Log ind

Hvad er Sandheden med Hensyn til Fremtiden?

#

I Oktober-Heftet 1937 af „L a Revue d’in fan terie“ findes en — særlig for os danske — overordentlig bemærkelsesværdig Artikel af Commandant H enri Laporte. For ret at forstaa Betydningen og Rækkevidden af denne Artikel, maa man vide, at Commandant Laporte er meget anset indenfor den højere franske Hærledelse. Som mangeaarig Generalstabsofficer (for Tiden til Tjeneste i Geleddet som Bataillonschef ved 24’ Infantëriregim ent i Versailles) har han været medvirkende ved A ffattelsen a f de franske Reglementer. Han behersker baade Taktikken og Teknikken og er fø rst og fremmest anset som en Realiteternes Mand med begge Fødder paa Jorden. Commandant Laporte har kaldt sin A rtik el : „Réflexions au sujet d’un système d’armement uniform e et des idées du colonel danois Halvor Jessen“ og gaar i denne ud fra de a f Oberst Jessen gennem de sidste 10 A a r udsendte velkendte B rochurer: „Den moderne Slagmarks automatiske Præcisions- og Enhedsvaaben“ . F o r os herhjemme er det a f virkelig Interesse at se den Beundring fo r en dansk O fficers Anskuelser, som en anerkendt O fficer i een a f Europas førende Militæ rstater lægger fo r Dagen i en A rtikel, der iøvrig t er meget knap paa Ord. Men trods sin Korthed og Knaphed rummer A rtiklen en R ig ­ dom a f S tof til Eftertanke — ogsaa fo r os. Commandant Laporte gaar ud fra det franske Fodfolks komplicerede Bevæbning (bl. andet automatiske Vaaben med 2 forskellige Kalibre) og kommer herved ind paa Oberst Jessens Tanke : Erstatning a f de tunge Maskingeværer med Rekylgeværer i en let Trefod — og Omdannelsen a f de tidligere M askingeværkompagnier til Kompagnier med storkalibrede M askingeværer (ca. 20 mm) til Nedkæmpning a f Flyvem askiner og Tanks (lette, med under 30 mm. Panser). „M an maa indrømme, at det ikke er uden Interesse at henlede „Revue d’Infanterie“s Læseres Opmærksomhed paa dette virkelig simple og enkle Bevæbningssystem, navnlig nu, da det franske Fod folk er i Fæ rd med at tage et stadig stigende A n ­ tal nye Vaaben i Brug.“ Saaledes skriver Commandant Laporte fo r Frankrig s Vedkommende, men gælder det ikke ogsaa stadig hos os i Idéens Fædreland. Gansk vist har vi ikke 2 forskellige Kalibre „smaakalibrede“ automatiske Vaaben, men hvormange har vi, og er de virkelig nødvendige?

I et dansk Regiment har vi nu (udover Gevær, Karabin og Pistol) følgende Vaaben:

Rekylgevær,

Rekylgevær i Trefod,

Maskingevær,

Haandgranater (-bomber),

Geværgranater,

81 mm Morter,

20 mm automatisk Kanon,

37 mm Kanon.

Ikke mindre end 8 forskellige Vaaben, der skal bringes til Samvirke under Kampen. E r det m uligt at sim plificere dette System? Indenfor de 5 sidstnævnte er der antagelig ikke Mulighed fo r Sim plificering. Der kan være Tale om at slaa Geværgranaten og Morteren sammen til en 60 mm Morter, men trods den bedre Præcision, som sidstnævnte har i Forhold til Geværgranaten, kan denne sikkert ikke opveje Ulemperne: Vægten a f Ammunitionen i Forhold til Geværgranaten og den ringe V irk ­ ning i Forhold til den 81 mm Mortergranat. A t slaa 20 mm og 37 mm Kanonerne sammen lader sig heller næppe gøre. 37 mm kan ikke beskyde Luftm aal, og 20 mm kan ikke bekæmpe de sværeste Kampvogne. A t gaa m idt imellem og tage en 25 mm automatisk Kanon løser heller ikke P roblemet — man vilde faa en forøget Vægt a f Kanon og Ammunition uden at faa en i Forhold hertil forøget Virkning. A f Muligheder fo r en Sim plificering bliver da kun tilbage de smaakalibrede automatiske Vaaben — nemlig Oberst Jessens Tanke — Rekylgeværet i den lette Trefod. Denne Tanke har været diskuteret baade iv rig t og hedt før, og man kom til det Resultat, at man ikke kunde undvære de tunge Maskingeværer. Men Tiden er gaaet, og Udviklingen og Forbedringen a f den lette Trefod er skredet rask frem . Overalt — som ogsaa Commandant Laporte’s A rtik el viser — tvinges man atter ind paa Problemet. V o r nye Organisation a f Fodfolket har taget Hensyn til Tanken, men med det Resultat, at vi, foruden hvad vi havde, har faaet endnu et automatisk Vaaben. De tunge Maskingeværers Antal ved Bataillonen er blevet skaaret ned, og i Stedet er der kommet 4 Trefødder ved hvert Kompagni. Men er det en let Trefod, vi har faaet? Rent bortset fra Vægten (ca. 17 kg med Tilbehør) er det saa en Begyndelse til en Realisation a f Oberst Jessens Tanker, der er kommet til U dtryk? Man kan vel sige baade Ja og Nej, men dog vel mest Nej. I Skydereglementets III Del karakteriseres Rekylgeværet i Trefod saaledes: „Et Rekylgevær i Rekylgeværtrefod kan karakteriseres som et Maskingevær med begrænset Anvendelighed“ , hvorefter anføres de Egenskaber, der bevirker, at det „ikke helt staar paa Højde med Maskingeværets“ . Herefter anføres Vaabnets Opgaver, der i det væsentlige er sammenfaldende med Maskingeværets, naar undtages, at der ikke forlanges skjult Skydning, og at det anføres, at det bør være Undtagelsen, at der skydes paa Afstande større end 1500 m. Saaledes som Vaabnet her er karakteriseret, er det altsaa ikke Oberst Jessens Tanke, der har fundet Udtryk. Det er ikke et Rekylgevær i „le t“ Trefod, man har faaet, men endnu et M askingevær. Men hvorfor har man da ikke faaet et virkelig tungt M askingevær med dets fulde Egenskaber ved Kompagniet i Stedet fo r et med „begrænset Anvendelighed“ ? H er er det, Tiden og Udviklingen har fordret, at selv Kompagnierne fik et Vaaben med større Præ cision end Rekylgeværets — og fø rst og fremmest et Vaaben, der var mindre afhængig a f Skyttens Nerver. Og som Kompagnivaaben er det tunge Maskingevær fo r tungt og finder ingen naturlig Plads i Organisationen. Her er det, Oberst Jessens Tanker kommer til U d tryk gennem de 4 Trefødder. E r det da m uligt at gøre Springet til den fuldstændige Gennemførelse a f Oberst Jessens Tanker fuld t ud: Forsyne samtlige Rekylgeværer med en let Trefod og afskaffe alle de tunge Maskingeværer? Som altid maa man vel spørgs: Hvad tabes, og hvad vindes? Det er muligt — skønt mange bestrider det — , at det tunge Maskingevær kan løse Opgaver, som et Rekylgevær i let Trefod ikke kan. Fø rst og fremmest den indirekte Skydning. Men er denne Skydning nu saa vigtig, at man kan opretholde et — baade teknisk og uddannelsesmæssigt — kompliceret Bevæbningssystem a f Hensyn til denne Skydning. Det er udenfo r al Tvivl, at den indirekte Skydning med Maskingeværer under en K rig kun v il komme til Anvendelse i ganske faa T ilfælde. Den kræver lang Tid til Udførelse — store Amm unitionsmængder, og saa er Resultatet oven i Købet tvivlsom t. Resultater fra Fægtningsskydninger (der paa dette Punkt ganske svarer til krigsmæssige Forhold — ingen Paavirkning a f Skyttens Nerver) synes ikke at begunstige denne Skydning. Her kan indvendes, at a f Besparelseshensyn er Ammunitionmængden ikke tilstræ kkelig — men dertil er at sige, at Papskiverne til Gengæld ogsaa bliver liggende, selv efter at de fø rste Byger er faldet. Under alt hvad jeg har læst om Verdenskrigen, er jeg ikke en eneste Gang stødt paa indirekte Skydning med Maskingeværer, undtagen i Tilfælde, hvor den har været Led i en Masseild til Indramning a f lokale Angreb, og hvor Maskingeværerne har været anvendt i saa store Masser, at Præcisionen har spillet en underordnet Rolle. I de Tilfælde, hvor der om Natten har været skudt „Foruroligelsesild“ med Maskingeværer mod Landsbyer og Vejknudepunkter, har denne sikkert i de fleste Tilfæ lde været udført a f Maskingeværer, der ved Dag har indskudt sig med observeret Nedslag, eller som aaben eller halvskjult Skydning. Men fo r at blive ved egne Forhold saa vilde det sikkert have Interesse at vide, hvor mange Gange der under vore Efteraarsøvelser har været Le jlig ­ hed til — og er skudt — indirekte Skydning. Men v il man fastholde den beregnede Skydning, kan denne da ikke udføres a f Rekylgeværer i let Trefod? Selv om det enkelte Geværs Spredning m uligvis er større (eller mindre) end det tunge M askingeværs, saa maa den samme Virkning kunne naas ved at sætte flere Geværer ind. Det eneste, der hindrer indirekte Skydning, er den lette Trefods Mangel paa Orienteringsinstrumenter, men denne Mangel maa forholdsvis let kunne afhjælpes. H ermed er ikke sagt, at Geværerne bør være forsynet med disse Instrumenter. V a r de det, var man ikke kommet længere. Resultatet vilde da bare blive, at der ogsaa gik „Videnskab“ i Trefodsgeværets Skydemetoder — og det maa og bør man undgaa. De fornødne Instrumenter kunde findes i et meget begrænset An tal ved Kompagniet (ja, maaske kun ved Bataillonen) — fo r den skjulte Skydning kommer kun uhyre sjældent til A n ­ vendelse og kun i stationære Perioder, hvor der er Tid til Beregninger og Forberedelser. Fo r skjult Skydning, hvor Standplads og Maal er kortlagt, giver Skydereglementet Anvisning. Luftm aalsskydning forlanges i Skydereglementet a f Rekylgeværet i Trefod under samme Forsudsæ tning som fo r M askingeværet, og man kan vel regne med, at Træ fningen her ikke bliver ringere end ved Maskingeværet. Det synes i Virkeligheden, som Hovedbegrænsningen fo r Vaabnet er, at „det bør være Undtagelsen, at der skydes paa Afstande over 1500 m.“ H er angives, at der ham, være Undtagelser fra Reglen. Men kan man da ikke løse de Opgaver, der forlanges a f Maskingeværerne over de 1500 m med Trefodsgeværet? Det er vanskeligt at indse, hvad der har bevirket, at Grænsen er sat til 1500 m, naar begge Vaabens ballistiske Egenskaber er nøjagtig de samme. 1500 m er norm alt den yderste Grænse fo r Observation a f Nedslag fra Fodfolksvaaben, men det kan ikke have været dette, der har bestemt Grænsen, fo r Nedslagene er de samme. Det synes nærliggende at forudsætte, at flere Rekylgeværer i Trefod sat ind paa den samme F j emskydningsopgave som et enkelt Maskingevær maa have en større Virkning end dette. Nogle a f Maskingeværernes fornemste Fjernskydningsopgaver er fra fremskudte S tillin ­ ger eller fra Forpostterrainet at sinke Fjendens Frem rykning. Disse Geværer maa altid have Rekylgeværgrupper med til Sikring a f deres Tilbagegang, der maa paabegyndes i god Tid (altsaa forholdsvis tidlig Afbrydelse a f Hovedopgaven). Havde disse „Dæknings-Rekylgeværgrupper“ (ofte 1 Deling pr. M askingevær) Trefødder, havde man 4 Vaaben til F j em skydningsopgaven, og Hovedopgaven kunde fastholdes, lige til Grupperne maatte gaa tilbage, idet de dækker sig selv. E fte r det i Skydereglementet fo r Rekylgeværtrefoden anførte synes der — bortset fra den skjulte Skydning — intet at være til Hinder fo r at gøre Springet til Gennemførelse a f Oberst Jessens Tanke helt og fuldt. Jeg skal ikke her komme ind paa, om den nu reglementerede Trefod er „le t“ eller „tung“ , blot anføre, at den er ca. 4 kg tungere end den a f Oberst Jessen i de omtalte Brochurer foreslaaede.

Men hvor meget vilde der ikke være naaet ved at gennemføre Oberst Jessens Tanker med Hensyn til Uddannelse og Føring . Det vilde betyde en umaadelig Sim plificering og en Smidiggørelse a f Bataillonen. Den vilde genvinde meget a f den Bevægelighed og simple Føring, som den havde, da man endnu ikke kendte de automatiske Vaaben — netop disse Vaaben, der ved deres Mangfoldighed nu gør den til et tungt og vanskeligt Led at manøvrere med.

Jeg tænker mig en Bataillon sammensat saaledes:

3 Kom pagnier å 4 ensartede Delinger, hver bestaaende a f 4 ensartede Grupper med Rekylgeværer i le t Trefod. H e rtil kommer 2 Stk. 81 mm Morterer. (Disse bør være knyttet til Kompagnierne. Det er disse, der først erkender de fjendtlige automatiske Vaaben, og Kompagniet bør selv have M idle rne til at nedkæmpe dem. Ilden kommer fo r sent, hvis den skal hentes gennem en langsommelig og ofte svigtende Ordonnanstjeneste.)

1 Kompagni bestaaende a f 3 Delinger å 4 ensartede Grupper med 20 mm Kanoner i La ­ vetter, der tillader O p stilling tæt bag eller i de alle r forreste Linier. 1 D eling å 4 ensartede Grupper med 20 mm Kanoner i U niversallavet (sæ rlig til Skydning mod Lu ftm aal til Dækning a f Bataillonens Omraade).

Hertil kommer ved Regimentet:

1 Kanonkompagni bestaaende af

3 ensartede Delinger å 4 Grupper med 37 mm Kanoner (til Bekæmpelse a f sværtpansrede Kampvogne). 1 Deling å 4 Grupper med 20 mm Kanoner i Universallavet til Luftmaals-Skydning.

A lt ved Bataillonerne hestetrukket. Regimentets Kanonkompagni motoriseret fo r den 20 mm Delings vedkommende (indrettet til Skydning fra Motorvognen, Sikring under M arch mod Flyvere og Panservogne). Hvor vilde et saadant Regiment være simpelt i sin Opbygning. Og det er omtrent denne Organisation, Commandant La ­ porte kommer til efter at have anført: „Fodfolkets Kamp frembyder saa mange forskellige Problemer, at det er baade m uligt og naturligt, at der fremkommer forskellige Løsninger, nogle søger en Løsning i Simplifikation til det yderste, andre i et stadig stigende An tal forskellige Vaaben ... Hvad er Sandheden med Hensyn til Frem tiden? ... Og Commandant Laporte slutter: „Det er im idlertid interessant at debattere disse Spørgsmaal paa en Tid, hvor Fod folket er under fuld Udvikling. Og man maa være Oberst Jessen taknemlig for, at han har givet os denne Lejlighed.“

V. L. U. Gyth.

Den Artikel, hvortil der i ovenstaaende henvises, gengives herved i Oversættelse efter indhentet Tilladelse hos Redaktionen for „La Revue d’Infanterie“.

Red.