Log ind

Hvorfor standsedes den tyske Offensiv paa Rigafronten?

#

Det er i B u l l e t i n d e s a r m é e s d e l a r é p ub liq u e frem sat en A fh andlin g , som be rø re r det oven fo r stillede Spørgsm aal, og som har saa stor Interesse, at den vistnok ogsaa bø r gøres bekendt h e r i Landet. D en begynder med at gøre opmæ rksom paa, at medens i tidligere T id A fgø relsen a f en K rig afhang af, hvorledes det gik Hære, der hve r isæ r vel kunde tæ lle ad skillige h u n ­ drede tusinde, men dog altid udg jorde et sæ rligt Hele, fo r ­ skellig t fra de F olk , der udrustede dem, h a r nu F o r h o ldene fo randre t sig derhen, at A fgørelsen maa betragtes som afhængig a f selve Folk en e i deres H elhed; thi saa længe Folk en e kan udrede M and skab til Fortsæ ttelse a f K rigen , saa længe vil den vedvare. Spørgsm aalel he rom afhænger a f fle re Mom enter, der kunde tages i Betragtning , saaledes Spørgsm aalet om, hvo r længe Fo rsynin g en med Levn ed sm idle r vil vare, men del vigtigste og siinpleste, som vi d e rfo r her skal indskræ nke os til at betragte, er, h v o r meget M and skab h a r T y skla n d endnu tilbage, saa at det kan sendes ud i Kam pen. Da K rig en b ro d ud, havde T y s k la n d et Fo rrand , der kunde tages af, dels bestaaende a f yng re Aargange, der kunde indkaldes, dels a f Pe rsoner i æ ldre Aargange, der ikke va r blcvn e indkaldte, i alt vel !) til 10 M illio n e r. H v ad de ældre angaar, da beroede deres Tils te d e ­ værelse paa, al T y s k la n d ikke a a rlig in d kald te alle dem, som det var berettiget til. D er var a lt fo r mange til al in d ­ lemmes i den aktive Hæ r, og deres U n d e rh old vilde have kostet a llfo r meget. De indkald te s kun lil nogle ko rtvarige Øvelser, men anbragtes i øvrigt i E rsa tz sly rk en og L a n d s to rmens første O pbud , uden fo r den aktive Hæ r og dennes Reserve. I K rig en s to første A a r er hele denne D el a f F o r ­ modet, lagel i B ru g lil sidste Mand. H v a d de yng re Aargange angaar, da er de selv følgelig ogsaa alle tagne i Brug.

Aargangen 11 blev indkald t i N o vem b e r— D ecem ber 1911, Aargangen 15 i M a j og J u n i 1915, Aargangen 16 i August og Septem ber 1915, Aargangen 17 i D ecem ber 1915 og Ja n u a r 1916. Indkaldelserne strakte sig over et T id s rum a f 2 Maanedcr og fo regik ikke sam tidig i hele T y skland . M an gik frem med en vis Lem pe og tog en Region efter en anden fo r ik k e at vække altfo r stor Opmæ rksom hed. T y s k la n d be fand t sig i E fle ra a re t 1916 i en k ritis k S tilling. D epo terne var løm tc, og man stod ove rfo r en h el V e rden a f F jender. D en tyske Hæ r var vel endnu ikke svækket, og F ra n skm a n d en e fik del al fole, men den tyske Regering begyndte med Æ ng stelse at se sig om efter 1) hvorledes den skulde fyld e H u lle rn e i de A fdelinger, der havde kæmpet, og 2) h vo rlede s den skulde kun n e foretage nye Opera tioner; thi i V irkeligh ed en svarede enhve r a f dens større O pe ratione r til D annelsen a f en Ræ kke a f nye D ivisione r, der skulde foretage den. S tilling en va r den Gang meget vanskelig. Ty skernes slø re Tilbag egang i M arts 1917 svarede ø jen synlig til denne S tilling . De vilde ikke risike re el andet Somm cslag og trak sig tilbage. M en paa samme T id g jo rde T y s k la n d en ny, væ ldig stor Anstræ ngelsc fo r at im ødegaa Felttoge t 1917, og de r maa ydes dette L a n d den Re tfæ rdighed at udtale, at Anstræ ngelserne lykkedes. F ø r s t skrabede T y s k la n d samm en alt, hvad Lan d e t endnu kunde opnaa a f de æ ldre Aargange, id e t det, efter at den saakaldte civile Væ rneplig t var blev cn in d fø rt, erstattede alle Kokke , O rdonnan se r o. s. v., k o rt sagt alle, som kunde bære Vaaben , men ik k e var indlemm ede i de bestauende A fdelinger, m ed de svagelige og saaredc, som fandtes i Depoterne og i den in d re Tjeneste, og derpaa videre erstattede disse m ed civile. Det opnaaede paa denne Muade 210 000 M and a f sæ rdeles god K v alite t og sendte dem til Fron ten . Det g reb derpaa yderlige re til at anvende unge Aargange, Aargangen 18 er ved F ro n ten fra sidste Fo raa r. Englæ nderne mener, al den v il være opb rug t til Oktober. M an h a r taget de første Fanger, hø rende Lil Aargangen 10, i J u li 1017, og m an véd, al den h el og h old en b e finde r sig i D epoterne bag F ro n te n fo r at fuldende sin Indøvelse, der snart vil være til Ende. E n d elig er Aargangen 20 bleven in d k ald t i det mindste i 2 Regioner. D en sidste be slaa r a f Drenge, som er fødte i A aret 1000.

T y s k la n d h a r saaledes grebet til at anvende sine sidste Ressourcer. De er bievne benyttede dels til at ud fyld e H u llerne i de gamle A fd elin g e r og dels lil al skabe nye D iv isioner. Sidste V in te r er de r saaledes skabt 2 nye Ræ kker a f D ivisione r. D en ene bestod a f ca. 19 D ivisione r, hl. a. N r. 231 til 212 (foruden den 15. bayerske D ivision ) med Regim enterne N r. 112 til 477, den anden m ed D ivisio n e rn e N r. 251 o. l'lg., h e ri ikke medregnet 11 andre, der er opnaaede ved U d fy ld ­ ning a f H u lle rn e i ældre, som var fo r medtagne til at kunne bruges. U nd e r disse F o rh o ld in d tra f den fran ske O ffen siv i M a j og Jun i, men flere af de nydannede D ivisio n e r fik en k ra n k Skæbne. D ivisione rne N r. 251 o. flg. m u allc opløses, inden de kunde sendes frem , fo r m ed deres M and skab at fyld e H u lle rn e i de ældre. Derm ed er del ikke sagt, at den lyske Hæ r straks er bleven magrere. D en h a r paa den fran ske E ro n t 150 D iv ision e r i Stedet fo r 110 i Januar. Men h vo r længe vil det kunne lykkes at ud fyld e de Tab , Kam pene m ed fører, nu, da det synes, at Re ssourcerne atter snart vil være udtømte. D e rtil komm er, at Kam pene stadig kræ ver større og s tø rre Ofre. 1 Løb e t a f 1 A a r kostede Kam pene ved V e rdun den tyske Hæ r 50 Divisione r, Sommeslagot kostede den i 0 M aaneder 90 og Slagene ved Somme i 2 M aaneder 112. Den voldsomm e Stigning i Tabene" er saaledes ø jensynlig . Senere er p aa fulgl Kam pene i Flan d e rn , medens tillig e E k sp e dilio - nerne i G alizicn , R u kovin a og Rum æ nien h a r krævet mange Ofre. Men h v o r længe kan dette vedvare. N u sidst har S tandsningen a f O ffen siven ved Riga vist sig at være i Sam ­ klang med del her fremsatte.

— en.