Af F. C. Kaalund-Jørgensen.
Ministeriets Konsulent for Folkeskolen og Seminarierne.
Ifølge Finansloven koster Folkeskolen Staten over 33 Mili. Kr. om Aaret; Kommunernes Udgifter beløber sig til omtrent det dobbelte. Henimod 4000 Skoler opretholdes, og over 13,000 Lærere og Lærerinder virker i Skolerne. Er alle disse skønne Kræfter spildt? spørger man i Anledning af de urovækkende Oplysninger fra Holbæk, hvor Kaptajn F. Schrøder har afholdt en Kundskabsprøve for sine Rekrutter. Efter de fremkomne Meddelelser om Prøvens Udfald kunde det synes, som om det var noget lidt, man fik for Pengene og det udførte Arbejde. Kaptajnen har velvilligst stillet Materialet til Disposition. Det skal da her underkastes en nærmere Prøvelse. Det skal indledningsvis bemærkes, at Prøven er af forholdsvis ringe Omfang og derfor ikke kan tjene som Basis for videregaaende Slutninger. Den er dog værdifuld som en Stikprøve, der paa et begrænset Omraade giver et autentisk Billede af Forholdene, og sammenholdt med andre Undersøgelser af lignende Art er den ikke uden Betydning for den Reform af Folkeskolen, der netop er ved at bane sig Vej. Der blev forelagt Rekrutterne 38 Spørgsnuuil. Nogle af disse krævede en kort Fremstilling som Besvarelse, de fleste kunde dog besvares med enkelte Ord. Betragtet fra et skolemæssigt Synspunkt kan Opgaverne samles under 3 Kategorier: Historie med Samfundslære, Dansk Aandshistorie og Geografi. Hver Gruppe behandles her for sig.
I.
Besvarelserne af de historiske Spørgsmaal faldt saaledes ud:
1. Alle kunde faktisk gøre Rede for, hvad Kongen hedder. Undertiden føjes Rex (eller Rich) til Navnet, og Stavemaaden er meget forskellig; men alt i alt er dette Spørgsmaal klaret med 100 pCt.s Rigtighed.
2. Noget lignende kan ikke helt siges m. H. t. Spørgsmaalet om Dronningens Navn, der kun er gengivet med 81,16 pCt.s Rigtighed. Nogle har givet blankt op overfor Opgaven, andre har givet Dronningen Navne som Dagmar eller Margrethe.
3. En lignende Usikkerhed har hersket ved Angivelsen af Navnene paa Kongeparrets Sønner. Ca. 80 pCt. har den rigtige Besvarelse, men ved Siden heraf forekommer en lang Række Varianter, hvoraf skal nævnes: Adolf, Aage, Kristian, Axel, Harald, Valdemar. Hertil kommer, at Døtre ved Navn Margrethe og Ingrid er opført blandt Kongeparrets Børn.
4. Statsministerens Navn er kendt i omtrent samme Udstrækning som Kongens (97, 10 pCt.). En enkelt Besvarelse opfører dog Steincke som Statsminister.
5. Større er Usikkerheden, naar Statsministerens Parti skal angives. Her opnaar kun 79,71 pCt. at give det rigtige Svar. Resten anfører Partierne Venstre eller de Konservative eller opgiver helt at nævne noget Parti.
6. Udenrigsministerens Navn kendes kun af Halvdelen af Deltagerne (50,72 pCt.), og Dr. Munch maa konkurrere med følgende Politikere om Posten: Dahlgaard, Borgbjerg, Zahle, Steincke, Hauge, Munch-Petersen. Adskillige har dog undladt at besvare Spørgsmaalet.
7. Endnu daarligere er Spørgsmaalet om Udenrigsministerens Parti besvaret. Det kendes kun af 26,09 pCt. De fleste giver her helt op, andre anfører Partierne Venstre, Socialdemokratiet eller de Konservative.
8. Heller ikke Rigsdagens Partier kendes i saa stor Udstrækning, som det kunde ventes. De fire store Partier kendes i følgende Omfang:
Socialdemokratiet nævnes af 52,17 pCt.
Venstre „ „ 55,07 „
de Konservative „ „ 53,90 „
de Kadikale „ „ 34,79 „
Dertil kommer en spredt Anførelse af de øvrige Partier i . Folketinget, hvoraf Kommunisterne staar øverst med 40,58 pCt.
9. Ved Besvarelsen af Spørgsmaalet om Grundlovens Giver er næsten hele den oldenborgske og glyksborgske Kongerække bragt i Anvendelse. Øverst staar dog Frederik VII (med 28,97 pCt.). Omtrent Halvdeleen af Deltagerne giver op overfor Spørgsmaalet, og Resten anfører følgende Konger: Christian IV, Christian V, Frederik V, Frederik VI, Christian VIII, Christian IX, Frederik VIII og Christian X.
10. At Rigsdagen bestaar af Folketing og Landsting, er kun kendt af knap 1/3 af Rekrutterne. Flertallet undlader helt at besvare Spørgsmaalet; enkelte affærdiger det kort med, at Rigsdagen bestaar af Rigsdagsmænd.
11. Valgretsbestemmelserne kendes i store Træk af 33 pCt. Ingen af Besvarelserne giver her udtømmende Besked, hvad der heller ikke var Plads til paa Papiret. Man fæstner sig navnlig ved Aldersbestemmelserne, og foruden de rigtige Tal møder man her Alderen 30, 33, 24 og 21 Aar. En enkelt mener, at Mændene skal være 33 Aar, mens Kvinderne faar Valgret i 25 Aars Alderen.
Spørgsmaal 12—15 angaar J. C. Christensen, H. N. Andersen, Estrup og Dalgas. Det kan ikke siges, at disse Navne er almindelig kendte. Daarligst staar Estrup, der kun kendes af 20,28 pCt. H. N. Andersen naar op paa 23,18 pCt., J. C. Christensen paa 31,88 pCt. og Dalgas paa 37,68 pCt. Af forkerte Svar skal anføres følgende:
Estrup: Retsminister(!), Digter, Fører for Socialdemokratiet, Danmarks sidste Bøddel(!).
H. N. Andersen: Professor, Rigsdagsmand, Retsminister(!), Statsmand.
•J. C. Christensen: Indenrigsminister, Borgmester, Digter. Dalgas: Forfatter, Politiker, Digter, Flyver, Elektricitetens Opfinder.
Spørgsmaal 16—17 angaar Sønderjyllands Tab i 1864 og Genforeningen i 1920. Disse Fakta sidder tilsyneladende bedre fast, selv om der heller ikke her er noget at prale af. Det første Aarstal gengives rigtigt af 63,76 pCt., det sidste af 44,93 pCt. De øvrige giver op eller anfører gale Tal. Med en lignende Sikkerhed (eller Mangel paa Sikkerhed) erindres Aarstallene for Verdenskrigen (68,11 pCt.), som de to sidste Spørgsmaal omhandler, og ca. % af Deltagerne har kunnet nævne Hærførere, hvoraf Hindenburg har faaet de fleste Stemmer, mens følgende er nævnt spredt i Besvarelserne: Joffre, Foch, Ludendorff, Kejser Wilhelm, Bismarck(I), Zahren, Mac Mahon(!) og Holger Danske(!).
Det skal bemærkes, at i ovenstaaende som i nedenstaaende Oversigter er Eksamensfolkene, d. v. s. Rekrutter med en eller anden Eksamen (Artium, Real- eller Præliminæreksamen) ikke taget med. Besvarelserne hidrører alene fra Deltagere, der kun møder med Folkeskolekundskaber, eventuelt suppleret med Kursus paa Aftenskoler, Efter- eller Højskoler eller anden eksamensfri Videreuddannelse. De givne Svar er altsaa i bedste Fald, hvad der bliver tilbage af Folkeskolens Undervisning i Historie, vil man sige. Og vil man dertil føje, at Resultatet maa siges at være pauvert, skal der i og for sig ikke gøres Indvendinger herimod. De stillede Spørgsmaal er af en saa elementær Art og saa nærliggende, at man skulde synes, at Skolegang knap nok var nødvendig til Besvarelsen. Om de derimod er tilstrækkelig vægtige og centrale til at bygge en Dom paa, er et andet Spørgsmaal. Det kan være helt andre Ting, Folkeskolen underviser i, end netop adskillige af de her valgte Problemer. Efter Læseplanerne de fleste Steder og navnlig efter det af Ministeriet under 6. April 1900 udsendte vejledende Cirkulære (det Styhrske), der endnu gælder, ligger Tyngdepunktet for Folkeskolens Historieundervisning i følgende Emnerække: Tor og Jætterne, Balder og Loke, Skjold, Vermund og Uffe, Rolf Krake, Regnar Lodbrog, Ansgar, Gorm og Tyra, Palnatoke og Jomsborg, Slaget ved Svold, Svend og Vilhelm, Knud Lavard og Valdemarerne, Niels Ebbesen og Grev Gert, Hans Tausen, Kristian den Fjerde i Søslaget ved Femern, Tordenskjold, Hans Egede, Træk fra vore sidste Krige. Hertil kommer saa paa det ældste Trin en sammenhængende Fremstilling af Fædrelandshistorien og nogle Hovedtræk af det 19. Aarhundredes Verdenshistorie. Bortset fra Spørgsmaalene om Sønderjyllands Tab og om Kongehuset samt maaske Grundlovens Giver kan en Elev i hele sin Skolegang let undgaa at blive stillet overfor det Stof, der spørges om her. Samfundslæren hører f. Eks. ikke med til Folkeskolens Fag, og Kulturhistorien og den nyere politiske Historie har en meget ringe og tilfældig Plads efter de administrative Bestemmelser, hvorfor det er forklarligt, at Navne som Dalgas, H. N. Andersen, Estrup og J. C. Christensen er ukendte for de fleste. Hermed er imidlertid ikke sagt, at de stillede Spørgsmaal er uberettigede. Den Aktualisering af Skolens Stof, som antydes i Opgaverne, kan kun anbefales. Viser Prøven, at det staar for daarligt til med Elevernes Kundskaber om nærliggende Ting, saa giver den paa den anden Side et ikke mindre tydeligt Vidnesbyrd om, at en Omlægning eller Fornyelse af Skolens Stof er nødvendig. Undersøgelsen kan i denne Henseende kun styrke det Lovforslag om Folkeskolen, der har været behandlet i Rigsdagen de sidste 2 Aar, og som giver saavel Samfundslæren som Kulturhistorien (og Hjemstavnen) en fremskudt Plads blandt Skolens Discipliner.
II.
Besvarelserne af Spørgsmaalene vedrørende dansk Aands Historie viser Kendskab til følgende Forfattere: H. C. Andersen, Grundtvig, Aakjær, Drachmann, Blicher, Carit Etlar, Ingemann, Johs. Ewald, Gunnar Jørgensen, Hostrup, Buchholtz, Ludvig Holstein, Johs. V. Jensen, Oehlenschlager, Skjoldborg, Andersen-Nexø, Kaj Munck og Fallada. Rækkefølgen er her bestemt af Hyppigheden af Navnenes Forekomst. Ved Angivelsen af Bøger, som man skulde have læst, kommer Deltagerne imidlertid kun op paa ca. Halvdelen af det krævede Antal (2 pr. Deltager). Boglisten strækker sig fra „Askepot til „Intet Nyt fra Vestfronten“ eller fra „Den gule Ulv“ til „Ben Hur“. „Gøngehøvdingen“ hævder sig en smuk Plads, men ogsaa Ingemanns og Jac. Knudsens Romaner optræder. Af Malere nævnes kun 15,22 pCt. af det krævede Antal (2 pr. Deltager), af Billedhuggere 31,16 pCt., men af Skuespillere 60,15 pCt. Navnene er her meget spredte. Kaptajn Schrøder kommer selv med blandt Malerne, Thorvaldsen dominerer naturligvis blandt Billedhuggerne, ligesom Ib Schønberg blandt Skuespillerne, idet han er kendt af 69,56 pCt. af Deltagerae, mens Johs. Poulsen kun kendes af 28,98 pCt. Med Forskerne staar det ikke bedre til. Niels Finsen kendes kun af 42,03 pCt., Niels Bohr af 21,75 pCt. Bedre klarer Knud Rasmussen sig, der kendes af 69,56 pCt. Besvarelserne giver sig ofte pudsige Udslag. Niels Bohr gøres f. Eks. til Idrætsmand, Skjoldborg til Maler, Grundtvig til Opfinder af Elektriciteten og Telefonen og Thorvaldsen til Salmedigter, medens det i adskillige Besvarelser fastholdes, at Johs. Poulsen er Direktør for Det kongelige Teater.
III.
De geografiske Spørgsmaal, der alle maa siges at høre til Folkeskolens minimale Fordringer, er besvaret nogenlunde rigtigt. Som de fire største Byer i Danmark nævnes følgende af det vedføjede Antal Deltagere:
København: .92,75 pCt. Odense: 6G,G7 pCt.
A arhus: 85,5 pCt. Aalborg: G9,56 pCt.
I Stedet for de rigtige Byer er i de mangelfulde Besvarelser følgende gledet ind som hørende til de fire største i Landet: Korsør, Randers, Kolding, Fredericia, Viborg, Roskilde, Ribe, Holbæk, Esbjerg, Kalundborg, Helsingør, Silkeborg. De nordiske Hovedstøder er klaret rigtig i følgende Omfang:
Reykjavik: 66,67 pCt. Stockholm: 82,61 pCt.
Oslo: 86,00 pCt. Helsingfors: 6,38 pCt.
I skriftlig Dansk var der ikke foretaget nogen Prøve. Et vist Indtryk af Deltagernes Evne til at bogstavere samt af deres Ordenssans faar man dog ved Gennemlæsningen af Svarene. I begge Henseender lades meget tilbage at ønske. Skriften er gennemgaaende daarlig, og i Stavningen navnlig af de Ord, der hører under Samfundslæren, viser Deltagerne en ikke ringe Hjælpeløshed. Ordet Socialdemokrati kan f. Eks. observeres i følgende Former: Sjolsjaldemokrati, Sochotijaldemokrati, Cocialdemokrati, Sysialdimokrati, Cysialdemokrati, Sjusialdemokrati o. fl.; Konservativ staves ofte med u, og Kommunisme faar Formen Kononisme. Dronningens Navn angives som San Drine, Alcangdrine, Aleksanterinda eller Alexsadrine; Kongens ved Hjs. Christijan Rich eller Kristian den tiene. Staunings Navn varieres til Stunend eller Staning; Steinckes til Stencke eller Stenge, Zahles til Sale og Munchs til Munge. Af andre Ord med mangelfuld Bogstavering skal nævnes: H. C. Anisen, Øgenslæger, Torvalsen, Tormalchen, Arnov (formentlig Arhof), Bidvognen, opfant, Røngten, Kunsdigt, Diktér, Samledikter, Billehukker, Bildelinger,Olborf, Olboer, Hoolbæk o. fl. Ogsaa en vaklende Brug af store eller smaa Begyndelsesbogstaver har gjort sig gældende, navnlig hvor Besvarelserne har omfattet hele Sætninger.
Et Helhedsbillede af Prøven kan man kun danne sig i store Træk. Regner man den fulde Besvarelse til 37 Points og giver de 37 Sporgsmaal nogenlunde lige Vægt, kan man skønsmæssigt komme til følgende Resultat:
Rekrutter fra Landsbyskoler: 17.40 Points i Gennemsnit,
„ „ Købstadskoler: 20,85 „ - „
„ „ Storkøbenhavn: 32,60 „ - „
Samlet Resultat: 21.41 „ - „
Denne Bedømmelse gør som nævnt ikke Krav paa at være mere end et løseligt Skøn. Opgavernes Art gør det vanskeligt at give en fast Vurdering af de enkelte Besvarelser. Det er dog næppe et Tilfælde, at Resultatet i Hovedtræk falder sammen med den omfattende og langt mere rationelle Prøve af de værnepligtiges Kundskaber, der blev foretaget i 1914—15 af et dertil nedsat Udvalg af Skolefolk, Officerer og en Statistiker. Prøven omfattede dengang en Diktatstil, nogle simple Regnestykker og en Række Kundskabsspørgsmaal af lignende Art som de her omtalte, og over 11,000 Rekrutter deltog. Hovedresultatet var følgende for de Deltagere, der alene mødte med Folkeskoleuddannelse:
Saavel ved den omfattende Prøve i 1914 som den begrænsede i 1936 har det altsaa vist sig, at Elever fra københavnske Folkeskoler har klaret sig bedst, og at de købstadordnede Skolers Elever fulgte derefter, medens Landsbyskolens kom sidst. I Betænkningen om Prøven fra 1914, der er udsendt i Rækken af Statistiske Meddelelser (4. Række, 46. Bd., 3. Hefte), gives følgende Kommentar til dette Forhold: „Forskellen mellem Landets Dele er ... temmelig betydelig, og den gaar paa alle Omraader i den Retning, at København har klaret sig bedst, Landboerne daarligst. Det er dog ikke givet, at denne Forskel netop svarer til de Værnepligtiges virkelige Kundskabsstade; thi Evnen til at orientere sig i de uvante Forhold — et Par Skoletimer midt i Rekruttiden — er sikkert størst hos Byboerne.“ Hvor meget der nu end ligger i denne Betragtning, vil det dog være naturligere at søge Forklaringen i den Forskel, der er paa Landsbyskolens og den købstadordnede, specielt den københavnske, Skoles Virkekaar. Mens Landsbyskolen staar med et gennemsnitligt Timetal paa 20—21 om Ugen, har den købstadordnede Skole 34,5 ugentlige Timer i de ældste Klasser. Dertil kommer større Klasseinddeling og i Regelen et langt bedre Udstyr. Det viser sig da ogsaa ved de af Skolen selv foranstaltede Prøver, at det samme Forhold kommer frem. Siden 1916 er der med Mellemrum afholdt Prøver paa Ministeriets Foranstaltning i en Række Folkeskoler. Mellem 30 og 40,000 Børn i Konfirmationsalderen er her bleven stillet overfor visse Opgaver i skriftlig Dansk og Regning. Resultatet ses af følgende Statistik:
Kaar maa siges at hævde sig smukt og i Regning endog har været over Købstadskolen i enkelte Aar, er Helhedsbilledet dog det samme som ved de militære Prøver. Gennemgaaende ligger Besvarelserne fra Landsbyskoleme lavest. Man kan heroverfor med en vis Virkning anføre, at Landboungdommen ikke desto mindre forstaar at klare sig overfor Byungdommen, endogsaa saadan, at den har kunnet trænge arbejdssøgende fra Byerne tilside. Denne Force skyldes dog næppe Underlegenheden i Skolekundskaber, og Erfaringerne viser formentlig, at de Landboere, der i deres Ungdom har kunnet søge videre Uddannelse i nærmeste Købstad, ogsaa naar videst frem. Konklusionen maa da blive, at Skolen som Helhed trænger til en Reform. Den lille Prøve fra Holbæk er det nyeste Vidnesbyrd herom. Den viser, at Skolens Historieundervisning ofte rammer ved Siden af de Problemer, Livet stiller de unge overfor, og at Stoffet derfor bør aktualiseres paa adskillige Punkter. Den henleder dernæst atter Opmærksomheden paa, at Landsbyskolen giver mindst Udbytte. Men paa Grund af sit ringe Omfang og noget tilfældige Karakter kan den lille Prøve ikke blive andet end en Antydning. Skal man have et fuldgyldigt Billede af Skolens Produktivitet, maa et Samarbejde mellem Skolen og Militæret igen tages op. En Prøve for en hel Aargang Rekrutter, tilrettelagt ud fra skolemæssige Synspunkter og sigtende paa det Stof, som Skolen virkeligt arbejder med, kunde muligvis give det Reformarbejde, der for Tiden er i Gang baade med Hensyn til Folkeskolens lovmæssige Ramme og dens pædagogiske Indhold, en ikke uvæsentlig Støtte. Stikprøven fra Holbæk har yderligere understreget Reformens Nødvendighed.
F. C. Kaalund-Jørgensen.
