Log ind

I Anledning af nogle Betragtninger om Kommissionsbetænkningen til Folketinget om Begivenhederne i Danmark omkring 9. April 1940

#

Undertegnede, der ligesom Oberst S. E. Johnstad-Møller har studeret Kommissionsbetænkningen grundigt, har med megen Interesse læst Oberstens Artikel i M. T. N r. 6 a f 1/6 1946. Jeg har dog i denne Artikel savnet Ting, som Gang paa Gang bliver omtalt a f Udenrigsministeren, Forsvarsministeren og forskellige Partiformænd. Det er den Indvirkning, som den tyske Gesandts Bemærkning om Indkaldelserne har, da han møder hos Udenrigsministeren den 8. April Kl. 15,30. Paa Udenrigsministerens Udtalelse om, at der kan blive Tale om nogle Øvelsesindkaldelser, siger Gesandten, at det i denne Situation vilde være det ulykkeligste, der kunde ske, et saadant Skrid t kunde i Berlin blive opfattet forkert med Hensyn til Danmarks S tilling til Kon flikten om Norge. Da Udenrigsministeren refererer denne Udtalelse i M in isteriet, i Partiform andsm ødet og senere fo r H. M . Kongen, gør det overalt et dybt Indtryk og er medvirkende Aarsag til, at det besluttes kun at beordre Alarmberedskab og nøjes med at indkalde Manskab til »Niels luel«. H er er Forholdet jo det, at det altid vil vække Opmærksomhed og maaske pinlig Opmærksomhed i Udlandet, hvis et Land i en spændt udenrigspolitisk Situation pludselig foretager Indkaldelser, selv a f saa beskedent Omfang, som det vilde være at indkalde de 5 Aargange, der var hjemsendt med Uniform.

Oberst Johnstad-Møller slaar kla rt fast, som det fremgaar a f Kommissionsberetningen, at Landets militæ re Forberedelser for Hærens Vedkommende ikke var i Overensstemmelse med Landets almindelige P olitik og Regeringens Opfattelse, og Kommissionen har ikke kunnet paavise nogen som helst O rientering til Hærledelsen fra Regeringens Side om Forsvarets Anvendelse. Men Udenrigsministeren, som jo var den stærke Mand i den daværende Regering, fremsætter fo r Kommissionen adskillige Udtalelser og Betragtninger, som lader formode, at han stod paa Neutralitetspolitikens Grund og anerkender direkte vor P lig t til at hævde og forsvare Neutraliteten over fo r alle Krænkelser a f den baade til Lands, til Vands og i Luften. Det er derfor ubegribeligt, at man hjemsender de A a rgange, som blev indkaldt i September 1939, med Uniform i Stedet fo r at beholde dem inde. Man havde dog saa haft, om ikke en stor Styrke, saa dog en Styrke, der bedre end de 2 Aargange, der var inde fra 1/2 1940, vilde have været i Stand til at afvise Neutralitetskrænkelser paa en saadan Maade, at man ikke i de allieredes Øjne kom til at staa paa Tysklands Side, idet vor Modstand mod den tyske Indrykning i Landet havde form et sig som en krigsmæssig Handling. Ved P a rtiformandsmødet den 8. A p ril om Aftenen siger Professor H a rtvig Frisch: »Vor Optræden over fo r Tyskland vil være afgørende med Hensyn til den øvrige Verdens Syn paa os. V i kan let komme til at staa som faktiske Deltagere paa tysk Side.« Han saa altsaa klart Faren. Havde man i Tide ha ft saa mange Aargange inde, at et Forsvar mod Neutralitetskrænkelse ikke blot blev et Skinforsvar, saa havde man undgaaet at skulle diskutere Indkaldelser i den 12’ Time med deraf flydende Faremomenter, og man havde undgaaet den beskæmmende Situation, som den tyske Gesandts Henvendelse og slet skjulte Trusel fremkaldte.

A. E . G. Klein.