Af oberstløjtnant P.M. Wester, Afdelingen for Taktisk Efterretningstjeneste ved Hærens Officersskole og major E.C. Gjerstad, Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet.
Indledning ISTAR er en koncept, der skal integrere og synkronisere anvendelsen af indhentningsmidlerne og efterretningstjenesten med henblik på at opnå informationsoverlegenhed. Indførelsen af ISTAR‐koncepten beskrives ofte som et paradigmeskift inden for efterretningstjeneste som led i den såkaldte ”revolution inden for krigsføring” (Revolution in Military Affairs), hvor industrialderens krigsførelse afløses af informations tidsalderens krigsførelse. De sidste 10‐15 år har set en eksponentiel udvikling inden for sensorteknologi og informationssystemer. Problemet i fremtiden bliver ikke at indhente oplysninger, men at bearbejde dem hurtigt nok til, at de kan anvendes både i målbekæmpelsen (targeting) og til at støtte føreren i planlægningen og gennemførelsen af operationen. Det er nødvendigt med et overordnet system, der kan modvirke ”informationsoverflod” samt hurtigt fusionere oplysninger og efterretninger for derefter rettidigt at præsentere efterretninger til brugeren. ISTAR er derfor et vigtig element i planlægningen og gennemførelsen af moderne militære operationer, da ISTAR ses som en koncept, der gør det muligt at møde de udfordringer og udnytte de muligheder, som informationsteknologien giver.
Definition
ISTAR, som er forkortelsen for Intelligence, Surveillance, Target Acquisition, Reconnaissance (i visse lande, f.eks. USA, kendt som ISR; tidligere benævnt RISTA), defineres i udkast til Allied Joint Publication 2.1, Intelligence Procedures, som ”den struktur, hvori oplysninger indhentes gennem systematisk observation, integreres med oplysninger indhentet gennem specifikke operationer og bearbejdes med henblik på at tilfredsstille førerens efterretningsbehov. Den muliggør tillige rettidig og tilstrækkelig detaljeret erkendelse, identifikation og stedbestemmelse af mål med henblik på en effektiv udnyttelse af egne våbensystemer til målbekæmpelse. ISTAR‐systemet integrerer delsystemerne, der indhenter data og oplysninger, med efterretningsprocessen. Denne integration af forskellige indhentningssystemer gør ISTAR til ’et system af systemer’.” ISTAR‐systemerne opererer i princippet på såvel det taktiske, det operative som det strategiske niveau.
Krav til ISTAR
ISTAR skal først og fremmest give føreren de oplysninger om fjenden og kampmiljøet (henholdsvis “Red” og “Brown” “Situational Awareness”), som han skal bruge til at træffe sine beslutninger. Dernæst skal ISTAR støtte målbekæmpelsen (targeting). Dette kræver, at der går kortest mulig tid fra et mål erkendes til det bekæmpes (“sensor‐to‐shooter” kapacitet). ISTAR skal tillige støtte operationer i hele konfliktspektret.
Baggrund
Kapaciteterne til indhentning af oplysninger og efterretninger samt for overvågning og målopklaring eksisterer allerede i dag. Men disse kapaciteter er spredt i en række strukturer bestemt af værn og våbenart eller speciale. Det vurderes, at disse hidtidige efterretningsstrukturer ikke vil være i stand til at behandle de store informationsmængder, som er‐‐ og i stigende grad‐‐ vil være til rådighed. De "traditionelle" efterretningsstrukturer beskrives ofte som "kakkelovnsrør" ("stovepipes"), hvor indhentningsmidlerne er forbundet til én brugende myndighed i rammen af pågældende myndigheds organisation. Dette medfører, at oplysninger og efterretninger ikke nødvendigvis er tilgængelige i rette tid for andre myndigheder, som f.eks. kunne anvende disse oplysninger og efterretninger til målbekæmpelse. Nedenstående figur illustrerer dette forhold:
Med ISTAR nedbrydes disse skel, således at alle brugere kan trække på alle tilgængelige oplysninger og efterretninger fra alle indhentningsmidler.
ISTAR-koncepten
I ISTAR‐koncepten indgår de systemer, der udgør ”ISTAR‐systemet” og ISTAR‐ arktitekturen (opbygningen og sammensætningen af ISTAR‐delene).
ISTAR‐systemerne
ISTAR‐systemerne består i princippet af følgende dele:
- Indhentningsmidlerne og deres input, som f.eks.:
‐ ”Imagery Intelligence” (IMINT), som bl.a. er flyfotos, satellitbilleder, billeder fra UAV m.m.,
‐ ”Measurements and Signature Intelligence” (MASINT), f.eks. pejleradarer,
‐ ”Signals Intelligence” (SIGINT), aflytning af radio‐ og anden elektronisk kommunikation samt pejling af elektronisk udstråling,
‐ ”Acoustic Intelligence” (ACINT), f.eks. fra sonar,
‐ ”Human Intelligence” (HUMINT), som er oplysninger indhentet af specialuddannet personel fra menneskelige kilder, f.eks. ved afhøring af krigsfanger.
- Organisationerne, hvori indhentningsmidlerne indgår (f.eks. opklaringsbataljon, fotorekognosceringseskadrille, task group), Elementerne og funktionerne, der indhenter og bearbejder oplysninger til efterretninger (f.eks. en ”All‐Source (Intelligence) Cell”)
- Elementerne, der anvender efterretninger til støtte for operationernes planlægning og gennemførelse (f.eks. J2, G2, A2 og N2), samt Kommando‐, kontrol‐, kommunikations‐ og informationssystemet (eller – systemerne).
C³IS er bindeledet mellem alle de førnævnte elementer. Uden C³IS er der ingen ISTAR.
ISTAR arkitektur
Nedenstående diagram viser, hvordan ISTAR er organiseret ved en (canadisk) troppeenhed. Øverst er chefen og staben (herunder chefen for efterretningssektionen), der formulerer efterretningsbehov og bruger efterretninger. ISTAR koordinationscellen og operationselementet i efterretningssektionen står for den overordnede koordination og planlægning af ISTAR‐midlernes indsættelse. Denne funktion betegnes ofte som ”G23” (eller J23, afhængigt af niveau), da det oftest er operationssektionen, der ”ejer” indhentningsmidlerne. CCIRM‐elementet (CCIRM er forkortelsen for Collection Coordination (and) Information Requirements Management) ”nedbryder” de overordnede efterretningsbehov til specifikke opgaver til indhentningsmidlerne. Disse opgaver formidles efterfølgende af sensorkoordinationscellen til indhentningsmidlerne. Sensorkoordinationscellen består af repræsentanter fra de tildelte indhentningsmidler. Indhentningsmidlerne indsættes af sensorkoordinationscellen, der også modtager indhentede data og oplysninger. Disse data bearbejdes af analyseelementet i All‐Source (Intelligence) Cell. CCIRM‐elementet sikrer, at alle efterretningsbehov besvares. Information Management—informationsstyring (IM) udarbejder og fordeler efterretningsprodukterne (via C³IS) samt udsender Requests for Information (RFI) anmodninger om oplysninger til sideordnede og højere myndigheder.
Udvikling af ISTAR i andre lande
I NATO er ISTAR et indsatsområde. En række NATO‐lande indfører allerede nu ISTAR. Dog er det kendetegnende, at hvert land har et nationalt syn på ISTAR. I visse lande, f.eks. Nederlandene, integreres indhentningsmidlerne og efterretningstjenesten ved at centralisere kapaciteterne. I andre lande, f.eks. Storbritannien, bibeholdes en decentral organisationsstruktur for indhentningsmidlerne, men en mere centraliseret styring af deres indsættelse.
Nederlandene
Nederlandene var det første land i NATO og EU til at oprette en ISTAR‐enhed. Allerede i 2001 besluttede det nederlandske forsvarsministerium at oprette en ISTAR‐bataljon, hvilket skete i juni 2003. 103. ISTAR‐bataljon er består af1 :
- En stabs‐ og efterretningseskadron med en førings‐ og analysedeling, en HUMINT‐deling, en militærgeografisk deling samt bataljonens stabsdeling og logistikdeling.
- Et elektronisk krigsførelseskompagni.
- Et målopklaringsbatteri med UAV og artilleri‐ og morterpejleradarer.
- En opklaringseskadron.
Der kan tilknyttes yderligere en opklaringseskadron fra en brigade samt andre nationale og udenlandske indhentningsmidler efter behov jf. "plug‐in"‐ princippet. ("Plug‐in"‐princippet hentyder til, at ikke‐organisatoriske midler umiddelbart kan tilgå og integreres i ISTAR‐bataljonen ‐ lige som et stik ‐ der indsættes i en stikkontakt. I den forbindelse kan bataljonen enten selv have den nødvendige førings‐ og analysekapacitet eller modtage et analyse‐ og føringselement fra det tilgåede indhentningsmiddel.) Selvom rammen er "centralistisk", er der stor mulighed for fleksibilitet gennem etablering af "ISTAR‐grupper" (task forces), som sammensættes efter de operative behov med henblik på direkte støtte i såvel konventionelle krigsoperationer som i fredsstøttende operationer. En nederlandsk "ISTAR‐ gruppe" kan således organiseres med et operationselement med den nødvendige førings‐ og analysekapacitet, militærgeografisk ekspertise samt et antal forbindelsesofficerer; de nødvendige ISTAR midler i form af mål‐, jord‐ og elektroniske opklaringsmidler; et feltsikkerhedselement; samt et støtteelement med administrative, logistiske, kommunikations‐ og IT‐ støttefunktioner.
Storbritannien I den britiske hær har man valgt at bibeholde en decentraliseret kommando‐ struktur for indhentingsmidlerne. Indsættelsen af midlerne og indhentningen koordineres til gengæld centralt i et ISTAR‐koordinationselement under kom‐ mando af en "Chief ISTAR".
Norge Den norske forsvarschef har anbefalet etablering af en værnsfælles taktisk ISTAR‐bataljon. 2 Bataljonen skal sammen med andre ISTAR kapaciteter i det norske forsvar kunne støtte hær‐, flåde‐ og flyvevåbenenheder samt det fælles operative hovedkvarter. Grundlaget for udviklingen af den norske værnsfælles taktiske ISTAR‐bataljon er NATO styrkekrav til en sådan kapacitet. ISTAR‐ bataljonen skal også kunne bidrage med elementer til en allieret amfibiestyrke. Til denne værnsfælles ISTAR‐bataljon skal den norske hær etablere en ISTAR‐ bataljon, som skal kunne støtte et allieret korps eller organiseres i moduler for at kunne støtte f.eks. en bataljon, brigade eller multinational division.
ISTAR og netværksbaserede operationer
Hvis det antages, at NBO‐konceptens struktur udgøres af:
- Et sensornetværk bestående af overvågnings‐ og opklaringsmidler (Sensor Grid),
- Et netværk af førings‐ og informationssystemer (Information Grid) og
- Et netværk af våbensystemer i selve kamprummet (Engagement Grid), vil ISTAR blive integreret i NBO, således at ISTAR udgør sensornetværket (“Sensor Grid”) og de dele af informationsnetværket, der bidrager til “Red and Brown Situational Awareness”. ISTAR kan således ses som den efterretningsmæssige forudsætning for udviklingen af NBO.
De fremtidige krav til efterretningstjenesten med ISTA
ISTAR og ‐ med tiden ‐ NBO vil stille store krav til efterretningssystemer og ikke mindst til det personel, der skal udvikle og håndtere dem. Udviklingen af ISTAR vil kræve tekniske midler til bl.a.:
- Styring af informationsbehov;
- Indhentning af oplysninger og efterretninger,
- Koordination af indhentningsmidlernes indsættelse;
- Bearbejdning af oplysninger fra alle mulige kilder til efterretninger (All‐ Source Analysis), herunder data‐ og informationsfusion; Informationsformidling og –udveksling (”Information Management”), og
- "Intelligence Preparation of the Battlespace" til støtte for føreren og staben i planlægningen og gennemførelsen af operationer (bl.a. modellerings‐ og simulationsprogrammer).
Udenlandske erfaringer peger på, at et integreret førings‐, kontrol‐, kommunikations‐ og informationssystem (C³IS) er en ubetinget forudsætning for implementeringen af ISTAR. Endvidere kræves der en fleksibel føringskoncept, der kan modtage og anvende forskellige indhentningsmidler, som tildeles på baggrund af de operative krav. Udviklingen af ISTAR vil kræve ekspertise inden for alle delkomponenter af ISTAR. Endvidere vil de opgaver, som efterretningspersonel hidtil har løst, blive ændret i omfang og indhold. Efterretningspersonel vil blive ”informationskrigere”, der aktivt skal skabe informationsoverlegenhed og derved danne grundlaget for indsættelsen af de operative midler, både de ”hårde” (våbensystemer) og de ”bløde”. Dette vil også betyde, at efterretningspersonel skal have den nødvendige operative viden inden for hele konfliktspektret:
- Krigsoperationer, herunder relevante fremmede magters militære organisation, militære materiel og taktiske og operative doktriner samt
- Nærmere definerede militære operationer, der ikke er egentlige krigsoperationer (”Military Operations Other Than War”—MOOTW).
Efterretningspersonel skal endvidere have omfattende kendskab til og viden om asymmetrisk krigsførelse og informationsoperationer (Information Operations). Forudsætningen for at kunne virke i et fremmed operationsmiljø er tillige det nødvendige områdekendskab. Dette taler for en professionalisering af efterretningstjenesten i det danske forsvar ‐ ikke mindst i hæren ‐ som i overvejende grad har anvendt reservepersonel i efterretningsfunktionerne.
Konklusion
ISTAR er både et resultat af og et krav afledt af ”revolutionen inden for krigsføringen”. I den forbindelse skal ISTAR ses som en integreret del af NBO. Opbygningen af en ISTAR‐kapacitet vil således være en forudsætning for udviklingen af NBO, idet ISTAR danner grundlaget for en effektiv anvendelse af netværket af våbensystemer og andre operative midler. Den teknologiske forudsætning for ISTAR er C³IS samt informationsteknologi til at imødegå faren for ”informationsoverflod”. Endvidere skal føringskoncepter give mulighed for en fleksibel anvendelse af organisatoriske såvel som ikke‐organisatoriske indhentningsmidler. ISTAR kræver, at efterretningspersonel besidder viden og færdigheder på et højt niveau til at kunne formulere og analysere efterretningsbehov, indsætte og anvende ISTAR‐midlerne, bearbejde indhentede oplysninger og data til efterretninger, præsentere og anvende efterretninger til støtte for operationernes planlægning og gennemførelse. Dette indikerer et behov for en professionalisering af efterretningstjenesten i det danske forsvar.
Fodnoter
1 Major P. Teeuw: 103 (NL) ISTARbataljon; Een nieuw recept! V.O.C. Medede‐ lingen September 2003.
2 Forsvarssjefens Militærfaglig Utredning 2003.
