IV. Ingenieurvæsen og Ingenieurtropper

Belgien.

I Løbet af Aaret ere samtlige 21 Forter i Maas- linien bievne paa det nærmeste fuldendte, og man er derpaa begyndt paa Indretningen og Udstyringen af de Lokaler, som ere bestemte til Kasernering af de Ar­ tilleridetachementer, som skulle overtage Soigneringen m. v. af Materiellet, nemlig 7 Fæstningsbatterier til de 12 Forter om Lüttich, 4 Batterier til de 9 Forter om Namur og Vs Batteri i det gamle Fort Huy. Som Følge af Opførelsen af de nye Værker i Maaslinien ere efter franske Kilder Citadellet og Fort Chartreuse i Lüttich og Citadellet i Namur bievne udrangerede som Fæstnings­ værker og skulle for Fremtiden kun tjene som Kaserner og Magasiner. I tydske Kilder udtales, at det skal være paatænkt at anlægge et Spærrefort ved St. Truiden.

Paa Budgettet for 1891 blev der extraordinairt for­ langt 23,458,775 Fr., hvoraf 2 Millioner til Forbedringer af Kaserner, 3,558,777 til Forstærkningsarbejder m. m. ved Antwerpens Befæstning, 14 Millioner som supplerende Bevilling til Maaslinien m. v. Ved denne Lejlighed blev saavel Krigsministeren som General Brialmont angrebne paa det heftigste paa Grund af de stærkt forøgede Ud­ gifter til Maasbefæstningen, idet nemlig Overslaget i 1888 lød paa 54 Millioner Fr., medens den virkelige Bekost­ ning viser sig at blive c. 71 Millioner Fr. Ifølge de Oplysninger, som Ministeren i den Anledning gav i Budgetudvalget, hidrører Overskridelsen fra: 1) forøgede Udgifter ved Overledelsen og ved Forsøg og Experimenter, som man ikke strax havde gjort Regning paa; 2) be­ tydeligt forøgede Fundamenterings- og Drainingsarbejder; 3) væsentligt højere Priser for Jordarbejdet; 4) Anvendel­ sen af betydeligt stærkere Betonblandinger; 5) Forstærk­ ning af forskjellige Værker, og endelig 6) fra den Maade, hvorpaa man havde bestilt Pantserkonstruktionerne, nemlig dels fra udenlandske, dels fra indenlandske Værker (se Oversigten for 1890). Efter denne Redegjørelse bleve de forlangte Bevillinger givne.

Om Betydningen af Maaslinien udtales i tydske Kilder, at den vel kan forhindre en tydsk eller en fransk Hærs Gjennemmarche gjennem Belgien, samt tillige en tydsk Invasion, men at den paa den anden Side binder hele Belgiens nuværende Felthær (c. 130,000 Md.), saaledes at, hvis den belgiske Hær ikke bliver betydeligt forøget, vil en fransk Armee, støttet paa de stærke Fæst­ ninger paa Frankrigs Nordgrændse (Maubeuge, Lille, Valenciennes) uhindret i 3 Dage kunne trænge frem til Bryssel og okkupere Belgien.

England.

Ifølge «Times» skal det være paatænkt at anlægge flere Kystbatterier ved Themsens og Medways Mundinger, nemlig et Fort ved Bartons Point, som skal armeres med 4 Stkr. 29 Tons Kanoner, og et Batteri nær ved Fort Grain paa Øen af samme Navn. Dette sidste Batteri, armeret med 4 Stkr. 25 Tons Kanoner, skal kunne tage Passagen fra Nordsøen til Sheernes’s Havn og Themsen under Ild. V

ed Forelæggelsen for Underhuset af Hær-Budgettet for 1891— 92 blev det udtalt, at Fæstningernes Forsyning med nyt Skyts nærmede sig stærkt sin Fuldendelse, ligesom at Opførelsen af nye Kaserner og Udførelsen af Forbedringer ved de ældre gjorde store Fremskridt.

Frankrig.

Krigsministeren har forlangt 3,066,500 Fr. til Kjøb af de i Troyes, Epinal, Neufchåteau, Toul, Verdun, Vitry-le-Frangais, Rheims, Lejren ved Chalons, Chaumont og Nevers hidtil lejede Magasiner til Opbevaring af Pro­ viant og Fourage. Alle disse Magasiner ere bestemte for en mod Tydskland fremrykkende Hær. Det fremsættes i tydske Kilder som en bekjendt Sag, at der er bestemt 40 Millioner Fr. til Anskaffelse af extraordinaire Mundforraad for Paris og andre Fæstninger.

I Toul bliver der indrettet et større Lazareth.

Ifølge i'Armée territoriale» er der ved Belfort fore­ taget Forsøg med hurtig Besættelse af Forterne. Trop­ perne transporteredes ud til Forterne ved Hjælp af den militære, smalsporede Jernbanelinie, der forbinder Fæst­ ningens Indre med Forterne, og som har en Længde af 35 Km. Dette første Forsøg lykkedes ret godt og viste Muligheden af i Tilfælde af en Alarmering at sætte Forterne i Forsvarsstand i en knap Time.

Ifølge østerrigske Kilder er der i Frankrig med Hensyn til Ordningen af Jernbanevæsenet for Krigstil­ fælde truffet følgende Bestemmelser:

Til Jernbanetjenesten paa selve Krigsskuepladsen er det 5. Ingenieurregiment (regiment de sapeurs de chemins de fer) bestemt; Regimentet ligger i Versailles. Til Ud­ dannelse i den praktiske Jernbanetjeneste ere stadig 6 Officerer og 100 Mand beskjæftigede paa Statsbane­ linien Orléans— Palay— Voves— Chartres (76 Km.) med de vigtigste Dele af Driftstjenesten. Ligeledes ere mindre Afdelinger beskjæftigede i Pont-de-Brage, Nogent-le-Rotrou og paa forskjellige andre mindre Banegaarde hen­ hørende til Statsbanenettet. Efter endt Uddannelsestid vende Officerer, Underofficerer og Soldater med Vidnes­ byrd som Stationsforstandere, Lokomotivførere, Fyrbødere, Banevogtere m. v. tilbage til deres Afdelinger.

Ved Jernbanetjenesten i Landets Indre benyttes i Krigstid de nuværende Jernbaneforvaltninger, hvorfor de alt i Fredstid ere inddelte i 9 Feltjernbaneafdelinger (sections des chemins de fer de campagne); hver enkelt Afdeling er stillet under en særlig Kommandant.

For Luftskipperskolen i Calais traadte der fra Be­ gyndelsen af 1891 et nyt Reglement i Kraft.

Ved de sidste store Manøvrer blev der forsøgt en af Oberst Bidault konstrueret Nødbro, der bestod af under Transport sammenrullet tæt Traadnet, 7m langt og l,5mbredt af forzinket Jerntraad, der befæstedes til Bred­ derne med Jernpæle. En Mand svømmede over det paagjældende Vandløb og befæstede Nettet paa anden Bred. En saadan Nødbro (Gangbro) skal have vist sig praktisk brugelig.

Ingenieurkorpset har gjort Forsøg med en hurtig­ brændende Tændtraad, som skulde kunne tjene til sam­ tidig Antænding af flere Ovne. Den skal ifølge tydske Kilder have en theoretisk Brændehastighed af 100m i Sekundet; men Hastigheden skal i Virkeligheden have indskrænket sig til 50m. Den metalliske Omvikling (Bly, Tin) gjør den meget tung og ubekvem, ligesom der let fremkommer Utætheder. En anden Art Tændtraad, op­ fundet af Ingenieur Maissin, skal endog have en Brænde­ hastighed af 2000m i Sekundet, hvad der dog gjengives med alt Forbehold. Traaden bestaar af særlig fremstillet Skydebomuld, omspundet med Traad og beviklet med Kautschukbændler. Den skal imidlertid ikke have til­ strækkelig Styrke mod Træk.

Italien.

I den første Halvdel af Maj prøvedes i Spezzia det store, af Grusonwerk leverede og af Armstrong med de fornødne mekaniske Apparater forsynede Pantsertaarn, der skal hindre de mægtigste Pantskerskibe i at sejle ind paa Spezzias Rhed. Skytset dertil er leveret af Krupp. Taarnet, der bærer Navnet «Umbertol», skal ifølge tydske Kilder have kostet 9— 10 Millioner Lire. Prøverne faldt i det hele tilfredsstillende ud.

Der er bieven arbejdet ivrigt paa den Del af Roms Befæstning, der ligger mellem. Fort Monte Mario og Tiberen, og som afslutter Dalen mod Nord; flere Hun­ drede Straffefanger skulle have arbejdet her Dag og Nat. Der bliver draget Omsorg for Armeringen af flere af de alt fuldendte Forter om Rom. Befæstningen af Alpe- overgangene er bleven fortsat med Iver.

Ved Lov af 30/6 1887 blev der bevilget en Sum af 191 Millioner Lire til overordentlige Udgifter til Ma­ rinen. Heraf var — inklusive Budgettet for 1890— 91 — forbrugt 164 Millioner Lire, saaledes at der altsaa endnu resterede 27 Millioner. Med Hensyn til Anvendelsen af denne Restsum skal ifølge tydske Kilder en parlamen­ tarisk Kommission have bestemt, at der i Finantsaarene 1891— 92 til 1896— 97 aarligt skal udgives 4,3 til 4,7 Mil­lioner Lire, og blandt de foreslaaede'Udgiftsposter nævnes: 2.2 Millioner til Arsenalet i Spezzia ihvor som ovenfor nævnt alt er opstillet et mægtigt Grusonsk Pantsertaarn), 5.3 Millioner til Arsenalet i Torrent, 3 Millioner til Be­ fæstningen af Maddalenaøerne og 3,25 Millioner til Kyst­ befæstninger. Der angives iøvrigt, at man af Besparelses­ hensyn skal have bestemt sig for at indskrænke de i Nedre-Italien paatænkte Befæstningsanlæg.

Ifølge Lovudkastet betræffende Ændringer i Hær­ organisationen er Antallet af Ingenieurkorpsets Officerer bleven ændret noget, idet man har strøget 40 Kaptajner, men paa den anden Side forøget Løjtnantsklassen med 49 — 40 som Erstatning for de strøgne 4Q Kaptajner og 9 af andre' Aarsager — , saaledes at der altsaa bliver følgende Antal Officerer: 23 Oberster, 25 Oberstløjtnanter, 52 Majorer, 177 Kaptajner og 301 Løjtnanter, ialt 578 Officerer (sammenlign Oversigten for 1890).

For at skaffe Jernbanetropperne den fornødne prak­ tiske Uddannelse i Jernbanetjenesten er Trafikken paa Jernbanelinien Turin— Torre— Pellice samt Sidebanen Bricherasio— Barge overtaget af 4. Jngenieurregiments Jern­ banebrigade. Mandskabet skal gjøre Tjeneste i Uniform, men bære et Bind om højre Arm, paa hvilket de sæd­ vanlige Kjendetegn for Jernbanefunktionairer paa disse Linier ere anbragte. Det militære Personale har overfor Publikum de samme Pligter og Rettigheder som Jern­ banebetjentene.

I 1891 er der ved 3. Ingenieurregiment i Florents afholdt et telefonisk Kursus, ved hvilket 50 Officerer af de forskjellige Fæstnings-Artilleriregimenter ere bievne uddannede i Telefonens Behandling og Brug.

Rumænien.

Til Bukarestbefæstningen er der hos 3 franske Jern­ værker bestilt Pantsertaarne til Beløb af 23 Millioner Fr., hvilke Taarne væsentlig ere af samme Type, som de tidligere til Maaslinien leverede. De franske Værker have saaledes sejret i Konkurrencen med Grusonwerk. Ifølge tydske Kilder er Bestillingen delt mellem følgende 3 franske Værker:

Le cresot (9 Millioner Fr.) Taarne å 2 Stkr. I5cm Kanoner og Forsvindingstaarne for hurtigskydende Ka­noner samt Pantserlavetter;

Chåtillon & Commentry (7 Millioner Fr.) Taarne k 2 Stkr. I5cm Kanoner og andre for 21 cm Haubitser; og St. Chamond (7 Millioner Fr.) Taarne å 2 Stkr. lo cm Kanoner og andre for 1 Stkr. 15cm Kanon.

Samtlige hurtigskydende Kanoner ere bestilte hos Hotchkiss (3 Millioner Fr.), det svære Skyts hos Krupp.

Der udtales i fornævnte Kilder, at de franske Fa­brikers Sejr væsentligt maa tilskrives de tilbudte lave Priser, hvilke Priser Grusonwerk ikke kunde indlade sig paa, men at Sejren dog maa siges at være af stor Be­tydning for den franske Industri.

Rusland.

I de senere Aar har man i Rusland været ivrigt beskjæftiget med at forstærke Weichsellinien, idet Fæst­ ningerne Nowogeorgiewsk, Warschau og Iwangorod ere bievne udvidede og forstærkede. Der er desuden i en stor Maalestok bleven afholdt Fæstningsmanøvrer for at gjøre Garnisonerne fortrolige med de Forsvarsarbejder, der skulle udføres i Krigstilfælde. Den Vigtighed, som man tillægger Weichsellinien, forklares i franske Kilder ved den Kjendsgjerning, at Busserne have bestemt den til at dække Hærens eventuelle Koncentration i Polen. Opmærksomheden skal,, samtidig henledes paa, at den russiske Regjering — sandsynligvis med det Formaal at skaffe den fornødne Tid til denne Koncentration — systematisk har undgaaet at udvikle Jernbanenettet paa Weichselens venstre Bred, saaledes at en tydsk Hær, der overskrider den russiske Grændse paa dette Sted, vil have en Strækning af c. 200 Km. at marchere, før den naar Weichsellinien.

I det østlige Preussen Nord for russisk Polen ere Betingelserne for en tydsk Invasion imidlertid ulige gun­ stigere , idet 4 Jernbanelinier overskjære Weichselen og udmunde 'ved den russiske Grændse i Punkter, der ligge 52— 60 Km. fra hinanden, ligesom der fra Grænd- sen kun er en Afstand af 90— 135 Km. til Linien Bug- Narew. Ikke desto mindre har den russiske Regjering først i den aller seneste Tid skjænket Forsvaret af denne Linie nogen Opmærksomhed, og skal nu have bestemt sig til at befæste Zegrje, Pultusk, Ostro- lenka og Lomja, alle beliggende ved de nysnævnte to Floder. Herved ville de vigtige Overgange over disse Floder blive spærrede. Man veed imidlertid intet om, hvorledes disse Byer skulle befæstes; Sandsynligheden taler for provisoriske Anlæg. Paa Budgettet for 1891 var der intet optaget dertil, og desuden ere de ledende russiske militære Kredse meget ugunstigt stemte for Befæstningsanlæg i det hele taget. Saaledes skal ifølge «Invaliden» af 31/1 1891 General Leer, Chefen for Gene­ ralstabsakademiet, have erklæret: at han var fuldt og fast overbevist om, at den bedste Maade at sikkre et Lands Forsvar paa ikke var den med store Udgifter at skabe livløse Fæstninger, men derimod at koncentrere alle sine Anstrængelser paa at forøge det levende Værn, Hæren og Flaaden.

Paa Budgettet for 1891 var der optaget betydelige Beløb til Forbedring af strategiske Banelinier, navnlig deres Forsyning med Dobbeltspor, sigtende til at lette Opmarchen mod den tydske og østerrigske Grændse.

Ved en kejserlig Ordre af 1887 blev der paabudt Oprettelsen allerede i Fredstid af et vist Antal Detache­ menter af Fæstnings-Brandmænd. I Januar 1891 er denne Institution bleven betydeligt udvidet, og Største­ delen af Ruslands Fæstninger ere nu forsynede med saadanne Detachementer. Chefen for et saadant (Brant- meister) har Officersrang. Detachementets Styrke varierer fra 11 til 28 Mand, hvoraf 1 til 2 Underofficerer.

I Landsbyen Ogrudenez, Gouvernementet liielce, er der fornylig bleven aabnet det første Krudtværk i Weichsel- gebetet. Værket bestaar af 40 enkelte Bygninger, som ere opførte efter de nyeste Erfaringer, der ere indvundne paa dette Omraade. Der bliver nu indlagt elektrisk Be­lysning, for at der kan arbejdes Dag og Nat.

I de 2 sidste Aar er der paa Skydepladsen ved Ust-lshor bleven foretaget Skydeforsøg mod Snebrystværn, dannet dels af løst opkastet, dels af faststampet Sne. Skydningen foretoges med Feltskyts dels med kolde, dels med sprængladte Granater. Forsøgene viste bl. a., at 22' faststampet og 25‘ løst opkastet Sne er tilstrækkeligt mod Feltskyts , og at Indskydning mod Snebrystværn er meget vanskelig paa Grund af, at dette kun træder meget lidt frem fra Omgivelserne. Skydningen blev imidlertid foretaget paa en Afstand af kun 300 Ssascher (c. 640m) og med fuld Ladning, Afstanden bekjendt, saaledes at man paa større Afstande baade vil faae mindre Træfnings­ sandsynlighed og mindre Indtrængelse. Som Følge heraf kan den ovenfor angivne Brystværnstykkelse af 25' anses for iVlaximum, saaledes at man — i ethvert Tilfælde naar den fornødne Tid mangler — vil kunne forsvare at gaa ned til en mindre Tykkelse. Forsøgene agtes fortsatte.

I 1891 approberede Kejseren et nyt Reglement til Uddannelse af Officerer og Mandskab af Fodfolket i Pionertjeneste. En saadan Uddannelse havde allerede længe fundet Sted; men nu bleve Reglerne for disse Kursus nøje fastslaaede. Uddannelsen sker ved Ingenieurbrigaderne, og Formaalet er at skaffe Instrukteurer for Fodfolksafdelingerne. Hvert Aar bliver der af hver aktiv, hver Reserve- og hver lokal Fodfolksbrigade udtaget 1 Officer, samt 1 Mand pr. Bataillon. Officererne vælges mellem de yngre Løjtnanter; de Menige skulle være i deres 2. Tjenesteaar og helst med Flid have fulgt Instruxtionsøvelserne i Pionertjeneste ved deres Afdelinger. Et saadant Kursus varer som Maximum 2 Maaneder og ledes af de mest erfarne Officerer af Ingenieurbrigaderne; Undervisningen skal hovedsagelig være praktisk. Undervisningsgjenstande ere Tilvejebringelse af Materialier (Fældningsarbejder, Risværksarbejder m. m.), Opførelse af Forskandsninger, Anbringelse af passive Hindrings- midler, Istandsættelse eller Ødelæggelse af Kommunika­ tionsveje m. v. Uddannelsen afsluttes med en Prøve. Naar Mandskabet kommer tilbage til deres Afdelinger, faae de et særligt Kjendetegn syet paa venstre Ærme, bestaaende af en Øxe og en Spade overkors paa rødt Kiæde.

Schweitz.

Fort Fondo del Bosco i St. Gotthard-Befæst- ningen var færdigt ved Begyndelsen af Militærkursuset i 1891, saaledes at Tropper [kunde indkaserneres der. Værket var fuldstændigt udrustet; ligeledes var Værket paa Motto Bartola færdigt. Paa St. Gotthard blev der forberedt et Fodfolksforsvar. Paa Furka fortsattes med Klippesprængninger for Værket GalenhtUtern; Pantser- taarnene og Skytset stode færdige til Afsending hos Leverandeurerne og Kasematbygningerne vare opførte. Det samme var Tilfældet paa Oberalp; Vejen til Tiarm- passet var ligeledes færdig. Monteringen af Pantser- taarnene paa Fort Bühl ved Andermatt var bleven noget forsinket, da Leverandeurerne vare komne en Del i Agter- haanden. Flankeringsgalleriet mellem Urnerloch og Alt- kirche var fuldendt og armeret. Vejen til Bätzberge var omtrent færdig og Pantsertaarnene paa Fort Bätzberg under Montering. Til St. Gotthard-Befæstningen blev der for 1891 yderligere bevilget 3 Millioner Fr.

Ifølge en Beretning i Sommeren 1891 fra Forbunds- raadet til Forbundsforsamlingen var Befæstningen af St. Gotthard da skredet saaledes frem, at man maatte udpege saadanne Førere og Tropper, som vare fuldt fortrolige med Terrainet og Befæstningsanlægene samt med, hvor­ ledes disse skulle forsvares.

Spanien.

Ved et kongeligt Dekret af 17. Marts 1891 er der paa hele Spaniens Omkreds bleven fastslaaet en Grændsezone, i hvilken det af Hensyn til Landets For­ svar er forbudt at aabne nye Kommunikationsveje. Et Dekret af 2. September 1887 gav vel allerede nogle Be­ stemmelser i den Retning; men Zonerne bleve ikke bestemt fastslaaede. Der er derfor ogsaa i de senere Aar ved privat Entreprise bleven foretaget forskjellige Vejanlæg, uden at Autoriteterne have hindret det. Nogle af disse Vejanlæg skulle endog i betydelig Grad have modificeret Betingelserne for Forsvaret, saaledes f. Ex. Vejen over Col di Tosas, der blev anlagt trods Protest fra det spanske Ingenieurkorps, der ansaa denne Vej for Kjørende som en ny Invasiouslinie i Catalonien.

Den øverste Krigsjunta har ifølge franske Kilder godkjendt et Forslag om Anlæget af en Tunnel gjennem Pyrenæerne, som skal forbinde Jernbanelinien Huesca— Canfranc med Linien Pau— Oléron, hvilket imidlertid be­ tinger Anlæget af et Spærrefort. Paa fransk Side skal Tunnelen udmunde paa et Sted, som er bekjendt under Navnet Canal Roya, midt i en ved Forter dannet Firkant. Tunnelen faaer en Længde af 7790m, dens største Stig­ ning — paa en Strækning af 4983“ — skal være 0,027m paa 100m.

Ved Aabningen af Cortes Møder udtaltes i et kon­ geligt Budskab bl. a., at der vilde blive forelagt Forslag til Fortsættelse af de nødvendige Befæstningsarbejder for at beskytte Kysterne og Grændserne.

Tyrkiet.

Ifølge tydske Kilder forhandler den høje Port med den levantinske Repræsentant for Firmaet Krupp om Levering af flere Hundrede Stkr. svært Fæstningsskyts til bedre Udrustning af de talrige, men hidtil meget slet armerede Befæstninger ved Bosporus og Dardanellerne. Der bliver forlangt kort Leveringsfrist. Man er øjen­ synligt i Yildiz-Kiosk kommen til Erkjendelse af Mang­ lerne ved disse Befæstningsanlæg.

Tydskland.

Efter at Øen Helgoland i Begyndelsen af Aaret 1891 kom i tydsk Besiddelse, begyndte man strax med Iver at diskutere Spørgsmaalet om Øens Befæstning samt om Anlæg af en Havn ved samme. Ifølge det af Regjeringen udarbejdede Forslag skal der til denne Befæstning an­ vendes ialt 8,895,000 Rmk., hvoraf 5 Millioner til Fæst­ ningsanlæg og 3,800,000 til Armeringen, hvilken sidste i tydske Kilder angives at skulle bestaa af 6 Stkr. hurtig- skydende Kanoner og 12 Stkr. Skyts af sværeste Kaliber. Paa Finantslovforslaget for 1892— 93 er der som første Bevilling hertil optaget et Beløb af 1,395,000 Rmk. Anlæget forventes fuldført ved Udgangen af 1896, til hvilken Tid ogsaa Nord-Østersøkanalen vil være aabnet og sam­ tidig den tydske Flaadeplan af 1889-90 gjennemført. Aaret 1896 maa derfor betegnes som et betydeligt Moment i Udviklingen af det tydske Søforsvar.

Det lader iøvrigt til, at man i Tydskland er i Færd med i visse Henseender at forandre Syn paa Befæstuingsspørgsmaalet, idet man nemlig dels allerede er i Gang med at forstærke Neu-Breisach ved Anlæg af fremskudte Forter, dels ifølge forskjellige Angivelser agter at bibe­ holde og forstærke nogle ældre, til Nedlægning bestemte Fæstninger. Da dette Spørgsmaal imidlertid er ret ud­ førligt behandlet i dette Tidsskrifts 1ste og 2det Hefte 1891, skal blot bemærkes, at tydske Blade enstemmigt have bekæmpet det oprindeligt i engelske Aviser fremsatte Rygte om, at Breslau agtes omdannet til en Vaabenplads af første Rang.

I Breslau har man iøvrigt i Løbet af Aaret været beskjæftiget med Opførelsen af 11 Magasiner og flere Käsematter til Brug ved en eventuel Koncentration af Tropper om denne By. Blandt de Fornødenheder, som skulle samles her, nævnes 2000 Jernbaneaxler, hvorved man skal sættes i Stand til at kunne benytte det tydske Materiel paa de russiske Jernbaner, hvis Sporvidde afviger noget fra de tydskes.

De i Løbet af 1890 paabegyndte eller i samme Aar fortsatte Jernbaneanlæg, som ere bestemte til Fuldstæn- diggjørelse og Befæstelse af de i militær Henseende vigtige Skinneveje, og hvortil Rigsdagen i Foraaret 1890 bevilgede 17,702,000 Rmk., skred i 1891 betydeligt fremad. I Foraaret s. A. fremsattes et Forslag for Rigs­ dagen, sigtende til yderligere at udvikle og forbedre Tydsklands Jernbanenet. Der forlangtes en Bevilling paa ialt 145,537,500 Rmk., hvoraf den største Del (over 100 Millioner Rmk.) skulde anvendes paa Jernbanenettet mod den russiske Grændse. Herved vil Tydskland i Henseende til Jernbanernes Udvikling faae en uhyre Fordel overfor Rusland.

I Foraaret 1891 paabegyndtes Opførelsen af en ny Barakkelejr paa Skydepladsen v e d . Jütersbog ved Siden af en ældre, i 1870 opført Barakkelejr, der ikke har vist sig tilstrækkelig stor.

I August toges en nyanlagt underjordisk Telegraflinie mellem Berlin og München i Brug. Linien, der er 741 Km. lang, og som tillige forbinder Dresden, Chemnitz, Nürnberg og Ingolstadt, har ifølge franske Kilder kostet 5,625,000 Fr.

I Sommeren 1891 blev der paa Rhinen ved Mainz foretaget en ret interessant Broslagningsøvelse. Det drejede sig nemlig om at slaa en Pontonbro over Floden, som kunde være i Stand til at bære en svær Belejringspark. Broen blev slaaet i forholdsvis kort Tid, hvorpaa de svære Kanoner, trukne af et Antal fleste, bleve førte over den. Samtidig med Broslagningen blev der ved Kasteller Brohovedet opført en Vagthytte, som stod i telefonisk Forbindelse med Øvelsespladsen. Saasnart et Skib, der skulde passere Broen, kom i Sigte, blev der telefoneret til Øvelsespladsen, hvorpaa Broen aabnedes for at give Passage for Skibet og atter lukkedes, naar Skibet var kommet igjennem. Senere paa Aaret fore­ toges der paa samme Sted andre Broslagningsøvelser, ved hvilke man som flydende Underlag anvendte opblæste Oxe- eller Kohuder, der viste sig meget anvendelige i dette Øjemed.

Ved de sidste bayerske Efteraarsmanøvrer medførtes en Luftskipperafdeling.

Østerrig.

I Blümau nærved Felixdorf, 40 Km. Syd for Wien, opføres et Etablissement, hovedsagelig bestemt til Fabri­ kation af røgfrit Krudt. Fabriken skal sættes i direkte Forbindelse med Jernbanen Semmering— Wien og skal forsynes med elektrisk Belysning fra Siemens & Halske i Berlin.

løvrigt anvendes alle Teknikens nyeste Opfindelser paa dette Omraade. Regjeringen har derhos sluttet Kontrakt med Krudtfabriken i Presburg om en daglig Levering fra 15/4 1891 at regne af 2000 Kg. røgfrit Krudt, sandsynligvis for paa denne Maade at sikkre den fornødne Leverance af denne Sort Krudt, indtil Fabriken i Blümau er kommen i Drift.

I Oktober Maaned 1890 fremkom nye organisatoriske Bestemmelser for Genie- og Pionertropperne, hvilke Be­ stemmelser nærmest fremtræde som et Overgangsstadium.

Genietropperne bestaae af 2 Regimenter à 5 Feltbatailloner à 5 Kompagnier, 2 Reservekompagnier og 1 Forstærkningsbataillons Kadrer. I Forbindelse med Re­ gimenterne staa ogsaa 15 Redskabskolonner for Skandse- arbejdere og Hoved-Genieparken. En meget vigtig Nyhed  i Bestemmelserne er, at der i Krigstilfælde ogsaa skal formeres Landeværns- og Landstorms-Geniekompagnier. Regimenterne tælle i Fredstid 138 Officerer samt 2528 og 2526 Md., i Krigstid 106 Officerer og 6396 Md.

Pionerregimentet har 5 Batailloner 5 4 Kompagnier, hvert 1 Reserve- og 1 Forstærkningskompagni (i Kadrer) samt hver 1 Redskabsreserve. Desuden har Regimentet 66 Feltbroekvipager og 14 Avantgardebrotrain. Til Re­ gimentet hører endvidere Pioner-Redskabsdepotet, som i Krigstid opstiller 2 mobile Pioner-Redskabsdepoter og 1 Redskabsreserve. Pionerregimentet danner ligeledes Landeværns- og Landstormskompagnier. Feltkompagniet tæller i Fredstid 4 Officerer og 108 Mand, Forstærknings­ kompagniet 2 Officerer og 7 Mand. Regimentets samlede Fredsstyrke er 134 Officerer og 2634 Mand, Krigsstyrken 188 Officerer og 8104 Mand. Kompagniets hele Udrust­ ning er saaledes indrettet — baade i Henseende til det kjørende Materiel og til Redskaber i Bæreapparater — at hver af dets Underafdelinger kan anvendes selvstændigt. Af de 56 Feltbroekvipager ere ordentligvis 2 anviste hvert Feltkompagni, medens de 16 øvrige ere bestemte dels for Reservekompagnierne, dels til Komplettering af den opererende Armees Brotrain. Hver Broekvipage inde­ holder Materiel til 53m Bro.