*) Navnet Fly er benyttet i Stedet for Flyvemaskine.
Paa Grundlag af en Artikel i „Revue de l’Armée de l’a ir“ (M arts—April 1939) vil’ jeg gerne tage dette vigtige Spørgsmaal op. I Almindelighed skal der en Flyver eller flyvekyndig til at afgøre, hvad A rt en Fly i Luften er. En ikke-flyvekyndig vil tit ikke kende Forskel paa en Skolefly og en Bomber, selv naar de staar paa Jorden; men ogsaa flyvekyndige vil tit have svært ved at afgøre Flytyper i Luften. Hvis man derimod gaar systematisk frem efter et Spørgeskema, som Iagttageren skal udfylde, vil man faa samlet en saadan Række Oplysninger, at man som Regel kan afgøre, om man har at gøre med Ven eller Fjende. Det kræver Øvelse og Kendskab til egne og fjendtlige Flyer baade at gøre Iagttagelserne og gøre dem hurtigt — og hurtigt at stille dem saaledes sammen, at man ved, hvem Flyen tilhører. Det er i første Instans Luftværnsvaabene, der skal have Personel indøvet i denne Tjeneste, som skal sammenholdes med de fra egne Flyvere modtagne Meldinger om udsendte Flyvere.
De Kendetegn, man skal benytte for at bestemme en Fly, skal kunne ses paa lang Afstand, hvor Nationalitetsmærket ikke kan ses. De maa være ganske sikre, f Eks. Monoplan eller Biplan, og maa ikke bygges paa et Skøn, f. Eks. lang eller kort Krop, stærk V-Form paa Vingerne. Spørgeskemaet maa være let at huske, der maa ikke være for mange Spørgsmaal, og Svaret maa være let at behandle og videresende og maa kun tillade en af to Muligheder.
I „Revue de l’Armée de l’a ir“ besvares Spørgsmaalene ved I eller T, to Bogstaver, der let kan sendes med Morse eller Telefon uden at blive forvekslede (..) og (—•). I svarer til een, høj (høj Tone) inde og Stjerne, T svarer til to, lav (dyb), ude og Række. Hvis det ikke e r lykkedes at faa et Spørgsmaal besvaret, maa der imidlertid være et Bogstav for „ikke set“. Hvis Flyen er et Biplan, falder Spørgsmaalet om Stilling af Monoplan bort, og der maa gives samme Bogstav som for „ikke set“. Dette Bogstav kan f. Eks være R (.—.).
Eks. 1. Fig. 1: TIIIITI
Eks. 2. Fig. 2: IITRTII
Andre Kendemærker f. Eks. Form af Vinger, spidse eller afrundede, Form af Sideroret, Vingernes V-Form o. s. v. kan i Reglen kun afgøres paa forholdsvis kort Afstand og af flyvekyndige. 1 Danmark, hvor der kun er saa faa Flytyper, er det lettest at kende Svarene for vore egne Flyer og betragte alle andre Flyer som Fjender.
T. P. A. Ørum.