Log ind

Hestgardens Kaserne - historisk oversigt

#

Mange danske turister har beundret den engelske Hestgardes flotte vagtposter foran Buckingliam Palace i London, men kun få liar tænkt på, at Danmark for knap 100 år siden havde en ligeså flot Hestgarde:

Den kgl. Livgarde til Hest1)

Hestgarden blev oprettet allerede 1661 med 1 kompagni, men i 1675 udvidet til et regiment på 6 kompagnier (først senere benævnt eskadroner). 1763 omorganiseredes regimentet, således at det kom til at bestå af stab og 5 eskadroner, hver på 66 hoveder.

*) Artillerikasernen eller Frederiksholms Kanals Kaserne.

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 14.49.54.png

Garden fandt ikke nåde for Struensees øjne, hvorfor den efter dekret af 20. maj 1771 hlcv ophævet, men atter oprettet efter Struensees fald i 1772, nu med stah og 2 eskadroner. Hestgardens folk var flotte fyre. Som fig. 1 viser, havde de meget lange ridestøvler, gule skindbukser, gule skindkøllerter (uniformsfrakke) med messingkyrads over, hjelm med hestehårssvejf og hesten med elegant ridetøj. Hestgarden var, som de fleste københavnske regimenter, indkvarteret hos borgerne. Dog havde en privat mand, Povl Nygaard, i 1755 i Vestergade indrettet en kaserne med stald til en eskadron af Hestgarden, efter Kastellet den første kaserne i København. Normalt var de private bykvarterer af meget ringe kvalitet, hvilket specielt var til stor gene for Hestgarden med den kostbare udrustning. I slutningen af 1700-tallet bestemte man sig for opførelse af en del kaserner i København, og ved kgl. resolution af 13. januar 1792 traf man bestemmelse om, at der skulle opføres en kaserne for Livgarden til Hest. På Rentekamrets forestilling resolverede Kongen, at en del af den civile Materialgaard skulle anvendes hertil. Området Frederiksholms Kanal -Bryghusgade—Vester Voldgade-Ny Kongensgade var på daværende tidspunkt kun lidt bebygget - se fig. 2. Kun 1 Ny Kongensgade lå der en del m indre privathuse, hvoraf nogle findes endnu. Resten af området var optaget af forskellige bygninger tilhørende Fæstningens Materialgaard, den civile Materialgaard (til slottenes vedligholdelse) og Den kgl. Manege (Rideskolen). Ifølge den kgl. resolution skulle den nordlige del af den civile Materialgaard stilles til rådighed til opførelse af Hestgardens Kaserne. General Hutli, der var chef for Artilleriet og Ingeniørkorpset indgav 9. februar 1792 et Pro Memoria til General Commissariats Collegiet (G.C.C.)2), hvori han foreslog, at kasernen skulle bygges til at rumme 2 eskadroner med boliger for 1 major, 2 vagtmestre, 11 underofficerer, 2 fanesmede og 183 gardere samt brandstue (samlingsstue), munderingskamre, sygestue og marketenderi, endvidere stalde til 201 heste. Udgiften anførtes til 42.567 rdr., hvorfra gik 2.450 rdr., som skulle pålignes den civile Materialgaard samt 1.500 rdr. for madrasser, håndklæder m. v., som skulle leveres af entreprenøren, således at den reelle udgift blev ca. 38.000 rdr. Beløbet skulle tages af det militære pensionsog rentefond, imod at det tillige med renterne igen godtgjordes af de ved opførelsen sparede kvarterpenge.

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 14.50.21.png

Arbejdet blev overdraget den kendte hofarkitekt Andreas Johannes K irkerup, der godkendte kontrakten den 10. november. Oberst Lønborg fra Ingeniørkorpset skulle føre tilsyn. Kasernen skulle opføres med en hovedfløj, der strakte sig fra Frederiksholms Kanal til Volden (Vester Voldgade), se tegningerne fig. 3 og 4, og en bagbygning forbundet med 2 tværbygninger samt en del mindre bygninger (smedie- og sadelmagerbygning, sygestald m. v.). Mod volden skulle Kasernen sammenbygges med det store kgl. hømagasin (se fig. 3).

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 14.50.39.png

Den underste etage i alle bygningerne skulle indrettes til stalde, 1. sal og hovedbygningens loft til boliger og indkvartering m. v., øvrige lofter til hø og havre. Når man betænker, hvilket stort område en moderne kaserne fordrer, undrer man sig over, at man dengang klemte en rytterkaserne ind på det meget begrænsede område, hvor udviklingsmulighederne nærmest var lig nul. Men man må erindre, at man var beskeden m. h. t. plads, da al bebyggelse skulle holdes indenfor Voldene, at det åbne øvelsesterræn lå lige uden for kasernen på den anden side Volden samt, at Den kgl. Livgarde til Hest jo var et vagtkorps, så det var en fordel, at kasernen lå umiddelbart op til Slottet, hvor den afgivne vagtstyrke var indkvarteret i slotsstalden med plads til 59 heste. Som angivet i det følgende skulle andre mangler ved kasernen snart melde sig. I ju li 1793 meddelte G.C.C. Hestgarden, at de første 40 til 50 mand med heste kunne rykke ind på kasernen ved udgangen af august. Garden fik ordre til at opsige kontrakterne med de private kvarterværter samt bemyndigelse til at betale disse de for kontrakternes ophævelse forlangte summer, nemlig Ilangaard og Mollerup i Vestergade 239 rdr. og 28 rdr. for senge; Severin i Studiestræde 275 rdr. foruden 77 rdr for senge og K leplet 100 rdr. for et havreloft. Mandag den 2. september 1793 afleverede Lonborg kasernen til Hestgarden, og samtidig skulle obersten opgive, hvor stor en last havre lo fterne kunne bære. Næppe var kasernen belagt, før de første klageråb indløb. Den 17. november 1793 skrev Garden til G .C .C .: »Skorstenene er meget farligt anlagt, en del af dem kan ej bevarmes for sprækker, siden de ikke hviler på dennes egen tyngde, men med skarpe bøjninger er trukne således over lofterne, at de alene hviler på bjælkerne, så vil det mindste disse giver efter straks forårsage en sprække, som bliver usynligt sålænge skorstenene er belagt med fourage og altså meget farlige, når der skulle komme ild i rør eller skorstenene.« Man foreslår derfor, at skorstenene ofte fejes og nævner prisen for sådan fejning. På det lille snit på fig. 4 ses det, hvordan skorstenene er bøjet på loftet. Når loftet så er fyldt med hø og havre, kan man ikke fortænke Garden i, at den nærede frygt for ildebrand. Klagen blev forelagt ingeniøroberst Lonborg, der erklærede, at de 4 hovedfyrsteder var befæstet med hængeværker i taget og skorstenene overalt forsynet med fornødne »stole«, samt at de iøvrigt i alle måder var således forfærdigede, som brandanordningerne foreskrev, hvorfor obersten mente, at al forsigtighed var taget. Frygten skulle dog snart vise sig at være velbegrundet. I efteråret 1797 fik Garden en ridebane i Holeks Bastion, der lå udfor Ny Kongensgade, se fig. 2, altså nogenlunde tæt ved kasernen. E n officer af Ingeniørkorpset skulle assistere Garden m. h. t. arbejdets udførelse, og Artillerikorpset skulle afgive vogne til kørsel af materialer.

Søndag den 25. marts 1798 skete så den ventede katastrofe. K l. 10 aften begyndte kasernen at brænde, og størstedelen af kasernen nærmest Volden nedbrændte. Ilden opstod i nærheden af 2. eskadrons høloft, og i løbet af få minutter var ilden brudt igennem taget. På chefens befaling afholdtes forhør, men man kunne kun konstatere, at årsagen enten måtte være utæthed i skorstenen (som frygtet) eller selvantændelse i høet. Indberetning om forhøret fremsendtes 14. april 1798 (findes i Hærens Ark iv). Straks dagen efter gav G.C.C. Ingeniørkorpset ordre om at forcere oprydningen, men skaden skulle dog først vurderes af brandassurancekassens folk. For oprydningen skulle den menige garder have 8 skilling daglig og 2 underofficerer hver 12 skilling, »men sådant skulle dog ganske være uden følge for eftertiden og ved andre lejligheder«. Aftenen efter kasemebranden brændte det store hømagasin, der lå for enden af kasernen, se fig. 3. Hestgarden blev midlertidigt underbragt på Husarkasernen ved Østerport, som 5. husareskadron måtte rømme4). En del gifte fam ilier måtte underbringes på Alm indeligt Hospital i Bredgade og i Opfostringshuset. Kommandantens bolig havde ikke taget nævneværdig skade, hvorfor Ingeniørkorpset fik ordre til snarest at istandsætte denne. Der brændte en del kostbart liesteekvipage, munderingssager, våben, alle skjorter og 300 par sokker, 158 td. havre, godt 140 læs hø og 38 læs halm. Den endelige opgørelse pr. 31. december 1800 lød på et samlet tab for ovennævnte på 3.321 rdr. 88 sk. Endvidere brændte et lille regimentsbibliotek, der dels var en gave fra Ils. kgl. Højhed Kronprinsen, dels anskaffet af Gardens officerer. E t andragende om erstatning herfor blev afslået. Den 17. april 1798 fik Ingeniørkorpset ordre til at opkræve brandforsikringen på 17.894 rdr. 78 sk. Allerede 7. april havde G.C.C. givet Ingeniørkorpset ordre til at forberede genopbygningen samt til at indsende tegninger og overslag. Tegningerne blev forelagt chefen for Hestgarden, oberstløjtnant Kardorff, der i det hele udtalte sin tilfredshed, men dog påpegede enkelte ulemper, bl. a. forslaget om mandskabets indkvartering i hovedfløjens kvistetage, idet han anførte, at der her ville blive meget koldt om vinteren, dels pegede på, at garderne ville have godt 50 trappetrin til deres heste og disse skulle daglig passeres 7 gange op og ned. Endvidere fandt han smedien og vaskerummenes indretning mindre heldige og hømagasinet temmelig lille. Den 21. april sendte Ingeniørkorpset tegninger og overslag til G.C.C., idet man bemærkede, at der nu var anbragt 7 brandgavle, der fra grunden førte op gennem taget (se fig. 4), samt at skorstenene alle var opført fra grunden.

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 14.51.25.png

I den nye kaserne skulle der kunne indkvarteres 1 major, 1 adjutant, 2 løjtnanter, 1 feltskærer, 1 sadelmager, 19 gifte underofficerer, trompetere eller gardere, 118-124 ugifte gardere og 1 marketender, endvidere plads til 170 lieste samt fourage til 2y2 måned. Omkostningen var opgjort til 41.763 rdr., altså betydeligt mere end forsikringen dækkede. Forslaget dækkede en reduktion af såvel mandskab som hestestyrke. 12. maj meddelte G.C.C., at Hans Majestæt Kongen havde approberet planen dog således, at brandmurene skulle være l]/2 mursten tykke. Værelserne under taget skulle gibses under lofterne og beklædes med pløjede brædder, hvilket skulle være tilstrækkeligt til at holde kulden ude. Denne gang blev den civile hofbygmester udskudt og arbejdet overdraget Ingeniørkorpset. Samtidig med kasernens genopbygning skulle Civiletaten genopbygge hømagasinet, hvoraf en del endnu eksisterer i Vester Voldgade, og Etaten fik tilladelse til at benytte Ridebanen i Holeks Bastion til afbinding af taget. E n del af magasinet blev overladt Hestgarden. Det var meningen, at kasernen skulle være færdig til indflytning lienad efteråret 1798, men da det blev anset for usundt at benytte en bygning, hvis mure endnu ikke var tørre, fik Garden tilladelse til at vente med indflytningen til den følgende marts måned. Ingeniørkorpset fik ordre til at bruge en del af det brandhærgede tømmer til at opvarme og tørre værelserne. Den 8. marts 1799 kunne Hestgarden atter tage sin kaserne i brug, og ingeniørkaptajn Kieger fik 300 rdr. i gratifikation som belønning for flid og bestræbelse ved tilsynet med kasernens genopbygning. Her, som på andre kaserner, blev der givet strenge regler for marketenderens leverance af madvarer. Garderen skulle hver lønningsdag opgive, hvorvidt han ønskede at spise i marketenderiet. Han skulle betale iy 2 sk. for hvert måltid, der skulle være sundt og mættende, og eskadronchefen skulle føre nøje kontrol med, at reglementet overholdtes. I 1807 blev - på Kronprinsens ordre - det lille sygehus i den indre gård forhøjet med en etage, hvori der indrettedes små sygestuer incl. en for sygevarteren. Ligeledes beordredes Ingeniørkorpset til at opføre en mindre sygestald til 6 heste i gården mod Volden, ialt for 2.060 rdr. Regningen kom dog til at lyde på 2.501 rdr. Også den gang fandt der kasernetyverier sted. I oktober 1829 skrev G.C.C. til Ingeniørkorpset, at det ville være umuligt at forhindre de jævnlige tyverier, der h idtil havde fundet sted på Hestgardens Kaserne, sålænge enhver uhindret kunne passere ud og ind af kasernen. Garden havde derfor besluttet for fremtiden at holde kaserneporten mod Volden lukket og lade mandskab stå vagt ved porten mod Frederiksholm Kanal. Ovennævnte ville im idlertid genere marketenderen, hvorfor Ingeniørkorpset fik ordre til at etablere en gadedør fra marketenderiet ud mod kanalen. Denne dør findes endnu ved siden af porten. I august 1829 ansattes H . C. Lumbye5) som trompeter ved Hestgarden med bolig på kasernen. Han har sikkert komponeret mange kvikke dansemelodier i den gamle kaserne og indøvet dem i kasernens fægtesal. I februar 1830 indstillede Garden, at smedebygningen blev forhøjet med en etage, så der lier kunne indrettes bolig for dyrlægen, der tillige var laugs-smedemester, og for sadelmageren, samt at der indrettedes et tagværelse i hovedkasernen til bolig for majorens tjener, ialt til 2.562 rdr.

Del blev afslået med den begrundelse, at murene var for spinkle, hvorimod værelset til tjeneren blev bevilget. Som tidligere omtalt havde den menige garder en betydelig personlig udrustning, der skulle opbevares på kasernestuerne. Garden fik derfor i 1831 allemådigst tilladelse til for egen regning at anskaffe 30 kasser inddelt i 4 rum, hvori mandskabet kunne opbevare snavset linned for herigennem at opretholde »en særdeles propritet«. Kasserne skulle opbevares under sengene. Den 16. december 1834 overtog oberst F . Ldvenorn von Bardenfleth kommandoen over Den kgl. Livgarde til Hest, og den 31. december udstedte han følgende dagsbefaling: »Med megen fornøjelse har jeg, ved at lade mig præsentere Den kgl. Livgarde til Hests mandskab og heste, kaserne, munderingskamre og stalde m. m. bemærket den orden, nøjagtighed, propritet i påklædningen og den gode hestepasning, der har fundet sted i Garden. Jeg takker derfor samtlige officerer, underofficerer, trompetere og mandskab for deres iver i tjenesten og glæder mig til at kunne aflægge en så fortrinlig rapport til Hans Majestæt Kongen over den særdeles orden, hvori jeg har fundet Den kgl. Livgarde til Hest ved overtagelsen af kommandoen.« I 1835 ansattes den da 17-årige prins Christian (senere Kong Christian IX) som ritmester å la suite i Hestgarden. Han fik et simpelt værelse på kasernen. Ved hærplanen af 28. april 1842 blev Livgarden til Hest reduceret til én eskadron »Liveskadronen«. Eskadronen blev forenet med Gardehusarregimentet under navnet »Garden til Hest«, fra 18. april 1843 »Den kgl. Garde til Hest«, men fra 15. marts 1854 ophævedes denne forbindelse, og Hestgarden blev atter selvstændig. Man havde længe været klar over, at Livgardeeskadronens indkvarteringsforhold var lidet tilfredsstillende, og i november 1844 udtalte Den militære Indkvarteringskommission, at mandskabets belægningsstuer var meget fugtige, dels på grund af utilstrækkeligt lys og luft, dels på grund af, at hele underste etage var optaget af stalde. I ju li 1845 blev der så bevilget 5.500 rdr. til ombygningsarbejder, men disse kunne kun gennemføres rationelt, hvis der i bagbygningens mur mod den civile Materialgård blev anbragt 23 fag vinduer. Dette problem medførte lange forhandlinger med Rentekammeret, der dog endelig gav tilladelsen til vinduernes anbringelse, såfremt disse blev forsynet med jernstænger. Imod dette protesterede Ingeniørkorpset, idet det anførte, at der tidligere var anbragt 2 vinduer mod den civile Materialgård uden jernstænger, samt at opsætning af sådanne ville medføre en yderligere udgift for den kongelige kasse på 230 rdr. I december frafaldt Rentekammeret ønsket om jernstænger, men forlangte oprettet en en tinglyst deklaration om, at vinduerne skulle tilmures eller forsynes med jernstænger, såfremt kasernen overgik til privat brug. I januar 1847 inspicerede Hans Majestæt Kongen kasernen og fandt ved denne lejlighed mandskabets spisestue, der kun kunne rumme 30 mand af gangen, for lille, hvorfor han snarest ønskede den udvidet. Udvidelsen kunne udføres for 900 rdr., hvilket Kongen approberede 15. april s. å. Da oprøret brød ud i Slesvig-Holsten i marts 1848 blev Livgardeeskadronen den 1. april dirigeret over Fyn-Ko ld ing til Flensborg, men på grund af Kongens tilbagerejse vendte eskadronen atter hjem.

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 14.54.21.png

Den 20. juni 1848 indskibedes den atter i Korsør for at overføres til Kolding, men eskadronen kom ikke i kamp. Indskibningsscenen er foreviget i Otto Baches smukke billede, se fig. 5. Billedet tilhører Hans Majestæt Kongen. Som bekendt opholdt Kong Frederik VII sig gerne på Frederiksborg Slot, og for at lette indkvarteringsbyrden for H illerød købstad lod Kongen for egen regning i april 1849 indrette en kaserne i slotsstalden beregnet til et detachement på 2 underofficerer, 1 trompeter og 25 mand af L iv ­ gardeeskadronen. Den 4. maj 1851 blev Prins Christian kommandør for Hestgarden, og den 7. maj s. å. udnævntes ban til oberst. Allerede i december 1847 havde Kongen approberet et bygningsprojekt for året 1848, hvori indgik et beløb på 8.000 rdr. til et længe savnet ridehus for Livgardeeskadronen, men krigen forhindrede projektets gennemførelse, og først i foråret 1852 blev spørgsmålet atter rejst. I maj måned fremsendte Ingeniørkorpset forslaget, der gik ud på, at ridehuset skulle have samme størrelse som artilleriets ridehus på Bådsmandsstrædes Kaserne, samt at det ønskedes placeret i umiddelbar forbindelse med staldene og på den civile Materialgårds grund, subsidiært på eskadronens ridebane i Holeks Bastion. Omkostningerne anførtes nu til 19.000 rdr. i stedet for de tidligere anførte 8.000 rdr. Ministeriet prøvede at klemme ridehusets længde ned til 60 alen i stedet for de stipulerede 72J/2 alen, men frafaldt dog i september dette ønske og bevilgede det fornødne beløb. Først i september 1853 stod ridehuset færdigt til brug og samtidig fik Den militære Manege (rideskole), der havde kaserne som vist på fig. 2, tilladelse til også at benytte ridehuset. Det anvendtes også til rigsdagsvalg, den borgerlige arbejderklasses hjælpefond fik tilladelse til at afholde fastelavnsfester i ridehuset o. s. v. I januar 1856 fremsendte Ingeniørkorpset en samlet, og meget omfattende redegørelse for Københavns garnisons indkvarteringsforhold. Om Hestgardens Kaserne anføres, at Garden burde beholde sin kaserne, der var heldigt beliggende for vagttjenesten på Slottet, samt at kasernen ved en passende, rigtignok temmelig betydelig, forandring ville kunne blive en ret god kaserne. Udgiften ansloges til 40.000 rdr. Forslaget blev selvfølgelig ikke gennemført, men Ministeriet bad dog Ingeniørkorpset fremsende forslag til indkvartering af eskadronens eksercerskole (15 å 16 mand) på kasernen. Skolen havde h idtil haft til huse på Jægersborg Kaserne. Foruden rekrutterne skulle der nu være plads til 173 heste i stedet for 158. Forslaget, der vandt Kongens bifald, gik ud på at indrette 15 spiltove i den ene tværbygning, hvor der h idtil havde været fægtesal, at indrette en ny fægtesal i hømagasinet samt at afhjælpe en del mangler i marketenderiet. Udgift 4.200 rdr.

I februar 1858 indberettede stabsdyrlægen, at en lungeinfektion i de sidste uger bavde bredt sig blandt kasernens heste. Som årsag anførtes, at staldene var vel smalle og for lavloftede, vinduerne for små, hvorfor staldene var for mørke og dårligt ventilerede, hvilket særlig gjaldt den bageste stald. Først med finanslovforslaget 1860/61 bevilgedes et beløb på 6.500 rdr. til ombygning af en del af spiltovene, og Hestgarden fremførte det ønskelige i, at arbejdet gennemførtes, imedens et kommando på 79 heste fra 20. jun i forlagdes til vagttjeneste på Lyksborg Slot i Slesvig. Den ulykkelige krig i 1864 med tab af Slesvig-Holsten medførte store reduktioner i hæren. Ved kgl. resolution af 22. maj 1866 bestemtes det, at Den kgl. Livgarde til Hest skulle nedlægges fra 31. maj s. å., og samme dag afleveredes kasernen til Kasemedirektoratet. Efter m idlertidig indkvartering af styrker af Gardehusarregimentet blev kasernen fra ju li 1868 tildelt 2. Artilleriregiment, og kasernen blev herefter benævnt »Artillerikasernen«. Den betegnelse ses endnu på hovedbygningens gavl. Senere blev det officielle navn dog »Frederiksholms Kanals Kaserne«. Kasernen blev overtaget uden væsentlige bygningsændringer. Ride- og beslagsskolen fik tildelt plads til 17 heste og 8 hestepassere. På finansloven 1875/76 var der optaget et heløb på 2.100 rdr. til indlæg af vandrør og brandhaner i den meget brandfarlige kaserne. Beløbet blev af Rigsdagen nægtet optaget, idet finansudvalget havde ment, at brandsikringen kunne gennemføres på en billigere måde. Betragter man situationsplanen fig. 3, må det umiddelbart ses, at heste og mandskab i bagbygningen uhjælpeligt ville blive spærret inde, såfremt en brand opstod i forbygningen, idet der fra de 2 gårde kun fandtes smalle porte til forgården. Da forslaget om etablering af brandhaner nu blev nægtet gennemført, foreslog Ingeniørkorpset, at der i bagbygningens stalde anbragtes 2 å 3 porte ud til den civile Materialgård, således at heste og mandskab i en given situation kunne trækkes denne vej ud. Forslaget fordrede tillige, at man rådede over en strimmel af materialgården til fri passage mod Volden. Finansministeriet var villigt til at tillade portene anbragt, men anførte, at den omhandlede del af Materialgården var udlejet til civile entreprenører til oplagsplads, hvorfor området ikke kunne afgives. Det lykkedes dog Krigsministeriet at overtage de nævnte lejemål, og de 3 porte blev etableret. Da 2. Artilleriregiment ikke kunne undvære de 6 spiltove, der ville bortfalde ved portenes anbringelse, blev der indenfor disse anbragt 3 bokse, således at der kun tabtes plads til 3 heste. Omkostningerne blev 1.560 kr., der bevilgedes på finansloven 1876/77. I februar 1877 var den på kasernen indkvarterede styrke: A f 2. Artilleriregiment: 11 gifte familier, 12 ugifte, 192 menige og 169 heste. A f Rideskolen: 11 menige hestepassere. Som tidligere omtalt ligger kasernen meget indeklemt og med meget ringe gårdsplads. I maj 1877 viste der sig en chance for at rette på dette forhold, idet ejendommen matr. nr. 229, 228 B og 231 B, nu Ny Kongensgade nr. 15 (se fig. 2 og 3 udfor F) var til salg. Herved kunne man dels skaffe større plads for kasernen, dels hindre opførelse af en høj bebyggelse tæt op den smalle kasemegård. Ingeniørkorpset fremhævede, at Krigsbestyrelsen her ville kunne erhverve et areal, der let kunne afhændes, såfremt en udvidelse ind på den civile Materialgårds grund senere skulle blive mulig, men samtidig anførte korpset, at man måske kunne nøjes med at købe det nærmest kasernen liggende haveareal (se fig. 2) tilhørende de pågældende ejendomme. Efter forhandling med Finansministeriet gav Krigsministeriet Ingeniørkorpset bemyndigelse til at forhandle med ejerne - kriminalretsassessor Koch — dels om køb af havearealet, dels af hele ejendommen. Ejeren forlangte 110.000 kr. for hele ejendommen og for havearealet med fradrag af en strimmel på 2 alen langs bygningerne - 66.800 kr. Sidstnævnte fandtes ganske urimeligt og viste, at ejeren kun ønskede at sælge hele ejendommen. I en lang indberetning redegjorde Ingeniørkorpset for omsætning af ejendomme i Ny Kongensgade, assurancesummer kontra salgssummer, kvadrat-alen pris m. v. og konkluderede, at man anbefalede, at der søgtes bevilling til køb af hele ejendommen for 110.000 kr. plus 10.000 kr. til omkostninger. Man pålagde dernæst korpset at søge et bindende tilsagn fra ejerens side, samt at søge opnået en passende nedsættelse af salgssummen. Ejeren indvilgede i det første, dog ikke udover 1. maj 1878, men nægtede at gå med til nedsættelse. Købesummen blev søgt bevilget på Finansloven 1878/79, men nægtet bevilget af Rigsdagen. Bestræbelserne for at skaffe kasernen større pusterum mislykkedes altså, og meget arbejde med sagens forberedelse var spildt. 1. december 1879 meddelte overretssagfører Sally, at tømrermester P. Hansen agtede at opføre en ny bygning på de nævnte grunde (nu Ny Kon ­ gensgade nr. 15). Medens ovennævnte forhandlinger stod på, blev der ofret ret betydelige beløb på istandsættelse af kasernen, men helt ideelle har forholdene nu ikke været, thi det ses f. eks., at generalkommandointcndanten bemærker, at kasernekontoen kun ville kunne afholde udgifterne ved fordrivelse af væggelus og andet utøj fra belægningstuerne, men ikke fra gifte befalingsmænds kvarterer. Indtil 1880 var de to artilleriregimenter opdelt i et antal batterier, men ved den nye hærlov oprettedes artilleriafdelinger, bl. a. 4. artilleriafdeling med 10., II. og 12. liniebatteri og 16. forstærkningsbatteri. Afdelingen indkvarteredes på kasernen i Fredcriksholms Kanal, og den 21. april 1881 meldte chefen for 4. artilleriafdeling, at han havde overtaget kommandantskabet og boligen på kasernen. Ved lov af 6. ju li 1867 og kontrakt af 29. oktober 1869 var det bestemt, at Københavns kommune skulle overtage en del af fæstningsterrainet, herunder bl. a. Holeks Bastion, hvor ridehuset var beliggende, alt fra 30. jun i 1890. I september 1881 spurgte Krigsministeriet Københavns Magistrat, om man kunne gå ud fra, at man efter juni 1890 fortsat kunne leje det ovenfor omhandlede område (Holeks Bastion). Hertil svarede Magistraten, al da der endnu var 9 år til den nævnte brugsrets ophør, og da planerne for Vester Voldgadcs udvidelse og Ny Vestergades forlængelse endnu ikke var udarbejdet, kunne man ikke besvare Krigsministeriets spørgsmål bekræftende. Som foran omtalt nægtede Rigsdagen købet af naboejendommene mod Ny Kongensgade, og i 1882 var der opført meget bøje bygninger um iddelbart ud til kasernens forgård, hvorved forholdene m. li. t. frisk luft for kasernen yderligere forværredes. Dette forhold må liave været ganske uudholdeligt, når man tænker sig, at al hestegødning var oplagt i de to små mellemgårde. T i l at råde bod herpå foreslog alle interesserede myndigheder i september 1882, at man erhvervede en strimmel på 20-25 alens bredde af Civiletatens Materialgård langs kasernens bagbygning til oplagsplads for gødningen.

Sagen forelagdes Finansministeriet, der svarede, at statskassen ville tabe en årlig leje, samt at spørgsmålet om Materialgårdens afhændelse derved ville blive i høj grad præjudiceret, hvorfor man ikke kunne imødekomme Krigsministeriet, og hele sagen endte med, at kommandantskabet fik pålæg om at lade gødningen fjerne så hurtigt som muligt og mindst hver anden dag.

Året efter indberettede Ingeniørkorpset, at de påklagede uheldige hygiejniske forhold på kasernen ikke var forbedret, og at den stærke stank fra gødningspladserne fremdeles gjorde opholdet i lokalerne ud til de pågældende gårde næsten uudholdeligt. Man foreslog derfor, at Krigsministeriet betalte Finansministeriet for lejen af det før omhandlede areal af Materialgården. Lange forhandlinger fulgte, men til sidst meddelte Finansministeriet dog, at man ikke længere mente at burde vægre sig ved at imødekomme Krigsministeriets ønske. Lejemålet fastsattes til 600 kr. årligt. Arealets indhegning og belysning, etablering af gødningskule samt tilvejebringelse af adgangsvej beløb sig til 4.000,- kr. Arealet blev afgivet til kasernen fra april flyttedag 1884. På finansloven 1883/84 bevilgedes 5.000,- kr. til opførelse af den vagtbygning, der endnu findes ved udgangen til Frederiksholms Kanal. I 1888 havde 4. Artilleri-afdeling 4 officerer, 18 underofficerer, 137 menige og 123 heste på kasernen, Rideskolen 1 underofficer, 5 menige og 15 heste. I foråret 1891 stod den nye kaserne på Artillerivej klar til brug for 2. artilleriregiment, hvorfor Krigsministeriet bestemte, at benyttelsen af ridehuset i Holeks Bastion skulle ophøre fra udgangen af marts 1891. Ingeniørkorpset meddelte 1. maj, at ridehuset var nedbrudt, og den 9. maj gav Københavns Magistrat tilståelse for, at den til ridehuset og ridebanen hørende grund var behørigt afleveret. Ministeriet bestemte nu, at 2. Artilleri-bataillon af fæstningsartilleriet skulle overtage kasernen og 5. Fæstningskompagnis rekrutter blev herefter indkvarteret med premierløjtnant Goldberg som kasemekommandant. Endvidere fik 2. Ingeniørdirektion kontorer på kasernen. E n del officersheste (20-30 stk.) blev opstaldet, og en del af staldene blev stillet til rådighed for Den militære Klædefabrik til oplagring af uld. Under efterårsindkaldelserne blev staldene tillige brugt til opstalding af gardehusarheste. Oprindelig var det, som tidligere nævnt, bestemt i lov af 6. ju li 1867, at også kasernens grund skulle afgives til Finansministeriet, men dette kunne selvsagt ikke gennemføres. Dog bredte den almindelige opfattelse sig, at de gamle københavnske kaserner skulle nedlægges, og tilbud på køb strømmede ind. Således tilbød tømrermester I. P. Nielsen at købe såvel Frederiksholms Kanals Kaserne som den civile og militære materialgård for ialt 700.000,- kr., men m in isteriet afviste dog tilbudet. Københavns Omnibusselskab (sporvejene) ønskede at leje staldene til sine heste (busserne var jo hestetrukne), men det modsatte man sig med den begrundelse, at det var hesteholdet, der havde gjort kasernen mindre anvendelig. Også statsmyndighederne var ude efter kasernen og materialgårdene. Kirkeministeriet ønskede grundene benyttet til opførelse af et kongeligt bibliotek. Tegninger var udarbejdet, og det fremgik heraf, at man ville rydde alle de historiske facadebygninger mod Frederiksholms Kanal. 10 år senere ønskede man grundene anvendt til opførelse af en ny Metropolitanskole. I sandhed, forståelsen for bevarelse af gamle, smukke bygninger var ikke stor. Der havde gennem årene været flere alvorlige difteriepidemier på kasernen, og myndighederne havde kæmpet bravt om, hvorvidt der skulle ofres penge på opmaling af inventaret efter desinfektion eller ej. Sagen løstes dog på bedste måde, idet 2. artileriregiment ved udflytningen til den nye kaserne tog det bedste inventar med og overlod 2. Artilleribataillon til at låne nærmest udrangeret inventar fra inventariedepotet, men man blev dog klar over, at det var for dårlig en løsning, hvorpå der blev bevilget det anseelige beløb af 8.247,- kr. til fornyelse af sengeinventaret. Trods bygningsmæssige og inventarmæssige forbedringer var utilfredsheden med indkvarteringsforholdene stor hos den indkvarterede fæstningsartilleri-bataillon, nu 3. Artilleri-bataillon. I ju li 1899 klagede bataillonen over kasernens uhygiejniske og uhensigtsmæssige indretning, over at overbelægningen i sommermånederne var så stor, at loftsværelser uden lys og luft måtte tages i brug samt over, at de to ingeniørdirektioner optog ialt 34 af de bedste rum på kasernen. Kun en mønstergyldig orden og renlighed havde forskånet kasernen for større epidemier. Man foreslog derfor Ingeniørdirektioneme fjernet fra kasernen. Hertil bemærkede Ingeniørkorpset, at kasernens gamle bygninger ganske vist langt fra opfyldte de betingelser, der nu stilledes til en godt indrettet kaserne, men den omstændighed, at staldene så godt som ikke benyttedes, måtte antages i væsentlig grad at have forbedret de uhygiejniske forhold, samt at overbelægning kun forekom i en mindre del af året og i en periode, livor vejrliget var mildt. A t bortflytte Ingeniørkdirektioneme måtte korpset bestemt modsætte sig. Så skete der ikke mere, og der fulgte nogle rolige år, men spørgsmålet om de gamle kaserners salg spøgte stadig, og i september 1906 bad m in isteriet Ingeniørkorpset undersøge, hvorledes man kunne tilvejebringe de fornødne erstatningsbygninger for kasernen og Fæstningens Materialgård, evt. ved at indkvartere 3. Artillcri-bataillon på Wildersgadens Kaserne. Ved bærloven af 1909 blev Landbefæstningen officielt nedlagt og Fæstningsartilleriregimentet ophævet, men bestemmelsen blev ikke gennemført, man forstærkede tværtimod Landbefæstningen. For kasernen betød det, at rekrutterne straks ved mødet i maj blev udlagt i forter og lejre. I årene op til og under 1. Verdenskrig (1914^18) gav kasernen husly til skiftende enheder og stabe: Tøjhuskompagniet, Feltliaubitzgruppen, 13. Regiments og 33. Bataillons stabe m. fl. foruden Ingeniørdirektionerne. Men næppe var krigen endt, før kampen om kasernen atter begyndte. Rektor for Metropolitanskolen fremsatte igen forslag om at bygge en skole på grundene ved Frederiksholms Kanal. Endvidere var der forslag om at benytte hele området til administrationsbygninger for Statsbanerne og Statstelegrafen. Planerne strandede dog på den den 12. marts 1918 vedtagne lov om bygningsfredning, og Undervisningsministeriet gav i oktober 1920 Krigsministeriet underretning om fredning af militære bygninger, herunder bl. a.:

I klasse A:

»Artillerikasernen ved Frederiksholms Kanal, matr. nr. 245 A af Vester Kvarter, idet fredningen kun omfatter de mod Kanalen vendende bygninger.« Fortolkningen af sidstnævnte passus kom senere til at spille en væsentlig rolle 

Hærloven af 1922 havde medført en væsentlig indskrænkning af hæren, herunder endelig nedlæggelse af Landbefæstningen og Fæstningsartilleriregimentet, og 31. maj 1923 bad Krigsministeriet Ingeniørkorpset om i de til avertering bestemte blade at indrykke et kort avertissement om, at bl. a. Frederiksholms Kanals Kaserne var til salg.

T ilbud med oplysning om købesum og betalingsvilkår skulle indsendes så betids, at korpsets indstilling om de indkomne tilbud kunne være i ministeriet senest 1. oktober 1923, og tilbudene skulle stå ved magt indtil 1. november. Salg senest 1. september 1924. Da man tillige ønskede at sælge kasernens bømagasin ved Vester Vo ldgade, forhandlede man med Landbrugsministeriet om eventuelt samtidigt salg af Den kgl. Staldetats bømagasin (se fig. 3, bygning E ) 6. Som omtalt var der tvivl om fredningsbestemmelserne, hvorfor Krigsministeriet udbad sig Undervisningsministeriets udtalelse om, i hvor stor udstrækning kasernens bygninger var fredet. Den 9. jun i 1923 svarede »Det særlige Bygningssyn« på direktøren for Nationalmuseets vegne, at fredningen omfattede alle bygninger, der overhovedet havde facade mod Kanalen, hvorfor man måtte gå ud fra, at fredningen omfattede kasernens hovedbygning i bele dens længde, derimod ikke bagbygningen og de 3 tværbygninger, idet man dog med hensyn til de ikke fredede bygningsdele ville lægge megen vægt på, at også disse forblev urørte, hvilket i ganske særlig grad gjaldt den nærmest Frederiksholms Kanal liggende og fra denne synlige tværbygning og mindre bagbygning. Bygningssynets ovennævnte udtalelse kom i høj grad Krigsministeriet på tværs, og 7. august 1923 skrev ministeriet til Undervisningsministeriet, at såfremt fredningen af hele hovedbygningen med dens 3 tværbygninger og bagbygning eller i alt fald med dens nærmest Frederiksholms Kanal liggende tværbygning og dens fra Kanalen synlige bagbygning skulle blive liggende urørt, ville rationel bebyggelse af grunden blive umulig og i så høj grad begrænse anvendelsesmulighederne af såvel hovedbygning som tværfløje, at kasernens salgsværdi ville blive betydelig nedsat og salg til private omtrent udelukket. Dette sidste var i høj grad af betydning for Krigsministeriet, idet salgssummen skulle anvendes til opførelse af nye kaserner. Man henstillede derfor så indtrængende som muligt til Undervisningsministeriet at søge omfanget af fredningen lempet således, at fredningen kun kom til at omfatte hovedbygningens mod Kanalen vendende gavlfacade, den mod denne stødende indgangsmur med port- og vagtbygning samt muligvis smedebygningen, men ikke hele hovedbygningen med tværfløje og bagbygning. Ved skrivelse af 31. august 1923 meddelte Undervisningsministeriet im idlertid, at Det særlige Bygningssyn havde erklæret, at det ikke mente at kunne fravige sin tidligere fremsatte opfattelse af fredningens omfang, selvom man måtte erkende, at kun hovedbygningens gavl var særlig stilren. Under disse forhandlinger havde Københavns Magistrat på et konsortiums vegne, repræsenteret ved arkitekt Em il Jørgensen, forhørt sig om salget og mulighederne for anvendelse af grunden til industrielt formål. Herpå havde ministeriet svaret, at det intet havde imod, at der fremsattes tilbud, men salgssummen ville være mindst 650.000,- kr. Men ministeriet har ikke undladt at tilføje, at spørgsmålet om kasernens eventuelle anvendelse til andet brug under staten endnu henstod uafgjort således, at salget måske helt ville bortfalde. Og salget bortfaldt. Undervisningsministeriet ønskede nu at overtage kasernen. Den 25. oktober 1923 skrev dette ministerium til Folketingets Finansudvalg7), at kasernen ikke ville blive solgt, men vedblivende skulle være statsejendom, hvorfor man fandt det meget ønskeligt, at den overtoges af Undervisningsministeriet til anvendelse for forskellige under ministeriet hørende institutioner med hensyn til hvilke tilvejebringelse af nye lokaler var påtrængende nødvendig. I en anden skrivelse til Finansudvalget anførte nævnte ministerium, at kasernen ville være velegnet til midlertidige lokaler for Folkemuseet (nu Nationalmuseets 3. afdeling), der nu havde til huse i Panoptikonbygningen på Vesterbro, hvor den årlige leje var 20.000,- kr. T i l m idlertidig installation søgte man derfor om 100.000,- kr. Allerede den 26. oktober skrev Finansudvalget, at man efter konference med ministeren havde den ære at meddele, at hele Finansudvalget ønskede den pågældende grund bevaret for staten, samt at et flertal (Venstre og Det konservative Folkeparti) havde tiltrådt, at der anvendtes et beløb af 650.000,- kr. til køb af grunden. 5. november indstillede Undervisningsministeriet på lignende måde til Landstingets Finansudvalg, og dette tiltrådte ved skrivelse af 30. november bevillingen. 14. april 1924 skrev Undervisningsministeriet til Krigsministeriet, at der på tillægsbevillingsloven af 1923-24 under finanslovens konto § 26 VII nr. 7 var bevilget et beløb af 650.000,- kr. til køb af Frederiksholms Kaserne, samt at beløbet ville kunne anvises til udbetaling (ved overførsel i Finansministeriets bøger), når ejendommen var rømmet og afleveret i ryddet stand, og man udbad sig oplysning om, når dette kunne ske. Anmodningen om de 100.000,- kr. til kasernens midlertidige indretning til brug for Folkemuseet forblev ubesvaret8). I september 1924 sendte Krigsministeriet dernæst forslag til afleveringsdokument til Undervisningsministeriet, idet man anførte, at et antal befalingsmænd forsat ønskede at blive boende, at man ønskede at leje lokaler til 2. Ingeniørdirektion og Tøjhuskompagniet, samt at man fandt det praktisk, at det militære kommandantskab bibeholdtes indtil videre. Ovennævnte var affattet som en »Erklæring«. Ved mundtlig forhandling viste det sig, at Undervisningsministeriet ikke kunne gå ind på de nævnte betingelser, hvorfor Krigsministeriet 12. november meddelte Undervisningsministeriet, at man havde truffet bestemmelse om kasernens fuldstændige rømning fra årets udgang, dog således at Sønderjydske Bygningsdistrikt beholdt sine lokaler indtil foråret 1925. Krigsministeriet gav herefter Generalkommandoen ordre om rømningen, og den 5. februar 1925 skete afleveringsforretningen, og kasernens dokumenter afleveredes til Undervisningsministeriet. I april 1925 flyttede undervisningsinspektøren for gymnasieskolerne som den første ind på kasernen. I kasernen er nu indrettet bolig for slotsforvalteren samt ca. 100 kontorer, hvori hele gymnasieskolens, folkeskolens og seminarieskolens cen

Skærmbillede 2020-05-27 kl. 14.52.08.png

tralledelses pædagogiske og juridiske sagsbehandling er samlet, ligesom Statens trykningskontor har til huse på kasernen. E n del af kasernens indre er smukt restaureret, men resten ligger hen i ret forfalden tilstand. Man må håbe, at der snart gives bevilling til en fuldstændig restaurering af den historiske Hestgardekaseme.

L . Sabroe

1. Den kgl. Livgarde t il Hest. 19/1 1661 1 kompagni Jun i 1675 6 kompagnier August 1714 8 kompagnier 16/10 1763 5 eskadroner 7/12 1763 Oprettes »Den kgl. Livgarde t il Hest og t il Fods«, hvori den hidtidige Hestgarde indgik, men reduceret t il 2 kompagnier. 13/2 1765 Ophæves forbindelsen mellem Livgarden t il Hest og til Fods, men genoprettes atter fra 1. april 1767 til 10. december 1769. 28/5 1771 Ophæves Livgarden til Hest, men genoprettes 27. maj 1772. 18/4 1843 Oprettes »Den kgl. Garde til Hest«, hvori indg ik Livgarden t il Hest, reduceret til 1 eskadron og Gardehusardivisionen. 15/3 1854 Ophæves ovennævnte og Livgarden til Hest b liver en selvstændig afdeling. 31/5 1866 Ophæves Livgarden t il Hest

2. Rigsarkivet: General-Gommisatiats-Collegiels 3. departement, januar-februar 1792.

3. A . Hovedkaserne, B. og C. tværbygninger, D. bagbygning, E . hømagasin, G . sygeafdeling, H . smedebygning, og F . sadelmagerværksted.

4. Se herom i M ilitæ rt tidsskrift februar 1965 »Husarkasernen«.

5. Hans Christian Lumbye, født 2. maj 1810 i København. Faderen vagtmester ved 5. Dragonregiment i Randers. Overkomplet trompeter ved Fyenske Dragonregiment 1. maj 1824-februar 1826. V irke lig trompeter ved regimentet februar 1826-18. august 1829. Trompeter ved Hestgarden 19. august 1829 til afgang med pension 31. august 1843.

6. E n redegørelse angående hømagasinet 1856-1918 findes i Hærens A rk iv - K rigsministeriet, pakke 4. kt. 99.

7. Brev 18820. Undervisningsm inisteriet pakke: Frederiksholms Kanals Kaserne, R igsarkivet, 2. afdeling.

8. Folkemuseet havde dog i en årrække magasin på kasernen.

9. B illedet er taget før restaureringen. Staldvindueme er nu erstattet med alm indelige vinduer. A lle skrivelser m. v. findes samlet i afskrift i Hærens Ark iv .

Litteratur.

C. C . V . K rogh : Den kgl. Livgarde til Hest. København 1886.

O. C . A . Jacobs: 1. Feltartilleriregiment 1764-1917. København 1917.

G . L inke n : Fæstningsartilleriet 1895-1920. København 1920.