I min tjeneste som lærer ved forsvarsakademiet, som funge­rende korpsingeniørofficer, som divisionsingeniørofficer, som bataillonschef ved en ingeniørhataillon og som instruktør ved RGN 6 sprængningsskole har jeg dels teoretisk og dels på mere prak­tisk måde beskæftiget mig med hjemmeværnets opgaver i såvel fredstid som under feltforhold. Nedenstående betragtninger er resultatet af disse teoretiske og praktiske erfaringer. Det er indly­ sende, at hjemmeværnets grunduddannelse er meget fodfolks- betonet, men så snart en mere specialbetonet uddannelse skal finde sted, bør en væsentlig del af denne uddannelse efter min mening omfatte ingeniørbetonede opgaver. Det er denne rede- gørelses formål nærmere at præcisere de ingeniørmæssige opgaver, søm hjemmeværnet eventuelt kan løse. Som det vil fremgå af det følgende, vil de områder, hvor hjemmeværn (HJV) og ingeniør­ tropper (IGT) kan samarbejde og supplere hinanden, være me­ get omfattende, og man vil derfor formentlig fra hjemmeværnets side hævde, at der ikke er styrker nok til at løse alle de nævnte opgaver. Hertil kan siges, at de opgaver, der først og fremmest tjener helhedens vel, har første prioritet, og den styrkelse af HJV, der er bebudet i den nye forsvarslov, har gjort det mere realistisk at tro på, at der vil blive mulighed for, at alle opgaver, der set fra såvel et militært som økonomisk synspunkt, kan løses af HJV, også vil blive det. En eller anden vil måske undre sig over, at de „videnskabelige“ IGT og HJV kan have ret meget tilfælles; det har de forsåvidt heller ikke, men ved at udnytte 2 karakteristiske træk ved IGT, nemlig for det første den omstæn­ dighed, at mange af de opgaver, der påhviler IGT under krigs­ forhold, kan udpeges relativt eksakt i fredstid; derfor kan disse opgaver løses ved, at IG T i fredstid instruerer H JV i fornødent omfang, og gennem stadige øvelser vil den pågældende opgave kunne løses tilfredsstillende. HJV vil jo ofte gennem flere år kunne indøve den samme opgave, og når der gives den fornødne vejledning og føres den fornødne kontrol fra IGT side, vil man ofte kunne nå et forbløffende godt resultat, ja i visse tilfælde bedre end hvis det er IGT selv, der skal løse den pågældende opgave.

Det andet karakteristiske træk er, at man ved løsning af mange ingeniøropgaver i høj grad kan udnytte den pågældendes civile uddannelse og beskæftigelse.

Ved vurderingen af om HJV kan løse nedennævnte opgaver skal også bemærkes, at de fleste af dem kan begrænses i tid og rum.

Hvilke er da de opgaver, som bør løses af HJV og IGT i snævert samarbejde? På et område er der allerede etableret et intimt samarbejde, nemlig vedrørende
1. Etablering af spærrelinier.
   På andre af de nedennævnte områder er der etableret et vist samarbejde, mens der på andre ikke finder noget sam­ arbejde sted. Af disse opgaver skal navnlig fremhæves

2. Etablering af hindringer udover spærrelinier, herunder over­ svømmelser.

3. Etablering af ødelæggelser.

4. Assistance til ingeniørforsyningstjeneste og -vedligeholdelses­ tjeneste (ingeniørparktjeneste).

5. Støtte til fremskaffelse af ingeniørtekniske oplysninger.

6. Ingeniørarbejder bag det egentlige kampområde.

7. Særlige opgaver.

1. Etablering af spærrelinier.

På dette område er der set fra et uddannelsesmæssigt og tek­ nisk standpunkt indledet et meget snævert samarbejde, der såvidt det kan skønnes, overalt er kommet ind i en god gænge. De forberedte spærrelinier vil — hvis de ellers bliver udført i rette tid — give fjenden (FJ) en forsinkelse, men man må være klar over, at deres hindringsværdi vil blive mangedoblet, hvis de sup­ pleres med andre hindringer, navnlig mineringer.

På det taktiske område har samarbejdet derimod ikke været gjort til genstand for nærmere analyse, og nedenstående betragt­ ninger tager derfor sigte på nærmere at belyse samarbejdet mel­ lem HJV og IGT under feltforhold ved etablering af spærrelinier.

Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet er vigtigt, idet en manglende instruktion enten vil medføre, at ingen eller få objek­ ter bliver ødelagt i rette tid, eller også at alle objekter bliver ødelagt på et forkert tidspunkt, hvad der i givet fald kan være til større gene for egne styrker end FJ.

For nærmere at kunne redegøre for dette samarbejde må man tænke på en eller anden situation. Situationen kan eksempel­ vis være, at en division (DIV) skal indtage en forsvarsstilling i et område, hvor der findes en eller flere spærrelinier, der er planlagt forberedt af HJV. Det normale vil være, at HJV er på plads, før DIV rykker ind i området, og derfor tænker vi os denne situation.

Spørgsmålene bliver da

a. Hvordan skal HJV forholde sig, inden felthæren kommer til området.

b. Hvordan skal HJV forholde sig, efter at DIV er kommet til området.

ad a.

Besvarelsen af spørgsmålet vil afhænge af, om der i fredstid er eller ikke er planlagt en forsvarsstilling i det pågældende om­ råde samt spærreliniens beliggenhed indenfor forsvarsstillingen.

Hvis der i fredstid er planlagt en forsvarsstilling, skal det af den pågældende plan fremgå, hvilke objekter, der i de på­ gældende spærrelinier er forbeholdte eller ikke forbeholdte. Med hensyn til de forbeholdte objekter gælder

— at de forberedes til sprængning uden eller delvis anbrin­ gelse af tændmidler og således, at trafik kan foregå,

— at de kun må sprænges på særlig ordre, normalt et kode­ ord og under ingen omstændigheder på eget initiativ.

Denne ordre må såvel som den nedenfor nævnte fremgangs­ måde ved ikke forbeholdte objekter kendes af HJV ved objektet, og det er normalt ingeniørofficerens opgave gennem den pågæl­ dende region at sørge for, at uddannelsen på dette område er tilfredsstillende.

Med hensyn til ikke forbeholdte gælder alt efter den på­ gældende situation

— at de forberedes med øjeblikkelig antændelse for øje,
— at de forberedes uden anbringelse af tændmidler, her­under ringledning,
— at de må sprænges ved krigsudbrud eller på et bestemt tidspunkt efter dette,
— at de må sprænges, så snart FJ viser sig,
— at de kun må sprænges på nærmere ordre fra DIV.

Hvis der ikke er planlagt en operation i fredstid, er det me­ get vanskeligere at udpege de forbeholdte og ikke forbeholdte objekter, men det er ikke så vanskeligt, at man på forhånd op­ giver at løse problemet. Det afgørende vil være spærreliniernes beliggenhed. Ved spærrelinier, hvorigennem egne feltenheder ikke skal operere, kan antallet af forbeholdte objekter være meget lille, evt. ingen, mens spærrelinier, der ligger bag egen front, kan have mange forbeholdte objekter, ja, i givet fald kan alle være forbeholdte.

ad. b.

Når DIV ankommer til området, indledes det egentlige sam­ arbejde i felten mellem HJV og IGT. Samarbejdet tilrettelægges således:

Ved forbeholdte objekter afventer H JV IG T ankomst, og så snart IGT er ankommet, overtager disse ansvaret for iværk­ sættelsen af sprængningen. Om HJV skal blive ved objektet vil afhænge af situationen, men man må i denne forbindelse huske på, at sprængning af et forbeholdt objekt ofte vil ske efter eller under en kampsituation, og derfor bør HJV gives andre opgaver, som ikke forudsætter en kampsituation. Ved ikke forbeholdte objekter samarbejder HJV og IGT. Hvis objektet skal ødelægges, som HJV har forberedt det, er det naturligt, at HJV stadig har ansvaret, men hvis broen skal forberedes i nye snit eller der skal iidføres mineringer m. v., er det naturligt, at IGT overtager an­ svaret. Hvor det drejer sig om fornuftige folk, skulle dette sam­ arbejde ikke give anledning til gnidninger. Hvis HJV får den fornødne uddannelse, kan HJV evt. selvstændig forestå opgaverne ved ikke forbeholdte broer, og samarbejdet mellem HJV og IGT kan da indskrænkes til, at IGT yder den fornødne faglige støtte til HJV på tilsvarende måde som til andre enheder indenfor DIV m. fl.

2. Etablering af hindringer udover spærrelinier.

Hidtil har HJV kun haft tildelt opgaver i forbindelse med spærrelinier og i hovedsagen her kun udført sprængninger; som det allerede er omtalt under etablering af spærrelinier, vil en spærrelinies værdi forøges meget væsentlig, hvis sprængningerne kan suppleres med andre hindringer, navnlig mineringer. Hvis HJV uddannes og udrustes til at udføre andre hindringer, kan de i mange tilfælde også udføres udenfor spærrelinierne, og der­ ved bliver HJV anvendelsesområde betydeligt forøget. En begyn­ delse er allerede gjort på dette område, og denne begyndelse bør absolut videreudvikle«.

Nedenfor skal kort omtales disse andre hindringer og HJV muligheder for at kunne udføre disse i praksis. De vigtigste arter af hindringer er

— minefelter,
— oversvømmelser,
— barrikader,
— pælerækker,
— pansergrave,
— forstærkning af naturlige hindringer.

Her skal ikke nærmere redegøres for minefelters teknik, men kun for HJV muligheder på dette område.

Uddannelsesmæssigt er der — når der ses bort fra visse fod­ folksminefelter og luremineringer — ingen større vanskeligheder med at lære HJV at udlægge miner. Og det er umagen værd, idet en bindrings værdi øges meget væsentlig, når den suppleres med mineringer; dette gælder i høj grad brosprængninger, der om­ fatter landfæsterne, men også forhug, pansergrave m. v. Set fra et fagligt synspunkt vil spørgsmålet volde en del kvaler, navnlig med henblik på opbevaring og transport, men vanskelighederne skulle ikke være større, end at de kan overvindes på tilfreds­ stillende måde. Bemyndigelse til at udlægge miner ligger på et ret højt plan, men heller ikke dette spørgsmål skulle være uløse­ ligt, da det i hvert fald indledningsvis kun drejer sig om om­ råder, hvor en nøje plan herfor kan fastlægges i fredstid.

Oversvømmelser, der skal kunne udføres af H JV , kan ud­ føres ved bygning af en „dæmning“, sprængning af en dæmning, således at vandet ledes ind over et lavereliggende areal, lukning (åbning) af sluser.

Der kan selvfølgelig ikke være tale om at bygge større dæm­ ninger, men ramning af en spunsvæg støttet af sandsække el. lign. er ikke nogen større teknisk opgave. FJ kan — når „dæmningen“ er erkendt, hurtigt ødelægge den ved beskydning, men selv en kortvarig opblødning af engene kan have stor hindringsværdi.

Sprængning af dæmninger med oversvømmelse for øje er ikke noget problem for folk, der er uddannet til sprængning, hvis dæmningen er forberedt i fredstid — og det må kunne gennem­ føres, som det er gennemført for broers vedkommende.

For at nå et tilfredsstillende resultat med hensyn til lukning af sluser, bør der bygges et antal af disse ved vore vandløb; sammenlignet med så mange andre forsvarsforanstaltninger, er udgifterne hertil ringe i forhold til resultatet. De ringe vand­ mængder, der i de tørre årstider er i vore vandløb, kan dog be­ grænse resultatet væsentligt.

Barrikader af træ (ofte forhug), træ og sten, sten og mur­ brokker (frembragt ved sprængning af huse) m. v. vil kræve en uddannelse og et materiel, som man normalt ikke kan påregne at give HJV; hvis man imidlertid går ind for, at der uddannes en art ingeniørtropper indenfor H JY , kan denne begrænsede del uddannes og udrustes indenfor en rimelig økonomisk ramme.

Hvad der er nævnt under barrikader, gælder også pælerækker.

To særlige former for pælerækker kan HJY dog udføre uden særlig uddannelse, nemlig

• —  opstilling af jernbaneskinner, I-jern el. lign. i huller, der i fredstid er boret navnlig i veje. Hindringen vil være „bevægelig“ og vil navnlig have betydning bag den egent­ lige front, hvor en bevogtning er nødvendig, samtidig med at egne bevægelser skal opretholdes i større omfang.

• —  opstilling af pigbukke, tetraedre el. lign. Pigbukkene m. v. skal være fremstillet i fredstid.

  Pansergrave kan udføres ved hjælp af sprængning eller ved gravning (manuelt eller ved hjælp af ingeniørmaskiner). De HJV- folk, der er uddannet til sprængning, kan let lære at sprænge en pansergrav; det største problem er at få hullerne gravet i en vej; ved at udnytte lokale hjælpemidler og folk med særlig civil ud­ dannelse, vil problemerne mange steder kunne løses uden større vanskeligheder.

Forstærkning af naturlige hindringer vil — bortset fra oven­ nævnte tilfælde, normalt ligge udenfor HJV muligheder.

Etablering af hindringer udover spærrelinier omfatter også — ødelæggelse af både, pontonner m. v., der kan lette FJ bevægelser,
— havnespærringer,
— spærringer på flyvestationer.

Når der ses bort fra sænkning af skibe, der kræver en særlig uddannelse og teknik, anvendes de ovenfor nævnte arter af hin­ dringer + sprængninger. Havnespærringer og spærringer på flyve­ pladser kræver dog større uddannelse end f. eks. brosprængninger.

3. Etablering af ødelæggelser.
Ved ødelæggelser forstår man dels foranstaltninger, der hin­drer FJ i at anvende eget materiel (såvel civilt som militært), produktion m. v., dels foranstaltninger, der vanskeliggør FJ op­ hold på stedet.

Ved „den brændte jords taktik“ forstår man, at alt ødelæg­ ges i et område. Denne form for taktik vil næppe kunne tænkes herhjemme, og i hvert fald kun i meget begrænsede områder. HJV anvendelse på dette område skal derfor ikke nærmere om­ tales her.

Ødelæggelser, der hindrer FJ i brug af eget materiel, pro­duktion m. v., nås normalt ved sprængning, afbrænding eller fjernelse eller mekanisk ødelæggelse af vigtige dele. Hvis man råder over HJV-personel, der har den fornødne civile fagkund­ skab, vil uddannelsen på dette område ikke volde vanskeligheder.

Ødelæggelser, der tilsigter at vanskeliggøre FJ ophold på stedet, kan dels være lette at udføre, f. eks. afbrænding af en mindre skov, eller et mindre antal bygninger, afbrydning af det elektriske lys og signalforbindelser, og dels kræve en større sag­ kundskab, f. eks. lureminering, forgiftning af drikkevand.

Imidlertid vil de ødelæggelser, der kan være tale om, hvis den brændte jords taktik ikke skal anvendes, kunne løses af specialenheder ved H JV .

4. Assistance til ingeniørforsyningstjeneste og -vedligeholdelsestjeneste.

Kravet om brug af ingeniørmateriel under forsvar har altid været stort; under atomkrig vil kravet formentlig blive endnu større; og selv andre kampformer end forsvar vil utvivlsomt også stille et større krav end hidtil. Hertil kommer, at en stor del af ingeniørmateriellet skal leveres inden FJ kommer, d. v. s. at ingeniørtropperne står overfor det problem, at de i løbet af kort tid skal levere store mængder af materiel. Da de faglige støtte­ enheder, som ingenørtropperne råder over, altid vil være få­ tallige, og da det af økonomiske grunde ikke er muligt at oplægge tildannet ingeniørmateriel i større mængder, når der ses bort fra ingeniørmateriel, der ikke kan fremskaffes lokalt, må ovennævnte problem løses, og det er ganske naturligt, at man som ingeniørofficer tænker på, at HJV måske kunne være med til at nå frem til en brugbar løsning. Det er mit indtryk — men mit indtryk kan være forkert — at HJV ser lidt ned på denne opgave. Ingeniørforsyningstjeneste og -vedligeholdelsestjeneste om­fatter

— tildannelse af materialer,
— læsning af materialer,
— vedligeholdelse af ingeniørmateriel.
Tildannelse af materialer vil i første række omfatte
— pigtrådspæle og -pløkke,
— aktive såvel som passive dækningsanlæg,
— bro- og kolonnevejsmaterialer.

Tildannelse af træmaterialer vil være vanskeligst, hvis træet skal fældes, før tildannelse kan finde sted; derfor bør eksisterende civile oplag udnyttes i muligt omfang. En eller anden vil måske hertil sige, at denne opgave kan civile værksteder, savværker m. v. løse, men det civile personel vil utvivlsomt flygte, når krigen bryder ud eller nærmer sig det pågældende område, og derfor er det nødvendigt, at styrker under militær kommando løser op­ gaven. Tildannelse af jernprofiler (I-jern, jernbaneskinner m. v.) vil ofte kræve særligt værktøj og folk med særlig uddannelse.

Læsning af ingeniørmateriel omfatter ikke blot ovennævnte materialer, men også ingeniørmateriel, der er oplagt i permanente depoter. Det sidste materiel omfatter især ingeniørammunition

(miner, sprængstof, røgstof m. v.), pigtråd og bromateriel. Jeg føler mig temmelig overbevist om, at dette problem ikke kan løses på en hensigtsmæssig måde uden HJV assistance.

Ingeniørvedligeholdelsestjeneste kræver maskinuddannede folk med de fornødne værksteder til rådighed. Tjenesten kan ikke påregnes at blive særlig omfattende.

Jeg har ikke nævnt transport af det pågældende ingeniør­ materiel; om forsyningstropperne eller andre våben kan klare problemet — som jeg har forudsat — er nok tvivlsomt, og der­ for er det ikke udelukket, at HJV også må indstille sig på at kunne foretage transporter i et mindre omfang.

Det er givetvis hensigtsmæssigt, at HJV overalt i landet kan løse ovennævnte opgaver, men indledningsvis behøver man kun at koncentrere sig om områder

— hvor der i fredstid er planlagt en forsvarsstilling eller anden operation,

— hvor der findes ingeniørdepoter.

5. Støtte til fremskaffelse af ingeniørtekniske oplysninger.

De områder, hvor HJY evt. kan yde assistance, er følgende: — indregistrering af civilt ingeniørmateriel,
— oplysninger om terrænet (vandløb, moser m. v.),
— oplysninger om broer, veje, jernbaner, havne m. v.

Når IGT skal have oplysninger om ovenfor nævnte emner, fås disse normalt gennem de civile myndigheder m. fl. Ifølge sagens natur vil myndigheder m. fl. kun undtagelsesvis kunne vurdere de pågældende oplysninger ud fra et militært synspunkt; ved passende instruktion, evt. ved afholdelse af kursus vil man kunne løse dette problem, men sådanne kursus er lettere at gen­ nemføre for HJV vedkommende. Bedst ville det selvfølgelig være, hvis den pågældende person, der repræsenterer en myndighed, også var medlem af HJV, men dette er næppe gennemførligt i praksis, og derfor træder HJV ind i billedet. Jeg vil tro, at den bedste fremgangsmåde er, at IGT søger at få de fornødne oplysninger m. fl. hos de pågældende myndigheder m. fl., og hvor disse ikke er i stand til at give de tilstrækkelige oplysninger, kan HJV skaffe de supplerende.

Jeg vil navnlig tro, at HJV supplerende oplysninger om ind­ registrering af civilt ingeniørmateriel og terrænets fremkommelig­ hed kan være af stor værdi. I hvert fald vil det ikke volde større vanskeligheder at give HJV den fornødne instruktion og uddan­ nelse på disse 2 felter.

6. Ingeniørarbejder bag det egentlige kampområde.

Disse ingeniørarbejder kan bl. a. omfatte — feltbefæstningsarbejder,
— konstruktions- (bygnings-) arbejder.

Almindeligvis regnes kampområdet at være bag korpset bag- grænse, men da feltbefæstningsarbejder kan foregå længere frem­ me mod fronten, har jeg i overskriften anført det egentlige kampområde, hvorved jeg forstår området fra fronten til DIV m. fl.’s forsyningsområder.

Kravet om feltbefæstningsarbejder vil i atomtiden blive langt større end tidligere, og det gælder såvel gravearbejder, hindrin­ ger som vejarbejder. Da tiden, der vil være til rådighed, må skønnes at være endnu mindre end tidligere, kan felthæren ikke selv nå at udføre de fornødne arbejder; hvis man evt. planlægger at gå tilbage, kan der være tale om at bygge stillinger langt til­ bage, således at alene afstanden gør, at felthæren ikke kan løse opgaven.

Jeg er ganske klar over, at denne feltbefæstningsopgave vil blive meget vanskelig for HJV at løse; på den anden side må man være klar over, at selv mindre arbejder kan have stor be­ tydning. H JV og IG T må iøvrigt på dette område arbejde meget snævert sammen for at nå et resultat.

Konstruktionsarbejder omfatter bl. a.
— vedligeholdelse (retablering) af veje, jernbaner, broer, flyvestationer, havne m. v.
— udførelse af bygninger til depoter, personel m. v.
 

Disse arbejder kan i dag kun udføres på kort tid, hvis der rådes over moderne ingeniørmaskiner. Det er ikke muligt at udstyre HJV med dette materiel, men hvis personel, der betjener disse maskiner hos civile entreprenører m. f1., hørte (eller blev udskrevet) til HJV, kan opgaverne blive løst. Landets civile in­ geniørkraft må nødvendigvis i dag mobiliseres på grund af de store skader, der utvivlsomt vil opstå under en ny krig; om dette problem skal løses gennem H JV , skal jeg lade være usagt, men det er en af de måder, som det kan løses på. Enheder til udførelse af konstruktionsarbejder skal koordineres med de opgaver, der tilfalder civilforsvaret.

7. Særlige opgaver.
Af særlige opgaver, der kan tænkes løst af H JV skal nævnes

— ingeniørmæssig uddannelse af kamppatruljer,
— opgaver i forbindelse med ammunitionsrydning,
— betjening af både, pontonner m. v. for at lette egne be­vægelser,
— opgaver i forbindelse med ABC-forsvaret.

En kamppatruljes opgaver vil ofte være at skabe uro og usik­kerhed hos FJ samt ødelægge hans forbindelseslinier. Midlet hertil er bl. a. miner og sprængstof udstyret med tidstændere. I sammen­ ligning med den uddannelse, som en kamppatrulje skal have, vil det ikke betyde ret meget i tid også at give den en ingeniør- mæssig uddannelse.

Ammunitionsrydning består af 3 hovedopgaver:

— rekognoscering,
— demontering,
— fjernelse af ammunitionen.

Det vil ikke svare regning at uddanne HJV med hensyn til demontering, men de 2 andre opgaver, navnlig rekognoscering, vil være let at gennemføre. Fjernelse af ammunition vil dog un­ dertiden kræve særlige hjælpemidler, som det ikke vil være hen­ sigtsmæssigt at tildele H JV .

Betjening af både, pontonner, m. v. vil have stor betydning mange steder her i landet. Af personelmæssige og økonomiske grunde kan IGT ikke, eller i meget begrænset omfang, løse denne opgave, og HJV vil derfor formentlig være den eneste praktiske mulighed.

Om hjemmeværnet kan løse ABC-opgaver i større omfang, kan jeg ikke overse, da jeg ikke sidder inde med den fornødne fagkundskab, men jeg vil tro, at HJV med held kan indsættes på visse begrænsede områder.

Dette var meget summarisk de ingeniøropgaver, som HJV mere eller mindre kan løse. Mange vil formentlig, efter at have læst ovenstående, mene, at så omfattende og specialiserede op­ gaver er udelukket for HJV vedkommende. Imidlertid må man være klar over, at problemerne er der, og det er ganske ude­ lukket, at IGT med det personel og organisation, der er og vil være til rådighed i en overskuelig fremtid ikke vil kunne løse den tilstrækkeligt hurtig og effektivt. Derfor må man som ingeniør­ officer søge at finde på udveje, og en af de muligheder, der foreligger, er HJV, og derfor er det naturligt, at denne mulighed undersøges nærmere.

Hvordan skal man så gribe opgaverne an, hvis man vil gå ind for hovedlinierne i de synspunkter, der er fremsat ovenfor? Svaret vil først og fremmest blive: Der må oprettes et ingeniør- hjemmeværn.

Nogle af de problemer, som opstår i forbindelse med etable­ ringen af et sådant HJV vil være

— rekruttering,
— materiel,
— uddannelse,
— organisation.

Her i landet findes et tilstrækkeligt antal folk med den for­nødne civile uddannelse til at kunne løse de nævnte opgaver. Hertil kommer, at hjemsendte, der har gjort tjeneste ved en pionerdeling ved en fodfolksbataillon og ingeniørsoldater, vil være selvskrevne til at indgå i ingeniørhjemmeværnet. Ved en hensigtsmæssig propaganda vil jeg mene, at man på relativ kort tid kan få opbygget grundlaget for ingeniørhjemmevæmet.

Der kan af økonomiske grunde ikke være tale om i større omfang at indkøbe ingeniørmateriel til ingeniørhjemmeværnet, men dets udrustning må i første række baseres på det materiel, der findes hos civile her i landet. Mængden af dette materiel er af en sådan størrelsesorden, at dette problem kan løses i praksis. En mindre del materiel må dog købes til uddannelse, samt en del materiel, hvor tilsvarende materiel ikke findes civilt. Uddannel­ sen skulle ikke være vanskelig at sætte igang, da HJV jo råder over en fortrinlig skole; det vanskeligste problem vil måske blive at få rådighed over det tilstrækkelige antal kvalificerede ingeniør- officerer til at forestå uddannelsen. Denne bør iøvrigt ikke alene foregå på HJV skole, men også ved ingeniørskolen, ingeniørregi­ menterne m. fl., hvad der jo i høj grad letter mulighederne for at få lærere.

Ved fastsættelse af ingeniørhjemmeværnets organisation må man huske på,

— at det i høj grad vil være bestemt af de foreliggende for­ svarsplaner, ingeniørdepoters placering m. v.,
— at den pågældende HJV-enhed normalt ikke skal uddan­ nes i alle ingeniørspecialopgaver.

Ingeniørhjemmeværnet bør organiseres på lignende måde som andre enheder i grupper, delinger og kompagnier, idet det skal bemærkes, at de enkelte grupper, delinger og kompagnier ikke gives en bestemt størrelse, men de organiseres — i hvert fald ind­ til videre — udelukkende med henblik på opgaver, som udpeges ved hjælp af de foreliggende planer, placeringen af de perma­nente ingeniørdepoter, placeringen af flyvestationer m. v.

A. R. Jørgensen.