Oberst A. M. Poulsens interessante Artikel „Den værnepligtige Befalingsm and“ i Militært Tidsskrifts Martsnummer har givet m ig Mod til at fremkomme med nedenstaaende Betragtninger, der behandler beslægtede Emner. Jeg vil dele mine Betragtninger i 3 Afsnit:
1. Mangler ved den nugældende Befalingsmandsordning.
2. Forslag til ny Befalingsmandsordning.
3. Overgang til den foreslaaede Befalingsmandsordning.
Mangler ved den nugældende Befalingsmandsordning. De faste Officerer.
Den O fficer, som skal egne sig til Arbejdet i højere Stabe og den højere Adm inistration' samt til at udfylde de højere Kommandoposter, maa udover gode Føreregenskaber og en omfattende militæ r Viden være i Besiddelse a f en betydelig almen Kultur. Han maa bl. a. kunne de tre Hovedsprog saaledes, at han uden Vanskelighed kan følge med i Faglitteraturen og tale og korrespondere med fremmede Kammerater. E r han ved et teknisk Vaaben, maa hans matematiske Kundskaber ikke staa tilbage fo r den polytekniske Kandidats. Denne sidste Fordring overholdes i Hovedsagen, men fo r at skabe fornøden Tilgang til Hærens tekniske Korps, har man da ogsaa maattet forøge Lønningerne her. T il denne Gruppe a f O fficerer kan Fo rd rin gerne kort sagt ikke stilles højt nok. De faste O fficerer lider som Klasse betragtet under, at Lønningsvilkaarene er saa ringe, at man ikke kan tiltrække tilstrækkeligt mange Elementer, som tilfred sstiller disse høje Krav. Klassen kunde paa den anden Side godt indskrænkes noget i Tal, idet man ikke fo r at bestride den almindelige Underafdelingstjeneste behøver den ovenfor omtalte høje intellektuelle Kultur. Ved at beskære Gruppen paa en saadan Maade. at Antallet a f O fficerer i de lavere Grader blev formindsket, vilde man opnaa hurtigere Avancement og dermed bedre Lønningsforhold og bedre Tilgang, saaledes at Standarden, navnlig da Tilgangen tillige blev mindre talrig, kunde sættes højere. Fo r at faa bedst m ulig Tilgang til Gruppen, bør man endvidere ordne det saadan, at enhver værnepligtig, som har de rette Evner og Anlæg, kan naa frem til den, selv om han møder ved Hæren uden Penge og uden Eksamen af nogen Art.
Befalingsmændene af Officiantgruppen.
Der er efter m it Skøn en fundamental F e jl i denne Klasses Uddannelse og Anvendelse. O fficiantem e uddannes saavel til Tjeneste i Geleddet som til adm inistrativt Arbejde, idet dog den førstnævnte Uddannelse har Overvægten. De anvendes som Regel fø rst i en Aarræ kke i Geleddet fo r derefter — ofte netop naar de er blevet yderst væ rdifulde her — at blive sat til Kontorarbejde, som enkelte Steder er a f den A rt, at det lige saa godt kunde bestrides a f Skrivemaskinedamer. Dette er Spild a f gode Kræ fter. Man vilde sikkert opnaa en meget mere rationel Ordning ved at spalte Gruppen i Geledsoldater og Kontorfolk og kun at lade disse sidste bestride de Poster, som ikke kan bestrides a f Kontordamer. Den Del a f Gruppen, som egnede sig bedst til Geledsoldater, kunde man efter en passende Udrensning lade overgaa til Gruppen faste O fficerer med begrænset Uddannelse (se herom senere), og den Del a f Gruppen, som egnede sig bedst til Kontortjeneste, kunde man lade overgaa til Forvaltningso fficerer (se herom senere). Gruppen har iøvrig t gennem lange Tider været præget af U tilfredshed med sine Kaar. Utilfredsheden har tildels været berettiget. N aar en Sekondløjtnant eller Lø jtnan t a f Reserven, som i almen Dannelse ikke staar højere end Befalingsmændene a f O fficiantgruppen , — og det er der mange a f de nævnte O fficerer, der ikke gør, — kan blive optaget i Officersmessen, medens denne er lukket fo r O fficianten, saa er dette Forhold urim eligt. Paa den anden Side skal det siges, at Befalingsmændene a f O fficiantgruppen ikke har vist større Tolerance selv, idet Sergenter og Oversergenter ikke optages i Officiantmesserne. Gruppens Ligestillethed medi O fficerer er i Virkeligheden forblevet et tom t Bogstav, hvilket maaske bedst viser sig ved, at nogle a f de med Befalingsmænd ligestillede er ligestillede med O fficerer og andre med Befalingsmænd a f O ffician tgruppen, skønt disse Grupper selv skulde være „ligestillede“. Efter mit Skøn kan man, naar man i O fficersgruppen har kunnet optage Sekondløjtnanter, a f hvilke mange blot engang har taget en Realeksamen, men iøvrig t ikke har nogen civil Uddannelse a f Betydning fo r deres Dannelsesniveau, lige saa godt optage Flertallet af Befalingsmændene af Officiantgruppen. E t betydeligt Irritationsmoment vilde dermed være fjernet fra Hæren til Gavn for alle Parter.
De værnetpligtige Befalingsmænd.
I Modsætning til Oberst Poulsen mener jeg, at Delingsføreren bør være O fficer. Kravene til hans Au toritet og Ind flydelse kan kun være steget, efterhaanden som Kampformationerne er blevet mere og mere spredte. Man maa im idlertid efter min Mening drage Konsekvenserne a f disse K rav ved en endnu omhyggeligere Udvælgelse og Uddannelse end den, Obersten gør sig til Talsmand for. Jeg mener, at det ikke vil være m uligt at udvælge Delingsførerne blandt Gruppeførerne, fø r man har set dem føre Kommando som saadanne, og først derefter kan man saa give dem den videregaaende Uddannelse, som Delingsførergemingen kræver. Jeg er klar over, at en saadan Ordning bliver dyrere end den nuværende, men det er et Spørgsmaal, om det ikke er dyrere at undlade en Forbedring paa dette Punkt. Man maa, fo r at Forholdene kan blive virkelig t forbedrede, bort fra den Forestilling, at det er en S traf at blive taget til Befalingsmandselev. Saa længe denne Forestilling er gældende, er det uhyre vanskeligt at faa de egnede Befalingsmandsemner frem . Befalingsmandselever og værnepligtige Befalingsmænd bør lønnes med Lønninger, som svarer til, hvad de gennem snitligt vilde have kunnet opnaa i det civile Liv , en Del a f Pengene bør sættes til Side som Hjemsendelsespenge, og endelig bør de efter Hjemsendelsen have fortrin svis Adgang til S tillinger under Stat og Kommuner samt i koncessionerede Selskaber, alt efter den Grad, de har opnaaet, og det Forhold, de har udvist under deres Tjeneste i Hæren. Hærlovens § 92, der ikke gør Forskel paa Befalingsmænd og menige og ikke paalægger de ansættende Myndigheder og Institutioner nogen Pligter, har ingen Værdi i sin nuværende Form . Fo r de værnepligtige, hvis civile Uddannelse medfører fleraarige Ophold paa Skoler eller Kursus, maa man jævnsides med denne Uddannelse kunne anordne en Uddannelse til værnepligtige Befalingsmænd; fo r de øvrige vil jeg behandle Uddannelsen i det følgende Afsnit.
Den nuværende Ordning er højst uheldig, fo rdi den forudsætter en meget stor Forskel i Kulturniveau paa de to Grupper a f Befalingsm andselever: Kom etelever og Korporalselever. En saadan Forskel er ikke altid til Stede; der v il altid være nogen Overgribning mellem de to Grupper, og hvis vi tænker os en Mand, som intelligensmæssigt hører til Overgribningsomraadet, er det klart, at han i Virkeligheden v il blive en meget dygtigere Befalingsm and ved at gennemgaa Korporalsskolen, Sergentskolen og Oversergentskolen og blive Oversergent end ved blot at gennemgaa Kornetskolen og blive Sekondløjtnant. Ikke desto mindre er han i første Tilfæ lde bestemt til at virke som Gruppefører, i sidste Tilfæ lde bestemt til at virke som Delingsfører. Man kan ikke under disse Forhold regne med, at Delingsførerne har en naturlig Au toritet over Gruppeførerne. Der skal ikke herigennem være sagt noget nedsættende om Sekondløjtnantsgruppen som Helhed. Gruppen indeholder selvfølgelig bl. a. vore allerbedste Befalingsmandsemner, som sikkert, hvis en K rig varer blot nogen Tid, v il kunne forfremmes i hu rtig t Tempo, efterhaanden som de opnaar lid t mere Rutine. De staar blot med deres nuværende Uddannelse nødvendigvis lid t usikre straks ved en M obilisering, og denne Usikkerhed kan blive skæbnesvanger.
Befalingsmændme a f Reserven. Sergenter og Oversergenter skønnes som ogsaa a f Oberst Poulsen bemærket, at være overuddannede som Gruppeførere. Til Trods herfor er de fo r en stor Dels Vedkommende ikke egnede til Delingsførere. Man bør sikkert nedlægge Sergent- og Oversergentskolerne, hvilket jo v il medføre, at der spares Penge, som kan anvendes til mere nødvendige Ting. Hvad Lø jtnanterne og Kaptajnerne a f Reserven angaar, er Hovedfejlen ved den nuværende Ordning den, at det ikke altid er de bedste Elementer, der søger Uddannelse hertil. Udover Delingsføreruddannelsen -bør der sikkert ikke gives egentlig Skoleuddannelse til Reserveofficerer, men man bør anspore hjemsendte Delingsførere til at fortsætte deres Uddannelse paa egen Haand, støttet paa friv illig e A ftenkursus o. 1., og man bør ordne Fo rholdene saaledes fo r dem, at de kan gøre dette, uden at deres civile S tilling lider Afbræ k, og saaledes at Avancementet, der bør opnaas paa Grundag a f rationelt anlagte Prøver, bringer økonomiske Fordele. Graderne i Reserven bør benævnes som Graderne a f Linien, og Distinktionerne bør være de samme.
Forslag til ny Befalingsmandsordning.
Jeg vil som Norm regne med Forholdene fo r Fodfolkets Sommerrekruthold. Fo r de andre Vaaben og fo r Rekruthold, der uddannes paa andre Tider af Aaret, maa der ske visse Tillempninger.
Ved Rekrutskolens A fslu tning optages de udtagne Befalingsmandselever alle paa en Korporalskole (eller Gruppeførerskole). Undervisningen og Virksomheden skal være anlagt saaledes, at man ved Prøverne ikke alene faar Indtryk a f Elevens faktiske Kundskabstilegnelse, men ogsaa — i højere Grad end nu — a f hans militæ re Evner og hans Personlighed og Karakter. E fte r A fgang fra Skolen og Udnævnelse til Underkorporal forretter de paagældende Tjeneste som Gruppeførere o. 1. paa næste Rekrutskole, ved hvis A fslu tning det fornødne Antal a f dertil egnede optages paa en Løjtnantsskole (eller Delingsførerskole), fo r saa vidt de har bestaaet Realeksamen eller tilsvarende Eksamen. De, som skønnes egnede til Optagelse, naar Hensyn tages til deres militæ re Evner, deres Karakter og Personlighed, men som ikke har de fornødne almene Kundskaber, optages paa en etaarig m ilitæ r Realskole, hvorfra de, hvis de fiestaar Prøven (Realeksamen) overgaar til Løjtnantsskolen. E t An tal Gruppeførere, Korporaler, kan antages til fortsat f r iv illig Tjeneste som saadanne og efter et Aars god Tjeneste udnævnes til Sergenter. Sergentsgraden kommer altsaa til at betegne en Gruppefører med noget større E rfa rin g end Hovedmassen. Resten a f Gruppeførerne hjemsendes efter en Sommers Tjeneste som saadanne og kommer til at danne Hovedstammen a f „Mobiliseringsgruppeførerne“ . Løjtnantseleverne forretter efter A fgang fra Løjtnantsskolen og Udnævnelse til Sekondløjtnant Tjeneste som Delingsførere o. 1. paa næste Rekrutskole, ved hvis Afslutning:
1) de, der skønnes egnede til faste O fficerer med videregaaende Uddannelse, som ønsker en saadan Uddannelse, og som har Adgangsprøve til Officersskolen eller Studentereksamen med Tillægsprøve, optages paa Officersskolens Officersklasses ældste A fdeling i det udkrævede Antal.
2) de, der skønnes egnede til faste O fficerer med videregaaende Uddannelse, og som ønsker en saadan Uddannelse, men som kun har Realeksamen eller tilsvarende Eksamen, optages i det udkrævede An tal paa Officersskolens O fficersklasses yngste A fdeling (det militæ re Studenterkursus), der bør begynde hvert E fteraar, fo r derfra, hvis de bestaar Afgangsprøven, at overgaa i O fficersklassens ældste A fdeling.
3) de, der skønnes egnede til faste O fficerer med begrænset Uddannelse, og som ønsker Ansættelse som saadanne, ansættes i det udkrævede Antal som Tjenestemænd med Bibeholdelse a f Graden Sekondløjtnant. 4) de øvrige — og det v il være langt de fleste — hjemsendes for at danne Hovedstammen a f „Mobiliseringsdelingsførerne“ .
Uddannelsen til Forvaltningso fficer bør foregaa efter tilsvarende Regler. E fte r Rekrutskolens A fslu tning udtages Befalingsmandselever, der gennemgaar en Skole svarende til Korporalskolen og derpaa — efter en Periodes Prøvetjeneste i begrænset An tal og efter eventuelt at have gennemgaaet den militære Realskole, — en Skole svarende til Løjtnantsskolen. Herefter yderligere en Tids Prøvetjeneste, efter hvis A fslutning 1) de, der skønnes egnede til faste Forvaltningsofficerer med videregaaende Uddannelse, som ønsker saadan Uddannelse, og so-m har Adgangsprøve til O fficersskolen eller Studentereksamen med Tillægsprøve, optages paa O fficersskolens Forvaltningskursus i det udkrævede Antal. 2) de, der skønnes egnede til faste Forvaltningsofficerer med videregaaende Uddannelse, og som ønsker saadan Uddannelse, men som kun har Realeksamen, optages i det udkrævede An tal paa Officersskolens Officersklasses yngste A fdeling (det militæ re Studenterkursus) fo r derfra, hvis de bestaar Afgangsprøven, at overgaa i Officersskolens Forvaltningskursus. 3) de, der skønnes egnede til faste Forvaltningsofficerer med begrænset Uddannelse, og som ønsker Ansættelse som saadanne, ansættes i det udkrævede A n tal som Tjenestemænd med Bibeholdelse a f Graden Sekondløjtnant. 4) de øvrige hjemsendes og kommer i Hovedsagen til at svare til de nuværende Reserveintendanter.
I ovenstaaende Eksempler paa Uddannelsens Gang for de to faste Officersgrupper er Uddannelsesperioderne rundet af til Halvaar.
De nuværende Sergent-, Oversergent- og Kom etskoler bør ophæves. Sekondløjtnanter ansatte som Tjenestemænd (faste O fficerer med begrænset Uddannelse) kan forfremmes videre op gennem de faste O fficersgrader, idet et vist An tal a f Stillingerne som Prem ierløjtnant, Kaptajnlø jtnant og Kaptajn er forbeholdt dem. Undtagelsesvis skal de, dersom de har vist særlige Evner, kunne forfremmes ud over Graden Kaptajn. De bestrider Hovedmængden a f Gel ed tjenesten og virker som Beridere, Gymnastiklærere og Skydelærere. Aldersgrænsen fo r alle Grader a f denne O fficersgruppe (med Undtagelse af G rader højere end Kaptajn) bør være som fo r Kaptajner og O ffician ter fastsat. De faste O fficerer med videregaaende Uddannelse bliver en mindre Gruppe end de nuværende faste O fficerer. Standarden kan sættes højere, og da de højere Grader i Hovedsagen er forbeholdt dem, kan Avancementet gøres hurtigere end nu, hvilket atter virker gunstigt tilbage paa Standarden. Enhver af disse O fficerer bør — alt efter det Vaaben, han er ansat i — , gennemgaa en a f O fficersskolens Specialklasser. Stabsarbejdet bør være forbeholdt dem, og de bør afvekslende gøre Tjeneste i Stabe og i Geleddet. Aldersgrænsen for disse O fficerer bør være som fo r de nuværende faste Officerer, idet dog Aldersgrænserne fo r Prem ierløjtnanter og Kaptajnløjtnanter form entlig uden Skade kan hæves til den fo r Kaptajner gældende fo r at skabe Overensstemmelse med det for O fficerer med begrænset Uddannelse gældende. Fo r Forvaltningsofficerer gælder tilsvarende Betragtninger. De a f dem, der har videregaaende Uddannelse, bør varetage den overordnede Forplejningstjeneste. De med begrænset Uddannelse fungerer som Skrivere, Depotforvaltere (nuværende Depotofficianter), M aterialforvaltere, Bogholdere og Regnskabsførere. F o r dem gælder samme Aldersgrænser som nu for Forplejningskorpsets Embedsmænd. Maaske bør ved en Underafdeling Kommandoofficiantens og Vaabenmesterens Pligter ;varetages a f en Befalingsmand a f denne Gruppe.
I Hæren findes efter Hærloven a f 1937 knapt 1300 Officerer, Befalingsmænd af Officiantgruppen og Embedsmænd i Eorplejningskorpset. Som et Eksempel paa en om trentlig Fo rdeling paa de forskellige Grupper efter den foreslaaede Ordning kunde følgende tjene:
Enhver, der tages til Befalingsmandselev, bør oppebære en Pengeløn, der svarer til den Løn, en Arbejdsmand i København faar, med Fradrag a f Pengeværdien a f de Goder, Befalingsmandseleven nyder i Form a f Kost, Logi og Klæder. En Del a f Pengelønnen bør sættes hen fo r ved Hjemsendelse eller Udnævnelse til Tjenestemand at udbetales den paagældende med Renter. E fte r hver Udnævnelse til en ny Grad bør Lønnen hæves lidt, saaledes at en Sekondløjtnants Lønning kommer til at svare til Lønnen fo r en faglæ rt Haandværker i København. Eksempelvis:
En Sekondløjtnant, der hjemsendes, vil ved Hjemsendelsen faa udbetalt ca. 2600 K r. i Orlovspenge, nemlig:
En saadan Sum v il kunne betyde et væsentligt økonomisk Rygstød fo r en fo rn u ftig ung Mand ved Fuldendelsen a f en Uddannelse, Betalingen a f en Studiegæld e. 1. Hvad Lønningerne fo r de faste O fficerer angaar, bør faste Sekondløjtnanter lønnes omtrent som O ffician ter nu, idet Stigningen dog bør være noget hurtigere, medens Premierløjtnanter bør begynde med det Løn trin a f den nuværende Prem ierløjtnantslønning, der ligger nærmest over Sekondløjtnantens Slutløn.
Det her skitserede System vilde blive noget dyrere end det nuværende baade m. H. t. Lønninger og Pensioner, men det vilde ogsaa byde paa umaadelige Fordele. De tidligere faste Underofficerer og ogsaa Befalingsmændene a f O fficiantgruppen har trods deres meget blandede Uddannelse og Tjeneste leveret mange udmærkede Underafdelingschefer a f Reserven. Der er næppe T vivl om, at de her omhandlede O fficerer med begrænset Uddannelse, som udelukkende vilde faa Geledtjeneste, vilde være endnu bedre i denne Henseende. Ved den foreslaaede Ordning kommer de Befalingsmænd, der skal være Delingsførere, paa to Skoler, medens Gruppeførerne kun gennemgaar een. Den Omstændighed, at alle gennemgaar Gruppeførerskolen, giver de lavere Befalingsmænd (Gruppeførerne) Lejlighed til at se, at de, der gaar videre til Delingsførere er dem overlegne. Den Omstændighed, at O fficersaspiranterne skal gennemgaa to Skoler og gøre Tjeneste i Geleddet i Mellem tiden, giver Mulighed fo r sikker og god Udvælgelse. Den Lejlighed, der gennem den m ilitæ re Realskole v il blive givet dygtige unge Mennesker til at komme et Skridt videre i almen Dannelse, vilde sikkert være a f Væ rdi ikke alene for Hæren, men ogsaa fo r Sam fundet som Helhed. M an maa kunne vente, at de unge Mennesker, der har gennemgaaet denne Skole, vil blive efterspurgt til visse civile S tillinger.
En anden betydelig Fordel vil den foreslaaede Befalingsmandsordning i mine Øjne have ved at være i god Forstand demokratisk. Ikke nivellerende og forfladigende, men bydende lige Ret og lige Chancer fo r alle og virkende efter Princippet: „ V il I med, saa hæng paa“ . Enhver kan naa saa langt, hans Evner og Anlæg rækker. Herved sikres paa den mest effektive Maade, at man faa r de bedste Elementer frem til de forskellige Stillinger, og dette vil betyde en meget væsentlig Styrkelse a f Hærens Kam pkraft og Prestige.
Overgangen til den foreslaaede Befalingsmands ordning.
Overgangen til den nye Ordning bør ske ved, at Befalingsmændene a f O fficiantgruppen efter fornøden Udrensning sorteres efter Evner, Anlæg og Tilbøjelighed i to Grupper. Ved Forvaltningsgruppen ansættes saa mange, at dens Rammer er helt fyldt. Resten ansættes ved Gruppen Linieo fficerer med begrænset Uddannelse og fordeles paa dens Grader i samme Fo rhold som den fuldtallige Gruppes Medlemmer er fordelt. Uddannelsen lægges straks om, saaledes at hver enkelt Gruppe faar den til den fuldtallige Gruppe svarende aarlige Tilgang. Efterhaanden som Gruppen Linieo fficerer med videregaaende Uddannelse bliver mindre paa Grund a f den mindre T ilgang, nærmes Fordelingen paa Graderne til den tilstræbte endelige Fordeling, idet Gruppen, ind til denne er naaet, besætter de ledige Pladser i Gruppen med begrænset Uddannelse.
C. Førslev.
