Log ind

Instruction provisoire sur l’organisation et la mise en ceuvre des destructions

#

Annexo No.‘1 bis år instrudion provisoire sur l'Einploi laclique des grandes unités.

For den paa Forhaand svagere P art, der som Regel til at begynde med vil være henvist til a t føre en i Hovedsagen udvigende Kamp, vil en udstrakt Anvendelse af Ødelæggelser ofte være paakrævet. Selv om en direkte Sammenligning mellem franske og danske Forhold vanskelig lader sig foretage, kan det derfor være af Interesse for os at undersøge, hvilke Principper for Anvendelse af Ødelæggelser, der knæsættes i det nyligt udsendte ovenfor nævnte franske Reglement. Som det ofte er Tilfældet i franske Reglementer o. lign., breder Stoffet sig over langt flere Sider, end det efter dets reelle Indhold synes nødvendigt, og der findes en Del Gentagelser, som tilmed undertiden ikke helt dækker hinanden. Af Reglementet frem gaar følgende Hovedlinier:

Form aalet med Anvendelse af Ødelæggelser er at virke hæmmende paa Fjendens Operationer ved at vanskeliggøre ham Brugen af vigtige Forbindelseslinier sam t forhindre hans Udnyttelse af Virksomheder og Forraad m. v., som man ikke har været i Stand til at evakuere i rette Tid. Anvendelse af Ødelæggelser er en Kommandosag.

Det er den højstbefalende Chef, der i Overensstemmelse med sin Manøvreide fastslaar en Plan for Ødelæggelser, d. v. s. Resultatet, der skal søges naaet, Sted og Omfang for Ødelæggelserne m. v. Dette maa ske under en nøje Afvejning mellem de taktiske og tekniske Fordele og Mangler, som de forskellige Steder frem byder, samt under Hensyntagen til de til Raadighed værende Midler. Det er bedre helt at give Afkald paa Ødelæggelser i et herfor ugunstigt Terrain, frem for at bibringe egne Tropper et Indtryk af Sikkerhed, der i Virkeligheden ikke eksisterer. Udarbejdelsen af en Plan for Udførelsen af Ødelæggelser kan ikke ske alene paa Grundlag af Studier paa Kortet, men maa suppleres med Rekognosceringer i Terrainet. En Udførelse af omfattende Ødelæggelser stiller store Krav om tek ­ nisk Personel, Værktøj m. v. og navlig Sprængmidler. H ar man V alget mellem Udførelse af forskellige Ødelæggelser, der hver for sig vil have samme E ffektivitet, vælger man dem, til hvis Iværksættelse der kræves fæ rrest Midler. De til Divisioner og Armékorps knyttede normale Beholdninger af Sprængmidler m. v. er ganske utilstrækkelige, hvorfor de supplerende Forsyninger maa rekvireres over Arméens Pionerpark. Selve den tekniske Forberedelse og Iværksættelse af Ødelæggelser tilfalder Pionererne, der har det fulde Ansvar herfor overfor Kommandomyndigheden, saafrem t denne har stillet de fornødne Midler (Personel, M ateriel, Meddelelsesmidler m. v.) til Raadighed. Den Kommandomyndighed, der befaler Forberedelse af Ødelæggelser, har Pligt til at træ ffe de nødvendige Forholdsregler til Sikring af A rbejdets Udførelse. Langt de fleste Ødelæggelser udfores ved Hjælp af Sprængninger. Disse kræver ret om fattende Forberedelser, men er disse først trufne, kan man etablere Ødelæggelser, netop til det Tidspunkt og i det Omfang, der svarer til egne Hensigter. Effektiviteten af en Ødelæggelse er afhængig af dens Omfang, Vanskelighederne ved en Retablering eller Omgaaelse, d. v. s. den Ulempe den forvolder Fjenden. Kun en system atisk Ødelæggelse af Broerne over et bredt Vandløb vinkelret paa Fjendens Frem rykning er i Stand til at opholde Fodfolk, Rytteri, hestetrukket A rtilleri og terraingaaende Køretøjer, og Standsningen vil endda kun blive af betydende Varighed, saafrem t den paa denne Maade skabte Hindring kan holdes under Ild. Ødelæggelser paa det almindelige Vejnet vil kun kunne opholde Fodfolk og R ytteri, saafrem t de saaledes etablerede Spærringer kan holdes under virksom Ild. Det vil derfor i Reglen her kun lønne sig at udføre Ødelæggelser, der skal tjene til at sinke Passagen af tungt A rtilleri og Motorvognskolonner. Det er unyttigt at etablere Ødelæggelser paa Steder, som Koretojerne let kan omgaa. Man bør ikke, af Hensyn til at de paagældende Objekter vil kunne bruges af egne Tropper ved en Genoptagelse af Fremadbevægelsen, undlade at ødelægge Vejbroer o. lign. Man vil ellers være udsat for, at F jenden forst udnytter de uskadte Broer m. v. under sin Frem rykning for derefter i Tilfælde af, at han kastes, da at gaa tilbage efter at have iværksat de Ødelæggelser, som man ikke selv har dristet sig til at udføre.

Ved Jernbaner maa man undertiden fravige dette Princip, men kun ved Konstruktioner, der er særlig vanskelige at retablere. Man kan her ofte indskrænke sig til en delvis Ødelæggelse.

Ødelæggelser vil med Fordel kunne anvendes

ved Forsvarsstillinger,

under udvigende Kamp,

paa en Floj, hvor man kun vil anvende begrænsede Styrker.

Ødelæggelser udfort foran en Forsvarsstilling skal mest m uligt sinke Fjenden i hans Frem forsel af tungt Materiel og Forsyninger samt hæmme hans Fodfolks Frem brud fra dets Udgangsstillinger. Ødelæggelserne udfores i hele det Rum, som Fjenden skal bruge til sin Udfoldning og i en Dybde, der er mindst lige saa stor, som A rtilleriet kan række fra Stillingen. Saavel Fodfolkets som A rtilleriets lidplaner maa fastlægges saaledes, at de ved Ødelæggelserne etablerede Spærringer i saa stor Udstrækning som m uligt kan holdes under Ild. Flyverne deltager ogsaa i Bevogtning (Beskydning) af Spærringerne. I det indre af en Forsvarsstilling bor der forberedes Ødelæggelser for at besværliggore Fjenden et Gennembrud og Oprulning af Stillingen. Under udvigende Kam]) kan der etableres Ødelæggelser i Rummet mellem den Stilling, der forlades og den, der skal besættes. En Udførelse af omfattende Ødelæggelser i hele dette Rum vil dog kun sjældent kunne præsteres, da det stiller uhyre Krav til Personel og Materiel og na.vnlig Tid (indtil flere M aaneder). Til Dækning af Floje anvendes Ødelæggelser eehelonnerede fremad foran de her forberedte Stillinger. De bor om muligt støtte sig til en naturlig Hindring. Ved et omfattende System af Ødelæggelser inddeles disse i Grupper, saaledes at hver enkelt Gruppe kun om fatter Ødelæggelser, hvis Iværksættelse skal befales af samme taktiske Myndighed. Grupperne kan atter deles i Undergrupper. Til hver Gruppe afgiver den Kommandomyndighed, der har Ret til at befale Iværksættelsen af de til Gruppen hørende Ødelæggelser, et Detachement, hvori indgaar Personel til den tekniske Udførelse af Ødelæggelserne (Pionerer, A rbejdsstyrker m. v.) sam t en Troppestyrke til Sikring af Arbejdets Udførelse. Saafrem t den til Detachementet horende ældste Pionerofficer (chef t e c h n i q u e de mi se en ceuvre du groupement, her benævnt „Gruppepioneren“) er af samme eller højere Grad som Føreren af Dækningsstyrken, har han Kommandoen over det samlede Detachement; er dette ikke Tilfældet, h ar Føreren for Dækningsstyrken Kommandoen og hermed A nsvaret for, at der træ ffes de m est form aalstjenlige Forholdsregler, men han maa ikke blande sig i Gruppepionerens tekniske Virksomhed. Gruppepioneren leder den tekniske Forberedelse og Iværksættelse af de til Gruppen horende Ødelæggelser. Han er ansvarlig for den rettidige Overbringelse af Ordren til Iværksættelse af de enkelte Ødelæggelser. Fra den ham underlagte Styrke udsender han Pionerbefalingsmænd (agent t e c h n i q u e de mise o n æ u v r e, her benævnt „Pionerer“) til Forberedelse og Iværksættelse af de enkelte Ødelæggelser (U ndergrupper).

Dækningsstyrken har til Opgave

— at sikre mod Forstyrrelser fra fjendtlige Agenter eller Kommandoer,

— at sikre Forberedelsen og Iværksættelsen af de enkelte Ødelæggelser,

— Overvaagelse af de givne Færdselsforskrifter.

F r der ikke afgivet nogen Dækningsstyrke ved en Ødelæggelse, kan Pioneren henvende sig til enhver i Nærheden værende Troppechef og anmode om Sikring af Arbejdet, og denne Anmodning skal efterkommes, hvis det paa nogen Maade er muligt. E r dette ikke Tilfældet, skal A fslaget gives skriftligt til Pioneren. Med Hensyn til Retten til at forberede og iværksætte Ødelæggelser skelnes mellem Ødelæggelser af 1’ og 2’ Kategori. 1’ Kategori om fatter de Ødelæggelser, hvor en forhastet Iværksættelse vil kunne faa uheldige Følger i strategisk Henseende, f. Eks. Broer over brede Vandløb, vigtige K onstruktioner paa Hovedveje og Jernbaner. Ødelæggelser, der ikke er betegnet som hørende til 1’ Kategori, henregnes til 2’ Kategori og er taktiske Ødelæggelser. For 1’ Kategori gælder, at Ødelæggelser bag det til Divisionerne i 1’ Linie hørende Omraade befales af Overkommandoen (K rigsm inisteriet), der dog med eller uden særlig Reservation kan overdrage A rm égrupper og Arm éer Bemyndigelse til at udføre disse Ødelæggelser og endvidere meddele dem Tilladelse til igen a t overdrage denne Bemyndigelse til underlagte hojere Kommandomyndigheder, men i saa Fald skal Overkommandoen fastsæ tte den laveste Grænse for en saadan videre Overdragelse af Retten til a t udføre Ødelæggelser af 1’ Kategori. Den laveste Kommandomyndighed, der har faaet Bemyndigelse til Udførelse af Ødelæggelser, sender en Officer som Repræsentant til hver Gruppe af Ødelæggelser indenfor sit Omraade. Nævnte Officer h ar Fuldm agt til, hvis Forbindelsen til Kommandomyndigheden svigter, og han skønner, at Omstændighederne gør det nødvendigt, da paa eget Ansvar at give Gruppepioneren Ordre til Iværksættelse af Ødelæggelserne, Han skal altid søge at holde sig i Forbindelse med den Troppechef, indenfor hvis Omraade Gruppen findes. Saafrem t Overkommandoen ikke har givet anden Ordre, h ar enhver Divisionschef i 1’ Linie Ret til at forberede og udføre Ødelæggelser indenfor sin Divisions Omraade indtil 12 km bag forreste Linie. Saafrem t en højere Kommandomyndighed er repræ senteret af en O fficer ved Ødelæggelser indenfor Divisionens Omraade, bliver vedkommende Officer tillige Divisionens Repræsentant; hvis dette ikke er Tilfældet, udsender Divisionen selv en Repræsentant. Udførelse af Ødelæggelser af 2’ Kategori kan befales af Armechefer, som h ar Ret til at overdrage denne Bemyndigelse til de dem underlagte højere Kommandomyndigheder, der igen kan overdrage denne Bemyndigelse videre nedad, men aldrig lavere end til Batailloner. Enhver Divisionschef i 1’ Linie kan indenfor sin Divisions Omraade forberede og iværksætte Ødelæggelser af 2’ Kategori sam t bemyndige underlagte Enheder — dog ikke lavere end Batailloner — til i Tilfælde af fjendtligt Gennembrud a t iværksætte Ødelæggelserne. Ordren til Iværksættelsen af Ødelæggelser kan norm alt kun gives af de Komandomyndigheder, der h ar Ret eller h ar faaet Bemyndigelse til at udføre vedkommende Ødelæggelse. Ordren skal gives eller bekræftes skriftlig og sendes ad Kommandovejen og over Kommandomyndighedens Repræsentant til Gruppepionererne (Detachem enterne), der derefter sender den videre til Pionererne ved de enkelte Ødelæggelser. Saafrem t det haster, kan Ordren sendes direkte fra den befalende Kommandomyndighed til Gruppepionererne, eventuelt direkte til Pionererne, men skal tillige sendes ad Kommandovejen. H ar en Pioner først m odtaget den skriftlige Ordre, udfører han ufortøvet Ødelæggelserne som befalet og sender Melding om R esultatet til Gruppepioneren, der melder videre til Kommandomyndigheden. Saavel for Ødelæggelser a f 1’ som 2’ Kategori gælder, at i Tilfælde af at en Gruppepioner (Pioner) ikke kan opretholde Forbindelsen til den Kommandomyndighed, der har Ret til at befale Udførelsen af vedkommende Ø delæggelser,. skal han gore alt klar til en Iværksættelse med korteste Varsel. Under tilsvarende Forhold skal de fra Gruppepioneren udsendte Pionerer iværksætte Ødelæggelserne, hvis det er øjensynligt, at vedkommende Konstruktion ellers vil falde uskadt i Fjendens Hænder.

Vore Bestemmelser om Anvendelse af Ødelæggelser findes i F eltreglem enterne I. A. og B., II og III og gaar som bekendt i Korthed ud paa følgende: Grundigere Ødelæggelser (i Feltreglem ent II iøvrigt benævnt varige) af Broer, Jernbaner, Telegraf- og Telefonlinier maa kun udføres efter Befaling eller Tilladelse af den høj stbefalende Chef. E r der ikke Tid til at indhente en saadan Befaling eller Tilladelse, kan mindre Ødelæggelser i den H ensigt at hindre D rift eller F æ rdsel for nogle Tim er eller højst nogle Dage — naar ikke sæ rligt F orbud foreligger — beordres af enhver Afdelings- eller højere Chef. Man vil se, at det franske Reglement skelner mellem strategiske og taktiske Ødelæggelser (1’ og 2’ K ategori), medens vi efter Omfanget sondrer mellem grundigere og mindre Ødelæggelser. Begge Inddelinger er ret flydende. Der findes ingen skarp Grænse mellem Strategi og Taktik, og skal f. Eks. større Broer gøres ubrugelige for Færdsel i indtil nogle Dage, kan det dermed forbundne Arbejde næppe betegnes som mindre Ødelæggelser. Hvad angaar Retten til at befale (tillade) Iværksættelsen af Ødelæggelser er der i Princippet Overensstemmelse mellem de fran ­ ske og danske Bestemmelser. Særlig vigtige Ødelæggelser maa norm alt kun befales af den øverste Kommandomyndighed indenfor vedkommende Omraade, medens Bemyndigelse til at udføre andre Ødelæggelser kan overdrages videre nedad indtil Afdelingschefer. Der savnes i vore Bestemmelser — i Modsætning til det fra n ­ ske Reglement — en klar Udtalelse om, at i Tilfælde af svigtende Forbindelse med den Myndighed, der har Ret til at befale Ivæ rksættelsen, skal de paa Stedet værende Kommandoer udføre Ødelæggelserne, hvis det er øjensynligt, at vedkommende Konstruktion ellers vil falde uskadt i Fjendens Hænder.

A . Dahlberg.