille ri over ved Gram. Hvis Fjendens Hovedstyrke ogsaa gaar over dér, maa den siden foretage en vanskelig Flankemarche vest ud. Det er derfor rigtigt, at Ob/2 tager Stilling med Front mod Nord i et 1 km dybt Bælte mellem Vejen Stenshæle Kro—Mølby og Vejen Arnum—Spandet. Det tunge Batteri vilde jeg give Hovedskudretning mod Gram, som kan rækkes fra Fa armandshøj, med Biopgave i Retning af Fole, de 75 mm Batterier Stilling om Spandet med skrant Skud over Stensbæk Plantage og Skiftestillinger mellem Østermark (ved Spandet) og Spandet. Det tunge Batteri bør have Flyverhjælp. De 75 mm bør holdes udenfor Artillerikam p og rede til Spærreild i nøje Samvirke med 3’ og 18’ Ba tl.; Artilleriet skal vide, hvor Fodfolkets forreste Kamplinie er, og have aftalt Raket- og Lyssignaler. Stillingen ved Spandet er udstrakt. Ob/2 maa bøde herpaa ved at besætte visse Steder, krydse Ilden over Mellemrummene og holde en Reserve rede. Ob/2 maa opgive Artilleriets Hovedskudretning (Hovedlinier) og Skudopgaver, afkræve Artilleriet Ildplan og sørge for, at Fodfolkets og Artilleriets Ildplan under ét muliggør sammenhængende Ildvirkning paa de sandsynlige Angrebsomraader. Det Omraade, Artilleriet skal vaage over, er saa stort, at Ob/2 maa hjælpe Artilleriet med Udkig. Hvis Ob/2 har givet Artilleriføreren klar Befaling om Artilleriets Opgaver, kan og skal alt gaa glat uden, at Artilleriføreren klæber ved Ob/2; Artilleriføreren har fuldt saa godt Overblik som Ob/2. Fobindelseskommando er overflødigt, men Ob/2 maa, saafremt han ikke har Kommandostation lige ved Ac, have Telefon til Artilleriføreren, og en Artilleribefalingsmand maa være hos Ob/2 for at overbringe Befalinger. A t Rytteriet vogter Overgangene over Gjelsaa er ligetil. Bakkeryggen søndenfor Gram Aaa giver dog saa godt Overblik, at Rytteriets Hovedopgave ligger paa Bakken, ikke ved Overgangene, og at der for en Gangs Skyld var Grund til at fremskyde en Artilleripatrouille til 50 V. f. Østermark. Befalingen til at tage Østermark—Skovland giver Ob/2 haarde Kaar, men der er ingen U dve j: Befalingen maa udføres, og det haster. Fodfolket maa strax lige paa. Derimod vilde det være en Dødssynd at tage Artilleriet ud a f Stilling, før Fodfolket vinder Østermark—Storhuld: Mellemstillinger findes ikke. Artilleriføreren maa kort og godt have at vide, hvilken Linie Fodfolket gaar løs paa; det nyttede ikke, at han fulgte Ob/2 frem, før Bakken er taget; han maa indtil da blive og hjælpe efter bedste Skøn, og han kan hjælpe, hvis han har set langt ud, som en A r tillerifører skal, selvom hans Batterier nærmest kun paatænkes brugte i Nærkamp.
Nord
véd, indtil Fremrykningsbefalingen indldber, ikkm hvorhen han skal. Der kan altsaa, selvom Fjenden ved Lindet Kro kan gaa frem, ikke være Tale om at bringe Artilleriet i Stilling. Hvis det drejede sig om Stillingskrig, vilde Ob/6 maaske trække en Linie fra Rødding over Fole til Spandet og sige: „Det er min Fremrykningsaxe" og rykke lige frem. Under rørig K rig gaar det ikke; man ødelægger sine Tropper og kommer alligevel ikke rask frem. Man maa tage Hensyn til Vejene. Nords slagne Vej gaar over Grani, og den Vej maa det tunge A rtilleri, da det kun kan komme over Gram Aa ved Gram. men Frem rykning over Gram fører uden om Fjenden, dersom han bryder tidlig op og gaar lige imod Nord, og tvinger Røddingstyrken til en vanskelig Flankemarche vest ud fra Gram, hvis den kommer først til Gram Aa og vil udviklet til Kamp lige imod sit Maal, Spandet, udenom det aabne Land mellem Gram og Arnam, Over Fole kan Nord derimod gaa lige paa, og fra Fole bliver Stampeml.—Enderupskov selvgjort Axe. Fremrykningen maa ske springvis, men da Stillingen er uklar, bør man ikke befale alle Springene strar. Gør man det alligevel, skal man i alt Fald tilføje: „Fremrykningen fra 1’ Standsningslinie til 2’ o. s. v. sker først paa min Befaling". — A t Fremrykningen foregaar springvis maa ikke opfattes som, at 1’ Standsningslinie overhovedet ikke maa overskrides: i det mindste Patrouiller skal selvfølgelig fremsendes over Linien; ogsaa Overgangene forude kan der blive Tale om at lægge Haand paa. Da Posterne ved Fladsaa og Gram Aa ikke har ladet høre fra sig (Ob/6 har selvfølgelig Forbindelse med dem), og det haster, bør Ob/6 gaa ad Vejen til ned imod Ballegaard; særlig for Kommandostaben, Telegrafdetachementet og Hovedstyrken er det en umaadelig Lettelse. F ra Ballegaard maa Fodfolket udfoldet eller udviklet frem : Fjenden kan lure paa Bakken søndenfor Gram Aa.
Springene:
V Spring til Fole—Keldkjær Gaard. 2’ Spring til Bakkeryggen v. f. Østermark. 3’ Spring til Stenshæk Plantage („søndre Udkant" er her et tvivlsomt Begreb). 4’ Spring til Bakkerne ved Spandet, men som sagt: ikke befale det forud!
Ob/6 befalede ikke, at Fremrykningen skulde ske i en vis Bredde. Naar det gælder Angreb paa et givet Maal, maa Angrebsbredden befales; her bør Bredden under 1’ Spring ikke befales, da Fjenden maaske ikke gaar i samme Stribe, og man ikke maa løbe udenom ham. Om den kan befales før 2’ Spring, maa Tiden vise; føi1 sidste Spring skal den befales. E t af springvis Fremryknings Hovedøjemed er at faa Artilleriet til at holde Skjold over Fodfolket. Mer eller mindre A rtille ri skal derfor i Stilling, før større Fodfolksstyrker vover sig frem. Her maa Avantgardens Artilleri, 8’ A. A., i Stilling, t. E. v. f. Ballegaard, før 1’ Spring, eller rettere, saasnart Stilling dér synes sikret, men Troppeføreren maa snarest mulig tillige bringe 1’ A. A. i Stilling, t. E. ø. f. Keldkjær Gaard. for at f r igøre 8’ A. A., saa at den hurtig kan følge Avantgarden.
Baade 8’ og 1’ A. A. kan komme skjult i Stilling, 1’ A. A. gennem Lavningen vesten om Storskoven. 1’ A. A. bør ikke — som 8’ — tage Stilling oppe ved Ballegd.; den vinder r. 1 km Skudvidde ved at gaa til Keldkjær Gd. og drager her ikke saa let fjendtlig A r tilleriild hen paa Hovedstyrkens Fremrykningsbælte. 8’ A. A. skal echelonvis frem til Østermark og maa baade for sine egne Batteriers og for 1’ A. A .’s Skyld vælge Stilling dernede saaledes, at begge A fdelingerne kan komme i Stilling ved Østermark, uden at Batterier kører bag om beskudte Batterier. Saasnart Nord har Udsigt til at vinde Bakken s. f. Gram Aa, bør 10’ A. A. drages til og gaa i Stilling. Da Artilleriet staar langt bagude og hurtigt skal staa Side om Side med Avantgarden hinsides Gram Aa, er det yderst vigtigt, at 8’ A. A. og siden 1’ A. A. kan drages frem paa Signal fra Bakken søndenfor Gram Aa. Skal Befalingerne overbringes paa Hesteryg, sinkes Fremrykningen uheldssvangert. Forbindelse: Avantgardens Fører bør have Forbindelsekommando fra 8’ A. A., om ikke af anden Grund saa for at faa Befalinger til Artilleriet omsatte i klart Artillerisprog. Nemmest er her, at 8’ A. A .’s Chef følger Avantgardeføreren, indtil 8’ A. A. skal i Stilling, og da efterlader en O fficer med et Par Ryttere (Telefon) hos^ham. Om 1’ A. A .’s Chef skal følge Ob/6 eller ej, er en Skønssag, men en Befalingsmodtageraf Artilleriet bør i alt Fald følge Ob/6. 10’ A. A .’s Chef bør blive ved sin Afdeling, da den skal en særlig Vej. Overhovedet maa man huske, at Artilleriføreren, ligesom Artilleriet, ved at holde sig tilbage: er i større Sikkerhed, har bedre Tid til at gøre klar og optage Fo rbindelse og faar bedre Overblik. F ra Fole har 8’ A. A .’s Chef saa godt Overblik, at han ikke bør følge Avantgardeføreren, hvis sidstnævnte gaar tidlig frem, men 8’ A. A .’s Chef med Følge skal frem til Bakken ved Østermark, naar der skal rekognosceres til Stillingsskifte fremad, og melder sig dér til Ob/6.
Ogsaa for 8’ A. A .’s Chefs og hans Hjælperes (Underføreres) Vedkommende er Signal til at komme frem en stor Fordel. Man maa jo bl. a. huske, at Rekognoscering under springvis Frem rykning ogsaa sinkes af den Omstændighed, at Batterierne ikke uden videre kan fremsende Rekognosceringskommandoer, da Ilden skal kunne aabnes, hvad Øjeblik det skal være, og Befalingsmændene i Almindelighed, Bc i Særdeleshed, er optagne af Skydeforberedelser og Udkigstjeneste. Ved Valg a f Stilling, naar Avantgarden har fast Fod sønden for Gram Aa, staar A c’erne overfor Spørgsmaalet: Randstilling oppe bag Bakkeryggen eller Stilling t. E. 500—600 nr bagude? — Randstilling knytter Bc og Skytset nemt sammen, men tager længere Tid at naa og kan røbe Batterierne; den kan ogsaa volde Kvaler med mindste Skudafstand, hvis man skyer aaben Skydning fra Bakkeryggen paa Nærmaal, og Nærmaal kan A rtillerie t efter Meddelelsen, Ob/6 modtog Kl. 12,15 Eftm., komme i Kast med. Stilling bagude naas hlrtigere og nemmere og volder, naar den som her ikke ligger kilometervidt borte, ingen Kvaler med Skudafstandene, men kræver Telefonforbindelse, saa at Batteriets Virksomhed hænger i en Traad; den kan ogsaa have andre Ulemper, hvorfor man ikke uden videre som Grundsætning kan og bør vrage Randstillinger og aaben Skydning*). — Førerne maa huske, at den mindste Skudafstand, som maales paa Ildlinien, svarer til Nedslag i Mundingshøjde, saa at Skud under mindste Rejsning fra Bakkestillinger maaske først lander ikke faa 100 m længere ude, end den maalte og opgivne Skudafstand lyder paa. Fo r at Nordstyrken ikke skal falde fra hinanden, maa Rytteriet ikke gaa frem over Bakken s. f. Gram, før Avantgarden naar Gram Aa. Rytteriets Hovedopgave bliver indtil da at sikre 10’ A. A .’s Overgang ved Gram uden at glemme at opklare imod Syd og Vest fra Grambu. 10’ A. A. bør, saasnart Fremrykningen er sikret, gaa ind i Storskoven for at kunne komme hurtig i Stilling, naar Avantgarden er over Gram Aa. Naar Avantgarden, maaske hjulpen a f Rytteriet, har Bakken s. f. Gram Aa, og Artilleriet er i Stilling dér, maa Avantgardeforholdet høre op. Hvad enten Fjenden er i Stilling ved Spandet—Arnum eller ej, maa Ob/6 tage Ledelsen fast i sin Haand :Fodfolket maa have Befaling, saa at det kan gaa lige imod de attraaede Stillinger, og Artilleriet maa inddeles i Kontrebatterier og Støttebatterier, der hver for sig faar klare Opgaver. Da 8’ A. A. allerede har Forbindelse med Fodfolket, er det rimeligt at gøre den til Støttebatterier og tage 1’ A. A. og 10’ A. A. til Kontrebatterier. A rtilleriet maa ledes efter fælles Plan, hvilket dog her ikke nødvendigt kræver, at en A c bliver Artillerikommandør: A fdelinger, der staar Side om Side og har nem Forbindelse, kan handle i Samklang paa egen Ilaand.
Ledsagebatterier udskilles først, naar Opgaver lig ger for. Fordelen ved ikke at udskille Ledsagebatterier er, at Ob/6 véd, hvor Batterierne er og kan raade over Artilleriet overfor uventede Hændelser A t udskille Ledsagebatterier i Utide giver ogsaa vedkommende Fodfolksfører unyttige Kvaler og udsætter Artilleriet for enten at blive trukket saa langt frem, at det ses, eller for at staa uvirksomt paa en Tid, hvor man havde Brug for hver eneste Kanon. Med Hensyn til Ledsagebatterier maa man være klar over, at Batteriet kun er styrende Enhed: Ka nonerne bruges enkeltvis og paa kort Hold. Fordelen herved ses af, a t :
Meddelelsen af Kl. 12,15 Eftm . sagde Ob/6, at Tiden var kostbar, men tjente samtidig til at indskærpe, at Fremrykningen ikke uden Fare kan fremskyndes i aabent L a n d : man maa have Artilleriet med, og noget maa staa rede til Skud, medens andet iler videre, — og til at henlede Opmærksomheden paa, at Ob/6, hvis han ikke naaer Spandet, maa trøste sig med, at særlig hans tunge A rtille ri i Nødsfald kan lægge Ild over Fjender søndenfor Ribe fra Bakken ved Storlund—Østermark.
Af, hvad ellers hændte, skal kun nævnes, at Telegrafdetachementer staar overfor lignende Kvaler som Artilleriet, naar de skal knytte Avantgarden og andre Led forude til Førere bagude: de skal hurtigt frem, og de skulde uset frem, men Landet ligger tit saaledes, at Vognene ikke kan komme uset frem. Kører de alligevel frem, faar Ingeniørerne maaske Skænd, fordi Vognene ses, og paar Telefonpatrouillerne, faar Ingeniørerne maaske paa Hovedet, fordi de er for langsomme.
