Tre nye tegneserier fortæller om normannernes invasion af England i 1066, tyskernes angreb på Rusland i 1941 samt RAFs bombning af Shellhuset i København i 1945.
Patrick Weber (tekst) og Emanuelle Tenderini (tegninger): 1066. Wilhelm Erobreren. Forlaget Fahrenheit. 72 sider.
Jean-Claude Van Rijckeghem og Thomas Du Caju: Leningrads helte. 1. Jeg er Chapayev. Forlaget E-Voke, 48 sider.
Kristof Bien: Operation Karthago. RAFs angreb på Shellhuset den 21.03.1945. Forlaget Ådalen. 114 sider.
Anmelder: Simon Papousek.
På Bayeux-tapetet kan man læse Wilhelm Erobrerens udlægning af hans invasion af England og sejr over den daværende engelske konge Harald Godwinson i 1066. Det lykkedes således for den normanniske konge at sejle over strædet mellem Frankrig og England, og rent faktisk slå de angelsaksiske forsvarere, og lægge fundamentet for det England, som siden skulle blive en magtfuld spiller i middelalderens Europa. Ikke siden 1066 er det lykkedes en fremmed magt på samme måde at sætte fod på de engelske øer.
I ”1066. Wilhelm Erobreren” fortælles historien om Wilhelms fremsættelse af krav på den engelske trone, efter den engelske konge Edvard Bekenderen døde. Her var det svogeren Harald Godwinson, som blev tilgodeset. Wilhelm havde fjerne aner til den afdøde Edvard, men han måtte altså sejle over kanalen med en hær for at få indfriet sit krav. Forløbet op til den skelsættende begivenhed fortælles intenst og medrivende, og man får et godt indblik i det, til tider, ret komplicerede arvespørgsmål og familierelationer.
Slaget ved Hastings bliver således den naturlige kulmination på historien om arvingernes kamp om den engelske trone, ligesom det indvarslede en ny tid for Europa. Wilhelm blev en effektiv konge og administrator i årene, der fulgte, og gjorde England til en betydelig magt, både militært såvel som økonomisk og politisk. Frankrig og England dystede i århundrederne frem, hvor det endelige opgør, med lidt god vilje, kan siges at ske med Napoleons stormagtsdrømme i slutningen af 1700-tallet.
”1066. Wilhelm Erobreren” er udgivet af det danske forlag Fahrenheit, som hører til i toppen af danske tegneserieudgivelser. Det er indbydende og lækkert som læser at sidde med et kvalitetsprodukt – både udgivelsen såvel som indholdet.
Ligeså skelsættende for historien blev den tyske invasion af Sovjetunionen i 1941. Operation Barbarossa blev en af de største og mest omfattende angreb i historien med en hidtil uset opmarch af maskiner og mænd. Styrkeprøven mellem de to magtfulde ideologier – fascismen og kommunismen – kunne således begynde.
I Leningards helte følger læseren en gruppe russiske børn, som bor i Leningrad. Historien indledes med et mislykket attentat under en koncert i 1962. Attentatmanden bliver taget af politiet og sendt til afhøring, og under dette bringes historien tilbage til 1941. Her præsenteres historiens hovedpersoner – en gruppe børn som skal evakueres fra Leningrad, da tyskernes offensiv ikke synes at kunne bremses. På banegården, hvorfra børnene skal sendes i sikkerhed østpå, udvikler det hele sig til ét kaos, da tyske fly angriber. Det lykkedes for fem af børnene at undslippe, og de må fortsætte alene. De kommer efterfølgende ud for dramatiske begivenheder – de stjæler en tysk Kübelwagen og kører som død og helvede lige lukt igennem en tysk panserkolonne, før de omsider når i sikkerhed bag fronten. Her indrulleres de i forsvaret af Leningrad, som langsomt bliver indesluttet af de tyske styrker. Leningrads helte er del 1, og forlaget Evoke følger forventeligt snart op med del 2. Det er en ret flot udgivelse, hvor tegningerne nærmest springer op fra papiret, så hér er der noget at glæde sig til.
I den tredje udgivelse, Operation Karthago, som bringes her, fortælles den velkendte historie om RAFs bombning af Gestapos hovedkvarter i København, Shellhuset ved Vesterport Station. Ud over præcisionsbombningen af Shellhuset resulterede angrebet desværre også i den fejlagtige bombning af Den Franske Skole på Frederiksberg. Operation Karthago er en lidt rodet affære: Den er inddelt i syv kapitler, hvor de to første omhandler forskellige situationer under den tyske besættelse af Danmark, mens de resterende fem omhandler selve Karthago. I de to første kapitler gennemgås blandt andet nedskydningen af en gruppe tilfangetagne modstandsfolk, Citronens endeligt i villaen i Charlottenlund og en sabotageaktion af en jernbanestrækning. Disse to kapitler har et uklart formål – er det for at give læseren en indledning til Operation Karthago? Er det for at sætte scenen? Eller skal det ses som en slags revue over modstandskampen i Danmark fra 1944 og frem? Efter disse to kapitler følger læseren, hvordan modstandsbevægelsen bidrog til planlægningen af operationen mod Shellhuset, og fik disse oplysninger fragtet over til England, så RAF blandt andet kunne genkende Shellhuset midt inde i København. Herefter befinder man sig i cockpittet på den deltagende eskadrille, som sendes ind over byen og fuldfører missionen. Til slut præsenteres læseren for en art status på aktionen – adresserne i København og tabene der fulgte er skematisk fremstillet – ligesom aktionen på det nærmeste bliver en blandt rækken af aktioner som RAF gennemførte under krigen. Operation Karthago fungerer for så vidt fint som en introduktion. Fremfor at have et persongalleri bliver fortællingen nøgtern og enkelt beskrevet, idet der som sådan ingen hovedperson er i fortællingen.
De tre udgivelser lægger sig mængden af nye titler inden for tegneserier. I skrivende stund har Danmarks største (og vel nok eneste) tegneseriekæde – Faraos Cigarer – annonceret åbningen af en ny butik. Denne gang på Strøget i København, således at kæden kommer op på fem butikker alene i København. Derudover findes der filialer i Lyngby, Odense og Aarhus. Det er glædeligt at formatet dermed får mere fodfæste i det litterære landskab, og kan supplere de gængse og traditionelle bogudgivelser. For tegneserieformatet kan noget, og appellerer ikke kun til barnlige sjæle, og skal i denne sammenhæng på ingen måde ses som useriøs historieformidling.
