Jagere i Forsvaret

(Efter et Foredrag i Krigsvidenskabeligt Selskab).

I Aarene før Krigen diskuterede saavel sagkyndige som usagkyndige Verden over, hvilke Muligheder Luftvaabnets Jagere vilde have i en kommende K rig . Det var almindeligt at møde den Opfattelce, at med den betydelige tekniske U dvikling, som Bombefartøjerne gennemgik, vilde Jageren i Forsvaret være henvist til en Tilskuers Rolle, naar Bombefartøjerne strøg frem over Himmelhvælvet og kastede deres dødbringende Last. Det virkede ikke overbevisende at frem ­ hæve her overfor, at Jagerne paa deres Side havde en ligesaa god Mulighed fo r gennem teknisk Udvikling at bibeholde det Forspring i Flyveegenskaber, som vilde være nødvendigt fo r taktisk at gøre dem til Bombefartøjernes farligste Fjende. V i kender ogsaa Diskussionerne herhjemme over dette Emne. Man diskuterede Jagerne og i samme Forbindelse Luftværnsartilleriet, og ofte stillede man de 2 Forsvarselementer op mod hinanden og forsøgte at bevise, at det ene var vigtigere end det andet. Vel ikke mindst for Luftvaabnet ligger en Del a f den tekniske og taktiske U dvikling endnu saa kort Tid efter Krigsophør uopklaret og tildækket, men saa meget a f L u ftkrigen er dog almindelig kendt, at det maa være tilstræ kkelig t til, at enhver kan indse, at et Forsvar over for Luftangreb er uhjælpeligt kompromiteret, hvad enten det mangler Jagere eller Luftvæ rnsartilleri.

I det efterfølgende skal jeg i Hovedsagen kun beskæftige mig med Jagernes Opgaver i Forsvaret a f et Omraade eller et eller flere Objekter og forsøge at fremdrage visse P rin cip ­ per fo r deres taktiske Anvendelse.

Størrelsen a f et Omraade, som kan forsvares med en given Jagerstyrke, vil altid være afhængig a f den Forsvarstaktik, der anvendes. Man kan skelne mellem 3 Anvendelsesform er:

a. Beredskab paa Jord,

b. Beredskab i Luften og

c. Patrouillering.

Beredskab paa Jord betyder, at alle Jagere er opstillet under en eller anden Beredskabsgrad paa Jord. Beredskabsgraden fo r Enhederne vil være afhængig a f Situationen, det kan saaledes i kritiske Situationer være nødvendigt at skære Besætningernes Hviletid, Klargøring a f Fartøjerne efter udfø rt Flyvning og det almindelige Eftersyn a f hele M ateriellet ned til et Minimum . Denne Form fo r Anvendelse a f Jagerne er den mest økonomiske, saavel hvad angaar Personel som Materiel, idet Ja ­ gerne først sættes ind, naar de fjendtlige Flyvere er observeret. Men det kræver en stærkt udbygget og sikkert virkende Luftmeldetjeneste, der er i Stand til at observere og lade Melding indgaa om fjendtlige Flyvere saa betids, at Jagerne i Forsvaret kan beordres paa Vingerne og møde Fjenden, inden denne trænger gennem Jagerforsvaret. Med de H astigheder, Lu ftfartø jerne har i Dag, er det et stort K rav at stille til Luftmeldetjenesten, fo r det betyder, at Fjenden skal observeres paa meget betydelig Afstand. Ved Hjælp a f Radar-Stationer, kombineret med den almindelig kendte Luftm eldetjeneste, kan dette im idlertid opnaas i de fleste Tilfælde. Beredskab i Lu ften skal forstaas saaledes, at der til Stadighed holdes en Jagerstyrke paa Vingerne over eller i Nærheden a f den eller de Lokaliteter, der skal forsvares. Naar Melding indgaar om fjendtlige Flyvere, der nærmer sig, søger den flyvende Beredskabsstyrke frem fo r at faa Kontakt med og gaa til Angreb paa Fjenden, inden han naar frem og kan udføre selve Angrebet. Dette at skulle holde en Jagerstyrke med en vis Slagkraft paa Vingerne til Stadighed er meget uøkonomisk og opslidende fo r Personel og Materiel frem for at kunne holde Jagerne i Beredskab paa Jord. Ved en Sammenligning viser det sig, at man kan regne med at skulle anvende 3— 4 Gange saa stor en Jagerstyrke. Man vil da ogsaa kun anvende denne Form , naar man ikke er i Stand til at etablere en fuldstændig Luftmeldetjeneste, f. Eks. hvis man ikke kan give den en saadan Dybde, som er nødvendig for at kunne anvende Jagerne i Beredskab paa Jord. Men selvom Luftmeldetjenesten geografisk set er presset stærkt sammen om Jagerforsvaret, eller »Maskerne« er fo r vide, saa fjendtlige Flyvere har Chancer fo r at slippe uobserveret igennem, skal den absolut opretholdes, da den vil være en uvurderlig Hjælp under hele Forsvarets Forløb. Patrouillering vil man kun anvende, naar en Luftmeldetjeneste helt mangler og ikke lader sig etablere. Man kan da lade Jagerpatrouiller udføre Luftmeldetjeneste ved stadig A fsøgning a f det Luftomraade, hvorigennem man venter, at fjendtlige Flyvere vil nærme sig. Omraadet inddeles i passende A fsnit til Patrouillerne, og træ ffes Fjenden, melder de og gaar til Angreb. Metoden er meget kostbar med Hensyn til Brugen a f Lu ftfa rtø je r og vil derfor kun blive anvendt under særlige Forhold. Det gælder saaledes, naar Luftherredømme kræves i et ikke fo r udstrakt Lu ftrum i en begrænset Tid, f. Eks. ved Ind- og Udladninger i Havne eller paa Jernbaner, ved Opmarcher, Transporter o. s. v.

Ydeevne og Begrænsning.

Men hvad enten der nu er Tale om at anvende Jagere i Forsvaret efter den ene eller den anden taktiske Form , saa er det en Forudsæ tning fo r en rig tig og fuld Udnyttelse a f dem, at man har et nøje Kendskab til saavel deres Ydeevne som deres Begrænsning. Anvendt paa rette Maade kan selv en relativ lille Jagerstyrke forventes at faa en overordentlig stor Indflydelse paa Luftforsvaret. Det lader sig ikke gøre at opstille nøjagtige Regler fo r Jagernes Anvendelse i Forsvaret, der maa finde en vis T illempning Sted. De fjendtlige Luftangreb vil almindeligvis være meget varierende baade i deres taktiske Udførelse og ved den Pludselighed, hvormed hele Karakteren a f Offensiven kan forandres. Over fo r saadanne Æ ndringer i den fjendtlige Lu fto ffen siv maa Forsvarets Jagere kunne svare hurtigt, men dette kræver, at Jagerkommandoen til Stadighed studerer og overvejer, hvilke Muligheder Fjenden har, saaledes at de Dispositioner, der træ ffes a f Kommandoen med Hensyn til Anvendelsesmetoder og Taktik, kommer rettidig — i Rytm e med Fjendens.

Til dette Øjemed tjener Jagernes karakteristiske Sider. Jeg skal nævne et Pa r a f de mest fremtrædende. De er mere smidige i Anvendelsen end noget andet Forsvarsmiddel i K ra ft a f deres store taktiske Bevægelighed. Dette kan udnyttes, naar andre Form er fo r Forsvar er ude a f Stand til at yde den ønskede Grad a f Beskyttelse. Fjenden vil være i Stand til at stedfæste Luftvæ rnsskytset og Ballonspæ rringer og vil naturligvis søge at undgaa Skytset eller være forberedt paa kun at udsætte sig fo r dets Virkning i korte Tidsperioder, og han vil være i Stand til at passere over eller til Siden fo r Ballonspærringen. Jagerne vil derimod være en stadig Trusel, og den angribende Fjende kan forvente, at de dukker op og gaar til Angreb paa et h vilket som helst Tidspunkt inden fo r deres Virkeomraade. Dette, at Jagerne indebærer en Trusel om virkelig Kamp, vil atter øve en større moralsk Virkning paa Fjenden end Truslen fra de andre Elementer i Forsvaret, og han er ude a f Stand til at afgøre Størrelsen a f den Jagerstyrke, der vil blive sat ind imod ham. K rigen har vist, at Angriberen ret sjældent kan undgaa Forsvarets Jagere, i hvert Fald naar det drejer sig om større Angreb, og han maa derfor være forberedt paa en Kamp mod dem og under Betingelser, hvor Jagerne har Initiativet. Men ogsaa Jagerne har deres Begrænsning. Deres Smidighed er saaledes begrænset a f Rækkevidden, og deres rettidige Tilstedeværelse a f Flyvepladsernes Beliggenhed og a f Hjælpemidlerne paa disse Pladser. Selv efter at man under K rigen har faaet udviklet særlige Natjagere, som kan operere i Mørke og under ret daarlige Vejrforhold i snæver Tilkn y tning til Radar-Stationer, saa er dog Jageroperationer under saadanne Forhold begrænset sammenlignet med Dagoperationer.

Hvorledes vil Fjenden angribe?

For Fjenden gælder det om at gennemføre sine Angreb paa den billigste Maade med Opnaaelse a f størst m ulig V irk ­ ning. Han vil derfor forsøge at nærme sig fra Retninger, hvor Forsvarets Jagere faar mindst m ulig Chance fo r at gribe ind. Det viste sig under Krigen, at mindre lette Styrker paa op til 15— 18 Lu ftfa rtø je r ofte opnaaede at gennemføre Bombeangreb overraskende, saaledes at Forsvarets Jagere ikke naaede at faa Kontakt med Angriberne. De store Angreb med tunge Bombefartøjer undgik derimod næsten aldrig at blive observeret a f Forsvarets Luftmeldetjeneste. Angrebene, der maa paaregnes at være dækket a f Ledsagejagere, kan forme sig saaledes:

Om Dagen:

a. Koordinært Angreb, der gaar ud paa at lade adskillige Form ationer ankomme sam tidig i det Luftrum , der beherskes a f Forsvarets Jagere. Idéen er at undgaa, at de enkelte og mindre Form ationer skal blive udsat fo r overvældende Angreb, efterhaanden de ankommer, endvidere at opnaa en vis Overraskelse og fremkalde den største moralske Virkning. De angribende faar endelig de bedste Betingelser fo r gensidig Ildstøtte.

Forsvarets Jagere, der gennem Luftmeldetjenesten har gode Muligheder fo r at faa rettidig M elding om saa betydelige Styrkers Nærmen, maa regne med, saafrem t Fjenden stadig holder Styrkerne samlet mod fælles Maal, at skulle engagere de fjendtlige Ledsagejagere med de fo r contra Jagerkamp bedst egnede og med Resten a f sine raadige Jagerstyrker at sætte ind mod Bombeformationerne og forsøge at splitte og ødelægge dem.

b. Samtidig Angreb mod flere Maal, der tilsigter at bringe Fo rvirrin g og Spredning i Jagerforsvaret, Angriberne vil ofte gaa samlet ind over det fjendtlige Landomraade med Kurs afvigende fra den, der vilde føre dem mod de valgte Maal. Over et forud fastsat Sted skiller Styrkerne sig ud fra hinanden og sætter Kurs paa Bombemaalene.

Fo r Forsvarets Jagere vil det være gunstigt, om de ved den første M elding om den samlede, angribende Styrke nøjes med at søge Føling med Fjenden ved Hjælp a f en mindre Styrke, og naar hans Hensigt ligger klar, at koncentrere mod den efter Forholdene farligste Del. Der kan indvendes herimod, at Forsvars jagerne spilder Tiden og risikerer at komme fo r sent til at angribe Fjenden, inden han naar frem til Maalene og faar kastet sine Bomber, og medens han i sin Hastighed og Manøvre er besværet a f den tunge Bombelast. Dette er rigtigt, saafrem t han ingen Jagerbeskyttelse har, men har han det, hvilket vil være almindeligt, da maa denne Jagerdækning enten følge Hovedangrebet eller opdeles til de udskilte Styrker, og dermed opstaar Chancen fo r Forsvarsjagerne til ved Koncentration a f alle Kræ fter at skaffe sig solid Overvægt mod en a f G rupperne og ødelægge den. Saaledes kan store Dagangreb forme sig, men der findes naturligvis mange Muligheder fo r at variere yderligere fo r at vildlede Forsvarets Jagere, og kun stor E rfa rin g og Kom ­ binationsevne i Jagerkommandoen kan bringe Angribernes Planer til at strande.

Om Natten er Forholdene ganske anderledes. H er bliver ikke Tale om Lu ftslag mellem store Formationer. Enkeltflyvende eller meget smaa Patrouiller a f Natjagere opererer paa de fjendtlige Til- og Fraflyvningslinier. Natlige Bombeangreb maa siges at være mere skematiske i deres Anlæg end Dagangrebene. Bombefartøjerne flyver stærkt dybdeformeret paa nøje fastsatte Kurser og Højder og kaster deres Bombelast paa et paa Sekunder fastsat Tidspunkt, og man søger at trænge Angrebet sammen i Tid, dels fo r at forhøje den moralske Virkning, dels fo r at give Natjagerne den mindst mulige Tid til at finde og operere paa Til- og Fraflvvningsruterne. Da større Bombeangreb om Natten kræver ganske gode Vejrforhold med klart Vejr, faar Natjagerne herved gode Chancer fo r indbringende Jagt. Det viste sig da ogsaa, at N a tjagerne, efter at særlige Typer var blevet udviklet og udstyret med særlige Instrumentel', og Flyverne havde opnaaet en vis Rutine, blev en alvorlig Trusel fo r natangibende Bombefartøj er. Placeringen af Forsvarets Jagere er et vderst vigtigt Spørgsmaal ved Etableringen a f Luftforsvaret. Drejer det sig om Forsvar a f et større Omraade, vil man placere Jagerne paa Flyvepladser over en bred Front, muligvis i flere Linier, saafremt de geografiske Forhold tillader en Dybdeanbringelse a f den A rt, og saaledes at de vil være i Stand til at møde de fjendtlige Lu ftstyrker, inden disse naar frem til de sandsynlige Maal inden fo r Omraadet. Ved et lokalt betonet Forsvar vil man opstille Jagerne paa Flyvepladser snævert beliggende om Objektet eller Objekterne. Man maa regne med, at Fjenden vil vælge den Kurs til Maalet, der giver kortest Ophold i Tid inden fo r Luftmeldetjenesten, idet en hvilken som helst anden Kurs vil give Fo rsvareren en Fordel i Form a f mere Tid til at sende sine Ja ­ gere paa Vingerne med det Resultat, at Fjenden vil blive mødt tidligere, end det ellers vilde være Tilfældet. Beliggenheden a f den Linie, hvor Fjenden kan blive mødt, regnet fra en a f Forsvarts Flyvepladser, vil variere med Hastigheden øf de fjendtlige Lu ftfa rtø je r og Afstanden til Luftmeldetjenestens yderste Grænse.

Modstandslinien vil jeg kalde den yderste Linie, regnet fra Jagernes Flyveplads, paa hvilken Fjenden kan mødes under givne Forhold og givne Dispositioner over Jagerne. Afstanden til Mødestedet med Fjenden vil staa i omvendt Forhold til Højden, Fjenden nærmer sig i, og som Følge deraf vil Modstandslinien fjerne sig fra Flyvepladsen, naar Fjendens Højde aftager. A f praktiske Hensyn fastlægges en Modstandslinie der, hvor et Jagerforsvar kan sættes ind imod fjendtlige Angreb fø rt ind i den største Højde, hvorfra F jen ­ den kan paaregnes at levere et virkningsfuldt Angreb. Beregningen a f saadanne Modstandslinier bør anvendes a f Jagerchefen ved Planlæggelsen a f det almindelige Forsvar og være bestemmende fo r Jagernes O pstilling og Anvendelsesformer.

Modstandsliniens Beliggenhed vil angive Grænserne foldet almindelige Jagerforsvar. Fo r Objekter der ligger paa Modstandslinien, vil Jagerne normalt ikke kunne naa at gribe ind, førend Fjenden har foretaget sit Angreb og kastet Bomberne. Afstanden fra Modstandslinien skulde derfor fo r et Objekt bestemme Graden a f det Jagerforsvar, der kan ydes, men det betyder naturligvis ikke, at Objekter, der ligger i betydelig A fstand inden fo r Modstandslinien, ikke vil kunne angribes a f Fjenden. Ved natlige Angreb og ved Flyvning gennem Skyer eller i meget usigtbart V e jr vil de fjendtlige Flyvere ofte kunne undgaa Forsvarets Jagere helt eller delvis. Modstandslinier i et alm indeligt Forsvar bør lægges saaledes, at Maksimum a f Jagerforsvar kan ydes de vigtigste Objekter. Hosstaaende Fig u r viser skematisk, hvorledes en Modstandslinies Beliggenhed kan bestemmes fo r en Jagerflyveplads, naar Angrebshøjde og Fartøjernes Hastigheder er givet. Der er fo r Bombefartøjerne regnet med en Hastighed paa 540 km/Timen og fo r Jagerne 660 km/Timen. Angrebshøjden er sat til 6000 m. E fte r at Bombefartøjerne er observeret, regnes der her med, at der forløber 2 M in ., inden Meldingen naar igennem, og Jagerne modtager O rdre (1’ Periode). I anden Periode, 5 M in ., gør Jagerne k lar og gaar paa V ingerne. I 3’ Periode, 5 M in ., stiger Jagerne til Fjendens Højde, 6000 m, og Bombe-

fartøjerne fortsætter deres F a r t mod Maalet. I 4’ og sidste Periode, 4•/•> M in ., nærmer de to S tyrker sig hinanden og mødes paa Modstandslinien. I det givne T ilfæ lde har Jagerne efter at være naaet op i Fjendens Højde en M a rg in paa 31/2 M in u t, før de er inde paa L ive t a f ham, hvilket ikke er meget, naar de skal g ru p ­ peres og indtage Angrebsstilling . A fstanden fra Jagerstationen til Luftmeldetjenestens yderste Observationsgrænse er 208 km, og a f disse tilbagelægger Bombefartøjerne 140 km fra det Ø jeb lik, de observeres, og til Forsvarets Jagere kan gribe ind. Det er store A fstande og kan give An ledn ing til nogen Bekym ring , hvor Ta len er om Fo rsva r a f Landsdele a f ringe geografisk Udstræ kn ing eller Kystom raader o. 1., som g iver liden M u lighed fo r en Dybdegruppering a f Luftmeldetjenestens Organer. Im id lertid kan man i D ag ved H jæ lp a f Radar-Stationer holde et L u f t ­ rum under Observation paa saa betydelige Afstande , at et Jagerforsvar efter den taktiske Anvendelsesform »Beredskab paa Jord kan anvendes de fleste Steder. Vender vi tilbage til det omtalte Eksempel, ser vi, at Jagerstationen ligger indvend ig i Forhold til Modstandslinien, og det ligger nær at undersøge, om man ved at anbringe Jagerstationen længere fremme vil kunne opnaa at møde Fjenden tidligere, idet det forudsættes, at Fjenden observeres paa samme Sted som før. V i vil da eksempelvis gaa ud fra, at Jagerstationen nu er beliggende paa det Sted, hvor de fjendtlige Bom befartøjer passerer 7 M inutter efter, at de observeres. Paa det Tidspunkt er Jagerne netop lettet fra Flyvepladsen, og de tager Højde paa, idet de følger efter F jen ­ den. E fte r 5 Minutters F irløb er de i Fjendens Højde og er naaet 30 km frem — under den voldsomme Stigning har deres horisontale Hastighed kun været 300 km/Timen. F jen ­ den er paa samme Tid naaet 45 km frem og ligger nu 15 km foran Jagerne paa Vej med Maalet. Fo r hvert M inu t vinder Jagerne 2 km ind paa Fjenden og indhenter ham efter 7 lA Minut, men i den Tid har han tilbagelagt ca. 67 km, saaledes at Modstandslinien nu ligger 175 km mod de tidligere 140 km fra det Sted, hvor Luftm eldetj enesten først observerede Bombefartøjerne. Eksemplet viser, at det tager længere Tid fo r Jagerne at faa Føling med Fjenden, saafrem t han passerer Jagerne, inden disse er naaet op i Fjendens Højde. Britterne er Verdens mest fremragende Jagernation. U nder K rigen ydede deres Jagere i Forsvaret en saa straalende Indsats, at det vil staa som klassisk Eksempel fo r Eftertiden. Mest kendt og vel ogsaa mest fremtrædende staar i saa Henseende de britiske Jageres Sejr i Slaget om England. Der har i England altid været større T iltro til Jagernes Muligheder i Forsvaret end i de fleste andre Lande. Man indsaa ret hurtigt efter forrige Verdenskrig Nødvendigheden a f at have et paa Lu ftfa rtø je r stærkt bygget Lu ftforsvar. I 1923 vedtoges et Program , efter hvilket der skulde opstilies ialt 52 E skadriller til Hjemmeforsvar, og det hed: »...to be completed with as little delay as possible«. Nogen Forsinkelse blev der dog, saaledes blev der i 1932— 1934 ikke oprettet een eneste ny Eskadrille paa Grund a f britiske Repræsentanters Forsikringer i Genève, at Luftbombardement kun kunde tænkes at blive anvendt paa oversøiske Steder, ikke i England. I 1935 vedtoges et nyt Program , hvorefter R. A. F. skulde bringes op paa en Total-Styrke paa ca. 2500 L u ftfa rtøjer i 1’ Linie, heraf 1750 form eret i 124 E skadriller til Hjemmeforsvaret. Neville Chamberlain erklærede ved denne Lejlighed, hvor sam tidig Anlæg a f forskellige nye Fabrikker og Forøgelse a f Flyvepladsernes Antal blev vedtaget, at man var gaaet ind fo r det hid til største Forsvarsprogram i England. Det A a r naaede man op paa 1542 Lu ftfa rtø je r i Eskadriller, og det er at antage, at ved Krigsudbrudet i 1939 var de 124 E skadriller naaet.

Disse Eskadriller var im idlertid fordelt paa det britiske Home Commands, der bestod a f Bomber Gommand, Figh ter Command, Coastal Command og Arm y Co-operation Command, hvilket betød, at kun omkring i/s var Jagerenheder. Nogen Forøgelse bragte Vinteren 1939— 40, idet Frem stillingen a f Flyvem ateriel stadig var i Stigning, men det er ikke nok at frem stille Lu ftfartø jerne, der skal ogsaa Besætninger til fo r at danne nye Enheder, og Uddannelsen a f Flyvere tager fo rholdsvis lang Tid. I Sommeren 1940, da Gøring sendte sine Form ationer over Kanalen, kan man regne med, at det b ritiske Lu ftforsvar raadede over ca. 45 Jagereskadriller å 12 Ja ­ gere + 6 i Reserve. Organisationen a f Lu ftforsvaret var bygget op paa E r fa ­ ringer fra praktiske Øvelser, og det stod klart, at den højeste Ydelse kun kunde naas, naar alle Forsvarets Elementer var indordnede under fælles Kommando. 1 Overensstemmelse hermed var alt, saavel aktivt som passivt Lu ftforsvar, samlet under Kommando a f Chefen fo r Figh ter Command. Landet var inddelt i A fsn it og disse igen i 2 eller flere Underafsnit. Ved Hjælp a f Luftmeldetjenesten kunde man i Kommandorummene ved Figh ter Commands Hovedkvarter, A fsn it og Underafsnit følge saavel fjendtlige som egne Enheders Bevægelser i Luften. Forsvarets Jagere dækkede i deres O pstilling hele England med Tyngden paa den sydlige og midterste Del. Da T yskerne stødte frem mod Kanalkysten, kom de britiske Fo rsvarsjagere første Gang i større S til i Kamp med Lu ftw affe.. Arméerne, der var trængt sammen ved Dunkerque, regnede Tyskerne med som et sikkert Bytte, da Lu ftw a ffe havde H erredømmet i Lu ften — men de regnede fe jl. Dunkerque laa inden fo r de britiske Forsvars jageres Rækkevidde, ganske vist kunde de med deres sparsomme Brændstofsbeholdninger kun virke over Dunkerque-Omraadet i ca. 20 Min., men ved Indsættelse a f raadige Enheder kunde Briterne til Stadighed holde en slagkraftig Styrke i dette Luftrum . De britiske Jagere viste sig straks at være de tyske overlegne og tilføjede dem gennem haai'de Kampe meget betydelige Tab. E fte r britisk Opgivelse mistede Tyskerne 600 Lu ftfa rtø je r mod egne 130. Der er ingen Tvivl om, at denne første store britiske Lu ftse jr havde den største Andel i, at det lykkedes at evakuere ca. 90 % a f de Styrker, der var indesluttede paa Kysterne ved Dunkerque. Der gik kun kort Tid, førend Jagerne i det britiske L u ftforsvar paany kom i Ilden og tilmed i et Om fang langt større end ved Dunkerque. E fte r Frankrigs Fald tøvede Tyskerne med at gaa til Angreb paa Storbritanien, hvad enten det nu var a f Forbløffelse over den nys opnaaede Sejr eller a f Respekt fo r den britiske Flaade — de klæbede til Kontinentet og bestemte sig endelig til at overdrage Lu ftw a ffe det ærefulde Hverv at knække det britiske Forsvar og aabne Vejen fo r de tyske Invasionsstyrker. Rigsm arskal Gøring tog selv Kommandoen og oprettede sit Hovedkvarter i Frankrig . Han kendte sikkert An tallet a f Jagerenheder i det britiske Lu ftforsvar og havde nogenlunde Rede paa Størrelsen a f det britiske Lu ftvæ rnsartilleri. Han bestemte sig fo r en hurtig Afgørelse ved hensynsløs Indsættelse.

I Londonomraadet, der var Genstand fo r de haardeste Angreb, var Jager forsvaret i Hovedsagen skudt frem , dels til Kystomraadet mod Syd, Sydøst og Øst, dels til en A fstand a f 25— 30 km fra London. Den 8 August begyndte Lu ftw a ffe sine Storangreb. Tætte Bombeformationer, med Jagerdækning flyvende i 1500— 3000’s større Højde og i nogenlunde samme Antal som Bombefartøjerne, rettede Angreb fortrin svis mod Søfarten og Jagernes Flyvepladser. De britiske Jagere, der kvantitativt var meget underlegne, splittede Gang paa Gang de tyske Bombeog Jagerform ationer og tilføjede dem Tab, der beløb sig til ca. 15 c/( mod egne 2 % i denne Periode. Tyskerne skiftede nu Taktik, idet Jagerdækningen flø j med sin Hovedstyrke over Bombeformationerne og med mindre Styrker paa begge Flanker samt imellem Bombegrupperne. Foruden mod Jagernes Flyvepladser rettedes nu Angreb mod Industrimaal. Forsvarets Jagere synes ogsaa at have foretaget en Æ ndring i den taktiske Opstilling, idet Enheder fra de bageste Linie r flyttedes frem til Kystomraadet. Tyskernes nye Taktik fik ingen større Indflydelse paa deres Tab, der ligger omkring 15 %. Lu ftw a ffe forsøgte herefter at bane sig Vej ved i betydelig Grad at øge Jagerdækningen, saaledes at denne efterhaanden steg til i An tal at være 4 Gange saa stor som Bombefartøjerne. Endvidere forsøgte Lu ftw a ffe ved at sende store Jagerstyrker ind over Sydengland at opfange og tage K raften a f det britiske Jagerforsvar fo r derefter at sende Bombeformationer frem med særlig Jagerdækning. De tyske Tab blev dog ikke mindre, de steg tværtimod og naaede den 15’ September op til 185 nedskudt a f 500 angribende Lu ftfa rtø je r paa en Dag. Saa opgav Gøring at bruge Bombefartøjerne i Dagangreb og gik over til at anvende dem om Natten. Men helt opgive Dagangrebene vilde han ikke, og han indsatte Jagere, der var omdannet til at medføre Bomber. Bølge paa Bølge a f tyske Jagere stormede frem over Kanalen fo r at engagere de britiske Jagere, medens Jagerbombere i stor Højde, op til 9000 m, trængte frem til Angreb mod London. Men hverken denne Bombning eller Natbombningen kunde naa den tilsigtede Virkning , og den fo r Gennemførelse a f en Lu fto ffen siv nødvendige Luftoverlegenhed blev aldrig opnaaet. De britiske og numerisk stærkt underlegne Jagere havde i Fo rsvaret vundet en straalende Sejr. Aarsagen til dette Ud fald a f Slaget om England skal ikke gøres til Genstand fo r detailleret Undersøgelse her, nævnes skal kun de dygtige og stædige britiske Jagerpiloter under en fremragende Ledelse og heroverfor Lu ftw a ffes mærkelige Angrebsplan, der er vanskelig at finde ud af, men som rim eligvis tilsigtede knockout gennem Masseindsats — øjensynligt havde Lu ftw a ffe glemt eller ikke lært a f Luftkampene ved Dunkerque. Slaget om England afslørede et britisk hemmeligt Vaaben, som ikke alene fik afgørende Indflydelse under Slaget, men udvikledes og indførtes overalt i Luftvaabnet, Hæren og Flaaden. Dette hemmelige Vaaben var Ekkoradioen, der efterhaanden har faaet den internationale Benævnelse R A D A R (radio detection and range). Allerede i 1935 kunde R. A. F. begynde praktiske Forsøg med Radar. A f Hensyn til Hemmeligholdelsen maatte Forsøg og Øvelser foretages over fo r civile Lu ftfartø jer, der i meget stort Tal færdedes paa Lu ftlinierne mellem England og Kontinentet, og ved Krigsudbrud i 1939 var Landet »dækket« a f Radar-Stationer. Da Gørings Form ationer drønede frem over Kanalen, fulgte Radar dem, og det nyttede ikke, at de skiftede Kurs, Radar stirrede paa dem og meldte til Kommandorummene, hvorfra Ordre til Forsvarets Jagere blev givet. Saa snart Jagerne var paa Vingerne, tog Radar sig a f dem, ledte dem frem mod Fjenden, og først naar de meldte »Fjenden i Sigte«, slap Radar dem. Men ofte kaldte de britiske Jagerpiloter paa Radar, naar de efter Kamp og Forfølgning a f Fjenden var ude a f Stand til at faa Landkending,og bad om at blive ledet hjem til deres Flyveplads. Saa tog Radar fat, fortalte, hvilken Kurs de skulde tage, og sørgede for, at de fandt hjem. Radar gjorde det m uligt fo r Britterne at gore Brug a f den mest økonomiske Anvendelsesform »Beredskab paa Jord« og at bringe Jagerne i Kontakt med Fjenden i Lu ften i en Udstrækning, som ellers ikke vilde have været mulig; den daglige Procent laa fra 70— 90 og enkelte Dage paa 100 %. Det var forøvrigt mærkeligt, at Lu ftw a ffe ikke gjorde Forsøg paa at ødelægge Radarstationerne, der med deres høje Masteanlæg var lette at se fra Luften og paa Lu ftfotografier. Heller ikke gjorde de Forsøg paa at unddrage sig Radars Virkning ved lav Flyvning, hvilket sæ rligt paa det Tidspunkt a f Radarudviklingen havde været det bedste Middel til at undgaa Maaling. I denne Forbindelse kan nævnes, at en a f Grundene til, at de britiske Flyvere ved deres Angreb mod Maal her i Landet nærmede sig og flø j lavt over Land, var at undgaa de tyske Radarstationers Maalinger. T il en Begyndelse anvendte man i nogen Udstrækning den almindelige Dagjager til Angreb mod Bombefartøjerne om Natten. Da Natbombardement som Regel blev foretaget i sigtbart Vejr, havde Jagerne ofte Chance fo r at finde Fjenden i Lu ften og sætte Angreb ind. Med Udviklingen a f den særlige Natjager voksede M ulighederne hastigt, og saa farlige blev Natjagerne paa Slutningen a f Krigen, at det var nødvendigt at dække Ruterne fo r de natlige Operationer med egne Natjagere, og kontra-Natjager-kampe var almindelige. Det var atter Radar, der her spillede Hovedrollen. Ved Hjælp a f Radar bliver Forsvarets Natjagere ledet til et Sted 2— 4 km agten fo r og en Kende lavere end det fjendtlige Bombefartøj. Derefter bliver Natjagerflyveren beordret til at sætte sin egen Radar i Lu ftfa rtø je t i Virksom ­ hed, og denne overtager nu Jordstationens Tjeneste. Flyveren er altsaa stadig under Ledelse a f Radar, ind til det Ø jeblik han er saa tæt inde paa Livet a f det fjendtlige Lu ftfa rtø j, at han kan se det svage Omrids a f denne mod den natlige Him ­ mel — saa kobler han Radar fra og gaar til Angreb. Korrespondancen mellem Radarstationen paa Jord og Flyveren i Luften foregaar ved Hjælp a f højfrekvent Radiotelefoni med ultra korte Bølger. Identificeringen a f Ven eller Fjende sker ved, at egne Lu ftfa rtø je r automatisk sender Identificeringssignaler, saaledes at saavel Radar paa Jord som Natjagernes Flyvere kan sikre sig mod at angribe egne L u ftfartøjer. Saa meget eller rettere saa lid t om denne epokegørende Opfindelse. Mange hævder, at det var Radar, der vandt Slaget om England. Saa vidt vil jeg ikke gaa, jeg vil nøjes med at sige, at Radar var det vigtigste Hjælpemiddel, R. A. F.s tapre Flyvere havde i Slaget, og jeg vil tilfø je, at i Dag kæmper et Lu ftforsvar i Blinde, om det ikke er forsynet med Radar, saavel i Forbindelse med Jagerne som med Luftvæ rnsartilleriet. Forinden jeg slutter Omtalen a f Slaget om England, skal jeg nævne et Par Ting, som var meget betydningsfulde fo r Luftforsvaret. Der var Mangel paa trænede Jagerflyvere i det britiske Forsvar, og det var derfor a f stor Vigtighed, at de Flyvere, der maatte gaa ned med Faldskærm, landede i eget Land. Saafremt de ikke var saarede, blev de hurtigst muligt hjulpet tilbage til deres Enheder, hvor de som Regel var paa Vingerne igen een eller to Dage efter. En anden vigtig Ting var den fortrinlige Forsyningstjeneste og Fabrikernes Ydeevne. Organisationen virkede saa fortræ ffeligt, at nye Jagere ofte stod klar til Brug paa Flyvepladserne 5— 6 Tim er efter, at Enhederne havde afgivet M elding om deres Tab.

V-Bomber.

En skønne Dag aabnede Tyskerne Ilden mod England med V,-Bomber, og det britiske Lu ftforsvar kom derved ud fo r en haard Belastning. Angrebet kom ganske vist ikke uventet, fo r Britterne har altid ha ft et godt Efterretningsvæsen, og det virkede velsmurt under Krigen. Lu ftfo tog ra fier havde yderligere afsløret en usædvanlig Travlhed paa den franske Kyst med Anlæg a f noget, der lignede Startbaner. Snart stod det klart, hvad Tyskerne pønsede paa, og R. A. F. og 8’ og 9’ amerikanske Lu ftstyrke satte ind og bombede Startbanerne og Transportlinierne; men ødelægge alt formaaede man ikke, og det var spændende Uger, da man ventede the flying bombs. Fo r Lu ftforsvaret var Spørgsmaalet: H vilket Antal, hvilken Højde og Hastighed? Den 15’ Juni 1944 begyndte disse mærkelige Krydsninger mellem et P ro jektil og en Flyvemaskine at brøle ind over Sydengland med London som Maal. Lu ftvæ rnsartilleriet tog straks fat. Man kan ligefrem se A rtilleristerne godte sig, her havde de endelig et Maal, der holdt nøjagtig samme Højde og Hastighed paa støt Kurs. Der var dog en meget generende Ting, idet V , en havde den daarlige Vane ofte at flyve i meget ringe Højde, men A rtilleristerne a f fandt sig bedst m uligt hermed, og de tog godt fo r sig a f Retterne. Det var forøvrig t »farligt« fo r V ,nc at gaa lavt, da der i Kystomraadet fandtes ret udstrakte Ballonspæ rringer, og mangen V , endte da ogsaa sin Flyvefæ rd i et Ballonkabel. Vj-Bomben var en dødelig Trusel, og alle M idler, ogsaa Forsvarets Jagere, blev sat ind imod den. Den havde en H astighed om kring 570 km/T., og kun de nyeste og hurtigste Jagere kunde derfor anvendes. Blandt Typerne kan nævnes den britiske Hawker-Tempest Jager og den amerikanske P. 51. Tempest havde i Forhold til V ,en et Fartoverskud paa i hvert Fald 90 km/T., men det var ogsaa nødvendigt fo r at indhente Vjen. Jeg skal eksempelvis nævne, at hvis Radar beordrede en Tempest Flyver til Forfølgning a f en V 3, som var sluppet uset fo rbi Flyveren og var paa en A fstand a f 6 km, saa vilde det tage 4 M inutter at indhente den, og i den Tid vilde den have nærmest sig sit Maal med 38 km. Jagerne patrouillerede i Sektorer paa den truede K yststrækning. Kom de ind paa Skudhold a f V ,, og nogen Fare var der jo ikke ved at nærme sig, da var det en forholdsvis let Sag at skyde den ned. Kun maatte Flyveren ikke gaa fo r tæt, naar han aabnede Ild, da Vjens betydelige Sprænglad-ning havde en stor rummæssig Virkning . Ved eet Tilfælde, hvor Flyveren ikke kunde faa sine Vaaben i Gang og paa den anden Side ikke kunde tænke sig at lade V ^ n slippe igennem, flø j han op paa Siden a f den og skubbede til den med sin Vingespids med det Resultat, at V xen kæntrede og styrtede i Vandet tæt ved Kysten. Denne økonomiske Maade blev senere anvendt a f adskillige andre Flyvere. Paa en Maade var Vien og Jageren en daarlig match, idet Vien flø j lige sikkert mod sit Maal, hvad enten Vejret var klart eller taaget, medens Jageren derimod ikke kunde virke, naar det var taaget eller meget diset. Men takket være Vidunderet Radar kunde A rtilleristerne tage sig a f Vine, selv om de ikke kunde se dem. Saa nøjagtige Data gav Radar, at mange Batterier foretrak at skyde med fuldstændig Radarkontrol paa Dage, hvor direkte Observation var umulig. Der kom iøvrig t den højst interessante Ting, at Radarstationerne maalte V , Bombernes Flug t paa hele Strækningen fra den franske Side a f Kanalen og til England saa nøjagtigt, at man paa Grundlag heraf kunde bestemme Startbanernes Beliggenhed og indlægge dem paa Kort, som saa blev brugt a f Bombeenhederne ved deres Angreb. Jeg nævnte, at V,-Bomben var en dødelig Trusel, og dette illustreres sikkert bedst gennem et Pa r Tal, der sam tidig viser, hvor glimrende Lu ftforsvaret virkede; i de første 80 Dage ankom 9000 Vi-Bomber, a f disse slap 2500 igennem Forsvaret og foraarsagede, at ca 1 M ili. Huse ødelagdes eller beskadigedes, 3000 Mennesker dræbtes og 12,000 saaredes. I den fø rste Uge blev 33 % a f Bomberne skudt ned, og ved Slutningen a f Perioden naaede man op paa ca. 70 %. V aen vil vel næppe komme til at spille nogen større Rolle i frem tidige Krige, da den viste sig fo r saarbar, og dens A fløser V 2 har sikkert saa store Udviklingsm uligheder saavel til Anvendelse paa smaa som store Afstande, at den vil blive dominerende.

Det ligger nær at spørge, om Jagerne i Forsvaret vil kunne paaregnes at spille en tilsvarende Rolle i Frem tiden, som den de har spillet under Krigen. Jeg vil hertil svare: »Ja, saalænge der anvendes Lu ftfa rtø je r i Angrebet. Grundet paa Jagernes Evne til at møde og bekæmpe Fjenden indenfor et stort Luftom raade, vil de altid være den vigtigste Faktor i et Forsvar. Forholdene er nu engang saaledes, at ligegyldigt om man frem stiller Bombefartøjer til at operere i nok saa store Højder og med nok saa store Hastigheder, saa vil man være i Stand til at frem stille Jagere, som i Ydeevne overgaar Bombefartøjerne, og som derfor vil kunne bekæmpe dem. Dette viser den tekniske Udvikling, der hid til er foregaaet, forøvrigt tydeligt. I forrige Verdenskrig hævdede de motordrevne Jagere sig, og i denne K rig har de ligeledes kunnet hævde sig saavel motordrevne som reaktionsdrevne overfor alle andre Typer.« Da det m uligvis kan interessere enkelte Læsere, skal jeg angive Data fo r et Pa r moderne, britiske Jagertyper.

De Havilliand Hornet Langdistance-Jager (den er sikkert i Dag Verdens hurtigste propeldrevne Jager, og sam tidig har den en overordentlig stor Aktionsradius).

2 Motorer (Roli Royce 2070 H .K .),

Hastighed: 750— 760 km/T.,

Stigeevne: 1500 m/Min., til 6000 m paa 4 Min.,

Top Højde: 11,600 m,

Flyvestræ kning: 4000 km,

Arm ering: 4 X 20 mm Kanoner,

Flø j første Gang i Ju li 1944.

De Havilland »Wampire«, Helmetal Jager.

2 Goblin-Turbine-Aggregater,

Hastighed 860— 870 km/T.,

Tophøjde: 15,000— 16,000 m,

Arm ering: 4 X 20 mm Kanoner.

Gloster »Meteor IV«, Standard Jager.

2 Turbine Aggregater.

Hastighed: 974 km/T. ved den nylig foretagne Rekordflyvning. Med krigsmæssigt Udstyr form entlig over 900 km/T.

Arm ering: Antagelig 4 X 20 mm Kanoner. Yderligere Oplysninger findes ikke.

Som det ses, har Propel jageren en betydelig mindre Hastighed end Reaktions-Jageren, og det maa anses fo r sandsynligt, at Reaktionsprincippet vil vinde saa stærkt frem , at man om faa A a r kan regne med, at alle militære Lu ftfa rtø je r er reaktionsdrevne. Med den tekniske Udviklingsmulighed, som ligger i Raketbomben, kan det vel ventes, at Modstanderne i næste K rig aabner Ilden mod hinanden fra deres respektive Landomraader, selv om disse ligger meget fje rn t fra hinanden. Det kunde da synes, som om de militære Lu ftstyrker bliver overflødige. Dette er dog langt fra Tilfældet, tværtimod, Luftvaabnet kan paaregnes at blive stillet over fo r meget betydelige Opgaver. Det maa saaledes blive Luftvaabnets Opgave at trænge ind over det fjendtlige Omraade og ødelægge Produktionscentre fo r Raketbomber og Transporterne a f disse. Der er heller ingen Grund til at tro, at Beskydningen med Raketbomber vil blive saa sikker, at smaa, men vigtige Maal kan tages under Behandling, men maa overlades til Luftvaabnet. — Og dermed har Lu ftforsvarets Jegere deres sædvanlige Opgave: A t bekæmpe de angibende fjendtlige Bombefartøjer. Det fører maaske fo r vidt at gaa videre i Frem tidsbetragtninger og forsøge at gøre sig klart, hvilken Indflydelse Brugen a f Atombomben vil faa fo r Luftvaabnet og dets Jagere i Forsvaret i Særdeleshed. Jeg skal derfor nøjes med at pege paa, at saafrem t Atombomberne skal kastes fra L u ftfartøjer, er Jagerne vel foreløbig det eneste Middel, man har til at møde Fjenden, inden han naar frem til Maalet, ligesom det maa være Jagere, der sammen med Luftvæ rnsartilleriet forsvarer bl. a. Produktionssteder, Lagre og Transporter a f egne Atombomber. Med denne spæde Antydning a f sidste K rig s farligste Vaaben, Raketbombens og Atombombens Indflydelse paa Fo rsvars-Jagerens V irke vil jeg slutte, og som Konklusion a f denne A rtik el fremsætte følgende: Saalænge Luftvaabnet fin ­ der Anvendelse i K rig , vil Lu ftforsvaret kæmpe haabløst, om det mangler Jagere.

L. Bjarkov.