Log ind

Infanteriets fremtid

#

Den aggressive og bevægelige kamp må foretrækkes, og som en na­turlig konsekvens heraf må uddannelse, udrustning og organisation af infanteriets enheder udformes således, at gennemførelsen af denne kamp støttes mest muligt“, konkluderer chefen for infanteriets sergentskole, oberst J. Poulsen, i nedenstående indlæg, hvori vi også får en kort vurdering af de midler, der i øjeblikket står til vor rådighed, samt enkelte forslag til erstatning og supplement.

Med O L H. Kjærs artikel i M il. Tidsskrifts augustnummer 1960 er der lagt op til en diskussion om infanteriets frem tidige organisation, og som grundlag for de forskellige ræsonnementer vedrørende organisationsproblemerne er benyttet en frontbataillons traditionelle forsvar over en bred front. Det må im idlertid forekomme mindre hensigtsmæssigt at drøfte fremtidige organisationsproblemer på grundlag af en kampmåde, der ikke vil være karakteristisk for infanteriet i fremtidskrigen.

Før organisationsspørgsmål kan drøftes med udbytte, må der skabes en nogenlunde ensartet omfattelse af:

1. Infanteriets kommende opgaver.

2. Infanteriets kommende kampvilkår.

3. De bedst egnede kampmåder for løsning af de stillede opgaver.

4. De midler, der kan (må) påregnes disponible, for at kunne gennemføre kampen.

I det følgende skal forsøges at give en kort redegørelse for undertegnedes opfattelse af de ovennævnte fire punkter.

ad punkt 1 opgaver.

Infanteriets hovedopgave er og vil formentlig stedse være, inden for et givet tidsrum og ofte inden for et givet terrainområde, at tilintetgøre det størst mulige antal fjender med færrest mulige egne tab. Stadigt holdende sig dette for øje kan enheden løse sin opgave ved at angribe, vige ud eller evt. fastholde terrain, idet den stedse mest muligt udnytter den til rådighed værende støtte. Herudover må enhver infanterienhed kunne

— samarbejde med kampvogne,

— opklare,

— sikre sig,

— marchere,

— udnytte til rådighed værende transportmidler og

— udføre feltarbejder.

ad punkt 2, kampvilkår. Infanterienheder må regne med, i al fald ved en krigs begyndelse at operere mod en modstander, der er absolut overlegen i luften. Hans jordstyrker vil være let bevægelige, stærkt pansrede og numerisk overlegne samt formentlig i besiddelse af taktisk atomkapacitet. Hans optræden v il være agressiv, tropperne veltrænede og udrustede og kampmoralen høj. Brug af luftlandetropper må forudses. Det må påregnes, at han behersker kamp i såvel „atom formationer“ som under mere konventionelle koncentrationer.

Vore infanterienheder må regne med stærkt indskrænket bevægelighed i dagslys, og i al fald transport i 3 t. lastvogne v il være absolut dødbringende. Konventionel ildstøtte v il være beskeden. Kommandoføringen må regne med frik tion som følge af stærk spredning og evt. forstyrrelser i radioforbindelserne. En meget stor del af enhedernes aktivitet af enhver slags må henlægges til mørketimerne med deraf følgende besværligheder, udmattelse og nervepres. Nogen taktisk atomstøtte kan forhåbentlig påregnes. Lokalkendskab til terrainet vil ofte kunne udnyttes.

ad punkt 3, kampmåder. Med de ovenfor nævnte vilkår for øje skal herefter fremsættes et par bemærkninger til kampmådeme angreb, udvigende kamp og forsvar.

Angreb: Bør tilstræbes overalt, hvor mulighed foreligger, såsom: lokal overlegenhed under en iøvrigt udvigende operation; rådighed over taktiske atomvåben; mørke og særligt gunstigt terrain.

Angreb i dagslys vil form entlig normalt kræve tildeling af kampvogne og rådighed over pansrede mandskabsvogne. I mørke, i særligt uoverskueligt terrain (f. eks. større byer) eller ved særlig gunstig placering af egne atomsprængninger, således at den fj. „skal“ ikke bliver for tyk, skulle alm. rene infanterienheder have mulighed for angrebsvis optræden med normal ildstøtte. T il angrebet knytter sig desuden den fordel, at infanterienhederne kommer i så nær føling med fjenden, at dennes brug af atomvåben vanskeliggøres.

Udvigende kamp.

Anvendelig for den underlegne infanterienhed som middel til at sinke fjenden og tilfø je ham tab uden at sætte enhedens hele kampkraft over styr. I dagslys vil denne kampmåde kræve tildeling af kampvogne og helst rådighed over APCer. I mørke og i særligt uoverskueligt terrain skulle den rene infanterienhed kunne gennemføre denne kampmåde. Den udvigende kamp kan føres uden at frembyde alt for udprægede atommål, og kampen skal føres så agressivt som muligt (modstød, kraftig kamppatruljering m. m.).

Forsvar.

En nødhjælp, hvor infanterienheder med ringe bevægelighed eller ringe uddannelse og kampmoral skal løse opgaver, som bedre udrustede og uddannede tropper ville løse ved udvigende kamp. Selv med anvendelse af spredte beredskabsrum i tilknytning til forsvarsområdet samt midlertidige stillinger for de tunge våben vil denne kampmåde medføre farlige koncentrationer og den stationære kamp vil give angriberen tid til lokalisering af forsvarerens stillinger og dermed grundlag for en nøjagtig placering af taktiske atomvåben.

Konklusion:

De agressive og bevægelige kampmåder må foretrækkes og som en naturlig konsekvens heraf må uddannelse, udrustning og organisation af infanteriets enheder udformes således, at gennemførelsen af disse kampformer støttes mest muligt.

ad punkt 4, midlerne.

På grundlag af det ovenfor om kampvilkår og kampformer anførte vil det nu være naturligt at undersøge, hvilke midler, navnlig våben og transportmidler, der bedst tjener til at hjælpe infanterienhedeme gennem deres vanskelige kamp. Det vil blive gjort i form af en kort vurdering af en del af i øjeblikket anvendte midler, og i forbindelse hermed vil blive fremsat enkelte forslag til erstatning eller supplement. Der regnes ikke med mulighed for alt for kostbare løsninger.

7. Let maskingevær M 48. Våbnet er defensivt præget, og for tungt i nærkamp og håndgemæng. Dets tilstedeværelse i den lette gruppe gør dettes mandskab til piecebetjening og ammunitionsbærere og hindrer derved de lette infanterister i at blive omskabt til hurtige, let bevægelige nærkæmpere, der, båret frem af støtteilden og/eller pansrede mandskabsvogne, bringer den endelige afgørelse, eller som i den udvigende kamp i passende uoverskueligt terrain tør vente med frigørelsen til sidste øjeblik for derefter, i tillid til egen bevægelighed og f. eks. et personligt stormgeværs ildkraft, at gå tilbage sejgt kæmpende skridt for skridt. Som erstatning for såvel let maskingevær som for gevær og maskinpistol kunne tænkes et stormgevær f. eks. af type som det svejtsiske. Det kan anvendes til

— enkeltskud

— automatisk ild

— nærbekæmpelse af kampvogne

— udskydning af brisantgranater

— røgudlægning

— bajonetkamp

og skyder såvel i flade som i krumme baner. E t sådant våben er formentlig grundlaget for skabelsen af virkelig lette infanterienheder.

60 mm morter M/51.

Bør udgå. Den er teknisk set et udmærket våben, men er et taktisk misfoster, for tung og kompliceret i forhold til nyttevirkningen.

Tungt maskingevær M/51.

Et udpræget defensivt våben, men sikkert stadig ønskeligt i en kommende organisation, idet bl. a. dets store rækkevidde gør det velegnet til kampen i modstandsområder. Bør formentlig knyttes til det lette kompagni i U/S eller organisatorisk. Bevares maskingeværsektionens nuværende organisation og gives der mandskabet en supplerende let uddannelse, navnlig i observations- og patruljetjeneste, vil denne enhed, udover sin hovedopgave, også kunne anvendes med fordel til begrænsede opgaver i opklarings- observations- og sikringstjenesten.

81 mm morter M/48.

Anvendelig i en kommende organisation men næppe mere, med den forventede spredning af bataillonen, anvendelig i A/S. Bør derfor formodentlig knyttes til det lette kompagni i U/S eller organisatorisk. Anbringelse på selvkørende underlag af hensyn til den hurtige stillingsskiften ville være meget ønskeligt.

106 mm dysekanon MI56.

Særdeles anvendelig i en kommende organisation grundet på dens bevægelighed, gode rækkevidde og stærke gennemslagskraft. En let panserbeskyttelse af betjeningsmandskabet ville være ønskelig og montering på let lastvogn 4 X 4 i stedet for jeep kunne måske overvejes. Sammenhæng og dybde i den stærkt spredte bataillons panserværn er ikke mulig med den nuværende tildeling af dysekanoner, og de ret isoleret kæmpende kompagnier kan ikke nøjes med raketstyr og geværgranater. Der bor derfor knyttes en kanonsektion til hvert let kompagnii U/S eller organisatorisk, og bataillonen bør yderligere udstyres med enten dysekanoner eller panservæmsraketter.

120 mm morter M/50.

Et anvendeligt våben også i en kommende organisation, men behæftet med visse mangler. Dets terraingående evne er ikke tilfredsstillende og stillingsskifter højst besværlige, hvilket er særdeles uheldigt, i betragtning af, at våbnet er ret let at pejle. Selvkørende underlag er således stærkt ønskeligt. Denne morter har en rækkevidde, der gør den velegnet til anvendelse i den nu mere spredte bataillon, og en organisatorisk tildeling af tunge morterer til bataillonen forekommer rimelig. V il her normalt kunne bruges til A/S.

Trans portmidler.

Den største anstødssten ved den nuværende ordning er brugen af tunge lastvogne til mandskabstransport. Den, der et par gange har siddet i en sprængt og brændende transportkolonne med fjendtlige flyvere uhindret hamrende mod hvert eneste køretøj, der prøvede at rokke på sig, ser med nogen skepsis på den A PC lignende brug der er blevet gjort af dette transportmiddel ved kursus og øvelser i det sidste årstid. Kan man ikke få pansrede mandskabsvogne til alle vore infanteribatailloner, og det kan man ikke, kunne det måske lønne sig i praksis at drage visse konsekvenser af de mange udmærkede indlæg i nærværende tidsskrift vedrørende fordelene ved cykeltransport,; dette ord synes undertiden at virke som en rød klud, men virkelig imødegåelse af de hidtidige meget positive indlæg savnes. Også en idé som i den faglige tjeneste langt fremme ved de kæmpende enheder at erstatte en del tunge lastvogne med traktorer med påhængsvogne kunne måske fortjene opmærksomhed. Traktorens terraingående evne, billige drift, ringe sårbarhed, lette betjening og store udbredelse burde kunne finde militæ r udnyttelse. Hvad angår en opklaringsdeling ved bataillonen er det spørgsmålet, om det så meget er en vejgående enhed, man har brug for, og ikke snarere en enhed som den svenske og finske jågerpluton d. v. s. en enhed med særligt egnede og særligt uddannede patruljefolk, der bestrider af bataillonen ledede mere vanskelige patruljeforetagender. Dens transportm idler skal i så fald kun tjene til udkørsel af patruljer til disses udgangspunkter, afhentning ved hjemkomststederne og iøvrigt almindelig marchtransport.

Organisation.

På grundlag af ovenstående kortfattede behandling af opgaver, kampvilkår, kampformer og m idler skitseres nu en bataillonsorganisation, der i nogen grad tilgodeser de beskrevne vilkår og krav uden radikalt at bryde med nuværende organisationsformer og uden at stille urimelige økonomiske krav. A t kampvogne ville være rare at have i en bataillon, og at rigelig tildeling af A PC ville løse mange problemer, er givet, men ligger uden for det opnåeliges grænse.

STKMP.

Som h id til men med traktortrukne vogne i stedet for tunge lastvogne; — mere langtrækkende radioer; —• O PK D E L på 30 patruljefolk og tre lette lastvogne 4 X 4 .

L K M P : (Ialt fire). KD O SEK : herunder 4 traktorer med påhængsvogne. 3 C YK L IS T D E L ensartet udrustet med stormgeværer. Tolkning med K M P organisatoriske køretøjer. Flytning af cykler i påhængsvogne. 1 M G VSEK . T illig e sikring og observation. 1 M T(81)SEK . 1 D YKS EK .

T K M P : KD O D EL. Herunder ekstra B T N stab. 1 M T (120) D EL. 2 D Y K D E L el. R K D E L .

Jørgen Poulsen.