Fægtningsuddannelse.

Den danske Fægtningsuddannelse i Aarene op til denne Krig var vel i det store og hele i Overensstemmelse med Omverdenens og ikke behæftet med flere Fejl, end Stormagternes Opfattelse af Fægtningsbilledet i al Almindelighed viste sig at være, da den tyske Lynkrig udløste sine nye Panserarméer og sit nye Luftvaaben.

Tyskernes Overraskelser skyldtes en Anvendelse af tekniske Hjælpemidler i et Omfang, som Verden indtil da ikke havde set og ikke havde regnet for mulig; men alligevel skulde man inden Krigens Afslutning se et teknisk og videnskabeligt Opbud fra de Allieredes — væsentligst Englands og Amerikas — Side, som langt overtrumfede Tyskernes og bragte de Allierede Sejren. Krigen er i Sandhed blevet total.

Under denne teknisk, videnskabelige Udvikling af Krigsførelsen har de taktiske Principper i Virkeligheden ikke skiftet Karakter, men derimod har Fægtningsbilledet i meget høj Grad skiftet Udseende. Kampen har faaet et langt voldsommere Forløb. De moderne Vaabens mekaniske og dermed ogsaa deres psykologiske Virkning er forøget mangefold. De tekniske Hjælpemidler har sat Tempoet stærkt op, og som altid, naar Tempoet stiger, bliver Resultatet ogsaa her, at hvis et Led i Kæden springer, eller et Hjul i det komplicerede Maskineri gaar i Stykker, da medfører det voldsomme Ødelæggelser og Desorganisation. Forsynings- og Transportproblemerne er blevet kæmpestore. Ogsaa her betyder bristende Yde- og Forsyningsevne store Ulykker og Ødelæggelser. Flyvemaskinen er til uvurderlig Hjælp, saa længe den kan forsynes med Benzin; men naar Benzintilførelsen svigter, bliver den i samme Øjeblik ikke alene en Bunke unyttigt Metal, men repræsenterer tillige et direkte og stort Tab for den producerende Hjemmefront.

Paa Grund af disse Forhold er Kontrollen over og det rette Samarbejde mellem de enkelte Led i den moderne Krigsmaskine af overordentlig stor Betydning, ja en Betingelse for en sejrrig Udgang af Styrkeprøven.

For at Kontrol og Samarbejde kan blive saa effektivt som muligt, maa følgende Krav opfyldes:

1 : Kadrerne maa være solide, og Enhederne : Underafdelinger, Afdelinger, Regimenter o. s. v. maa ikke blive for store og ikke større, end at Førerne til enhver Tid let kan manøvrere med dem.

2 : Stabene maa være besat med Repræsentanter for alle faglige Myndigheder, der er underlagt Stabene. Herved skal det sikres, at alle de Problemer, som den udstrakte Anvendelse af tekniske og videnskabelige Hjælpemidler medfører, behandles forsvarligt og formaalstjenligt af sagkyndige Specialister.

Først og fremmest maa Stabene imidlertid raade over et tilstrækkeligt stort Personel til altid at kunne præstere et velfunderet Arbejde i saavel administrativ som føringsmæssig Henseende.

Den stærke Anvendelse af tekniske og videnskabelige Hjælpemidler medfører en stærk Specialisering med en lang og ofte kostbar forudgaaende Uddannelse. Flytning fra det ene Hverv til et andet bliver vanskeligere, ligesom Muligheden for at give Personalet en all-round Uddannelse efterhaanden svinder, fordi hvert Felt udvides saa stærkt, at det kræver en Mands fulde Indsats. I Krigstid kommer dertil, at Tiden sætter en Grænse for, hvor meget en Uddannelse kan udstrækkes til at omfatte.

3: Samarbejdet mellem Vaabenarterne og mellem Værnene maa være gnidningsløst og intimt for at sikre den højeste Ydeevne; men et gnidningsløst Samarbejde er afhængigt af en Organisation, der netop tager Sigte paa Samarbejde, ogaf en Uddannelse af de forskellige Vaabenarter efter bestemte Retningslinjer, der maa tilstræbe en gennemgribende Ensartethed.

For at understrege Nødvendigheden af disse Kravs Opfyldelse søges i det følgende Afsnit en Del Enkeltheder i det moderne Fægtningsbillede, saaledes som det tager sig ud for Infanteristen, belyst.

A.

Den mest dominerende Faktor vil her sikkert være Kampvognen, Infanteristens nærmeste Ven — og værste Fjende. Kampvognens Gennembrudsevne gjorde atter Bevægelseskrigen mulig; men ved Krigens Slutning havde Kampvognen fundet en jævnbyrdig — i mange Situationer tilmed overlegen — Modstander i Panserværnsskytset, og Kampvognen var normalt gledet tilbage paa Højde med det forreste Fodfolk.

Hvor Panserværn og Kampvogne imidlertid ikke fandtes eller var til Stede i utilstrækkelig Mængde eller anvendtes forkert, blev Kampvognen igen det altbesejrende Vaaben fra Krigens første Aar. Kampvognens Betydning og dens Indflydelse paa hele Kampens Forløb bør ikke oftere undervurderes. Det bliver saaledes i Dag svært — om ikke umuligt —- at finde en Officer i en Stormagtshær, som kan tænke sig et Fodfolksangreb uden Støtte af Kampvogne.

Med Kampvognens Gennembrudsevne og med Muligheden for at lade motoriserede Styrker af andre Vaaben følge efter, opstod ogsaa Begrebet Infiltration, der skrinlagde Forestillingen om, at Fronten mod Fjenden havde Form som en ubrudt Linje. Ethvert Forsvar, enhver Stilling, maatte have Front til alle Sider. Dette Forhold havde Indvirkning helt ned paa Gruppens Taktik, hvilket skal belyses gennem enkelte af de senere følgende Eksempler.

Efter engelske Erfaringer viste der sig en Tendens til paa alle Trin, samtidig med at man erkendte Infiltrationen, at acceptere denne som uundgaaelig, men denne Accep tering maa kun højere Førere indlade sig paa. For den lavere Fører be- staar stadig Kravet om, at han til enhver Tid hævder det ham tildelte Omraade absolut over for Fjendens Indtrængelses- forsøg.

Med Ildkraftens stærke Forøgelse følger, at Kravet om Vekselvirkning mellem Ild og Bevægelse bliver absolut. Denne Vekselvirkning maa kræves, hvadenten det drejer sig om Led af samme Vaabenart eller om forskellige Vaabenarter i Samarbejde.

Som et Supplement af Ildstøtten for enhver Bevægelse maa ogsaa nævnes den udstrakte Anvendelse af Røg til Sløring af ofte selv den mindste Operation.

Fodfolks- og Kampvognsminen bidrog til at give Krigen nyt Ansigt. Minens forsinkende og spærrende Evne maatte hurtigt tages med i Stabenes Beregninger. Selv efter D-Dag, da de Allieredes Invasionshære maa formodes at have været i Besiddelse af alle tekniske Hjælpemidler til Bekæmpelse af Miner, krævede disse stadig ugentlig 2000 Ofre.

To Faktorer af afgørende Indflydelse paa det moderne Kampbillede er Radioen og Motoren, der især har forøget Omfanget af Kampen og Tempoet, men iøvrigt har haft Indflydelse paa mange Omraader.

Radioen har revolutioneret Forbindelses- og Meddelelsestjenesten. Den har gjort Samarbejdet mellem de enkelte Led i et Vaaben og mellem Vaabnene indbyrdes saa effektiv, at den yderste Kraftkoncentration har været mulig, samtidig med at en meget effektiv Kontrol er blevet sikret. Radioens Indflydelse strækker sig over alle Omraader og gaar helt ned til de laveste Led.

Motoren danner Grundlaget for Kampvognens tidligere omtalte Indflydelse og for en 100 % gennemført Motorisering, der har muliggjort Forflytning af store Troppestyrker over lange Distancer i forholdsmæssig kort Tid. Den har muliggjort, at andre Vaabenarter er i Stand til at følge Kampvognen i Gennembruddet og udnytte dette, og den har endelig muliggjort en Forsyningstjeneste af et Omfang, som har slaaet Verden med Undren.

Motoren danner ligeledes Grundlaget for Flyvevaabnets Indsats. For Fodfolket karakteriseredes denne Indsats ved fjendtlige Maskiners Optræden, der bandt Soldaten til Stedet eller hindrede hans Forsyninger i at naa frem, medførte direkte Bombardement af hans Stillinger og evt. førte til Landsætning af fjendtlige Faldskærmsstyrker i hans Ryg, saaledes at han aldrig vidste sig sikker.

Til Gengæld støttede eget Flyvevaaben hans Angreb ved Bombardementer, hvis Virkning endnu i mange Aar vil spores i Verdens forskellige Dele. I snævre Situationer bragte Flyvevaabnet Forsyninger og Forstærkninger frem eller hjalp maaske egne Styrker ud af en haabløs Omringning.

For at tilsikre den Fører, der stilles over for en saadan Udformning af Kampen, en Mulighed for at præstere en Føring, der kan lede til Resultater, og for at sikre en fuldt effektiv Udnyttelse af de tekniske Hjælpemidler, er det ikke alene nødvendigt, at de Chefer, der skal udnytte Hjælpemidlerne, forstaar sig paa disses Ydeevne og mest karakteristiske Egenskaber, er, hvad man efterhaanden ogsaa i dansk Sprogbrug kalder det: motor-, radio-, flyveminded o. s. v. —, de maa ogsaa til Basis for Midlernes Anvendelse betjene sig af en ganske bestemt og paa sine Punkter helt skematisk Befalingsteknik.

Skematiseringen i engelsk Taktik er ofte Genstand for Kritik herhjemme, men denne Kritik sammenfatter saa godt som altid uden videre 2 Begreber, nemlig:

1: Den engelske skematiske Føring og Uddannelse og
2: Den engelske skematiske Befalingsteknik.

ad 1: Den skematiske Føring og Uddannelse.

Det er tidligere omtalt, hvorledes Uddannelsen af de Allieredes Millionhære paa saa kort Tid maatte faa Karakter af Samlebaandsuddannelse og blive skematisk. Det er ogsaa tidligere anført, at man med denne Skematisering paa visse Punkter opnaaede en nødvendig Styrkelse. Her tænkes specielt paa Samarbejdet mellem Vaabnene og Værnene, et Samarbejde, der paa Grund af de tekniske Hjælpemidlers Mangfoldighed og Mangeartethed i Følge Sagens Natur maa være underkastet et vist Skema, og hvor Improvisation i hvert Fald har alle mulige Chancer for at medføre Ulykker.

Her skal desuden nævnes, at Englænderne af Krigen mener at have lært, at Kampens psykologiske Indvirkning paa Føreren — især den lavere og yngre Fører — efterhaanden er blevet saa voldsom, og Tempoet saa hurtigt, at disse Faktorer ikke giver Føreren Mulighed for at præstere en tanke- underbygget Afgørelse og Ledelse i enhver Situation. Han maa derfor have enkelte, ligefremme Løsninger, som han og hans Folk mestrer og kan iværksætte uden Tøven, d. v. s. ganske eksercermæssigt. Endvidere maa enhver mindre Operation helst kunne forløbe uden Hensyn til eventuelle Tab af Befa- lingsmænd, Tab, som næsten er uundgaaelige.

Endvidere maa det nævnes, at visse Kampformer kræver en detaljeret og skematisk (eksercermæssig) Fremgangsmaade, bl. a. for at sikre tilstrækkelig Kontrol. Her skal nævnes Bykamp og Natangreb, der senere vil blive omtalt mere udførligt.

Bag Kritikken af de engelske Metoder ligger sikkert ofte, at den danske Officer, der retter denne Kritik, i Almindelighed kun har set engelsk Uddannelse, og at Skolerne og Afdelingerne betjener sig af skematiske Fremgangsmaader og Læresætninger er ikke noget Nyt, heller ikke efter danske Forhold.

Den væsentligste Indvending mod de engelske Metoder er, at de hæmmer Førerens Initiativ. Nu er det ligefrem til Tider muligt i den danske Opfattelse af Føring at støde paa den Anskuelse, at jo mere originalt en Mand gør sine Ting, jo mere Initiativ har han vist. At denne Udlægning i hvert Fald ikke holder Stik, siger sig selv. Ligeledes synes Evnen til at improvisere at have været vurderet noget for højt. Rent bortset fra de Tilfælde, hvor Improvisation dækker over Efterladenhed og daarlig Forberedelse, saa er Improvisation som nævnt ødelæggende for enhver Form for Samarbejde og en direkte Hindring for fuld Udnyttelse eller forsvarlig taktisk Behandling af de tekniske Hjælpemidler.

Disse Punkter er fremhævet som Forsvar for og Begrundelse af Skematiseringen, men herudover er Englænderne udmærket klare over, at der i en stærk Skematisering ligger en Fare for at dræbe det frie Initiativ. I et tidligere Afsnit er nævnt, at en af den engelske Officers Hovedsynder er, at han mangler Initiativ, men netop heri ligger vel en Del af Forklaringen paa, at Englænderne, naar ovenstaaende Undtagelse er anført, til enhver Tid saa kraftigt som muligt understreger, at Skematisering i Føring kun er at opfatte som Anvisninger, ikke som Regler.

ad 2: Den skematiske Befalingsteknik.

Medens der saaledes kan være Tale om, at der er en vis overdreven Skematisering i den engelske Føring, bliver Forholdet, naar Talen er om Befalingsteknik — den eksercermæs- sige Befalingsudgivelse — noget andet. Her er Skematiseringen nemlig blevet en Nødvendighed af Hensyn til Samarbejde og Udnyttelse af de tekniske Hjælpemidler.

Selv den yngste Delingsfører kan have Kampvogne underlagt eller i kortere Tidsrum raade over Artilleriild. Hans Samarbejde med disse Vaaben maa foregaa efter nøje fastlagte Regler. Jagereskadrillen, som den ene Dag yder een Batail- lon Støtte, kan ikke den næste Dag ved Samarbejde med en anden Bataillon ændre hele sit System for Forbindelses- og anden Tjeneste, endsige improvisere saadanne Systemer. Ogsaa her maa Samarbejdet og Ordreudgivelsen være skematisk.

Et Problem som en effektiv Udnyttelse af Radio er i høj Grad afhængig af, at Førerne i deres Befalingsteknik for- staar at udnytte Radioens Egenskaber. Det er ikke altid Radioapparatet eller Betjeningen, der skal dadies, naar Forbindelserne svigter.

Tiden har paa Grund af de tekniske Hjælpemidlers Indvirkning faaet en meget stærkt øget Betydning, men netop her er det muligt ved den rigtige Anvendelse af Radioen paa en Del Omraader at nedsætte Tidsforbruget meget væsentligt.

Nøjagtig samme Synspunkt gælder m. H. til Motorkøretøj sproblemet, Forsyningsproblemerne o. a. F. Eks. er den rette taktiske Føring, og herunder specielt den eksercermæs- sige Befalingsudgivelse, en Betingelse for, at Fremmarchveje og Landsbyer i Frontomraadet ikke overfyldes med Køretøjer. Med den rette Eksercits (eller Skematisering) i Befalingsteknikken bliver det muligt at sprede Styrkernes Motorkøretøjer over et større Omraade og dermed nedsætte Muligheden for Trafikkaos og Risikoen for alvorlige Tab ved Bombning.

Ogsaa her kan den rigtige Anvendelse af Radioen hjælpe med til at løse Problemerne, idet det bliver muligt, trods Spredning af Styrkerne — eller rettere af disses Motorkøretøjer — stadig at holde en intim Forbindelse med dem.

I et følgende Afsnit skal, som Eksempel paa, hvordan Befalingsteknikken kan tilrettelægges, anføres den engelske Metode for Befalingsudgivelse ved en Fodfolksbataillon. Selv om denne Metode, efterhaanden som Afdelingerne indøves og opnaar Rutine, tillempes, saa er Tillempningerne dog aldrig større, end at »Skemaet«, der muliggør Samarbejdet med andre Vaaben, ikke forstyrres.

Engelsk Befalingsteknik.

Opbygningen af selve Ordren i den engelske Befalingsudgivelse adskiller sig ikke meget fra den danske Ordres sædvanlige Opbygning. Begreber som Overvejelser og Beslutninger behandles ligeledes paa samme Maade som herhjemme.

Derimod er, som tidligere nævnt, den engelske Befalingsteknik — d. v. i denne Forbindelse sige den Række af Begivenheder, som foregaar i Forbindelse med Ordreudgivelse — gjort til Genstand for Systematisering, eller med andre Ord: Der er indført en Eksercits, paa Engelsk kaldet: »Battie Procedure«.

Formaalet med denne Systematisering er, som tidligere nævnt, dels at sikre Samarbejde og fuld Udnyttelse af Hjælpemidlerne, dels at sikre, at hver Enhed har et vel tilrettelagt Kontrolsystem, som under Kamp fritager Chefen for at skulle ofre Tid paa en Mængde unødvendige Detaljer; men desuden at spare Tid derved, at Enhederne udnytter Tiden, medens Cheferne f. Eks. er til Befalingsudgivelse ved nærmeste højere Led, til at foretage alle nødvendige Forberedelser for kommende Operationer. Denne Systematisering gælder for alle Enheder, Batailloner, saavel som Kompagnier og Delinger.

Det saaledes fastsatte Formaal kan opnaas ved:
a: Fornuftig forudgribende Vurdering af Situationen,
b: Udgivelse af Avisoer (Warning Orders).
c: Systematik, som hindrer unødvendige Forsinkelser.

Enhver Chef kaldes som oftest til Ordreudgivelse hos sin nærmest højere Chef ved et Aviso — en »Warning Order« —, der automatisk sætter et helt System af Begivenheder i Gang straks efter Modtagelsen, altsaa ogsaa selv om Chefen midlertidigt er borte, og selv om detaljerede Bestemmelser om det, der skal ske, endnu ikke foreligger.

Avisoets Udseende vil skifte noget efter Omstændighederne, og ingen helt bestemte Regler kan fastslaas; men et normalt Aviso vil almindeligvis være opbygget som omstaa- ende, der tænkes sendt af Bataillonschefen pr. Radio fra Regimentets Kommandostation, hvor han er mødt for at modtage Ordre. Avisoet kan naturligvis ogsaa komme direkte fra Regimentet, og foruden at kalde Bataillonschefen til Ordreudgivelse kan det indeholde saadanne Oplysninger, som det paa det Tidspunkt er muligt at give om de forestaaende Operationer.

Det er Radioen, der muliggør, at Chefen — trods Afstanden mellem Regimentets Kommandostation og Bataillo- nens Standplads — stadig kan holde Forbindelse med sine Styrker og sende Avisoer til disse, efterhaanden som Oplysninger foreligger, og det er netop herved, den største Tidsbesparelse er opnaaet. Ved en passende Sammentrængning i Telegramstil og Anvendelse af Forkortelser er det muligt at indskrænke Avisoets Omfang saa meget, at dets Afsendelse pr. Radio for et Par øvede Radiofolk kun er et Spørgsmaal om faa Min., selv om der muligvis af Sikkerhedsgrunde maa føjes en Del Kodeord ind.

For at hele Eksercitsen kan fungere gnidningsløst, er det imidlertid nødvendigt, at hver Enhed desuden har organiseret 4 Grupper (se omstaaende Oversigt), og det maa være bekendt, hvilke Personer der normalt indgaar i disse Grupper, saaledes at unødige Forsinkelser undgaas, naar Grupperne skal træde i Funktion. Eventuelle Tilføjelser af Personel kan altid foretages efter Behov, ligesom Gruppernes Sammensætning i visse Tilfælde kan varieres lidt.

De 4 Grupper kaldes:

R-Gruppe (Reconnaissance group) Rekognosceringsgruppe.
O-Gruppe (Order group) Ordregruppe.
F-Gruppe (Fighting group) Kampgruppe.
T-Gruppe (Transport group) Motorkøretøjsgruppe.

Herefter følger et Eksempel paa en normal Sammensætning af hver af de 4 omtalte Grupper for henholdsvis 1 Fod- folksbataillon, 1 Fodfolkskompagni og 1 Fodfolksdeling.

Avisoer, den her skitserede Inddeling i Grupper og en nærmere fastsat »Forretningsgang« — som der dog kan og i visse Tilfælde bør afviges fra — danner den engelske Befalingsteknik.

I det følgende Afsnit skal gives et Eksempel paa den »Forretningsgang«, en Fodfolksbataillon normalt vil følge.

a: Bataillonens R-Gruppe overværer Regimentets Ordreudgivelse, efter at et Aviso herfra af Bataillonschefen er sendt til Bataillonens Kommandostation. Medens Bataillonschefen derefter modtager videre Ordre ved Regimentet, foregaar der ved Bataillonen efter Modtagelsen af Avisoet følgende:

1: Bataillonens Ordregruppe beordres af Adj utanten til et Mødested, der er opgivet af Bataillonschefen og ligger i Nærheden af Regimentets O-Gruppes Opholdssted.

2: Bataillonens Kampgruppe (F-Gruppe) beordres af Bataillonens Næstkommanderende til at gøre »Klar til Kamp«.

3: Bataillonens Transportgruppe føres af Transportofficeren til et Samlingsomraade efter Bataillonens Næst- kommanderendes Ordre.

b: Efter at Ordreudgivelsen ved Regimentet er afsluttet, møder Bataillonschefen sin Ordregruppe. Der sker herefter følgende:

1: Bataillonschefen tildeler Kompagnierne de Omraader, de skal rekognoscere, og bestemmer Tid og Sted for Ordreudgivelse. Derefter foretager han med sin Rekognosceringsgruppe sin egen Rekognoscering.

2: Efterretningsofficeren giver O-Gruppen alle Oplysninger og mærker alle Kort.

F- og T-Gruppeme marcherer til Samlingsomraadet. c: Medens Bataillonschefen udfører sin Rekognoscering, sker der ved Bataillonen følgende:

1: Kompagniernes Rekognosceringsgrupper udfører, efter at have faaet alle Oplysninger af Efterretningsofficeren, deres foreløbige Rekognosceringer.

2: Adjutant eller Efterretningsofficer arrangerer Oprettelsen af Bataillonens Kommandostation, d: Naar disse Rekognosceringer er overstaaet, samles Bataillonens Ordregruppe, og der sker endvidere følgende:

1: Kompagniernes O-Grupper trækkes nærmere efter for- udgaaende Ordrer for at være parate til Chefernes Ordreudgivelse.

2: Cheferne for Støttevaaben begiver sig til deres egne O-Grupper for at give Ordrer efter at have faaet Oplysning om Bataillonschefens Plan.

3: Bataillonschefen giver sine Ordrer.

4: Bataillonschefen meddeler herunder Kompagnicheferne, hvor de kan finde Cheferne for underlagte Støtte- vaaben.

e: En lignende Fremgangsmaade anvendes af Kompagnier og Delinger.

Det understreges, at det er vigtigt, at denne Eksercits anvendes med Initiativ og Fornuft og føjes efter Omstændighederne.

Det er herunder almindeligt, at der i de forskellige Divisioner i Tidens Løb opstaar en særlig Praksis ved Ordreudgivelserne, men der forbliver dog stadigvæk et System.

Det skal herefter anføres, at Englænderne forøvrigt altid bestræber sig for at knytte de samme Enheder af forskellige Vaabenarter sammen. Saaledes kan der paavises Masser af Eksempler paa, at samme Fodfolksbataillon, Artilleriregiment og Kampvognsbataillon har kæmpet sammen under hele Krigen, og at denne Praksis ikke kan undgaa at give et snævert Samarbejde, er indlysende.

I følgende Afsnit er givet en Række Eksempler paa den engelske Behandling af enkelte karakteristiske Problemer, der dels viser Nødvendigheden af Skematisering ved specielle Kampformer som Natangreb og Bykamp, dels viser Behandlingen af særlige Problemer, som hidtil ikke har været ofret tilstrækkelig Opmærksomhed herhjemme. (Patruljering og Reorganisering efter Stormen). Endelig er givet en kortfattet Gennemgang af Sikring under March for at vise, hvor nær dansk og engelsk Opfattelse af et Problem kan ligge hinanden, idet den engelske Udformning dog maa siges at være en Del mere up to date.

Samtlige behandlede Emner er fremstillet omtrent i den Form, hvori de meddeltes Officerseleverne i 164 OCTU og giver saaledes samtidig et Billede af den engelske Tilrettelægning af Stoffet i Fægtningsuddannelsen.

Sikring under March.

Det er nævnt, at der i den engelske og danske Behandling af Problemet Sikring under March er en hel Del Lighedspunkter, hvilket sikkert vil fremgaa af efterfølgende Gennemgang af de engelske Anvisninger, men man vil samtidig ikke kunne undgaa at lægge Mærke til, hvorledes Englænderne har indpasset Motorisering og Radio i Billedet og derved har sat Tempoet betydeligt i Vejret.

At de taktiske Principper er de samme, viser følgende engelske Angivelse af de sikrende Troppeleds Opgave. De skal:

a: Beskytte Hovedstyrken.

b: Rydde let Modstand bort uden Forsinkelser for efterfølgende Styrker.

c: Skaffe Oplysninger om Fjenden, evt. gennem Kamp. d: Overtage Terrain, der er besat af egne Rekognosceringsstyrker.

e: Hindre Fjenden i at skaffe sig Oplysninger om egne Tropper.

Som de vigtigste Grundregler anføres, at: a: Fart er en Livssag i alle Forhold, b: Ildkraften maa udnyttes fuldt ud og voldsomt, c: Alt Terrain, som det skønnes vigtigt at holde af Hensyn til Hovedstyrkens Fremrykning, maa besættes, d: Næste Led maa til enhver Tid holdes underrettet om Situationen. Om det gøres nødvendigt, maa man tilkæmpe sig Oplysningerne.

Det er en Forudsætning for al engelsk Sikring under March, at der forude opererer stærke Opklaringsstyrker.

Opdelingen af Sikringsstyrkerne er omtrent som vor:

Forspidsen benævnes Van Guard.
Fortroppen — Main Guard
Fordækningen — Main Body.
Disse Sikringsled benævnes tilsammen Advance Guard.

Fremmarchen finder Sted motoriseret eller som en Kombination af Motorisering og Fodmarch, idet alle tunge Vaaben vil være anbragt i Terrainvogne o. l.
Denne Fremrykningsform er gerne en Overgang fra Motortransport, efter at denne har bragt Fodfolket længst muligt frem, ofte til første Beskydning.

Sammensætningen af Sikringsleddene i Marchorden i den motoriserede Fremtrykning:

Forspids:

1 Sektion Terrainvogne (eller 1 Deling Kampvogne).
1 Deling Infanteri paa Motorvogne.

Fortropschefen.

Artilleriobservatøren.

1 Gruppe Stormpionerer.

2 Sektioner 81 mm Morterer (4 Stk.),

1 Sektion Panserværnskanoner (2 Stk.).

1 Sektion Terrainvogne (eller 1 Deling Kampvogne).

Hele denne Styrke vil være under Kommando af Føreren for Terrainvognsdelingen.

Fortroppens Sammensætning:

Fordækningschef.

2 Delinger Infanteri.

1 Sektion Terrainvogne.

2 Sektioner 81 mm Morterer.

1 Sektion Panserværnskanoner.

1 Batteri 88 mm Kanoner (8 Stk.).

Ovenstaaende Angivelse er naturligvis skønsmæssig. Flere Hjælpevaaben kan være tildelt og Panserværnsvaabnene være placeret længere fremme, men man bør mærke sig, at moderne Kamp kræver stor Spredning af Styrkerne (Flyvere og Vaabenvirkning), men til Gengæld kan motoriserede Styrker paa kort Tid naa op. Deres umiddelbare Nærhed er ikke paakrævet.

Sammensætningen af Sikringsleddene i den fodmarcherende Styrke:

For spids:

1 Fodfolksgruppe.

Delingsfører med Radiomand.

Ordonnans med Cykel.

Delingens Næstkommanderende.

Føreren for evt. Hjælpevaaben.

Artilleriobservatøren.

Ordonnans for forreste Fodfolksgruppe.

Gruppeføreren for 2. Gruppe.

Paa den ene af Fløjene vil sandsynligvis optræde indtil 2 Sektioner Terrainvogne sammen med Forspidsen.

Fortrop:

Fortropfører.

O-Gruppe.

2 Fodfolksdelinger.

1 Sektion Panserværnskanoner.

2 Sektioner Terrainvogne.

Fortroppens Kommandogruppe.

I det følgende gives en Del tekniske Detaljer.

Terrainvognene er ikke Kampvogne. De er yderst saarbare og skal anvendes paa een Fløj — som Øjne —, idet de bevæger sig i Spring paa Højde med Forpatruljen.

Artilleritildelingen til en Fortrop vil normalt være 1 Regiment (24 Kanoner), der bevæger sig springvis, idet 1 Batteri (8 Kanoner) altid er parat til Skud.

Naar Sikringsleddene venter Kamp, altsaa før Forpatruljen endnu er blevet beskudt, vil Fortroppen udfolde og i Hovedsagen bevæge sig borte fra Vejen parat til Indsats af hele Styrkens Ildkraft øjeblikkelig.

 

Afstande befales aldrig. De synes normalt noget mindre end vore. Som Retningslinje angives, at de skal være 1 taktisk Spring (A tactical bound).

I Fremrykningsbefalingen opereres med 2 Begreber:

A Bound = Et Spring
og A Reportline = 1 Meldelinje.

Ved et »Spring« forstaas en Fremrykning fra en dominerende Terrainlinje til den næste, der skal fastholdes, og hvorudover man ikke maa gaa uden ny Ordre. Denne springende Fremrykning letter de motoriserede Styrkers Indpasning i Marchen. Springet kan være helt ned til 2—3 km, alt efter Situationen.

Ved en »Meldelinje« forstaas et Refereringspunkt paa Kortet paa Fremrykningsvejen: 1 Korsvej, 1 Bro, 1 stor Gaard e. 1.

I Befalingen for Fremrykningen har disse Punkter, jævnt fordelt langs Marchvejen, faaet et Kodenavn, som f. Eks.: Mel, Gryn, Sukker o. s. v., og efterhaanden som Punkterne naas, melder Forspidsføreren pr. Radio sin Position ved simpelthen at give det til den paagældende Meldelinje svarende Kodeord til Fortropsføreren, der altsaa straks ved, hvor han har ham. Lignende Fremgangsmaade anvendes ogsaa blandt højere Led og befordrer i allerhøjeste Grad Kontrol og Fart. Ved en Meldelinje stoppes der altsaa ikke op.

Endelig skal det anføres, at der for Forspidsens og Fortroppens Sammenstød med Fjenden kræves kæk og hurtig Handling.