Af Niels Krarup-Hansen, Seniorrådgiver, civilingeniør ved Forsvarets Forskningstjeneste.
“Ikke dødelige våben” - eller “Non-Lethal Weapons” - omtales jævnligt i forbindelse med militære operationer og ikke mindst i forbindelse med politilignende aktioner. Nærværende artikel skal forsøge at besvare en række grundlæggende spørgsmål omkring Non-Lethal Weapons, som jeg vil foretrække at kalde disse våbentyper.
Hvorfor er der behov for Non-Lethal Weapons?
Da amerikanske styrker gennemførte operationer i Somalia og Haiti erfarede man, at enhedernes våbenudrustning ikke var egnet i disse operationstyper. Konventionelle våben som for eksempel håndvåben er ikke egnede til at håndtere situationer, hvor ubevæbnede menneskemasser forsøger at ”kæmpe” sig frem mod fødevareforsyningspunkter. Endvidere har de senere års fredsstøtte-operationer under FNmandat mange gange stillet de udsendte militære styrker i situationer, hvor de konventionelle våbensystemer ikke har vist sig særlig velegnede. Større eller mindre FN-enheder har for eksempel skullet afvise eller forhindre passage af ubevæbnede civile personer, flygtninge, bevæbnede enkeltpersoner, køretøjer eller mindre enheder fra militære eller milits styrker. Et yderligere aspekt er, at ikke sjældent bliver hele situationen transmitteret direkte til fjernsynsseere over hele verden. Korte TV-klip gengiver ikke nødvendigvis den fulde kompleksitet af en væbnet konflikt, men billederne kan dog få betydelig indflydelse på beslutningstagere på et senere tidspunkt. Samlet medførte alt dette, at ønsket om at udvikle nye våbentyper, der ikke slår ihjel henholdsvis tilintetgører materiel og faste installationer blev formuleret først og fremmest i USA men også i mindre omfang i Europa.
Hvis det er teknisk muligt at udvikle Non-Lethal Weapons?
På amerikansk initiativ blev der derfor i perioden 1994-96 gennemført en NATO studie med henblik på at fastslå, om det er muligt at udvikle våbensystemer, som kun har kortvarig effekt overfor et givet mål. Mål kan i denne forbindelse være een eller flere personer, køretøjer eller faste installationer. Resultatet af analysen var, at det er teknisk muligt at udvikle sådanne våbensystemer. Det er muligt at udvikle Non-Lethal Weapons til brug på såvel taktisk som operativt og strategisk niveau. Mange forskellige teknologier er potentielt anvendelige. Her skal blot nævnes nogle få eksempler på teknologier:
• Blændende lasere. Man kan udvikle en laser, der kun midlertidigt blænder et øje og ikke giver varige skader. Våbnet vil for eksempel kunne anvendes til hurtigt at passivere en snigskytte.
• Akustisk støj. Der er frekvenser og lydniveauer, der bevirker, at folk reelt ikke kan lede en opstand eller koncentrere sig om et planlagt forehavende.
• Net, skum og andre fysiske hindremidler. Disse kan anvendes mod personer eller køretøjer.
• Elektroniske modmidler. Et bredt spektrum af muligheder er tænkelige til brug på såvel taktisk, operativt som strategisk niveau.
• High Power Microwaves. Elektronik er følsom overfor HPM og moderne køretøjer har for eksempel elektronisk styret brændstoftilførsel.
Hvordan skal NATO udnytte Non-Lethal Weapons?
På baggrund af anbefalingerne i NATO studien ønskede NATO Rådet, at der skulle udarbejdes et udkast til en NATO Policy vedrørende udvikling og brug af Non-Lethal Weapons. Et ufravigeligt krav var, at denne type våben skal overholde alle gældende internationale traktater og aftaler mv Et udkast til policy-dokument blev udarbejdet og vedtaget af NATO Rådet i 1999. Policy-dokumentet blev efterfølgende udsendt i form af NATO Press Statement 13 Oct. 1999. Dette Statement er gengivet nedenfor.
NATO policy on non-lethal weapons
I. Purpose The purpose of this document is to establish NATO Policy for Non-Lethal Weapons. This policy applies to all NATO Non-Lethal Weapon research, development and acquisition programmes, employment of Non-Lethal Weapons, and related activities. It does not apply to information operations or any other military capability not designed specifically for the purpose of minimizing fatalities, permanent injury to personnel, and undesired damage to property and the environment, even though they may have these effects to some extent.
II. Definition The following definition is applied as far as this policy is concerned: Non-Lethal Weapons are weapons which are explicitly designed and developed to incapacitate or repel personnel, with a low probability of fatality or permanent injury, or to disable equipment, with minimal undesired damage or impact on the environment.
III. NATO policy It is NATO policy that Non-Lethal Weapons, relevant concepts of operations, doctrine and operational requirements shall be designed to expand the range of options available to NATO Military Authorities. NLW are meant to complement the conventional weapons systems at NATO's disposal. Non-Lethal Weapons should enhance the capability of NATO forces to achieve objectives such as (not necessarily in order of priority) to: accomplish military missions and tasks in situations and conditions where the use of lethal force, although not prohibited, may not be necessary or desired; discourage, delay, prevent or respond to hostile activities ; limit or control escalation; improve force protection; repel or temporarily incapacitate personnel; disable equipment or facilities; help decrease the post-conflict costs of reconstruction. The availability of Non-Lethal Weapons shall in no way limit a commander's or individual's inherent right and obligation to use all necessary means available and to take all appropriate action in self-defence. Neither the existence, the presence nor the potential effect of Non-Lethal Weapons shall constitute an obligation to use Non-Lethal Weapons, or impose a higher standard for, or additional restrictions on, the use of lethal force. In all cases NATO forces shall retain the option for immediate use of lethal weapons consistent with applicable national and international law and approved Rules of Engagement. Non-Lethal Weapons shall not be required to have zero probability of causing fatalities or permanent injuries. However, while complete avoidance of these effects is not guaranteed or expected, Non-Lethal Weapons should significantly reduce such effects when compared with the employment of conventional lethal weapons under the same circumstances. Non-Lethal Weapons may be used in conjunction with lethal weapon systems to enhance the latter's effectiveness and efficiency across the full spectrum of military operations. NATO planners shall ensure that the potential contribution of Non-Lethal Weapons is taken fully into account in the development of their plans. Non-Lethal Weapons shall conform to the definition contained in Section II above and have, as a minimum, the following characteristics: they must achieve an appropriate balance between the competing goals of having a low probability of fatality or permanent injury, with minimal undesired damage, and a high probability of having the desired effects; they must not be easily defeated or degraded by hostile countermeasures once known or, if they could be so defeated, the benefits of a single opportunity to use such a weapon in a given context would, nevertheless, be so great as to outweigh that disadvantage or any risk of consequent escalation. The research and development, procurement and employment of Non-Lethal Weapons shall always remain consistent with applicable treaties, conventions and international law, particularly the Law of Armed Conflict as well as national law and approved Rules of Engagement.
IV. Additional Policy Guidance Any future request for additional policy guidance shall be referred to the North Atlantic Council.
Specielt skal det bemærkes, at det er en forudsætning at udstyr udvikles med henblik på at give en lille sandsynlighed for varig skade. Modsat kan der aldrig gives fuld garanti for at der ikke forekommer vedvarende skade, men hensigten er grundlæggende at undgå dette.
Hvem skal udføre arbejdet vedrørende forskning og udvikling af Non-Lethal Weapons?
Non-Lethal Weapons blev herefter af NATO udpeget som et prioriteret område. Dette medførte krav om udvikling af et ”road-map” for det videre forsknings- og udviklingsarbejde. Der blev blandt andet peget på behovet for at kunne ”måle” effektiviteten af Non-Lethal Weapons.
Hvorledes skal effektiviteten af Non-Lethal Weapons måles?
NATO har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at opstille kriterier for effektvurdering af Non-Lethal Weapons. Arbejdsgruppen skal foreslå ”Measures of Effectiveness”, således at man kan vurdere i hvilken grad forskellige alternative systemer opfylder de stillede militære krav. Det er betydeligt enklere at opstille effektvurderinger af ”Lethal systemer” end af Non-Lethal systemer. ”Mest smæk for skillingen” vil som oftest være en anvendelig målestok i forbindelse med valg imellem flere alternative lethal systemer. Men hvilket Non-Lethal system er bedst? Det system, der hurtigst giver effekt? Det system, hvor effekten aftager hurtigst? Det system, der giver mindst sandsynlighed for varig skade? eller ..??? Forsvarets Forskningstjeneste deltager efter ønske fra Forsvarskommandoen i arbejdet vedrørende en sådan effektvurdering. Arbejdet i arbejdsgruppen har søgt at sætte definitioner, begreber mv. i sammenhæng og har søgt at skabe en logisk ramme, hvorunder relevante Non-Lethal systemer kan vurderes.
Gruppen har arbejdet i et par år under ledelse af Direktøren for US DOD Joint Non-Lethal Weapons Directorate og med deltagelse fra mange NATO-lande samt med assistance fra SHAPE. Gruppen skal aflevere en slutrapport i maj 2003.
Hvad er status af Non-Lethal Weapons?
Sideløbende med arbejdet i NATO-regi har flere nationer og her specielt USA fortsat udviklingen af konkrete Non-Lethal Weapons. Nogle systemer har været anvendt operativt og andre er stadig under udvikling. Nogle våbentyper som for eksempel ”pepper spray” kan frit erhverves i USA. Et eksempel på anvendelse af Non-Lethal Weapons er udkastning af ledende tråde i forbindelse med afbrydelse af strømforsyningen i Ex-jugoslavien. Strømforsyningen blev ikke permanent ødelagt men kun kortvarigt afbrudt. Ligeledes er der i Ex-jugoslavien blevet anvendt ammunitionstyper baseret på skumgummi. Denne ammunition påfører kun ramte personer overfladisk smerte og giver ikke varig skade. Nylige eksempler på brug af Non-Lethal Weapons har understreget vigtigheden af, at styrker og enkeltpersoner, der anvender Non-Lethal Weapons, skal trænes og uddannes, således at den overordnede målsætning om at undgå varig skade fastholdes. Beslutningsgrundlaget for valg af Non-Lethal Weapons er under opbygning og meget tyder på, at Non-Lethal Weapons vil indgå i overvejelserne om fremtidige anskaffelser på lige fod med lethal weapons.
