GDLS LAV6.0 med MyDefence Counter-UAS RF detektorer og jammere. (Foto: MyDefence)
Af Jakob Clod Asmund.
Truslen fra Unmanned Aircraft Systems (UAS), i daglig tale kaldet droner, opleves stadig oftere. Ikke kun mod militære installationer men også mod civile samt mod kritisk infrastruktur.1 Der er derfor et stigende behov for at se på, hvordan man kan imødegå denne trussel.
Når truslen fra droner skal imødegås, er der et hav af muligheder, men også mange udfordringer. Udfordringerne består blandt andet i at opdage truslen og dernæst finde ud af, hvad man kan gøre ved den. Hvad man kan gøre ved truslen, vil ikke kun være en teknisk udfordring, men vil også være udfordret af love og bestemmelser, altså det juridiske aspekt der kort sagt definerer, hvad man må gøre i en given situation. Dernæst er man også begrænset af teknologien. For at imødegå truslen fra UAS kræver det, at man har et modsystem, counter-UAS (C-UAS), som virker imod den trussel, der er i en given situation. Variationen af trusler er så stor, at det i sig selv er en udfordring at have det rigtige C-UAS system til at imødegå alle sandsynlige trusler. Denne observation har til formål at se på, hvilken trussel der er fra droner, samt hvilke udfordringer og muligheder der er for at imødegå denne trussel. De primære kilder er oplæggene fra Forsvarsakademiets C-UAS seminar d. 28. november 2019.
Truslen
Ved udsendelse af danske styrker er vi vant til at have luftoverlegenhed, og det samme gælder naturligvis også i Danmark. Dette udfordres i takt med, at vores modstandere anvender droner i et stigende omfang. I Irak og Syrien har ISIS brugt droner som indhentningsplatform og til at fremføre våben. Dronerne har typisk været kommercielle droner, der kan købes på internettet og som let kan ombygges til fx at bære et kamera eller en granat. På den må kan vores modstandere relativt nemt og billigt opgradere deres taktikker med flyvende enheder, der giver dem mulighed for at indhente efterretning samt påføre skade på danske styrker og materiel. I et asymmetrisk scenarie, hvor danske styrker er vant til at være overlegne, ses her en mulighed, hvor vores modstandere kan påvirke os på en måde, som vi ikke er vant til og i et domæne, hvor vi normalt dominerer. Efterhånden som vores modstandere har haft succes med fremføring af våben ved hjælp af droner, er der også opstået en trend, hvor videooptagelse fra droner samt anvendelse af droner uden våben eller kameraer bruges til psykologisk påvirkning af vores operationer. 2
Ud over ovenstående er der også eksempler på, hvordan droner kan påvirke kritisk national infrastruktur. Det mest kendte eksempel fra nyere tid er dronerne, der forstyrrede flytrafikken til og fra Gatwick lufthavn ved London i december 2018.3 Hændelsen kan sammenlignes med vores asymmetriske modstanderes påvirkning af vores udsendte styrker, da der i Gatwick var tale om en lille drone, der kan købes i mange butikker, som blev anvendt til at forstyrre relativt højteknologiske flyvemaskiner, hvilket havde indflydelse på mange mennesker. Eksemplet viser, hvad én drone kan gøre. Når man så forestiller sig, at antallet af droner i luften vil stige eksponentielt de næste mange år, kan man også tænke sig til, at antallet af trusler vil stige, uanset om truslen er utilsigtet eller med fuldt overlæg.
Hvad kan man gøre mod truslen?
Detect, Track, Identify, Mitigate er ofte anvendte begreber, når man taler C-UAS.4 Mitigate, på dansk begrænsning af dronens effekt, kunne erstattes af Engage, altså uskadeliggørelse af truslen. Hvilke teknologier kan hjælpe med det, og hvordan skaber man et godt C-UAS system? Altså et system der binder de rette teknologier sammen.
Der findes mange teknologier til C-UAS. Ud over radarer, akustiske sensorer og sensorer af andre typer til at opdage, følge og identificere droner findes der teknologier, der kan uskadeliggøre truslen. Det er fx muligt at jamme radio- og GPS-signaler, som dronerne bruger til at navigere og styre efter. Inden for samme kategori, er det også nogle gange muligt at overtage kontrol med dronens kommunikationsprotokol, og på den måde overtage styringen med dronen.
Af lidt hårdere midler findes muligheden for at skyde truslen ned med et net, der affyres fra et håndbåret system, fx systemet SkyWall™, der af udseende minder lidt om en dysekanon. Fordelen ved dette system er, at det er relativt mobilt. Ulempen er en begrænset rækkevidde, samt at det kun kan engagere én drone ad gangen. Der findes også muligheden for at anvende ’Hunter-Killer-Droner’, hvilket er droner, der udstyret med sensorer og et net, opsporer og bekæmper modstanderens droner. Effekten fra ’Hunter- Killer-Droner’ er på lige fod med SkyWall™, men med længere rækkevidde.
Man kan også bruge våben der anvender retningsbestemt energi til at uskadeliggøre dronerne fx mikrobølger eller lasere. Her er laser pt. det bedste bud. Laser kan bl.a. ødelægge kameralinser samt uskadeliggøre dele af en drone, så den bliver ude af stand til at flyve. Da laser samtidig er billigt at anvende forudses det, at laser bliver et af de værktøjer man bør have i sit C-UAS system. 5 Laser er dog begrænset af, at det kræver en kraftig energikile, hvorfor det ikke altid er lige så mobilt som fx SkyWall™. Der findes dog små lasere, der er monteret på køretøjer, som dermed gør laser til et både billigt og mobilt våben.
Sidst men ikke mindst kan man også bruge kinetiske våben som fx missiler. Der findes mange systemer med jord-til-luft missiler. De er dog ofte begrænset af, at radarerne ikke kan se små droner. Derudover vil det ofte også være alt for dyrt at bruge et jord-til-luft missil til flere hundredetusinde kroner mod en drone til få tusinde kroner.
Selvom der findes mange forskellige teknologier, er der ikke én teknologi, som kan dække alle behov. Et godt C-UAS system bør derfor sammensættes af flere forskellige teknologier, der alle komplimenterer hinanden, og som samtidig ikke koster for meget i forhold til den trussel, som man ønsker at imødegå. Derudover skal disse teknologier bindes sammen til ét velfungerende forsvar mod droner ved hjælp af et C2-system (command and control), på tværs af værn og myndigheder, således den rigtige modforanstaltning bliver valgt mod den pågældende trussel.
Juridiske udfordringer
Man kunne tænke sig, at der vil være en række juridiske udfordringer, når man vil imødegå truslen fra droner. Det er der også, men disse udfordringer er som udgangspunkt ikke anderledes end de udfordringer man oplever i andre situationer. 6 Det er fx vigtigt, at man altid reagerer proportionalt jf. Krigens Love og loven om retten til selvforsvar. Det vil sige, at man starter med at se, om der er muligheder for imødegå truslen med bløde midler, som fx at fange dronen med et net eller ved at jamme dronens kommunikationsmidler, inden at man vælger et hårdt middel, som fx at skyde dronen ned. Alligevel bør Danmark arbejde på at få mere klare retningslinjer for droner i luftfartsloven 7 og i direktiver for luftforsvar. Dermed vil det blive nemmere for enheder inden for Forsvaret og politiet at vælge den rette måde at imødegå en trussel, samtidig med at det står klart, om det er Forsvaret eller politiet der skal reagere i det enkelte tilfælde. Finland har for nyligt udarbejdet en opdatering som denne.
Hvad så nu?
Når man skal imødegå truslen fra droner i et samfund, hvor anvendelse af droner er stødt stigende, er der både et stort antal og en stor variation af mål samt mange forskellige trusler, hvilket kræver et bredt udvalg af teknologier, som bindes sammen til ét system med fælles C2. Derudover skal opgaven løses af flere forskellige parter, primært Politiet og Forsvaret. For at kunne gøre dette effektivt, kræver det at man har en fælles tilgang og ens tænkning så alle er enige om, hvordan man imødegår truslen fra droner. Dette taler for en fælles dansk C-UAS doktrin. Derudover skal man sørge for, at C-UAS teknologi der indkøbes af et værn, skal kunne sammenkobles med samme C2-system, som andre værns og politiets teknologi kobles op på, hvorfor man bør sammentænke C-UAS allerede inden, at man køber en ny teknologi.
Med andre ord bør man overveje muligheden for at etablere C-UAS systemer, der kan gøre hinanden stærkere, da der ikke findes ét system, som kan imødegå alle trusler.
Fodnoter
1 Jf. oplæg af Dan D.S. Hermansen, CEO MyDefence Communication;
https://www.pet.dk/Forebyggende%20Afdeling/Kritisk%20national%20infrastruktur.aspx
2 Jf. oplæg af oberstløjnant Thomas Galasz Nielsen, Institut for Militær Teknologi, Forsvarsakademiet.
3 https://www.reuters.com/article/us-britain-drones-gatwick-technology/catch-me-if-you-can-london-drone-attack-
lays-bare-airport-vulnerabilities-idUSKCN1OK1VB
4 Jf. oplæg af Dan D.S. Hermansen, CEO MyDefence Communication.
5 Jf. oplæg af PhD. Martin Aagesen, Værnsfælles Videnscenter, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
6 Jf. oplæg af jurist Marc Schack, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet.
7 Bekendtgørelse af lov om luftfart omtales til dagligt som luftfartsloven.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194164
