Hærflyvning

Hvilke opgaver anser De for at være typiske hærflyveopgaver?

Det endelige mål for hærflyvning må være, at kunne dække alle enheders behov for flyvning, fra egen forreste linie og bagud. Dette mål burde måske sættes så højt som til udførelse af close air support med kampfly direkte under divisionens kommando.

De opgaver, der idag må anses for typiske hærflyveopgaver, er følgende, idet trangfølgen ikke nødvendigvis behøver at være den her angivne, men må afhænge af situationen og det øjeblikkelige behov:

- Opklaring

- Rekognoscering

- Marchkontrol

- Transportflyvning

- Forbindelsesflyvning

- Eftersøgning og redningstjeneste

Opklaring.

Omfatter:

- Overvågning af brigadens ansvarsområde.

- Luftopklaring som supplement i forbindelse med opklaringsbataljon. (I forbindelse med disse to opgaver indgår fototjeneste).

- ABC-opklaring/sporing.

- Skudflyvning for artilleri og morterer.

Overvågning i brigadens område bør kontinuerligt finde sted i den udstrækning vejrforholdene tillader det. Til denne opgave kan anvendes såvel et fastvinget fly som en helikopter.

Opklaring i forbindelse med opklaringsenheder på jorden kræver derimod en let helikopter, der direkte kan følge enheden. Et fastvinget fly kan ikke på samme måde følge jordenhedeme, men må »hænge« over disse og vil dermed røbe enheden på tidspunkter, hvor dette ikke er ønskeligt. Naturligvis kan flyet li jr c; e tilbage over egne linier og komme frem på kald, men det vil ikke være praktisk. Flyvetiden fra egen forreste linie og frem til opklaringsenheden bliver let 15-20 min., hvilket kan bevirke, at enheden går i stå i dette tidsrum. Flyvningen frem fra egen forreste linie og til opklaringsenheden indebærer en unødig risiko for at flyet bliver skudt ned af evt. fjendtlige mindre styrker, som opklaringsenheden enten ikke har set eller er gået udenom.

I ABC-opklaring/sporing er tiden en faktor, der skal nedsættes til det mindst mulige. Skal sporingshold bevæge sig omkring et forurenet område for at lokalisere dets udstrækning, vil der kunne spares en del tid ved at anvende fly, i stedet for motorvogn. Til denne opgave vil en helikopter afgjort være det bedst egnede middel, da man her er i stand til at afsætte og opsamle sporingshold. Om et fastvinget fly kan anvendes til opgaven, vil afhænge af dets egenskaber til at lande i terrænet uden forud rekognosceret stræk.

Som hjælp i overvågningstjenesten hør foto inddrages. Man vil næppe med fly, der ikke kan gå ind over fjendtligt område kunne få anvendelige fotos af det terræn, der ligger længere fremme end 3-5 km fra egne linier. Tndtil disse afstande vil man kunne få anvendelige skråfotos samt teleop- tagelser, og disse muligheder hør udnyttes.

Når skudflyvning er nævnt som et underpunkt, er grunden den, at enhver hærflyver skal kunne påkalde og lede såvel artilleri-ild som morterild. Det vil således være et naturligt led ved løsning af andre opgaver, at lønnende mål tages under beskydning, når forholdene taler herfor. Skudflyvning kan udføres såvel fra fastvinget fly som fra helikopter.

Rekognoscering.

Omfatter:

- Rekognoscering af march- og fremrykkeveje.

- Rekognoscering af stillingsområder for artilleri og morterer.

- Rekognoscering af stillingsområder for infanteri.

- Rekognoscering for overgangssteder, broer, veje m. m. i forbindelse med ingeniørenheder.

Rekognoscering af march- og fremrykkeveje kan foretages fra såvel fastvinget fly, som fra helikopter. Helikopteren vil være bedst egnet, da der her er mulighed for at »standse« og undersøge evt. skader på broer, veje, viadukter m. m., medens rekognoscering udført fra fastvinget fly vil bero på et grovere skøn. Rekognoscering af stillingsområder m. m. udføres også bedst fra helikopter, da man som nævnt kan »standse« i området.

Marchkontrol.

omfatter:

- Sikring under march.

- Sløringskontrol.

Sikring under march kan uc føres lige godt fra fastvinget fly som fra helikopter. Flyvningen udføres på den måde, at flyet følger den fremrykkende kolonne og overvåger, at marchvejen er intakt. Er vejen blokeret vil flyet være i stand til hurtigt at lede kolonnen ad nærmeste sikre vej. Hvis fjendtlig infiltration truer, kan flyet i tide advare og eventuelt lede egne styrkers likvidering af den fjendtlige styrke.

Sløringskontrol kan ligeledes udføres fra begge typer. Til denne tjeneste vil et foto være af stor værdi Dg det skønnes at være tilfredsstillende med et polaroidaftryk, der har den fordel, at det kan »leveres« umiddelbart efter optagelsen, og såvel skarphed som holdbarhed er tilfredsstillende til formålet.

Transporttjeneste.

omfatter:

- Transport af kritisk materiel.

- Transport af mindre forsyninger.

- Evakuering af sårede.

- Evt. afsætning/afhentning af egne jægere.

Transport af kritisk materiel og andre mindre forsyninger er ofte et spørgsmål om at nedsætte transporttiden. Denne opgave vil bedst kunne løses med helikopter, da denns er i stand til at lande/starte i umiddelbar nærhed af de steder, hvor forsyningerne skal hentes fra og bringes til. Størrelse og vægt af forsyninger der kan fremføres, vil afhænge af helikopterens ydeevne. Det fastvingede fly kan naturligvis også til en vis grad anvendes til transport i denne forbindelse, men det kræver et meget stort antal landingspladser, eller anvendelse af faldskærme til nedkastning.

Til evakuering af sårede vil helikopteren absolut være den mest velegnede. Denne tjeneste, der hidtil har været forsømt, bør have en høj prioritet, dels ud fra et menneskeligt synspunkt, dels ud fra synspunktet »en reddet soldat kan indsættes igen« og sidst, men ikke mindst det psykologiske i at en såret soldat ser. at det samfund, han sætter liv og lemmer ind for, gør hvad der er merneskeligt muligt for at hjælpe ham.

Afsætning/afhentning af egne jægere. Normalt skal (kan) der ikke flyves ud over egen forreste linie, men under visse omstændigheder må mulighed for tab af luftfartøj opvejes mod opgavens vigtighed. Det kan forekomme, at jægerens opgave (afsætning/nedkastning) eller hans viden (afhentning) er af så stor betydning, at flyvning ud over egen forreste linie, vil være berettiget.

Forbindelsesflyvning.

Omfatter:

- Alm. forbindelsesflyvning inden for divisions/brigades område.

- Transport af VIP-personel over længere afstande.

Til forbindelsesflyvning vil helikopteren være bedst egnet. Anvendelsen af et fastvinget fly vil kræve et utal af forudrekognoscerede pladser og det vil næppe være muligt at finde disse så tæt på enhederne som ønskeligt, rent bortset fra et behov vil opstå så hurtigt og skifte så ofte, at det tidsmæssigt vil være umuligt for rekognoscenten at holde trit med behovet. Forbindelsesflyvning vil sikkert få en relativ høj prioritet på grund af ødelagte veje, svær trafik på intakte veje, evt. flygtninge, anden nødvendig civil trafik og endelig på grund af ABC-forurenede områder. Det skønnes, at der kan spares meget tid ved at transportere chefer, rekognoscenter, m. fl. samt post pr. fly.

Transport af VIP-personel over længere afstande er nok det eneste punkt, hvor det fastvingede fly vil være at foretrække, da disse normalt har større marchhastighed og er i stand til at flyve under alle vejrforhold, forudsat det nødvendige instrumentflyvningsudstyr findes på de pladser, der beflyves.

Eftersøgning og redningstjeneste.

Omfatter:

- Eftersøgning af forulykkede.

- Eftersøgning af efterlyste.

- Ambulanceflyvning.

- Isflyvning til isolerede øer.

Eftersøgning og redningstjeneste er til gavn for samfundet og vil skabe good-will for hæren. De opgaver hærflyverne i den forbindelse kan løse vil til en vis grad være afhængig af den type materiel, der er til rådighed. Med fastvingede fly vil eftersøgning af forulykkede ved vore kyster, fjorde og mange søer kunne foretages. Det vil ikke være muligt at samle sådanne forulykkede op, men der kan nedkastes redningsudstyr og tilkaldes hjælp. Ligeledes vil eftersøgning af efterlyste kriminelle, sindslidende eller lignende kunne foretages i samarbejde med politiet. Trafikregulering for politiet vil også kunne finde sted. Rådes der over helikoptere vil opsamling af forulykkede, umiddelbart efter lokaliseringen, være mulig, ligesom ambulancetjeneste (hårdt kvæstede) kunne blive aktuelt. Endelig vil der under svære isforhold være mulighed for undsættelse af isolerede områder i den udstrækning de civilie fly ikke kan løse opgaverne.

Hvilket »flyvende materiel« mener De er bedst til løsning af disse opgaver?

Det fremgår af foranstående, at helikopteren vil være meget hensigtsmæssig til løsning af langt de fleste opgaver. En ganske let type (1 passager) vil være bedst til opklaring. Til rekognoscering og ABC-sporing vil behovet for sædepladser være til 3 passagerer, så rekognoscenter kan afsættes i terrænet. Til transport vil det være ønskeligt med en løfteevne op til 1000 kg, så en let gruppe og forsyninger af en rimelig vægt og størrelse (f. eks. et rakethoved el. lign.) kan flyttes. Forbindelsesflyvning og VIP-transport kan finde sted med en let helikopter (2-3 passagerer). Til VIP-transport over længere afstande, vil et tungere fastvinget fly, der er i stand til at flyve under alle vejrforhold, være at foretrække.

Til eftersøgning og redning må opgaverne søges løst bedst muligt med det forhåndværende materiel. Det skal i denne forbindelse nævnes, at fly af den type, som artilleriet har i dag, kan anvendes og i enkelte tilfælde er blevet det med positivt resultat.

Når kravene til materiellet omtales skal det nævnes, at mindstekravet til et militært luftfartøj af icag bør være:

- At det kan lande og starte kort og fra improviserede landingsområder.

- At der er plads til mincst 1 passager.

- At det kan flyve om natten; for større typer, at det kan flyve inslru- mentflyvning.

- At det har radioudstyr til såvel hær som flyvevåben - det sidste af flyvesikkerhedsmæssige grunde - samt at det kan anvendes som FAC (Forward Air Controller).

Såfremt den økonomiske ramme for materielanskaffelse bliver meget snæver, vil De da foretrække en mindre egnet type (billigere og derfor større antal) eller en bedre type (dyrere og derfor mindre antal)?

Følgende forhold bør overvejes inden stillingtagen:

1) Det er givet, at desto flere flytyper man opererer med desto dyrere og vanskeligere bliver vedligelhol- delses- og forsyningstjenesten.

2) Helikoptere er noget dyrere i anskaffelse end fastvinget fly.

3) Med hensyn til vedligeholdelse har det tidligere været således, at en helikopter var meget dyrere at vedligeholde end et fastvinget fly med samme sædeantal. Det ser dog ud til, at man er kommet ud over dette ved indførelsen af de nyeste typer helikoptere, idet disses vedligeholdelse stort set ligger på samme niveau som de fast- vingede.

Når det skal afgøres om man skal tage den ene eller anden form for fly, må dette vejes op imod, hvor godt de pågældende typer kan løse de stillede opgaver. Man mener, at helikopteren kan løse langt de fleste opgaver på særdeles tilfredsstillende måde, hvorimod det fastvingede fly kun kan løse få opgaver på særdeles akceptabel måde, resten kan det slet ikke løse.

Ud fra disse betragtninger bør man satse på et mindre antal moderne helikoptere og når økonomien bliver bedre supplere disse op, frem for at satse på et større antal mindre anvendelige fastvingede fly.

Dernæst bliver problemet hvor mange typer, der er nødvendig. Det er tidligere fastslået, at et system med flere typer vil blive meget kostbart, man bør derfor holde sig til en type. I typevalg skal igen tages hensyn til opgaverne og det viser sig, at en helikopter, der kan bære 3-5 passagerer vil kunne gøre god fyldest. Idag findes der, takket være turbinemotoren, mange lette helikoptere, der netop tager 4-5 passagerer.

Af typer kan nævnes:

Aluette III (anvendes af søværnet)

Huches 500

Hiller 1100

Bell UH-l-D

Bell OH-4-A

De her nævnte typer kan ille tage mindst 4 passagerer, indrettes til evakuering af sårede og kan om ønskes bevæbnes.

Spørgsmålet om bevæbning har ikke været behandlet af grupperne, men opmærksomheden henledes på, at det vil være hensigtsmæssigt at armere hærfly med raketter og maskingeværer. Den endelige afklaring af spørgsmålet vil sikkert snart fremkomme på grundlag af erfaringer fra Vietnam.

Opstil den organisation som en hærflyveenhed skal have, når det forudsættes, at enheden skal betjene en divisionsstab og tre brigader. De er i Deres forslag bundet til følgende flymateriel:

12 lette fly (mindst 1 pass.,

10 lette helikoptere (mindst. 2 pass.)

3 tunge fly (6-8 pass.)

Hovedlinierne i den foreslåede organisation fremgår af nedenstående diagram:

Som supplement hertil skal nævnes:

Stabsdeling

- at de tre tunge fastvingede fly påregnes anvendt til kurerflyvning udover divisionens område, til transport af kritisk tungt materiel fra 4. og

5. echelon samt til nedkastning af jægere.

- at de tre lette fastvingede fly påregnes anvendt til kurerflyvning indenfor divisionens område, og som reserve for brigadefly, dels når disse er til større eftersyn og dels til at danne tyngde i observation.

- at de fire lette helikoptere påregnes anvendt indenfor divisionens område til ABC-sporing, forbindelsesflyvning, evakuering samt som reserve for at danne tyngde ved brigaderne, eller som erstatning ved større eftersyn m. v.

Brigadedeling

- at de tre lette fastvingede fly påregnes anvendt til artilleriobservation, overvågning af brigadens ansvarsområde, marchkontrol, radiorelæflyvning og kurerflyvning.

- at de to lette helikoptere påregnes anvendt til opklaring, rekognoscering af stillinger, veje, broer m. m., ABC-sporing, transport af kritisk materiel og personel, evakuering af sårede samt forbindelsesflyvning.

Kommandoforholdet er tænkt således, at enheden indgår som en divisionsenhed. Stabsdelingen opretter, evt. i tilknytning til anden divisionsenhed (af sikringshensyn I, et feltstræk stort nok til at kunne tage alle enhedens fly. I tilknytning til divisionens kommandostation oprettes en he- likopterlandeplads.

Batterichefen er forbindelsesofficer til divisionen og rådgiver med hensyn til fordeling og anvendelse af brigadedelingerne, samtidig er han ansvarlig for, at alle oplysninger om vejr, flyvekanaler, forbudte områder m. v. tilgår brigadedelingerne. Næstkommanderende skal kunne afløse batterichefen, men har i øvrigt kommandoen på divisionsflyvepladsen og er ansvarlig for koordineringen af arbejdet her. Stabsdelingen skal forplejes gennem divisionens kanaler, evt. gennem divisionens stabskompagni. Brigadedelingen opretter et feltstræk i en afstand af 2-5 km fra brigadens kommandostation og en helikopterlandeplads i snæver tilknytning til brigadens kommandostation.

Delingsføreren er forbindelsesofficer til brigaden og rådgiver m.h.t. anvendelse af delingen. Han er ansvarlig for at oplysninger til/fra divisionen og brigaden kommer ud til/fra piloterne. Delingen forplejes gennem brigadens stabskompagni.

Teknisk leder forestår vedligeholdelsesarbejdet på divisionspladsen og er ansvarlig for teknisk rådgivning til brigadeteknikere.

Den her skitserede organisation vil kunne virke på meget tilfredsstillende måde, måske kan den nedskæres på enkelte punkter for derigennem at blive økonnmisk realistisk, men en sådan nedskæring vil indvirke på effektiviteten.

N. P. Tvede.