Log ind

Jagere

#

"Som Følge af Luftværnets Ild lykkedes det kun de fjendtlige Flyvere at kaste nogle faa Bomber, som anrettede ubetydelig Skade."

Meldinger af denne Slags ses ofte i Dagspressen, men vil forstaaeligt nok faa mange til at spørge: „Luftværnet, er det Jagere eller Luftværnsartilleri? Spiller Jagerne i det hele taget den afgørende Rolle i Luftbeskyttelsen, og er de stadig det sikre Bolværk mod evt. Bombeangreb?“ Hertil maa svares, at et velorganiseret Samarbejde mellem de to Vaaben i Forbindelse med Ballonspærringer vel nok yder en effektiv Beskyttelse, men at Bombemaskinens Udvikling og dens — i mange Retninger — Jævnbyrdighed med Jageren tyder paa, at denne, den eensædede Type, ikke mere formaar at tilfredsstille de Krav, man maa stille til et moderne Forsvarsvaaben.

Jagerens Opgave bestaar for største Delen i at hindre fjendtlig Luftvirksomhed, og den kan kun løse denne Opgave ved, at den indlader sig i Kamp med Fjenden og nedkæmper ham i Luften. Men hertil kræves, at den er andre Luftfartøjstyper overlegen i saavel Hastighed som Stige- og Manøvreevne. For at opnaa disse Fordele maa der renonceres paa andre, og derfor reduceres først og fremmest Benzinvægten, hvilket igen vil sige, at man nøjes med at give Jageren Benzin med til V/2—2y2 Times Flyvning! Men saa er den ogsaa omtrent bundet til sin Basis og kan i al Fald ikke ledsage egne Bombemaskiner mere end 150—200 km. Jagertypen, den hurtige, eensædede Type, fremkom under sidste Verdenskrig og blev en farlig Modstander for alle andre Luftfartøjer, som den, takket være sine bedre Flyveegenskaber, var langt overlegen i en Luftkamp. Typen fra den Gang er for længst udgaaet af Rækkerne og erstattet af kraftigere og dermed hurtigere Typer; men det er alligevel, som om Interessen i størst Grad har samlet sig om at udvikle Bombemaskinerne, gøre dem hurtigere, forøge Lasteevnen og gøre dem mere skudsikre ved Pansring af de særlig saarbare Punkter. Under sidste Verdenskrig fløj Jagerne omkring dobbelt saa hurtigt som andre Typer, steg 6 Gange hurtigere og kunde naa dobbelt saa højt op. I Dag er Forholdet det, at Jageren kun flyver ca. 20 % stærkere end Bombemaskinen, har kun dobbelt saa stor Stigeevne, medens Bombemaskinen, naar den er blevet lettet for sin Bombelast, er i Stand til at naa lige saa højt op som Jageren.

Skærmbillede 2020-07-17 kl. 14.08.49.png

Før i Tiden hed det, at Bombemaskinerne altid vilde være Jagerne underlegne i en Luftkamp og derfor være henvist til en defensiv Kamp; men Forholdet er i Dag noget ændret! Den moderne Bombemaskine er ret manøvredygtig og skulde i mange Tilfælde kunne sno sig ud af Jagerens Kurs, hvorefter denne maa bringe sig i Skudposition igen; men her ligger Bombemaskinens Chance, og dens 2—3, ja maaske 4 Skydestande vil sikkert være i Stand til at „rense“ Luften. Jageren har større max. Hastighed, men enhver af dens Bevægelsers Varighed er ogsaa blevet forlænget. F. Eks. vokser Radius for Sving og Drejninger med Kvadratet paa Hastigheden, saa enhver Manøvre tager Tid, kostbar Tid. De faste Geværer, synkroniserede med Motoren, som før i Tiden var Jagerflyverens fornemste Vaaben, vil i Dag i mange Situationer være nytteløse, da netop de vanskeliggør Angrebet. Men man kan vel ikke forlange, at Jagerflyveren ogsaa skal kunne betjene et bevægeligt Gevær. Nej, saa maa man gaa over til 2-sædede Jagere og montere et bevægeligt Gevær paa en Lavet i en Skydekuppel; men saa sættes der til paa Hastigheden. Giver man den saa yderligere nogle lette Bomber med, nærmer Typen sig mere og mere den, der i Dag kaldes: „Let Bombemaskine“. Føreren af en moderne Jager har ogsaa nok at tage Vare paa. Jo mere Motoren udvikles, jo flere Instrumenter kræver den, og at passe dem, passe Flyvning og Radio, gaa i Kamp og passe Skydningen, helst med en Virkningsgrad saa stor som mulig, kræver ogsaa næsten mere end een Mand, slider i alle Tilfælde enormt paa et Nervesystem! Efter at Bombemaskinerne er blevet konstruerede med 2 eller flere Motorer og Dobbeltstyring, er deres Saarbarhed ogsaa blevet væsentlig formindsket. Den mindre Jager udgør ogsaa et mindre Maal; men naar dens Kampkraft afhænger af een Mands Effektivitet og een Motor, hvis Arbejdskraft ogsaa kan nedbrydes, kan en enkelt Træffer blive katastrofal. Under et Dagangreb holder Bombemaskinerne sammen i Formation, saaledes at de er i Stand til gensidigt med deres bevægelige Geværer at beskytte hinanden, og naar de derved har dannet en Zone omkring sig, hvor der er meget faa døde Vinkler, staar Jageren næsten magtesløs, da den i det mindste skal ind paa en Afstand af 300 m fra Maalet for at faa nogen Nytte af sin Ild (8 mm Projektiler).

Skærmbillede 2020-07-17 kl. 14.09.14.png

Noget mere effektiv er Maskinkanonen, Kaliber 20—25 mm, der kan benyttes allerede paa 800 m’s Afstand, men dels stiger Ammunitionsvægten hermed væsentligt, og dels er en Bombemaskine jo ikke dødsdømt efter en Træffer fra en Maskinkanon, men kan i de fleste Tilfælde højst bringes til at maatte opgive sit Forehavende og returnere til sin Basis. En pansret, helmetals Bombemaskine er om ikke ganske usaarlig overfor 20—25 mm Granater, saa dog tilstrækkelig sikret og navnlig fuldstændig sikret mod 7—8 mm Projektiler. Pansringen har i Almindelighed en Tykkelse paa 4—6 mm, anbragt ved Maskinens livsvigtige Steder: Bag Føreren, bag Skytterne og f. Eks. omkring Brændstoftanke.

Føreren er tillige ofte beskyttet af en skudsikker Glasrude, 40—65 mm tyk. Nøjagtig den samme Beskyttelse har Konstruktørerne givet Føreren af Jageren; men der er rigtignok den Forskel, at paa Bombemaskinen er det en relativ lille Vægtforøgelse (ca. 300 kg), men i Jageren, hvor al Vægtforøgelse bør undgaas, betyder en Tilvækst paa ca. 50 kg en Reduktion af Hastigheden.

Skærmbillede 2020-07-17 kl. 14.09.34.png

Ud fra disse Betragtninger, som selve Udviklingen beviser Rigtigheden af, vil man sikkert kunne fastslaa, at Fremtidens mest effektive Beskyttelse mod fjendtlige Bombemaskiner er Antiluftskytset i Forbindelse med Ballonspærring. Samtidigt Brug af Jagere og Antiluftskyts anvendes stadig overordentlig meget, men medfører under alle Omstændigheder en ikke ringe Fare for Jageren. Samarbejdet kan etableres, men kræver en ret omfattende Meldingstjeneste og giver næppe et Resultat, der staar i Forhold til den ret store og bekostelige Indsats af Personel og Materiel.

O. Høffding