I hærkommandoens reglement „Luftbårne operationer og luft transport“ er der peget på den udviklingsmulighed, der ligger i den stadigt voksende anvendelse af helikopteren, ikke alene på det administrative område, men også til taktisk transport af kampenheder i snæver tilknytning til de hærenheder, der opererer to dimensionalt.
Blandt kravene til enheder, der skal kunne operere under atomkrigsforhold, er bevægelighed, evne til hurtig koncentration og hurtig spredning efter lost opgave, samt mulighed for — under udnyttelse af tredie dimension — i givet fald at kunne omgå en modstanders front. Siden ovennævnte reglement blev udgivet, har der da også fundet en stor udvikling sted i den betydning, der til lægges helikopterenhederne.
Allerede under den anden verdenskrig findes eksempler på anvendelse af enten faldskærmsenheder eller luftbårne enheder til løsning af mindre, taktiske opgaver i forbindelse med operationerne på jorden. De luftbårne styrker var dog afhængige af en flyve plads eller landezone i målområdet, således at de kun kunne brin ges til anvendelse mider særlige forhold. Såvel faldskærmsenheder som luftbårne styrker krævede indladning på en flyveplads, nor malt langt bag frontlinien. Planlægningen for en sådan operation var langvarig, og der krævedes koordinering på et højt plan. Når enhederne var indsat, kunne de ikke løsgøres, før kontakt var op nået med de over land angribende styrker. Desuden krævedes en særlig uddannelse af faldskærmssoldaten, som både var langvarig og kostbar, ligesom hans udrustning måtte være særligt konstrueret til at kunne tåle at blive kastet ned fra luften.
Udviklingen af helikoptere synes til en vis grad at have fjernet ulemperne ved faldskærmsoperationerne eller de luftbårne opera tioner, i hvert fald når det drejer sig om hurtige opslutningsopera tioner eller strejftogsoperationer inden for en snæver taktisk ramme.
Helikoptere er uafhængige af flyvepladser, vejrforholdene vil kun yderst sjældent være en hindring, der kræves kun m inim al træning for at kunne deltage i en helikoptertransport, og et hvil ket som helst område, hvor der er plads for rotorbladene, kan an vendes som landezone. Desuden indgår helikopterenhederne idag normalt direkte under hæren, således at de umiddelbart kan an vendes uden koordinering mellem to værn.
Nedenstående redegørelse for helikopterens anvendelse i den amerikanske hær skulle have til formål at belyse, dels den betyd ning, man idag tillægger denne, og dels de problemer, der er for bundet med at gennemføre et forsvar mod en modstander, der er udrustet med helikoptere. Den er udarbejdet bl. a. på den under visning, der bliver givet på det amerikanske generalstabskursus, samt på tidsskriftartikler m. v.
De luftfartøjer, der indgår organisatorisk under arméen, kan opdeles i tre grupper:
a) Luftfartøjer, der indgår i andre enheder end lufttransportenheder.
b) Luftfartøjer, der indgår i arméens lufttransportenheder.
c) Luftfartøjer, der indgår i evakuationstjenesten.
De luftfartøjer, der indgår i gruppe a), findes fordelt i divi sionerne og visse kampenheder under korps og armé, normalt hen lagt kommandomæssigt under enhedernes stabskompagnier (batte rier). Disse luftfartøjer er primært anvendelige til kommandofø ring, ildledertjeneste og rekognoscering, men vil også kunne løse opgaver i forsyningstjenesten, i sanitetstjenesten, i signaltjenesten m. v., omend kun i ret begrænset omfang.
I den hidtidige division indgik der ialt 10 helikoptere, men disse var alle primært anvendelige til rekognoscering. De var af typen H-23. I ROCID-divisionen (den reorganiserede amerikanske fodfolksdivision) er dette antal forøget med 10 til ialt 20. Hertil kommer, at denne division endvidere råder over 8 helikoptere, primært egnet for transport, det være sig af forsyninger eller mandskab. De er af typen H-19. I modsætning til hvad der tid ligere har været gældende, er disse luftfartøjer samlet i en enhed direkte under divisionen.
De i gruppe b) nævnte fartøjer findes samlet i en lulfttrans- portgruppe direkte under arméen. Deres opgave er:
-
— At give felthærens enheder maksimum af bevægelighed i takti ske operationer,
-
— at deltage i forsyningstjenesten i kampområdet,
-
— at transportere erstatningsenheder frem til sådanne områder, hvor tab og situation begrunder øjeblikkelig udskiftning af en eller flere enheder (f.eks. som følge af et fjendtligt atom angreb, og
— at udføre evakuation af sårede, hvor dette ikke kan magtes af de i gruppe c) nævnte luftfartøjer, eller hvor det ikke kan ind passes med løsningen af andre opgaver, f. eks. fremføringen af forsyninger.
Helikopterkompagniernes organisation synes ikke at være fast lagt endeligt. Udviklingen på dette område går så hurtigt, at meget af det materiel, der for nærværende indgår i disse, skal udgå, så snart det er opslidt, og erstattes med nyere typer.
Lufttransportgruppen er organiseret således:
Det skal endvidere anføres, at i den „Marine Corps Wing“, der er knyttet til en „Marine Corps“ division, kan der eksempelvis ind gå to helikopterbatailloner, en let og en middeltung. I den lette bataillon indgår der bl. a. to eskadriller, hver med 24 helikoptere (kapacitet 12 soldater med udrustning), og en eskadrille ligeledes med 24 helikoptere, men hvor kapaciteten er noget mindre (8— 12 soldater med udrustning), plus 12 helikoptere (kapacitet 10— 12 soldater med udrustning). Sidstnævnte eskadrille tillægges for trinsvis opgaver af rekognosceringsmæssig art. I den middeltunge bataillon indgår to eskadriller med 15 helikoptere hver (kapacitet ukendt). De to batailloners samlede kapacitet svarer til en sam tidig lufttransport af en bataillonskampgrappe (1500 mand).
Til bl.a. at transportere disse helikoptere er ca. 50 mindre hangarskibe omdannet til brug for helikoptere, indtil videre væ sentligst under betegnelsen „Escort Helicopter Aircraft Carriers“. Det vides, at andre hangarskibe står for at blive omdannet på til svarende måde.
For nærværende synes følgende typer at indgå i helikopter- enhederne:
Anvendelsen af helikoptere — det være sig som enkeltluftfartøjer eller formeret i enheder — til taktisk transport af kamp- enheder betragtes ikke længere som en undtagelse. Ved reorganiseringen af den amerikanske fodfolkdivision har således et af kra vene været, at fadfolkselementerne ikke alene skal kunne luft transporteres ved flyvevåbnets foranstaltning, men også pr. heli kopter. For nærværende kan kampgrupperne således helikopter- transporteres, idet dog kampvogne, 90 mm panservæmskanoner og visse tungere køretøjer må føres frem ad landevejen.
Det bør understreges, at indsættelsen af helikoptere til taktisk transport af kampenheder ikke alene knytter sig til operationer, hvor det er større enheder (batailloner/kampgrupper), der Skal flyttes. Selv på kompagniniveati vil en indsættelse til transport af grupper og delinger kunne påregnes. Samarbejdsbestemmelser -— således som de for nærværende findes mellem kampvognsstyrker, fodfolk og artilleri — vil fremtidig også kunne komme til at om fatte helikoptere.
Anvendelsen af disse anbefales i alle tilfælde, hvor øget mo bilitet er påkrævet — således eksempelvis under fremrykning til føling med modstanderen, forfølgning, angreb, under kamp som fremskudt styrke, i det mobile forsvar, under undvigende kamp, ved overgang af vandløb, i amfibieoperationer m. v.
1 angrebet vil det som hidtil være nødvendigt at koncentrere en vis kampkraft forud for dettes start. For at afkorte den tid, en hederne herved udgør et lønnende atommål, kan helikoptere an vendes til transport af angrebenhederne direkte frem til udgangs- rummet umiddelbart forud for angrebets start. Under et angrebs udførelse vil der ligeledes kunne opstå sådanne koncentrationer, at modstanderen med held kan anvende atomvåben. For at ned bringe disse koncentrationer — både i tid og styrkemæssigt — og for hurtigt efter et angrebs start at kunne kontrolere et så stort område som muligt, kan de helikopterbårne enheder i denne fase eksempelvis indsættes til erobring af sådanne pas og défileer m. v., som er af væsentlig betydning for angrebsstyrkerne, der bevæger sig frem gennem terrainet. Broer, særligt vigtige vejknudepunkter og deslige vil ofte være mål for disse angrebsstyrker.
Såfremt der ved angrebets start ikke er en xuniddelbar opera tiv forbindelse mellem planen for de over land angribende styrker og formålet med de helikopterbårne angrebsstyrkers angreb, må sidstnævnte normalt indsættes tidligst 2 á 3 timer forud for den forventede opslutning. Det er herved hensigten at forhindre mod standeren i rettidigt at kunne indsætte et koordineret modangreb mod disse.
Disse helikopterbårne angrebsstyrker vil oftest være af en størrelsesorden af reduceret bataillon. Selve landeområdet vil normalt blive udpeget bag ved angrebsmålene. Derved vil modstande ren i målområdet kunne angribes fra den retning, hvor han nor malt er mest sårbar, ligesom modstanderens styrker vil blive af skåret fra forstærkninger bag fra.
Desuden anvendes i angrebet helikopterbåme styrker — som oftest dog kun forstærkede kompagnier — til flankesikring, eksempelvis i samarbejde med opklaringsstyrker.
Lufttransport af enheder pr. helikopter kan også anvendes, hvor en hurtig tyngdeforskydning er ønskelig, eller hvor reserver ønskes ført frem øjeblikkeligt. Eksempelvis skal anføres sådanne tilfælde, hvor det lykkes modstanderen at stoppe angrebet og gen nemføre modangreb evt. i forbindelse med anvendelse af atom våben.
I forsvaret anvendes helikoptere i de faser, hvor bevægelighed er afgørende. Det vil sige indledningsvis til støtte for de frem skudte styrker og senere under udførelsen af modangreb, og da især i det mobile forsvar. Ved en tildeling af helikoptere til støtte for divisionens hovedreserve vil der af denne — uanset fremkom- meligheden i terrainet — hurtigt og smidigt kunne indsættes de nødvendige enheder til at stoppe og kanalisere en modstanders indbrud. I selve modangrebet vil de helikopterbåme enheder kunne anvendes i forbindelse med hurtig koncentration af en vidt spredt modangrebsstyrke.
Ved overgang over vandløb tillægges der de helikopterbåme angreb stor betydning, hvad enten en sådan operation gennemføres som en improviseret, hurtig overgang i umiddelbar fortsættelse af angrebet frem mod vandhindringen eller som en planlagt, indøvet overgang over denne, efter at egen bred er helt renset for mod standerens styrker.
Ved den improviserede hurtige overgang over en vandhin dring vil de helikopterbåme enheder blive indsat, for at perma nente overgange over større vandløb kan erobres så betids, at de over land angribende styrker uhindret kan passere vandhindringen. Anvendelsen her svarer stort set til det for angrebet anførte.
For så vidt angår den planlagte, indøvede overgang over vand løb, er principperne i den hidtidige faseinddeling blevet ændret. Kravet om spredning, som følge af at modstanderen råder over taktiske atomvåben, har været afgørende. Hidtil er et sådant an greb etapevis ført frem til sådanne linier, at passende ildstøtte og opbygningen af egne styrker til stadighed kunne være fuldt koor dineret. Ved anvendelse af helikoptere søges snarest efter en sådan operations begyndelse erobret et så stort brohoved som muligt for at sikre, at koncentrationen af egne styrker i dette bliver så ringe som muligt.
Mål i 03-linien bliver normalt erobret af helikopterbårne en heder sideløbende med angrebet over vandhindringen mod mål i 02-linien. Angrebet med de helikopterbårne styrker kan af flyve tekniske grunde dog først startes efter daggry.
I amfibieoperationer kan helikoptere anvendes i stor udstræk ning under selve landgangen. De vil således kunne indsættes
a) i selve landgangsområdet; herigennem kan atomildstøtten føl ges op hurtigt, og der sikres landgangsstyrkerne umiddelbart et mindre brohoved; eller
b) i områder dybt inde i brohovedet; herigennem muliggøres en hurtigere udvidelse af dette, og ligesom under overgang over vandløb kan koncentrationen i brohovedet herved nedsættes betydeligt.
Den under a) nævnte anvendelse vil i særlig grad være an vendelig i de tilfælde, hvor modstanderen har koncentreret styrker til forsvar i selve kystlinien. Denne anvendelse kræver dog, at for svareren i landsætningsområdet neutraliseres, f. eks. ved en atom- ildforberedelse, således at luftfartøjerne sikres bedst muligt. Den under b) nævnte anvendelse af de helikopterbårne angrebsstyrker vil modsætningsvis hyppigere komme til anvendelse, hvor forsva reren har koncentreret sig om et mobilt kystforsvar.
Ved en landgangsoperation vil helikopterenliederne — når det ikke drejer sig om en „kyst-til-kyst“ operation — operere fra sær ligt indrettede hangarskibe, således som tidligere anført.
Helikopterenhedeme vil endvidere kunne finde udstrakt an vendelse i den faglige tjeneste. Indtil videre må det vel påregnes, at begrænsningerne i antal og lastekapacitet kun muliggør en an vendelse af disse i selve kampområdet. På den anden side vil den fortsatte udbygning af disse enheder formentlig medføre, at man fra at betragte forsyningstjenestens udførelse pr. luftfartøj som et særtilfælde fremover vil indkalkulere deres kapacitet i den almin delige transportplan som noget rent rutinemæssigt. Forsyningen med raketter og fjernstyrede projektiler vil kunne blive en speciel opgave for disse enheder, for så sent som muligt at røbe tilstede værelsen af disse våben i det område, hvorfra de skal bringes til udskydning.
Det vil formentlig kunne påregnes, at der overalt vil blive lagt øget vægt på udbygningen af helikopterenliederne. At det ikke alene er i USA, at dette sker, fremgår tydeligt af udviklingen ikke blot i de vestligt orienterede lande, men også i Rusland. Det skal således anføres, at i juli 1955 blev der på flyvevåbnets dag demon streret to russiske helikoptere, én der kun kunne rumme ganske få passagerer (4— 5), og én, der blev vurderet til at have en kapaci tet formentlig op til 40 soldater med udrustning. Sidstnævnte helikopter landede på grønsværen, og det demonstreredes for tilskuerne, hvorledes ca. 12 soldater blev landsat tillige med en jeep med påhængsvogn. Det er blevet vurderet, at Rusland på davæ rende tidspunkt rådede over 50 helikoptere af denne type.
Det skal til slut endvidere anføres, at England har anvendt helikoptere ved landgangen i Ægypten i efteråret 1956 — 400 soldater fra et „commando“ blev således landsat pr. helikopter den 6. november. Også Frankrig bar anvendt helikoptere, især i for bindelse med kampene i Algier.
J. Schousboe.
