Foto: Forsvaret, Forsvarsgalleriet.dk
I en national periode, hvor offentlig nytteværdi generelt kun måles i tal, bliver Hæren mindre effektiv end den kan være, hvis vi ikke på trods af tidsånden udnytter effekterne af korpsånd. Selvom der ikke kan sættes tal på værdien af korpsånd, så er det let at sætte ord på. Den allervigtigste effekt er den enkelte soldats vilje til om nødvendigt og uegennyttigt at gå i døden, hvis det er det, der skal til for at sikre nationens beståen. En anden effekt er at danskerne, Forsvaret og Hæren får løst opgaver også i situationer, hvor vilkårene langt fra er optimale, både ude og hjemme. En tredje effekt er, at hæren kan hverve og fastholde mennesker af høj kvalitet, i et job, hvor døden og vanskelige vilkår er konkrete faktorer i hverdagen.
For at forstå værdien af korpsånden skal man anerkende menneskers følelser som værdifulde for effektiviteten. For at udnytte effekten skal man ansætte og fastholde kvalificerede mennesker, der har et ønske om af få et veldefineret behov dækket, og der skal fra ledelsen være sammenhæng mellem ord og handling. Enkelt og let forståeligt for en soldat, men for andre kræver det nok en uddybning.
Artiklen er skrevet på grundlag af egne erfaringer fra knapt fire årtiers tjeneste i den danske hær blandt andet som menig soldat, gruppefører, delingsfører, kompagnichef, bataljonschef og regimentschef. Ønsket er at bidrage til refleksion over Hærens korpsånd. Skulle andre militære eller civile organisationer helt eller delvist genkende sig selv, og derfor også finde anledning til refleksion, så er man meget velkommen.
Inspirationen har ikke mindst været reaktionerne inden for det sidste halve års tid på internetmediet OLFI.dk i forbindelse med først meldinger om nedlæggelse af Hærens regimenter og senere anvendelse af hærens mærker. Hærens korpsånd fyldte rigtigt meget, og det var tydeligt, at der kan komme voldsomme følelser i spil. En anden inspiration har været Oberst Susanne Kiholm Lunds artikel på Krigsvidenskab.dk om behovet for en national doktrin1. Enhver med et minimum af militær forståelse ved, at sejr i kamp er baseret på evne og vilje. Doktrinforståelse er evne. Korpsånd er vilje.
Det har altid været relevant for en hær at forholde sig til korpsånden. For den danske hær skal den aktuelle relevans denne gang findes i en udvikling siden årtusindskiftet, hvor statens militære organisation til fulde ønskes effektiviseret efter de samme metoder, som anvendes ved effektivisering af civile organisationer. I samme periode er Hæren blevet stadigt mere professionaliseret og kamperfaren. Metoder til effektivisering af civile organisationer er i sagens natur ikke målrettet en kamperfaren hær, hvor det er vilkårene på kamppladsen, der styrer udviklingen mod den mest effektive organisation. De grundlæggende fysiske og psykologiske påvirkninger, som en soldat udsættes for (fare, friktion og stress2), bliver således ikke automatisk inddraget i en effektiviseringsproces.
Udviklingen har medført en øget forespørgsel, uden for Hæren, efter forklaringer på, hvad Hærens korpsånd er, og hvilken betydning den har for Hærens effektivitet. Den har også tydeligvis medført kommunikationsvanskeligheder mellem Hærens soldater og civile ansatte i Forsvaret - faste såvel som til lejligheden hyrede konsulenter.
KORPSÅND - FØLELSEN
Korpsånd kan beskrives som en "følelses af samhørighed og vilje til at sætte fællesskabet og den organisation eller virksomhed man indgår i, højere end den enkelte"3
Militært er en kamp afgjort, når den ene af parterne har mistet evnen eller viljen til at kæmpe. Ser man bort fra den mand til mand nærkamp, som også er en del af Hærens soldaters virkelighed, kan den enkelte soldat ikke alene opnå dette over for en modstander. Det kræver flere soldater på en gang. Soldaten indgår derfor i en enhed. Konsekvensen af enhedens fiasko kan være døden. Døden kan bedst undgås i sammenhæng og i kraft af interaktion med andre. Korpsånden er enhedens sammenhængskraft, der samtidigt medfører synergieffekt. Populært siges ofte, at Hærens korpsånd er den ulogiske faktor, der får 1+1 til at give 3. I dette regnestykke finder man også forklaringen på, hvorfor rigtigt mange fægtninger og slag i krigshistorien er vundet, selvom soldaterne og deres enheder befandt sig i en logisk set tabende situation.
Hvis man ikke er eller har været tjenestegørende i Hæren, kan man tage udgangspunkt i begrebet ”stolthed”4, for at få en fornemmelse af, hvad korpsånd er. Endvidere er det værd at bemærke, at Hærens soldater taler om, at være i ”tjeneste”,5 hvor civile som oftest taler om at gå på ”arbejde”. Ordet ”tjeneste” udtrykker loyalitet, som er en af de allervigtigste ingredienser i korpsånden. Så hvis man med sine følelser kan og vil forholde sig til ord som ”stolthed” og ”loyalitet”, så er man godt i gang med at kunne forstå Hærens korpsånd.
KORPSÅND - DØDEN
Der gøres til stadighed mange forsøg på at sammenligne soldaterhvervet med civile erhverv. Om end sådanne sammenligninger i visse tilfælde bestemt er relevante, er der dog en væsentlig risiko for, at det bliver utydeligt, hvad det er nationen kræver af Hærens soldater.
Foto: Forsvaret, Forsvarsgalleriet.dk
Nationens krav er og bliver først og fremmest, at en soldat har viljen til om nødvendigt og uegennyttigt at gå i døden. Andre danske borgere kan have en risiko for døden i deres gerning, men det forventes ikke af nationen, at den pågældende yder et sådant offer. En krig derimod kan kun teoretisk udkæmpes uden tab, og derfor er soldater de eneste mennesker i det danske samfund, som forventes at gå i døden, hvis det er det, der skal til for at sikre samfundets beståen.
Foto: Forsvaret, Forsvarsgalleriet.dk
Tanker og tale om død og lemlæstelse er en del af Hærens hverdag, og Hærens soldater er meget bevidste om, at døden er modpolen til alle de lykkelige ting, der får et menneske til at gøre tjeneste. Tanker om døden vil hos de fleste mennesker medføre billeder af frygt, smerte, ensomhed, savn og sorg. Korpsånd er en modvægt til disse følelser.
Tanker om døden fører til irrationelle handlinger i stressede situationer. Korpsånden medvirker til, at soldaten handler rationelt.6
Forstår man den rolle døden spiller i udviklingen og uddannelsen af Hærens soldater, så har man et bedre grundlag for at forstå betydningen og relevansen af korpsånd.
KORPSÅND - RAMMEN
Den daglige ramme for korpsånden i hæren er vores værdier, vores selvopfattelse, vores faglige fællesskab og vores historiske arv.
Værdierne tager konsekvent udgangspunkt i det, der gælder for hele Forsvaret. Der er tale om et formaliseret værdigrundlag, der kan koges ned til, at man som soldat skal opføre sig ordentligt i militær betydning, behandle andre som man selv ønsker at blive behandlet og gennem sine handlinger vise sig værdig til at bære uniform.
Selvopfattelsen og det faglige fællesskab tager udgangspunkt i det at være soldat i Hæren, til forskel fra at være civil eller soldat i Søværnet eller Flyvevåbnet. Men den væsentligste del af soldatens selvopfattelse hænger sammen med hverdagens opgaver. Evnen til landmilitær krigsførelse skabes i dansk sammenhæng ved sammenstilling af seks vidt forskellige specialer: Efterretningstjeneste, kamptjeneste, ildstøttetjeneste, ingeniørtjeneste, logistiktjeneste og føringsstøttetjeneste. Disse skal alle være på plads, før Hæren er klar til kamp. Alle soldater i Hæren har et grundlæggende fælles fundament både fysisk og mentalt. Men til de forskellige specialer hører derudover særlige specialistkompetencer, som har rod i specialets historiske udvikling og særlige krav. Forskellene kan på mange områder sammenlignes med de forskelle, der i vores civile samfund kan opleves imellem for eksempel gymnasielærere, elektrikere, smede, landmænd, læger, chauffører, skovarbejdere, computerudviklere, jurister og økonomer etc. Alle disse civile mennesker har et fælles fundament som produkter af det danske samfund, og så har de hver især et speciale i deres erhverv. I Hæren er specialerne organiseret i regimenterne.
Historien om Hæren er historien om Hærens regimenter. Selvom der har været utallige organisationsændringer gennem tiden, så har man fastholdt regimenterne som udgangspunkt for hverdagens håndtering af korpsånden. Der kan findes mange eksempler på, hvorledes hedengangne regimenter stadig påvirker Hærens sammenhængskraft. Der findes stadig mere end én forvildet fugl blandt soldaterne, som måtte se sit regiment blive nedlagt for en generation siden. Der er også stadig en lang række soldaterforeninger, som har brug for hjælp og støtte fra andre, fordi deres regiment ikke længere eksisterer. Om end tiden selvsagt løser mange ting, kan der komme voldsomme, og i visse tilfælde irrationelle, følelser i spil i lang tid, hvilket kun understreger den værdi korpsånden kan have for Hærens effektivitet.
Forankringen ved regimentet betyder ikke, at der ikke er udviklet nuancer ved for eksempel bataljoner og kompagnier. De fleste af disse enheder har egne unikke særkender, som udspringer af forskellige opgaver og situationer enheden har været i – på godt og ondt. Som det vigtigste har enhederne dog den samme detaljerede regimentale identitet og referenceramme i forhold til selvopfattelse, faglighed og historisk arv. Udover at Hærens historie er regimenternes historie, så kan en medvirkende årsag til betydningen af regimentet for korpsånden også være, at regimentets soldater typisk er fysisk placeret på én kaserne. Den fysiske samling understøtter korpsånden i hverdagen, idet den som et følelses- og socialt fænomen trives bedst gennem personlig kontakt. Den regimentale faktor forstærkes yderligere ved, at soldaterne i deres tjenesteforløb ofte vil opleve at gøre tjeneste ved mere end én af regimentets enheder.
Fortællingen om den danske hær er derfor tydeligt fortællingen om behov og respekt for specialerne, med disses særkender og korpsånd, som tilsammen skaber Hærens evne og vilje til at kæmpe og vinde. Den historiske fastholdelse af regimenterne som anker for den danske hærs korpsånd udelukker ikke andre muligheder. Umiddelbart må det dog anses for en solid udfordring at skulle lægge arm med Hærens historiske arv og soldaternes identitet. Det kan da bestemt heller ikke afvises, at det er den udfordring, der i det netop indgåede politiske forsvarsforlig eksplicit tages stilling til 7.
KORPSÅND - TALVÆRDIEN
Der kan ikke sættes tal på værdien af korpsånd. Ikke desto mindre gør civile organisationer, hvor økonomisk overskud er et mål i sig selv, til stadighed mange forsøg på at skabe et fællesskab omkring organisationen og dens virke. De civile forsøg gøres i alt væsentligt ud fra en tese om, at et stærkt arbejdsfællesskab har betydning for organisationens effektivitet og indtjening. Korpsånd, stolthed og loyalitet er begreber som civile erhvervsledere er villige til at bruge selv betragtelige ressourcer på, og ofte gribes til en sammenligning med det der, set udefra, sker i Hæren. Det er muligvis også derfor, at ganske mange af de private tilbud om udvikling af korpsånd, som civile organisationer benytter sig af, tilbydes af soldater med en fortid i Hæren.
Så selvom korpsånd er en følelse, der ikke umiddelbart kan sættes i tal, synes den løbende civile interesse i sig selv at være bevis for, at Hærens korpsånd har værdi. Alligevel forventes Hæren til stadighed at kunne dokumentere, hvad dens korpsånd er, og at den har betydning for både reaktionsevnen, kampevnen og bemandingsevnen, og derfor kræver opmærksomhed.
I stedet for, at spørge ”hvorfor” korpsånd kræver opmærksomhed, kunne man spørge ”hvorfor ikke?” Argumentet for at vende spørgsmålet kræver dog forståelse og accept af menneskelige følelser, som en faktor, der har betydning for en organisations effektivitet. Den samme forståelse og accept, som kan observeres ved kommercielle civile virksomheder.
KORPSÅND - HVERVNINGEN OG FASTHOLDELSEN
Følger man de sociale medier, er det ikke ukendt, at der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor vores soldater gør tjeneste i en hær, hvor de daglige vilkår kan være så ringe, at en civil virksomhed næppe kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft under samme vilkår. Ikke desto mindre er Hæren i stand til at hverve og fastholde danskere af høj kvalitet, der ønsker at bruge hele eller dele af deres professionelle liv som tjenestegørende soldater.
Da årsagen til hvervning og fastholdelse ikke konsekvent kan findes i de daglige vilkår skal den også findes et andet sted. De helt unge soldater i Hærens stående styrke er som hovedregel ikke i tvivl. Ud over en mental og fysisk krævende uddannelse og usædvanlige oplevelser, så har de i høj grad en forventning om med stolthed at blive en del af et synligt ubetinget og unikt fællesskab med et historisk vingesus. Det er de samme, om end mere modne, årsager, der får rutinerede tjenestegørende soldater til at blive, og som får tidligere tjenestegørende soldater til at vende tilbage efter en tur i det civile liv. Det er også derfor, at titusindvis af hjemsendte soldater i resten af deres liv holder forbindelse til Hæren, uagtet at de til hverdag lever en helt normal tilværelse som civile borgere, det være sig i Danmark eller i udlandet. I den sammenhæng vil det derfor være en misforståelse at adskille den formelle hærs korpsånd fra den brede vifte af soldater- og veteranforeninger, hvor mange hjemsendte soldater er at finde som medlemmer.
Foto: Forsvaret, Forsvarsgalleriet.dk
Uagtet soldatens følelsesmæssige behov gælder stadig, at muligheden for et meningsfuldt liv i privat og tjenstlig balance, inklusiv personlig udvikling i et fagligt fællesskab, skal være tilstede. Betydningen af et fagligt fællesskab i Hæren må ikke undervurderes, og behovet er fuldt sammenlignelig med det, der gør sig gældende i det civile erhvervsliv, hvor professionelle faglige fællesskaber givetvis er blandt de mest sikre hvervnings- og fastholdelsesaktiver. Den maksimale effekt af allehånde tiltag i den retning kommer imidlertid først, når det man kunne kalde den sociale kontrakt opfyldes. Den sociale kontrakt er håndslaget mellem den enkelte soldat og Hæren, uanset grad, om i fællesskab at udvikle og vedligeholde en korpsånd, der opfylder soldatens følelsesmæssige behov, hvorved hærens kampkraft kan øges udover, hvad nationen, ud fra en civil tilgang, logisk set kan forvente med de midler, der stilles til rådighed.
I andre organisationer er det måske forbundet med et vist tabu, at tale om bytteforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Sådan er det efter min opfattelse ikke blandt Hærens soldater. Alle soldater, med bare et par års tjeneste bag sig, er meget bevidste om, hvorfor de gør tjeneste, og hvad de forventer af dem selv og af deres omgivelser – også i forhold til den sociale kontrakt. En soldat, der ikke længere kan se sig selv som fast tjenestegørende, og som med ære forlader Hæren, vil dog altid blive godt modtaget af sine kammerater, hvis han vender tilbage. Den ærlige og tydelige omgangsform, som soldater i Hærens forskellige enheder har indbyrdes, er i høj grad et resultat af et gensidigt tillidsforhold og følelsen af at høre til.
Foto: Forsvaret, Forsvarsgalleriet.dk
KORPSÅND – ANSVARET OG PRISEN
Uanset militær rang kan man ikke befale en soldat til at føle korpsånd, men man kan godt tage følelsen af korpsånd ud af en soldat. For den enkelte er det en pinefuld proces, fordi den handler om følelsen af svigt og tabet af følelsen af samhørighed og vilje til at sætte fællesskabet højere end den enkelte. Soldater, der mister følelsen af korpsånd, trives dårligt.
Man kan heller ikke nøjes med at tale om korpsånd og så forvente, at den kommer af sig selv.
Den enkelte soldat skal selv ønske korpsånd, og være villig til gennem sine handlinger at bidrage til den. Det må dog betragtes som noget teoretisk, at have tjenestegørende soldater, som ikke har behov for følelsen af korpsånd, og dermed også et ønske om at bidrage. Grunden er at Hæren principielt ikke hverver mennesker, der af natur automatisk er drevet af et ønske om at dø, eller narcissister, der vil sætte andres liv på spil for selv at overleve.
Foto: Forsvaret, Forsvarsgalleriet.dk
Selvom civile frivilligt lader sig hverve til Hæren med ønske om at bidrage til korpsånden, så kræver opnåelse af de mulige effekter en målrettet ledelsesindsats. Ledelse er nødvendig både for at påvirke de relevante følelser i den enkelte soldat, og fordi det ikke er den enkelte soldats isolerede følelse af korpsånd, der giver effekt, men summen af følelser ved alle soldater.
Enhver form for effektiv ledelse er baseret på tydelighed og troværdighed. Særligt når der er tale om så eksistentielle følelser, som dem der indgår i korpsånd, er disse to faktorer afgørende. Konkret handler det om, at der ikke må være tvivl om, hvorvidt man som ledelse tillægger korpsånd betydning. Det er enten eller. Det er det fordi, effekten af korpsånden først kommer, når den enkelte soldat engagerer sig følelsesmæssigt i sin hverdag. Så hvis soldaten oplever, at ledelsen til daglig alligevel ikke tillægger korpsånd betydning, så føler han sig givetvis bedraget, hvilket ikke øger effektiviteten. Tværtimod.
Den eneste måde en soldat for alvor kan opleve, om ledelsen er troværdig, er når ord følges op af handling. Det gælder på det individuelle plan, hvor begreber som synlig ledelse og rollemodeller har betydning, og det gælder organisatorisk, hvor støtte til korpsånden skal kunne ses og høres som en del af organisationens prioriteter, og ikke mindst manifestere sig i ressourcer. Men hvorfor ikke?
Fodnoter:
[1] Kiholm, Susanne (2017) ”Udviklingen og anvendelsen af dansk forsvars landmilitære doktrin”, publiceret 17. november 2017, tilgængelig på http://krigsvidenskab.dk/udviklingen-og-anvendelsen-af-dansk-forsvars-landmilitaere-doktrin (tilgået 4. januar 2018).
[2] Kiholm, Susanne (2017) ”Udviklingen og anvendelsen af dansk forsvars landmilitære doktrin”, publiceret 17. november 2017, tilgængelig på http://krigsvidenskab.dk/udviklingen-og-anvendelsen-af-dansk-forsvars-landmilitaere-doktrin (tilgået 4. januar 2018).
[3] Den Danske Ordbog, ”korpsånd”, tilgængelig på http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=korps%C3%A5nd (tilgået 4. januar 2018).
[4] Den Danske Ordbog, ”Stolthed”: ”glæde over og tilfredshed med en bedrift, formåen, genstand el.lign. som man direkte eller indirekte er (eller føler at være) anledning til eller i besiddelse af”, tilgængelig på http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=stolthed (tilgået 27. januar 2018).
[5] ”At gøre tjeneste” kan forstås som ”arbejde der udføres som led i et (især offentligt) ansættelsesforhold især af embedsmænd, soldater, præster mfl.” og som ”varigt og underordnet ansættelsesforhold præget af loyalitet” Den Danske Ordbog, ”tjeneste”, tilgængelig på http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tjeneste (tilgået 4. januar 2018).
[6] Nogle af de samme tanker kan også fylde hos soldater, som i lange perioder er væk fra deres pårørende, uden nødvendigvis at være i kamp. Eksempelvis kan soldater, der har små børn, være væsentligt påvirket af lange perioder væk fra hjemmet.
[7] ”Partierne bemærker, at Hærens regimenter bevares som stærke identitetsbærende institutioner i den nye organisering af forsvaret. Ånden i forsvaret skal der værnes om. Forsvarets stærke kultur og traditioner skal bæres videre.” Forsvarsforlig 2018-23, http://www.fmn.dk/temaer/forsvarsforlig/Documents/Forsvarsforlig-2018-2023.pdf (tilgået 28. januar 2018).