Karaktergivning og Bedømmelse af Eleverne.
Det er i det foregaaende Afsnit omtalt, hvorledes der er en Forskel paa danske og engelske Skoler med Hensyn til det Maal, man stræber at naa, idet de danske Skoler er kundskabsmeddelende, medens de engelske lægger Vægten mere paa den karakterdannende Side af Skolernes Virksomhed.
Sammenligner man de to Hære, finder man en lignende Forskel, der blandt andet ogsaa giver sig Udslag i de 2 forskellige Officerstyper, der fremgaar som et Resultat af de 2 Uddannelsesmetoder.
Bl. a. med den engelske Skole og det engelske Førerideal som Baggrund er Bedømmelsen af den engelske Officerselev ogsaa i langt højere Grad en Bedømmelse af dennes moralske, pædagogiske og førermæssige Egenskaber, end det er en Bedømmelse af hans teoretiske Kunnen, selv om denne ogsaa spiller en vis Rolle. Da der paa de engelske Officersskoler endvidere ikke er nogen egentlig Lektielæsning, er der saa- ledes ikke megen Mulighed for at holde en Eksamen, hvorimod der afholdes visse skriftlige Spørgeprøver, saaledes at Elevens Kunnen og Viden dog kan bedømmes og indgaa i Slutbedømmelsen. Det ligger i det hele taget Englænderne fjernt at give Karakterer for teoretisk Viden til en Mand, som de ønsker uddannet til Fører for saa smaa Led som Gruppe, Deling og Kompagni.
For at faa en nogenlunde ensartet Bedømmelse af Officerseleverne over hele Imperiet har det engelske Krigsministerium udsendt en Redegørelse for, hvorledes Skoler og Afdelinger skal tilrettelægge deres Bedømmelser, og paa Baggrund af denne Instruktion er Officersskolernes Karaktersystem tilrettelagt.
De Egenskaber hos Eleverne, der skal bedømmes, er opdelt i 2 Grupper:
A.
I den første omhandles Elevens Personlighed. Een Gang om Maaneden skal Delingsføreren revidere sit Kendskab til Elevens Personlighed ved at udfylde et »WMSA-Kort«. (Om dette senere).
I Forskriften for Anvendelsen af dette Kort staar der følgende:
»Man kan ikke vente nogen radikal Forbedring af en Elevs Personlighed i Løbet af 6 Maaneder. De maanedlige Karakterer vil nok ændre sig; men dette vil snarere betyde en voksende Akkuratesse i Bedømmelsen end en Forbedring eller en Forringelse af Personligheden.
Overfladisk Forbedring vil naturligvis forekomme. En Elev, der er tilbøjelig til at »hænge tilbage« og overlade Ansvaret til andre, vil blive bedømt lavt i denne Gruppe. Naar hans Fejl er forklaret for ham, kan det være, han tager sig sammen og viser Initiativ og Ansvarsfølelse. I Virkeligheden har hans Egenskaber altsaa ikke ændret sig, men i Begyndelsen var de ikke umiddelbart synlige.«
»WMSA-Kortet« indeholder Bedømmelse af følgende Egenskaber hos Eleverne:
1. W. Hans Evne til at opretholde et uafhængigt Ansvar.
2. M. Hans aandelige Horisont og hans Indstilling til men
neskelige Problemer.
3. S. Hans Evne til at omgaas Folk.
4. A. Hans Aktivitet og Energi, naar han løser en Opgave.
Til Hjælp for Bedømmeren er opstillet en Række Punkter, der i hvert enkelt Tilfælde dækker de forskellige Grader, der kan antages at være repræsenteret blandt Eleverne, naar en bestemt Egenskab skal bedømmes.
For den første Egenskab — W. — er disse Punkter følgende :
+ 3 a. Han er særdeles ansvarlig.
+ 2 b. Han er meget bedre end de fleste Elever og mestrer selv et betydeligt Ansvar.
+ 2 c. Han er paalidelig, og man kan regne med, at han bærer sit Ansvar mere effektivt end Gennemsnitseleven.
0 d. Han er nogenlunde paa Højde med Gennemsnittet. ~ 2 e. Han vil ikke eller kan ikke tage et Ansvar helt saa godt som Gennemsnittet.
2 f. Han er meget værre end de fleste i den Henseende, -f- 3 g. Han er uhjælpeligt efter de andre og ude af Stand til overhovedet at tage et Ansvar.
Hver Bedømmelsesgruppe — i dette Tilfælde Personligheden —- er tildelt en vis Betydning, der giver sig Udtryk i en Talværdi. Denne Bedømmelsesgruppe har saaledes Talværdien 3. Inden for hver Gruppe er der derefter en Graduering, der i dette Tilfælde gaar fra + 3 til 3, saaledes som Tallene til venstre for Bedømmelsespunkterne angiver.
De 4 Grupper, der bedømmes under »Personlighed«, har Talværdierne:
saaledes at en Elev i denne Gruppe højest kan faa + 8, og laveste Bedømmelse er - 8.
I den anden Gruppe omhandles Elevens Fremskridt. Ogsaa her finder en maanedlig Bedømmelse Sted ved Hjælp af et saakaldt »KCQ-Kort«.
Den anden Bedømmelse omhandler Elevens Fremskridt m. H. t. Kunnen, Selvtillid og Evne til at fore. Forskriften siger:
»Alle disse Egenskaber kan og vil forbedres i Skolens Løb. Bedømmelsen af Kunnen frembyder overhovedet ingen Vanskeligheder, men Bedømmelsen af Selvtillid maa udvise Skelnen mellem Selvsikkerhed, Opstyltethed og Pral. Disse Egenskaber er bedre end slet ingen Selvtillid, men velfunderet Selvtillid bør bedømmes meget højere. Evnen til at føre vil være den mindst variable af de 3 Faktorer. For nogle vil Færdighed være naturlig, for andre vil den kun komme med Vanskelighed. I begge Tilfælde vil Fremskridtene være smaa i Sammenligning med Kundskaberne.«
KCQ-Kortet« indeholder Bedømmelse af følgende Egenskaber hos Eleven:
»1. K. Kundskaber. Sammenlign de skriftlige Prøver, Faglærernes Indberetninger og egen Bedømmelse.
2. C. Selvtillid. Bedøm hans Optræden, naar han taler til
Klassen under Terrainbordsøvelse, Diskussioner o. 1., i Eksercits, i Vaabentræning og ved enhver anden Lejlighed, hvor hans Selvtillid kan maales.
3. Q. Lederevner. Bedøm hans Optræden, naar han fører
i Marken, under Diskussionerne i Faget »Mandskabsbehandling« o. 1., eller naar han er Medlem af en Komité, der arrangerer Kompagniaftener, Fester eller lign..«
Ogsaa her er opstillet Punkter til Hjælp ved Bedømmelsen. Saaledes er for Q — Lederevner — disse Punkter følgende :
+ 3 a. Fremragende Leder for hele Kompagniet.
+ 2 b. Andre Elever vender sig naturligt til ham som Le
der.
+ 1 c. Naar han faar Kommandoen, bliver han uden Tøven akcepteret som en Fører, der skal adlydes.
0 d. Han kan føre omtrent som alle andre Elever.
-1 e. Andre Elever vil ikke følge ham uden Indvendinger.
- 2 f. Han kan "ikke kontrollere andre Elever, naar han faar Kommandoen.
- 3 g. Usædvanlig uvirksom, naar han har Kommandoen.
De tre Grupper, der bedømmes under »Fremskridt«, har Talværdierne:
Der er saaledes en Mulighed for, at en Elev kan faa 16 Points ved Bedømmelse i begge Hovedgrupper.
Sættes samtlige Grupper op, bliver Vurderingen følgende:
Med andre Ord indtager den virkelige Kundskabsbedømmelse kun 1/8 af det samlede Pointstal, medens Resten er aan- delige og karaktermæssige Bedømmelsesobjekter.
Ved den endelige Graduering faar Eleverne ikke nogen Talkarakter, men derimod et Bogstav, der er knyttet til oven- staaende Talrække saaledes:
Det er nævnt, at Bedømmelsen af Kundskaber finder Sted efter Prøver. Disse Prøver er skriftlige. Der afholdes 5 i hele Skoletiden. De kaldes »Militære Kundskabsprøver«, og de be- staar som oftest i Besvarelsen af en Række Spørgsmaal af Arten: »Hvilket af de tre følgende Svar er det rigtige paa Spørgsmaalet: ..........................?« O. s. v.
Ved den Graduering af Eleverne, der finder Sted efter det engelske Karaktersystem, er det let at fremdrage de helt gode og de helt daarlige Elever, men derimod er der et stort Antal i Midten, hvis Indrangereing er meget grov.
Til Gengæld giver det engelske Gradueringssystem et godt Billede af Elevernes Karakteregenskaber, og det er et Spørgsmaal, om en saadan Bedømmelse ikke er at foretrække for vor nuværende, hvor hverken Karaktererne eller Elevens Placering er noget videre godt Udtryk for de Egenskaber hos ham, som hans fremtidige foresatte gerne vil vide noget om fra første Færd.
Betragter man f. Eks. den danske Fodfolkskornets Karakterer, vil disse omfatte følgende:
Anlæg til at være Kornet.
Flid og Opførsel.
Eksercits.
Fægtning.
Praktisk Fægtning og Felttjeneste.
Skriftlig Fægtning og Felttjeneste.
Mundtlig Fægtning og Felttjeneste.
Vaabenlære og Skydeteori.
Feltarbejder, Forbindelses- og Meddelelsestjeneste.
Tjenesteforhold og Hærordning.
Gymnastik og
Skriftlige Arbejder.
Samtlige disse Emner bedømmes efter samme Karakterskala, saaledes at f. Eks. Fægtning og Skriftlige Arbejder i Skoletiden tæller lige meget.
Der er blandt disse Karakterer 2, som direkte omhandler Elevernes Karakteregenskaber, medens 3 kan være mere eller mindre afhængige af disse. Eller 7/12 af Karaktererne er af rent teoretisk Natur i det danske System, medens det tilsvarende Tal i det engelske var 1/8.
Der er saaledes teoretisk ikke noget i Vejen for, at en dansk Elev med 4 i Anlæg, men forøvrigt velbegavet, kan bestaa bedre end en Elev med 9 i Anlæg og middel Begavelse.
Det danske System kan derfor ikke siges at give noget godt Billede af Elevens Evner som Fører og Instruktør; og det er et Spørgsmaal, om en Bedømmelse i Retning af den engelske og altsaa med noget ringere Vægt paa de teoretiske Fag, ikke vilde give et bedre Billede af den vordende Befalingsmand. Disse Overvejelser fører naturligt Tanken hen paa hele vort Bedømmelses- og Karaktersystem. Det er et Spørgsmaal, om vi ikke burde ændre vort nuværende System for Udfærdigelse af Fortrolige Papirer til noget i Retning af det engelske eller amerikanske, hvor Bedømmelsen er en Besvarelse af en Række forud formulerede Spørgsmaal. Selv om denne Fremgangsmaade ikke dækker helt mod Tilfældigheder, saa giver det dog en mere ensartet Bedømmelse. Ogsaa i dette Spørgsmaal maa man huske paa, at de kommende Aars Kompagnichefer ikke vil være i Besiddelse af Førkrigstidens Alder og Erfaring.
Det skal til Slut i Parentes bemærkes, at en anden tiltalende engelsk og amerikansk Skik i Forbindelse med Udfærdigelse af Bedømmelser af enhver Art er, at disse af den, der har skrevet dem, skal læses op for den, om hvem der er skrevet.