1. Indledning.
Til belysning af denne artikels emne gennemgås i det føl­gende bl. a. visse karakteristiske træk i hulkortsystemets oprindelse, principper og hulkortmaskinemes virkemåde. Den nuvæ­rende situation med hensyn til maskinernes anvendelse i den udenlandske og hjemlige militære administration omtales, og det søges påvist hvilket behov, der i almindelighed er for en ef­ fektivisering af administrationen samt indenfor hvilke områder af den militære administration, hulkortsystemet skulle have de største muligheder for en effektiv anvendelse. Endelig redegøres der lidt for de centraliseringsproblemer, som opstår ved en ud­ bredt hulkortanvendelse.

2. Automatiseringens perspektiver.
I et radioforedrag fornylig om de moderne elektronregne­maskiner gav foredragsholderen udtryk for den opfattelse, at disse maskiners fremkomst betød intet mindre end den 2. indu­ strielle revolutions gennembrud. Ved den 1. industrielle revolu­tion skulle man herefter forstå selve industrialiseringen af po- duktionen, hvorved håndværksarbejde og manuelt rutinearbejde efterhånden i vid udstrækning blev udkonkurreret af maskinerne. Under den 2. industrielle revolution, som vi altså allerede i elektron- og automationsalderen er inde i, skulle ikke blot det manuelle, men også i høj grad det mere intellektuelle arbejde, administrationsarbejdet, bliver overtaget af maskinerne.

På baggrund af disse vide perspektiver føles det lidt mat at skulle behandle det traditionelle hulkortsystems anvendelsesmulig­ heder, men i betragtning af, at elektronmaskineme, så vidt det er oplyst, ikke vil overflødiggøre, men snarere supplere hulkort­ maskinerne, er det vel værd at ofre disse sidste lidt opmærk­ somhed. Herfor taler også, at de virksomheder, der i forvejen har baseret deres administration på hulkortsystemets anvendelse, har haft lettere ved at gå det skridt videre, som elektronmaskiner­ nes udnyttelse betyder.

3. Hulkortsystemets oprindelse og udvikling.
Der forhandles i dag på det danske marked 3 forskellige hulkortsystemer, nemlig det amerikanske IBM, det franske Buli og det engelske Powers-Samas, som imidlertid alle har deres op­ rindelse i den opfindelse af hulkortprincippet, som en ameri­ kansk statistiker ved navn Hollerith gjorde for snart 70 år si­den. Forskellen på de 3 systemer er af rent teknisk karakter og skal ikke nærmere omtales her. Fælles for dem alle er, at de benyttede maskintyper styres ved hjælp af hulkort, hvortil tekst og tal er overført i form af hulskrift, og som ved passage gennem hulkortmaskinerne automatisk sætter den maskinelle be­ handling af de indhullede oplysninger i gang.

Den første hulkortmaskine anskaffedes her i landet af Sta­ tistisk departement i 1911. 10 år senere kom det næste anlæg til DSB, og først i 30-erne kom der lidt mere skred i udviklin­ gen, som dog i nogen grad stagnerede under 2. verdenskrig på grund af de manglende importmuligheder. Siden 1945 kan man vist roligt tale om, at hulkortmaskinernes udbredelse også her i landet er kommet ind i en rivende udvikling, som foreløbig er kulm ineret i, at der nu findes ca. 150 kom plette hulkortanlæg i Danmark.

Oprindelig anvendtes hulkortsystemet til rent statistiske for­ mål, men i kraft af en række forbedringer og nye opfindelser er bogholderi- og regnskabsmæssige opgaver med tilknyttet auto­matisk formularudskrivning i stigende omfang blevet inddraget under de praktiske anvendelsesmuligheder.

4. Hulkortteknikken.

Hulkortmaskinernes rent tekniske muligheder for at løse en række betydningsfulde opgaver indenfor den militære administra­ tion har i praksis — endog under kampforhold — bestået sin prøve, især indenfor det amerikanske forsvar. Selv om en egent­ lig diskussion af maskinernes rent tekniske forudsætninger så­ ledes i vid udstrækning kan afskæres ved en henvisning til de praktiske resultater, er en kort gennemgang af principperne i hulkortsystemet samt af hulkortmaskinernes virkemåde af værdi til belysning af anvendelsesmulighederne.

Indenfor forsvaret er begreber som signal og kode temmelig udbredte, og værdien af til visse formål at kunne omsætte op­ lysninger fra almindeligt sprog til koder eller signaler behøver infen nærmere omtale. Enhver alfabetisk eller numerisk oplys­ ning kan efter hulkortsystemet udtrykkes ved hjælp af huller i kartonkort. Et hulkort indeholder normalt 80 lodrette talrækker med cifrene 0 til 9. I hver række kan indhulles et tal ved hjælp af eet hul eller et bogstav ved hjælp af et hul i et af tallene og et hul ovenover talrækken. Koden er meget simpel; afstanden fra kortets nederste kant til det enkelte hul afgør dettes værdi. Ligesom drejeskiven på et telefonapparat muliggør nummeropkald indenfor telefonnettet, muliggør hullerne i hulkortet afgivelsen af elektriske eller mekaniske impulser til hulkortmaskinernes tælleværker og typestænger ved kortenes indføring i maskinerne.

5. Hulkortm askinerne.
Når hulkortmaskinerne indtager en særstilling blandt de kontortekniske hjælpemidler, der står til rådighed på regnskabs- og statistikområdet, skyldes det dels den store hastighed, hvor­ med maskinerne udfører de regnskabsmæssige operationer, dels deres evne til på grundlag af de een gang hullede kort at ud­ fore en række kombinerede funktioner, således at grundmateria­ lets gruppering, udregning, skrivning, optælling m. m. kan gen­ nemføres i en sammenhængende maskinel forretningsgang, blot man trykker på maskinernes startknapper.

De vigtigste maskiner i et hulkortanlæg er hullem askinen, kontrolhullemaskinen, sorteremaskinen og tabulatoren (en kombineret skrive- og regnemaskine). Disse maskiners funktioner fremgår af deres navne. På hulle­ maskinen kan en rutineret dame indhulle ca. 12.000 huller i timen. Ved særlige arbejder helt op til ca. 18.000. Til kontrol af hulningen anvendes en kontrolhullemaskine, der sikrer og kon­ trollerer, at oplysningerne er hullet rigtigt ind i kortene. Hulle- og kontrolhullemaskinerne betjenes manuelt som skrivemaskiner. Når en tast nedtrykkes på hullemaskinen, frembringer den ved hjælp af hulleknive de huller i kortet, som er koden for det pågældende bogstav eller det til det pågældende tal svarende hul. På kontrolhullemaskinen er hulleknivene erstattet af følestifter, som ved nedtrykning af tasterne konstaterer, om kortet i de på­ gældende kolonner har de tal eller bogstaver, som svarer til tasterne.

De hullede og kontrolhullede kort kan i sorteremaskinen og tabulatoren anbringes i bunker på op til 1000 kort ad gangen, hvorefter operatøren kun behøver at trykke på maskinernes start­ knapper for at sætte hulkortbehandlingen i gang. Sorteremaski­ nen sorterer kortene, f. eks. i kontoorden på 1 ciffer ad gangen med en hastighed af indtil 42.000 kort i timen. Tabulatoren ud- færdiger de bogholderimæssige og statistiske opstillinger, som er målet for hulkortbehandlingen. Under kortenes passage gennem tabulatoren, som har en arbejdshastighed af indtil 9.000 kort i timen, udføres de skrive- og regnefunktioner, som den enkelte opgave kræver, og de færdige opstillinger kan efter ønske udfærdiges i flere eksemplarer ligesom på skrivemaskine.

Det er ikke formålet med nærværende artikel at give en nær­ mere beskrivelse af hulkortsystemets teknik, men et af hulkortfirmaerne har i stærkt sammentrængt form på et illustrations- hulkort optrykt en række af de funktioner, som et tal i hulskrift ved passage gennem hulkortmaskinerne kan tidføre. Et hulskrifttal kan efter denne opstilling automatisk addere sig til et andet tal subtrahere sig fra et andet tal multiplicere sig med et andet tal dividere sig op i et andet tal
styre maskinen til at skrive på en liste lade sig overføre til et andet kort
styre grupperingen af tallene i kortene udskille sig -fra andre tal
skrive sig på kortet, hvori det er hullet frem kalde skrivning af saldo pr. kontostyre kortet ind på rette plads i kartoteketlade sig overføre til kontoblad
lade sig overføre til et andet kort med samtidig skrivning på kortet hulles fra en blyantsmarkering på kortet fremkalde skrivning af summen af tallene i den gruppe, hvortil det hører forårsage frem føring af en form ular til en forudbestemt position.

6. Hulkortm askinernes praktiske anvendelse.
En afgjort forudsætning for i praksis at få udbytte af hul­kortmaskinerne er gennemførelsen af en nøje planlægning af hulkortopgaverne, inden maskinerne tages i brug. Dette vil som regel kræve en indgående analyse af forretningsgangen på det på­ gældende administrationsområde og en fordomsfri overvejelse af, hvilke resultater man ønsker af den hulkortmæssige behandling. Grundmaterialet må ved udarbejdelse af hensigtsmæssige blan­ ketter og koder tilpasses til hulkortbehandlingen, og mulighederne for at kombinere hidtil adskilte funktioner haves for øje. Ofte vil den hulkortmæssige behandling af een myndigheds materiale kunne få stor betydning også for andre myndigheders arbejde, således at en koordinering må gennemføres. Endelig bør plan­ lægningen omfatte en opgørelse over omkostningerne sammen­ lignet med de besparelser eller andre fordele, som forventes op­ nået ved systemets indførelse. De mange muligheder, der eksi­ sterer for at udvide kortenes indhold og anvendelse rummer ofte en fristelse til at stille større krav til statistik og specifikationer end strengt nødvendigt. Den økonomiske afvejelse af konsekven­ serne vil lier oftest være den bedste vejleder for, øm det endelige resultat alt i alt er fordelagtigt.

Den tekniske side af liulkortopgavernes planlægning og hul­ kortmaskinernes betjening kræver specialuddannelse og træning, og udnyttelsen af maskinerne er kostbar. Vod leje eller køb af et komplet hulkortanlæg omfattende de nødvendige hoved- og hjælpemaskiner kommer man let op på en årlig udgift af 100.000 kr. til maskinleje eller — ved køb — til vedligeholdelse, af­ skrivning og forrentning af maskinerne. Når disse maskiner ikke desto mindre bar opnået en stadigt stigende anvendelse indenfor offentlig og privat administration skyldes det bl. a. det forhold, at man fra samme anlæg kan betjene flere forskellige af hin­ anden iøvrigt uafhængige virksomheder med levering af hulkort­ mæssige opstillinger af regnskabs- og statistikmateriale og derved nedbringe hulkortudgifterne for den enkelte virksomhed.

Indenfor den civile administration liar hulkortsystemet hid­ til opnået den største udbredelse i forsikringsselskaber, kredit­ foreninger, kommunale og statslige myndigheder samt en række større firmaer. Etableringen af statens hulkortcentral under fi­ nansministeriet i 1951 bar medvirket stærkt til systemets udbre­ delse indenfor statsadministrationen som helhed.

Indenfor den militære administration er hulkortsystemets an­ vendelsesmuligheder især realiseret på personel-, materiel- og pengeregnskabsområdet, først og fremmest i det amerikanske for­ svar, men også f. eks. i det svenske forsvar, hvor alle periodiske regnskabsopstillinger for lokal- og centralforvaltende myndigheder udarbejdes centralt på et hulkortanlæg under civilforvaltningen i Stockholm.

Det danske forsvars udgifter til anvendelse af hulkortsyste­ met er allerede idag så store, at de sammenlagt ville kunne dække budgettet for et anlæg med en kapacitet, der ligger betydeligt over gennemsnittet af de lier i landet værende civile anlæg.

Det er naturligt, at den industrialisering af kontorarbejdet, som hulkortsystemets anvendelse medfører, først og fremmest er blevet realiseret på større kontorer, hvor der i forvejen var tale om en koncentration af regnskabsmæssigt rutinearbejde. Fordelene ved specialisering og mekanisering er mere iøjnefaldende i en centraliseret end i en decentraliseret organisation. Til forståelse af hulkortmaskinernes anvendelsesmuligheder er det ligeledes værd at notere sig, at maskinerne oprindeligt var konstrueret og an­ vendt som rene statistikmaskiner, og at bearbejdelsen af et stort ensartet statistisk grundmateriale stadig er een af de mest ideelle opgaver for maskinerne. Dette hænger bl. a. sammen med at hulkortmaskinernes kapacitet udnyttes bedst ved gentagne behand­ linger af rent talmæssige oplysninger.

7. Behøvet for effektivisering af administrationen.
Det er svært at give en udtømmende definition af begrebet administration, men i nærværende artikel forstås ved administra­ tion stabsarbejde af enhver art, altså den — overvejende kontor- mæssige — virksomhed, som i større eller mindre omfang danner grundlag for, at den enkelte leder kan udøve sine beføjelser og følge virksomheden bos ham underlagte personer og myndigheder. Som almindeligt kendt er antallet af personer beskæftiget med administrativt arbejde stærkt voksende, såvel absolut som rela­ tivt. Årsagen hertil er bl. a. udviklingen mod større og mere spe­ cialiserede organisationer. Indenfor erhvervslivet er situationen den, at medens man siden industrialiseringens gennembrud ved mekanisering og specialisering bar søgt at nedbringe de egentlige produktionsomkostninger, så bar administrationsomkostningerne ført en ret upåagtet tilværelse. Først for nylig er disse stærkt sti­ gende omkostninger for alvor begyndt at komme i søgelyset. Der findes virksombeder, hvis produktion i vid udstrækning er auto­ matiseret, men hvis administration til trods for sit efterhånden betydelige omfang gennemføres uden egentlige maskinelle hjælpe­ midler. Gør tilsvarende forhold sig mon gældende indenfor for­ svaret? Nu er forsvarets produktionsomkostninger, hvis man kan tale om sådanne i relation til administrationsomkostningerne, ikke gjort op, men man må vist indrømme, at der intet forhold er mellem f. eks. den radar- og elektronteknik, der tages i anven­ delse, når en moderne luftværnskanon skal affyres, og så den teknik, der anvendes, når forsvarets personel, materiel og penge­ midler skal administreres. Det må i denne forbindelse under­ streges, at administrationen er ledelsens og især den øverste le­ delses hjælpemiddel, og at enhver bestræbelse for at effektivisere den skulle give muligheder for hurtigere og rigtigere afgørelser.

Til belysning af de stigende krav, der stilles til adm inistra­ tionen, kan bl. a. henvises til, at den militære organisation i mo­ derne tid på linie med den almindelige tendens indenfor sam­ fundet er blevet præget af en stedse stigende specialisering. En militær enheds- eller gradsbetegnelse dækker i mindre og mindre omfang over et entydigt begreb. Organiseret kampindsats kræver i moderne krig dels specialister til gennemførelse af selve kamphandlingerne, dels at der ved militær foranstaltning udføres en lang række funktioner, som under et kaldes forsyningstjeneste, og af hvis heldige koordination og gennemførelse forsvaret i mindst lige så høj grad er afhængig som af den direkte kamp­ indsats. Denne specialisering omfatter ganske vist også admini­strationsfunktionerne, selv om det nok er indenfor disse funktio­ ner, at specialiseringen og udviklingen af en tidssvarende teknik synes at være længst om at slå igennem, ikke mindst set på bag­ grund af den højt udviklede teknik indenfor våbnene.

Det er nævnt, at hulkortsystemet rent faktisk anvendes i forsvarets administration på en række områder såvel i udlandet som herhjemme. Situationen på hulkortområdet i det danske for­ svar er imidlertid idag bl. a. kendetegnet ved, at systemet kun anvendes på spredte og ret specielle områder, og at det er langt fra, at man kan tale om hulkortsystemet som et integrerende led i forsvarets administration, selv om der i den allerseneste tid har været overvejelser om systemets anvendelsesmuligheder indenfor mere betydende felter set i forhold til den militære administra­tion som helhed. Tiden skulle således være moden til en diskus­sion af systemets principielle anvendelsesmuligheder og om øn­ skeligheden af en mere udbredt anvendelse indenfor forsvaret.

8. Hulkortmæssig rapportering.
Den del af forsvarets administration, som umiddelbart måtte kunne effektiviseres og forenkles ved hjælp af hulkortsysteniet, kan under et betegnes ved rapporteringsvirksomheden. På grund af forsvarets størrelse, de mange kommandoled og den vidtforgre- nede virksomhed, der udøves, er der et udpræget behov for kor­ rekt og hurtig rapportering af hensyn til den centrale kontrol, planlægning og disposition. Den enkelte chef kan umuligt — end ikke indenfor den myndighed, han direkte leder — ved selvsyn kontrollere virksomheden, men må i vid udstrækning bygge sin kontrol på skriftlige rapporter.

En undersøgelse har vist, at der fra et regiment til overlig­ gende myndigheder årligt indsendes ca. 100 forskellige periodiske rapporter og indberetninger og et lignende antal ikke-periodiske. En gennemgang af de enkelte rapporter viser, dels at de i vid ud­ strækning indeholder regnskabsmæssige og statistiske oplysninger, dels at den for udarbejdelsen beregnede arbejdstid, også for de under regimentet hørende enheder, er ret betydelig — svingende fra nogle få timer eller brøkdele af timer til flere ugers arbejde. De myndigheder, som indkræver disse indberetninger, har uden tvivl som hovedregel bestræbt sig på at begrænse kravet om indberetninger til det minimale både af hensyn til de rapporte­ rende myndigheder og af hensyn til de modtagende myndigheder selv, idet såvel udfærdigelsen som den regnskabsmæssige og sta­ tistiske behandling af rapporterne så godt som udelukkende fore­ går på manuel basis.

Det har ofte været overvejet, om ikke enkelte af de mange rapporter kunne udgå, forenkles eller kombineres med andre rap­ porter til formindskelse af den samlede administrationsbyrde, og visse resultater i den retning er da også fra tid til anden opnået. De stigende krav om rapportering, bl. a. fra allierede myndig­ heder, har im idlertid medført, at rapportmængden alt i alt svul­ mer op, og man må vist se i øjnene, at denne udvikling langt fra et afsluttet.

Hvis den maskinelle behandling af rapportmaterialet skal få betydning i retning af en effektivisering, er det ikke nok at aflaste de rapporterende myndigheder. Modtagelsen og den ma­ nuelle bearbejdelse af de mange indberetninger repræsenterer en betydelig arbejdsindsats hos de overordnede myndigheder. Ud­ nyttelsen af maskinelle hjælpemidler vil for disse myndigheder ikke alene kunne medføre en aflastning af rutinearbejdet, men også fremskaffelsen af flere og bedre oversigter til gavn for kon­ trol og planlægningsvirksomheden, idet hulkortmaskinernes ud­ nyttelse, som tidligere nævnt, er gunstigere ved gentagne behand­ linger af samme grundmateriale.

9. Hulkortmæssig udskrivning af blanketter.
Udover hulkortmaskinernes kapacitet ved den maskinelle be­handling af regnskabs- og statistikmateriale er det nævnt, at ma­skinerne med en hastighed af indtil 9.000 linier i timen kan ud­ skrive lister og formularer. Enhver kender eksempler på fakturaer, Jelefonregninger og skattebilletter udskrevet på hulkort. Disse udfærdigelser har det tilfælles, at de i vid udstrækning bygger på tilstedeværelsen af centralt oprettede hulkortkartoteker inde­ holdende en række faste oplysninger vedr. kunders eller skatte­ yderes navne, adresser m. v. Et hulkortkartotek har den fordel frem for manuelle kartoteker, at de een gang indhullede oplys­ ninger løbende kan bruges ikke blot til fremstilling af oversigter af forskellig art, men også til maskinel fremstilling af egentlige formularer og blanketter. Det skulle ikke være svært at forestille sig, at man ved etablering af hulkortkartoteker for forsvarets per­ sonel, materiel, køretøjer, organisatoriske enheder etc. ville blive i stand til 'helt eller delvis at udfylde i tusindvis af kort og blan­ ketter, som nu møjsommeligt må udfyldes manuelt. Ved den af forsvarsministeriet nu iværksatte omlægning af væmepligtsadmini- strationen er en lang række væmepligtspapirer vedr. enkeltmand da også forudsat fremstillet maskinelt på grundlag af et hulkort­ kartotek over de værnepligtige, men mulighederne er langt fra udtømte hermed.

En mere specificeret endsige udtømmende fremstilling af hul­ kortsystemets konkrete anvendelsesmuligheder indenfor forsvarets administration er det ikke hensigten at give med denne artikel, men alene de 2 nævnte hovedområder for hulkortmæssig indsats skulle også være tilstrækkelig illustration af maskinernes anven­ delsesmuligheder, som stadig øges ved nye opfindelser og for­ bedringer.

10. Problemer i forbindelse med den centralisering, som hulkortanvendelsen medfører.

Man kan på baggrund af det foregående evt. undre sig over, at hulkortmaskinerne ikke endnu i 1956 er mere anvendte end de faktisk er i forsvarets administration. En del af forklaringen herpå er nok, at en økonomisk forsvarlig udnyttelse af hulkort- maskinerne kræver en betydelig centralisering. Grundmaterialet skal bringes til maskinerne fra en række myndigheder, som i dag er vant til selv at udføre de regnskabsmæssige funktioner m. m. så at sige „indenfor huset“. Man er uvant med, at den enkelte myndighed ikke på det kontormæssige område er selvforsynende, men skal trække på et centralt serviceorgan med alle de ulemper, der kan være forbundet hermed. Det er givet, at den enkelte i hulkortsystemet iøvrigt interesserede myndigheds tilbøjelighed til i praksis at gå ind for systemets anvendelse ofte i betydelig grad er afhængig af, om der er udsigt til selv at komme til at dispo­ nere over et anlæg eller ikke.

Der er således ved tilrettelæggelsen af hulkortopgaver bety­ delige vanskeligheder at overvinde med at få organiseret en hurtig og sikkertvirkende forbindelse m ellem det centrale hulkortanlæ g og de ofte mange myndigheder, det skal betjene. Terminer for indsendelse af råmaterialet til hulkortmaskinerne og for udsen­ delse af de færdige oversigter m. v. må nøje fastlægges og over­ holdes. Så længe man holder sig til hulkortarbejder, som skal udføres månedligt eller med længere mellemrum skulle det ikke volde større vanskeligheder at finde frem til en for alle parter tilfredsstillende løsning, men behovet for kortperiodiske oversigter og løbende ajourføring af kartoteker og regnskaber er stadigt stigende.

De problemer, som følge af den specialisering og centrali­sering, som en økonomisk udnyttelse af hulkortmaskinerne kræver, kan løses på forskellig måde alt efter den foreliggende opgaves karakter. En del af problemerne løses ved, at en rationel tilrette­ læggelse og udførelse af kontormæssigt arbejde i forvejen taler for en centralisering af visse funktioner. Ikke mindst indenfor forsvaret er der jo en tendens til at centralisere administrativt arbejde i det omfang, noget sådant kan ske uden gene for de lokalforvaltende myndigheder. Den opbygning af særlige forsyningsorganisationer, som nu er igang indenfor værnene, vil sik­kert også medvirke til en stærkere centralisering af administra­tivt arbejde.

Sideløbende med de rent organisatoriske foranstaltninger, som — bevidst eller ubevidst — kan tænkes gennemført til gunst for en bedre udnyttelse af hulkortmaskinerne, foregår der imidlertid en rivende teknisk udvikling indenfor de maskinelle kontorsyste­ mer. I kraft af nye opfindelser og forbedringer løses efterhånden flere og flere af de problemer, som er knyttet til den føromtalte centralisering af de hulkortmæssige funktioner, idet moderne te­ lekom m unikationsm ateriel samt magnet- og kodebåndsteknikken dels vil muliggøre en hurtigere kontakt mellem det centrale hul- kortanlæg og dets „kunder“, dels i stigende omfang afløser eller supplerer hulkortene som middel til at indføre regnskabsmæssige data i maskinerne.

Det håb, at hulkortmaskinerne efterhånden skulle blive så meget billigere, at en større decentralisering rent økonomisk kan svare sig, beskæmme« i nogen grad af, at den tekniske udvikling hidtil er gået i retning af større maskiner med stærkt øget ka­ pacitet. De store elektronanlæg, som for de enkelte operationer regner med tidsenheder ikke i minutter, men i tusindedele af et sekund, koster ca. 1 milion kroner i årlig leje for et komplet anlæg.

11. Afslutning.
I korte træk er det i det foranstående påpeget, at hulkortmaskinerne på en række områder vil kunne aflaste og effektivisere forsvarets administration. Vigtige afgørelser, som i dag må bygge på et skøn eller gætteri med hensyn til det hidtidige og forven­ tede handlingsforløb vil ved systemets hjælp kunne bygges på kendsgerninger, som kan fremskaffes rettidigt og i udtømmende omfang. Umådelige manuelle arbejdsbyrder på alle trin i forsva­ rets administration kan fremtidig pålægges maskinerne. Mere end noget andet kontorteknisk hjælpemiddel kræver hulkortsystemet dog de øverste ansvarlige myndigheders opmærksomhed og ko­ ordinerende indsats, hvis anvendelsen skal blive til virkelig nytte for forsvaret. Maskinfirmaerne yder på planlægningsområdet en værdifuld bistand og service, men misbrug og spildt udnyttelse kan kun undgås ved central og sagkyndig stillingtagen til de enkelte større projekters saglige og økonomiske forsvarlighed.

De praktiske erfaringer med systemets anvendelse indenfor den civile og militære administration er nu så store og vedrører så varierede områder, at opgaven i højere grad er systematisk at vælge og tilpasse foreliggende løsninger end at eksperimentere ud fra de spredte impulser og skøn, som en ikke-organiseret ind­ sats på dette område kan give.

Under den mere udbredte anvendelse af systemet, som i alle tilfælde vil komme, må der naturligvis også tages stilling til den krigsmæssige udnyttelse og planlægning heraf. Det ses dog ikke, at der herved skulle opstå væsentligt andre principielle eller prak­ tiske problemer end dem, der må være forbundet med den krigsmæssige udnyttelse af så mange andre tekniske installationer og hjælpekilder, som det moderne forsvar i stigende grad er af­hængigt af.

K. K. Mærsk.