Log ind

Industriens Mobilisering

#

Der er ingen Tvivl om, at det, under en hurtig Udbygning af Landets Forsvar eller under en Mobilisering, vil blive nødvendigt at sætte store Dele af de private Industrier igang med at forsyne Hær og Flaade med Materiel; og dette vil i endnu højere Grad være Tilfældet under en eventuel Krigstilstand, hvor der stadig vil blive Tale om Erstatning for ubrugeliggjort eller mistet Materiel. Dersom vort Land skal sættes i Forsvarstilstand, hvad enten det drejer sig om en Sikringsstyrke eller om Krigstilstand, maa det derfor blive nødvendigt at inddrage visse private Virksomheder under Mobiliseringsplanen. Der er næppe heller Tvivl om, at det er nødvendigt at regne med, at den Tid, der bliver til at iværksætte dette „Mobilisering“ af Industrien, kan blive overordentlig kort, saa kort, at Industriens Mobilisering eller ialtfald en forud bestemt Del deraf skal være gennemført lige saa hurtigt som Forsvarsmagtens. Det maa derfor have Interesse at faa den bedst mulige Besvarelse paa følgende Spørgsmaal: Hvad kræves der, for at en saadan Mobilisering af Industrien kan gennemføres i det nødvendige Omfang med den ønskede Hurtighed? Hvilke af disse Ting kan og maa forberedes i Forvejen for a t faa en saadan Mobilisering til at klappe? Hvilke af de nødvendige Forberedelser kan gennemføres indenfor den nuværende Hærlovs Rammer, og hvilke vil kræve særlige Love eller Bevillinger?

Der er vel næppe Tvivl om, at nogle af de Forholdsregler, der burde træffes i Tide, ikke uden videre lader sig gennemføre under den gældende Lov, men der er utvivlsomt ogsaa adskillige Forholdsregler, som det vil være muligt a t træ ffe indenfor det bestaaende Systems Rammer, og som vil vise sig at være af Værdi. Og muligvis vil der, hvor det kun er et Spørgsmaal om manglende Bevillinger, men ingen principiel Modstand mod Sagen, kunne naaes en Del ad Frivillighedens Vej. I det følgende skal søges givet en lille Oversigt over enkelte Hovedtræk vedrørende Spørgsmaalet om Forberedelserne til en Mobilisering af Industrien, som de tager sig ud med en Ingeniørs Øjne, idet der maa forudskikkes den Bemærkning, a t Behandlingen af dette Spørgsmaal ikke støtter sig paa noget særligt m ilitært Kendskab, men kun paa det rent ingeniørmæssige Kendskab til de paagældende Industrier. Endvidere maa det fremhæves, at det nedenfor sagte i Hovedsagen gælder Jern- og M etalindustrien; men formodentlig vil meget af det sagte uden videre kunne overføres paa andre Industrigrene, og desuden vil det jo nok være en Mobilisering af netop disse Industrier, der vil kræve de største Forberedelser og volde de største Vanskeligheder.

Hovedkravene, som skal være opfyldt, for at en Virksomhed eller Industrigren kan være istand til med korteste Varsel a t lægges om paa Produktion af Materiel til Hær eller Flaade, er følgende: Materiellet (Maskiner og Værktøj) maa være tilstede og i Orden. Udgangsmaterialerne (Raamaterialer eller Halvfabrikata) maa være tilstede. Personellet maa være tilstede og indøvet. Tilrettelæggelsen maa være i Orden. Det nødvendige Kontrolorgan maa være tilstede.

Med Hensyn til Materiellet gælder følgende almindelige Bemærkninger: Der er næppe Tvivl om, at langt de fleste af Hærens Forsyninger, ja maaske alle, kan præsteres paa den Arbejdsmaskinpark, den private Jern- og Metalindustri i Danm ark raader over. Den eneste mulige Undtagelse kan gælde ganske særlige Specialmaskiner, men selv deres Arbejde vil maaske kunne præsteres af andre, mere universelle Maskintyper. Det gælder imidlertid om, at de paagældende militære Myndigheder h ar et nøje Kendskab til, hvilke Maskiner der findes paa alle Landets Virksomheder, heri indbefattet Kendskab til disse Maskiners Ydeevne, Dimensioner o. s. v. For at disse Maskiner skal være klar til at gaa i Gang med en anden Produktion end den sædvanlige, er det imidlertid nødvendigt, at der forefindes det nødvendige Værktøj, som f. Eks. Stempler og M atricer til Presseværktøj, Skabeloner, Faconstaal og Toleranceværktøj til Drejebænke, Fræsemaskiner o. s. v., og meget af dette Værktøj vil det tage lang Tid at frem ­ stille, saaledes at det ikke kan nytte at skulle begynde med Værktøjsfremstillingen ved Mobiliseringstilstandens Indtræden. Med Hensyn til Udgangsmaterialerne gælder det, a t disse for en stor Del er de samme, som Jernindustrien anvender i sin sædvanlige Fabrikation, og saadanne M aterialer vil derfor normalt være tilstede i et temmelig stort Omfang og vil kunne rekvireres i paakommende Tilfælde. Der er imidlertid nok ogsaa en Del Materialer, eller ialtfald Halvfabrikata, som ikke anvendes af andre end Hæren, og som derfor ikke kan paaregnes at være tilstede i Landet i andet Omfang end det, hvori Hæren selv har det. Dette gælder f. Eks. Raaemner til Geværløb m. m. For saadanne M aterialers Vedkommende vil det derfor være nødvendigt at træ ffe særlige Forholdsregler, da vi næppe i en Mobiliseringssituation kan regne med at kunne faa Leverancer udefra af disse Materialer, selv ikke fra Sverige eller Norge. Personellet er ogsaa et stort Spørgsmaal. Ganske vist er store Dele a f den moderne Industriproduktion netop lagt tilrette med Henblik paa i videst mulig Grad a t undgaa Anvendelsen af særlig faglærte Folk; men dels kræver det ialtfald Dage eller Uger at oplære nye Arbejdere ved Maskinerne, og dels vil jo, om ikke særlige Forholdsregler iagttages, en stor Del af Industriens bedste Arbejdere blive indkaldt til deres respektive Afdelinger. Tilrettelæggelsen maa bestaa i, at der for hvert enkelt Stykke, der skal fremstilles, forefindes det nødvendige Antal Rutekort, Operationskort, Arbejdsbeskrivelser og Tegninger, saaledes at der straks kan gaas igang med selve Produktionen. Endvidere maa det paa Forhaand afgøres, hvilke Virksomheder der paa Mobiliseringens forskellige Stadier skal inddrages i denne. Her vil Virksomhedernes Beliggenhed komme til at spille en væsentlig Rolle, idet et af de vanskeligste Punkter ved vor Hærs Forsyning i Krigstilfælde ligger i, at saa mange af de Virksomheder, der kommer i Betragtning, og ikke mindst Hærens og Flaadens egne Værksteder, ligger samlet i København og det endda paa Steder, der maa anses for meget saarbare. Kontrollen med hele denne Industri og dens Fabrikata, P riser o. s. v. maa naturligvis være lagt i Hænderne paa Forsvarsmagtens øverste Myndighed, men dersom det drejer sig om en Mobilisering i større Omfang af Industrien, vil der hertil kræves en større Stab af kvalificeret Personale, der i saavel teknisk som militær Henseende samt med Hensyn til Paalidelighed er paa Højde med de Krav, der stilles. Det er næppe sandsynligt, at dette vil kunne overkommes indenfor de Rammer, Hæren nu raader over, og det maa derfor være nødvendigt at skabe et særligt, værnepligtigt Personale eller lignende, bestaaende af Ingeniører med et passende Kendskab til de Produkter, som Hæren skal have fremstillet, altsaa en Slags Reserveofficerer i teknisk Korps.

En Mobilisering af Industrien vil rimeligvis foregaa i flere Afsnit, og det første, der skal foretages med Hensyn til Planlæggelsen maa da være at afgøre, hvilken Produktionskapacitet man ønsker sat igang i hver Etape. Og det gælder da naturligvis særligt om, at det, der skal sættes igang i første Omgang, er planlagt i alle Detailler. Der maa altsaa fra de paagældende Myndigheder foreligge ganske bestemte Krav til, at samtidig med en Mobilisering af det og det Omfang af selve Hæren, maa der finde en Mobilisering Sted af saa megen Industri, at Forsyninger af den og den A rt og de og de Mængder kan sikres og paabegyndes indenfor et givet Tidsrum. I saadanne Planer, der formodentlig allerede foreligger (i dette og det følgende maa der regnes med Forfatterens manglende Kendskab til Hærens Forberedelser, saaledes at der sikkert er medtaget adskillige Ting, som ganske selvfølgeligt er forberedt allerede nu), maa ogsaa indgaa Opgivelser over, indenfor hvilke Landomraader de paagældende Forsyninger skal anvendes, idet der maa regnes med, at Forbindelsen mellem de forskellige Landsdele vil blive afbrudt eller i høj Grad vanskeliggjort under en eventuel Krigssituation. Denne Opgave, at bestemme Omfanget af den industrielle Mobilisering, paahviler udelukkende Hærledelsen og kan foretages ganske uafhængig af den private Industri. Men allerede ved det næste Punkt kommer Industrien med ind. Det er nemlig, naar ovennævnte Plan fra a t omfatte Leverancernes Art, Størrelse og Tidsfrist skal udvides til ogsaa at omfatte Navnene paa de Virksomheder, der skal indgaa som Leverandører i den paagældende Plan. Industriens Medvirken kan indskrænkes til en Opgørelse over de forskellige Virksomheders Maskiner, normale Raavarebeholdninger m. m., men for ikke at gøre Arbejdet alt for uoverkommeligt for de paagældende tekniske Myndigheder i Hær og Flaade vilde det nok være det rimeligste, om man gav nogle a f Industriens Folk Plads i en Kommission sammen med de øverste tekniske Myndigheder indenfor Forsvarsmagten, saaledes at de kompetente civile og militære Teknikere sammen kunde drøfte de forskellige Virksomheders Betingelse for at kunne udføre saadant Arbejde, som ønskes udført i de forskellige D istrikter i Mobiliseringstilfælde. En Planlægning som denne, hvorved der i hvert D istrikt udvælges Virksomheder til at indgaa i „Liniemobiliseringen“, F og 2’ og følgende Reservemobiliseringer o. s. v„ vil utvivlsomt kunne gennemføres uden særlige Bevillinger af nogen Art, idet det maa formodes, at Industrien selv vil stille alle nødvendige Oplysninger til Raadighed, ligesom sikkert ogsaa et tilstrækkeligt Antal af Industriens kompetente Driftsledere etc. frivillig vil ofre den til Kommissionsarbejdet nødvendige Tid. Det næste i Rækken bliver, for hver enkelt af de paagældende Virksomheder, at tilrettelægge selve den Fabrikation, der kommer paa Tale. Dette maa nødvendigvis først og fremmest ske for de Virksomheder, der indtræder i „Liniemobiliseringen“, idet de jo med eet eller faa Døgns Varsel skal kunne lægges om fra Freds- til Mobiliseringsproduktion. Det siges, a t der forskellige Steder i Udlandet findes en saa gennemført Forberedelse af Industriens Mobilisering, at der ved alle Værktøjsmaskiner hænger en forseglet Konvolut, der angiver alle Detailler for det Arbejde, den enkelte Maskine skal starte med i det Øjeblik, Mobiliseringsordren udgaar. Noget saadant vil ogsaa være nødvendigt for Liniemobiliseringens Vedkommende i den danske Industri, selv om man maaske ikke vil (og ikke bør) være saa drastisk, at man anbringer Konvolutterne hængende ved Maskinerne. Det vil ogsaa være tilstrækkeligt, om de findes paa hver Driftsleders Kontor. Men saadanne Planer er forøvrigt ikke tilstrækkeligt, som det skal angives nærmere nedenfor. Men lad os først se, hvad saadanne Planer skal indeholde. N aar det er bestemt, hvad den enkelte Virksomhed, i K raft af sin Beliggenhed, sine Arbejdsmaskiner og sine Teknikere og faglærte Arbejdere skal fremstille, maa dette Arbejde tilrettelægges ganske, som man i en moderne Industrivirksomhed tilrettelægger alt Arbejde: Arbejdets Gang gennem Virksomheden fastlægges i saakaldte „Rutekort“, hvori det angives, hvilke Operationer det paagældende Stykke skal gennemgaa (i kronologisk Rækkefølge), paa hvilke Maskiner hver enkelt Operation skal udføres, hvilke Raaemner eller Halvfabrikata hver Maskine skal modtage til dens Operation, og hvorfra denne Del skal komme, samt hvilke Tegnings- eller Operationskort der skal anvendes paa hver Proces. For hver enkelt Operation skal udfærdiges saakaldte „Operationskort“, der angiver, hvad der paa den paagældende Maskine skal gøres ved det paagældende Stykke, sam t hvilket Værktøj, Kontrolværktøj og hvilke Tegninger der skal anvendes hertil. Det er altsaa Operationskortene, der, hvis vi vilde følge Udlandets Eksempel, skulde anbringes ved hver Maskine tillige med de til hver Operation nødvendige Arbejdstegninger. Tegningerne er det, der vil blive lettest at skaffe, idet der naturligvis allerede forefindes samtlige nødvendige Originaltegninger hos teknisk Korps. Det drejer sig da blot om at faa udfærdiget det nødvendige Antal Kopier og Reservekopier, men disse maa dog ogsaa i Forvejen deponeres paa de enkelte Virksomheder, maaske forseglede, saaledes at der ikke i Mobiliseringssituationen først skal spildes Tid med Forsendelse. Endvidere maa der hos teknisk Korps i hvert Landsdelsomraade forefindes ekstra Sæt Originaltegninger, saaledes at der stadig kan fremstilles nye Kopier, efterhaanden som de først udsendte gaar tabt. Fremstillingen af de nødvendige Tegninger (Kopier) kan foregaa uden nogen nævneværdige Udgifter. Rute- og Operationskort og hvad der ellers kan være af Materiale, der skal forefindes i den Virksomhed, der skal sættes i D rift med Hærleverancer, maa udarbejdes i Samraad med vedkommende Fabriks ledende Driftsingeniør, idet der her maa tages Hensyn til den enkelte Fabriks Maskiner og Indretning for a t opnaa den mest hensigtsmæssige Produktion. Dersom Firm aerne vil paatage sig de dermed forbundne Udgifter og, hvad der vil være det vigtigste, den dermed forbundne Ulejlighed, kan dette forberedes i Løbet af forholdsvis kort Tid og uden særlige U dgifter for Hæren. Der vil dog nok kræves en Slags Kursus for de paagældende Driftsledere, for at de, under teknisk Korps’ Vejledning, kan sætte sig nøjere ind i de Opgaver, der skal løses. Herom nærmere nedenfor.

Næste Punkt i Forberedelserne er Værktøjerne etc. Men medens det om det hidtil sagte gælder, at det vil være rimeligt at udarbejde alle Detailler (eller de fleste af dem) ogsaa for de Industrier, der ligger i Reserve, vil det næppe, for danske Forhold, være rimeligt at paatænke nogen Udførelse af Værktøjer for andet end de Virksomheder, der hører til Liniemobiliseringen. Vi kommer her til noget af det vanskeligste at faa gennemført. Til adskillige af de Processer, der anvendes i moderne Fabrikation, hører Specialværktøjer, der er aldeles nødvendige, for at faa det paagældende Arbejde udført paa den Maskine, der er Tale om. Og disse Specialværktøjer repræsenterer ofte en meget betydelig Kapital. Det er imidlertid den ene Side af Sagen — den anden er, at der ofte nødvendigvis medgaar en ikke helt ringe Tid til Fremstilling af disse Værktøjer, saaledes at Tider paa 3— 4 Uger ikke er noget helt ualmindeligt, og endelig kræves der til meget af dette Værktøj, især til Presse- og Stanseværktøj, særlige Materialer, som muligvis ikke findes i de til Hærens Fabrikationer nødvendige Dimensioner eller Mængder, dersom det ikke er forudset. Dette bevirker, a t skal der være Tale om en hurtig gennemført Mobilisering af visse Industrier, maa der nødvendigvis i Forvejen være sørget for, at ialtfald visse af de nødvendige Værktøjer er tilstede allerede inden Mobiliseringen indtræder, og de skal, ligesom Rute- og Operationskortene, findes paa den Virksomhed, der skal anvende dem. For at gennemføre denne Side af Forberedelserne til en industriel Mobilisering vil det derfor være nødvendigt at have Bevillinger til Fremstilling af saadanne Værktøjer, herunder ogsaa det for Kontrollen nødvendige Special-Maaleværktøj, og det vil derfor blive nødvendigt, i Forbindelse med den omtalte første Planlægning, at udarbejde et Overslag over, hvor meget Værktøj etc. det vil komme til at dreje sig om for Liniemobiliseringens Vedkommende, sam t hvor store Beløb der vil medgaa hertil.

Raam aterialer og Halvfabrikata hører ogsaa til de vanskelige Punkter. Til Fremstilling af Vaaben og Ammunition, saaledes som det foregaar her i Landet, kræves som Udgangsmaterialer en Række Halvfabrikata, f. Eks. Emner til Presning af Granater, Emner til Geværløb o. s. v., og de hertil anvendte Staalsorter er muligvis af en særlig Art, som ikke finder Anvendelse i de private Industrier eller ialtfald ikke i netop de Dimensioner, som er nødvendige. Dette Spørgsmaal maa naturligvis først undersøges grundigt, thi det er ikke udelukket, at der i enkelte private Industrier til Stadighed anvendes lignende Halvfabrikata som dem, der kræves til Fremstilling af visse Dele til Beredskabsforsyningeme, og i saa Fald vil der naturligvis være et vist Lager hos de paagældende private Virksomheder, saaledes at ialtfald de første Dages Forsyninger er dækket. Og det er heller ikke udelukket, at de private Industrier for visse andre Halvfabrikatas Vedkommende kunde gøre en saadan Forandring, at de gik over til at anvende netop samme Dimensioner, som kræves til Hærens Forsyninger, i Stedet for andre hidtil anvendte Dimensioner og Kvaliteter. Der maa imidlertid ganske sikkert regnes med, at der altid vil være nogle Udgangsmaterialer (især Halvfabrikata, men muligvis ogsaa Raavarer), som kun forefindes i de Mængder, hvori Hæren selv har dem paa Lager. Det gælder da om at sikre sig, at dette Lager er tilstrækkelig stort, idet Forsyningerne udefra muligvis vil være det første, der afbrydes. Og det gælder for de paagældende Myndigheder om at fastslaa, hvor store Lagre det vil være nødvendigt at have af de forskellige Materialer. Under en eventuel langvarig Mobiliseringstilstand vil de forhaandenværende Lagre imidlertid naturligvis hurtigt tømmes, og saa vil Vanskelighederne paany melde sig. Ganske vist kan der faas meget fra de øvrige skandinaviske Lande under Forudsætning af, at Forbindelsen kan opretholdes, men er dette ikke Tilfældet, maa vi klare os paa anden Maade. Med Hensyn til Staal gaar dette sandsynligvis ogsaa nok. Teoretisk set kan man, naar man har de rette Smelteapparater, fremstille ethvert Specialstaal af alt muligt gammelt Jernaffald, blot man har de nødvendige Legeringstilsætninger. Men en saadan Fabrikation, hvor vi f. Eks. selv skulde til at fremstille Emner for Geværløb af gammelt Staalaffald, kan ikke sættes igang paa nogle faa Døgn. Det gælder derfor om i Forvejen at vide, hvor hurtigt vore Staalværker mener at kunne indrette disse Frem stillinger, hvorefter man bl. a. kommer til at tage Hensyn ved Bestemmelse af, hvor store Mængder Halvfabrikata det vil være nødvendigt at have paa Lager før Mobiliseringen.

Personellet er ogsaa et kompliceret Spørgsmaal. Arbejderne skal ikke alene være kendt med den Maskine, de arbejder ved, men de skal helst tillige have haft Lejlighed til at sætte sig ind i det paagældende Stykke Arbejde, inden selve Krigsproduktionen sættes igang. Dette kan f. Eks. ske ved, at man i Fredstid lader visse Dele af Hærens Forsyninger fremstille hos den private Industri i Stedet for som nu at koncentrere hele Fremstillingen hos teknisk Korps. I dette Spørgsmaal kan der siges meget for og meget imod, og dets Gennemførlighed er ikke blot afhængig af, om det er nødvendigt for en Mobilisering af Industrien eller ej. Snarere er det et Spørgsmaal om, hvorvidt der kan blive Tale om Besparelser eller om Merudgifter. Dette Spørgsmaal kan ikke uden videre besvares, idet meget bl. a. afhænger af, hvordan Regnestykket stilles op, men der er al mulig Grund til at tro, at de private Industrier i det store og hele arbejder en Del billigere end Hærens egne Virksomheder, og naar man tænker paa den danske Jernindustris anerkendte høje Stade paa næsten alle Omraader, er det overvejende sandsynligt, at den, ogsaa med Hensyn til Kvalitet, vil være fuldt paa Højde med Situationen. Med Hensyn til Arbejderne er der endvidere det at sige, at der maa tages Hensyn til, at visse Arbejdere vil være bedre anbragt ved deres Maskine i Virksomheden end i deres Plads i Geleddet i Tilfælde af Mobilisering, og for at fuldstændiggøre Planerne til en saadan Mobilisering vil det være nødvendigt paa Forhaand at afgøre, hvilke Folk de forskellige Afdelinger maa afgive, for at de kan beholde deres Plads ved Maskinerne, ialtfald i de første Dage, efter at Fabrikationen af Krigsmateriel er startet. Senere vil de derimod muligvis i stor Udstrækning kunne udskiftes, f. Eks. med Kvinder, naar der er kommet rigtig Gang i Fabrikationen. Samtidig hermed maa Firm aerne naturligvis medvirke til Forhandlinger med de militære Myndigheder om, hvilke af det overordnede tekniske Personale der skal anvendes ved Fabrikationen, og hvilke der skal anvendes paa deres Plads i Hæren. Dette gælder især for saadanne, som har en Uddannelse som Reservebefalingsmand eller lignende, idet der da maa skabes Sikkerhed for, at Manden kommer der, hvor der er mest Brug for ham.

Endelig er der Spørgsmaalet om Kontrolorganer og D riftsledelse. Det er rimeligt, om Fabrikerne i størst mulig Udstrækning vedbliver at arbejde under den siddende Driftsledelse, men det vil være nødvendigt, at disse Ledere paa Forhaand faar et Indblik i, hvad deres Virksomhed skal præstere under en eventuel Mobilisering. Det maa derfor anses for formaalstjenligt, at der paa Hærens Fabriker arrangeres Kursus for de forskellige Driftsledere, hvor de faar Lejlighed til a t sætte sig ind i forskellige Sider ved den specielle Fabrikation, de i Krigstilfælde skal arbejde med, og da det kommer til at dreje sig om nogle af de mest fremragende Teknikere, vi har i Landet, vil saadanne Kursus dels sikkert kunne gennemføres med et meget ringe Antal Timer, og dels er det ikke udelukket, at det samtidig vil virke befrugtende paa Hærens Teknikere. Kontrolorganet skal derimod arbejde i nøjere Kontakt med Hæren, ja det skal være en Del af denne. Det vil være rimeligt, om man i en kommende Hærordning aarligt uddanner nogle faa Ingeniører som Reserveofficerer i teknisk Korps, saaledes at de er istand til at varetage saadanne Opgaver i paakommende Tilfælde, og saaledes at de ikke er tjenstgørende ved nogen anden Funktion i Mobiliseringstilfælde. Men dette er kun Fremtidsmusik, og der vil ialtfald gaa en Rum Tid, inden der vil være uddannet et tilstrækkeligt Antal. Det maa derfor foreslaas, a t der paa Initiativ af teknisk Korps oprettedes et frivilligt Kursus, hvor Ingeniører, der var fortrolige med Værkstedsarbejde af samme A rt som det, der kan blive Tale, at en mobiliseret Industri skal udføre, og som ikke var tjenestepligtige ved nogen Institution i Krigstilfælde, kunde faa saadanne Forudsætninger, at de i paakommende Tilfælde kunde aflaste teknisk Korps for en Del af dets Opgaver med Kontrol af Leverancer m. m.

Ovenstaaende gør ikke paa nogen Maade Fordring paa at være andet end en menig, dansk Industrimands Betragtninger over, hvad der burde gøres, for at der i Tilfælde af en K rig kan sikres vor Hær de nødtørftigste Forsyninger, og det er dels sandsynligt, at mange af de omtalte Forholdsregler er truffet, og dels er det ikke usandsynligt, at mange af de nævnte Forholdsregler skal træffes paa helt anden Maade end her foreslaaet, men dersom der blot kunde være en enkelt Ting, som kunde gøre Gavn, eller om blot det, at Sagen kommer frem, kunde hjælpe til, at der skete noget for at forberede denne Opgave, har dette virket efter Ønske.

Ove Hoff