Log ind

Hæren og de fredsstøttende operationer!

#

Oberstløjtnant midlertidig oberst Eigil Schjønning ved Hærens Operative Kommando, for tiden til tjeneste som chef for den danske bataljon i NATO "Stabilisation Force ” i Bosnien.

Indledning

Fredsstøttende operationer er den synlige opgave for hæren i dette årti. Fredsstøttende operationer og deres betydning for den danske hær påkalder sig både opmærksomhed og debat. I debatten fremtræder fredsstøttende operationer som svære og komplicerede, og som noget hæren bør udvikle specifik doktrin, materiel og organisation til. Det er jeg uenig i, og jeg vil i det følgende kort gennemgå de faktorer, der bør tillægges vægt i forhold til hærens fremtidige udvikling generelt og i forhold til engagementet i de fredsstøttende operationer.

Baggrund

Krig er en videreførelse af politikken blot med andre midler. Dette kommer meget tydeligt til udtryk på Balkan. Krigen kender ingen grænser, og enhver nation kan derfor principielt ende som mål for en anden nations krigsførelse. Omvendt er det krigens magtmidler, der som en del af politikken, evner at bringe krige til ophør. Der er således fortsat brug for, at nationen har et forsvar til sikring af suverænitet og overlevelse. Der er samtidig brug for et forsvar, der kan sikre nationen indflydelse. Forsvaret kan kun sikre nationens suverænitet, overlevelseog indflydelse, hvis det er troværdigt. Nationens forsvarsplanlægning er derfor nødvendigvis rettet mod at kunne klare sig i den værst tænkelige situation, som er at kunne klare sig under den næste krig. Afledt heraf er det hærens opgave i fredstid at opstille, udruste og uddanne enheder, der kan kæmpe. Op gennem historien har flere nationer ikke magtet at holde sig målet for øje. De samme nationer har også ofte betalt en høj pris i tab af menneskeliv, materiel og indflydelse. Efter Første Verdenskrig var der ikke mange nationer, som troede på muligheden for en ny storkrig i Europa. Britisk doktrin-, materiel- og organisationsudvikling, som i tyverne var på et niveau, hvor man eksempelvis eksperimenterede med faldt pansrede brigader, som vi kender dem i dag, blev sat i stå, og den engelske hær blev udviklet til alene at kunne forsvare og fastholde imperiet overfor indre oprør. I maj 1940 blev det britiske ekspeditionskorps’s manglende kapacitet udstillet, da det mødte ’’Panzergruppe Kleist” i Nordfrankrig. Uden doktrin, med forkert uddannelse og forkert materiel var resultatet givet på forhånd. Det er i dag briternes første prioritet ved opstilling, udrustning og uddannelse af enheder i hæren, at de skal kunne kæmpe. Frankrig trådte ud af det militære samarbejde i NATO i 1966,#Frankrig så herefter ikke en trussel, der godtgjorde den franske hær indsat i en massiv konventionel krig. Den franske hær blev derfor udviklet primært med henblik på at støtte franske oversøiske interesser. Under det allierede angreb fra Saudi-Arabien ind i Kuwait og Irak i 1991, stod det klart for såvel franskmænd som øvrige allierede, at den franske hær hverkenbesad doktrin, materiel eller organisation, som satte den i stand til at spille en rolle i Golfkrigen. Den franske hær er sidenblevet omorganiseret, så den i højere grad er fokuseret mod krigens krav. Det kan gå galt, hvis man i sin forsvarsplanlægning ikke evner at holde fokus på det egentlige formål med nationens væbnede styrker. Planlægning, opstilling og uddannelse af en hær er en langsigtet proces, hvor umiddelbart logiske og nærliggende løsninger kan få katastrofale konsekvenser for hærens evne til at kunne kæmpe i den næste krig. Hærens generelle planlægning, opstilling og uddannelse skal være rettet mod krigens krav. Hvad så med løsning af opgaver i rammen af fredsstøttende operationer? Er der behov for, at hæren parallelt med forberedelser til krigsopgaven udvikler særlig doktrin for, materiel til og organisation af enheder indsat til fredsstøttende operationer?

Erfaring

"Aldrig mere en 9. april” var grundlaget for genopbygningen af det danske forsvar efter andenverdenskrig. ’’Aldrig mere en 18. september” er grundlaget for hærens nuværende opstilling, uddannelse og udsendelse af enheder til fredsstøttende operationer. Hæren gjorde sine erfaringer i Kroatien i sensommeren 1995, hvor den fredsstøttende operation eskalerede hurtigere, end hærenkunne reagere. De danske enheder var hverken uddannet, udrustet eller organiseret til situationen. Det er nu en erfaring, at en fredsbevarende operation kan være meget voldelig ligesom en fredsskabende operation kan være fredelig. Det er derfor svært på forhånd at definere truslen mod danske soldater, hvorfor et dansk kontingent altid bør være udrustet til at kunne klare den værst tænkelige situation i missionsområdet. En anden erfaring er, at en fredsstøttende operations succes afhænger af den indsatte enheds evne til at afskrække parterne fra igen at gribe til våben. Den danske bataljon i Bosnien indgår sammen med fire andre bataljoner i den Nordisk Polske Brigade. Der er stor forskel på doktrin, materiel og organisation mellem bataljonerne. Den danske bataljon er stort set organiseret og udrustet som en panserinfanteribataljon, og den er uddannet til krig. Brigadens øvrige bataljoner er specielt organiseret, udrustet og uddannet til løsning af fredsbevarende opgaver i en fredsstøttende operation. Vi opstillede i årevis selv den slags enheder til styrken på Cypern. De virker ikke, når de bliver udsat for situationer, som de ikke er uddannet specielt til. Gennem de næsten 3 år den Nordisk Polske Brigade har været indsat i Bosnien, er det den Danske Bataljon, der har skabt Brigadens resultater. Der er for mig ingen tvivl om, at en militær enheds evne til at løse opgaver under fredsstøttende operationer afhænger af dens evne til at kunne kæmpe.

Doktrin og uddannelse

Doktrin for udsendelse af enheder er feltreglement I, som ud over kampformeme indeholder et enkelt kapitel omhandlende de særlige forhold, der gør sig gældende under fredsstøttende operationer. Der er hermed stort sammenfald mellem doktringrundlaget for opstilling og uddannelse til krigsopgaver og for enheder udsendt i fredsstøttende operationer. Den nuværende doktrin er dækkende, men den skal naturligvis løbende tilpasses udvikling indenfor materiel og organisation. Med et feltreglement I, som fortsat dækker alle hærenhedernes mulige opgaver, tilsikrer vi den nødvendige interesse for doktrinudviklingen. Den danske bataljons enheder har gennemgået den første samlede uddannelse efterfulgt af resterende uddannelse. Bataljonens enheder har dermed, i rammen af en krigsorganisation, modtaget den militære træning, som gør dem klar til kamp. Bataljonens enheder har derudover gennemgået en kort missionsorienteret uddannelse, som er målrettet mod opgaven i Bosnien. Bataljonens soldater og enheder er i stand til at bevare ro og omtanke i kritiske situationer, de tør vente lidt længere med at skyde, fordi de ved de kan ramme, hvis de skal. De udgør en enhed, som ikke behøver atvende ryggen til situationer, som indeholder farlige elementer. De øvrige nationer der opstiller enheder til brigaden har oprettet særlige centre til langvarig og særskilt uddannelse i fredsstøttende operationer. For den enkelte soldat betyder det, at de soldatermæssige færdigheder træder i baggrunden. For enheden betyder det, at den ikke kan kæmpe. Under min bataljons uddannelse i Danmark har der fra flere sider været et pres for at starte den missionsorienterede uddannelse tidligere og dermed udelade dele af krigsuddannelsen. Bataljonen har under hele uddannelsesforløbet fastholdt, at forudsætningen for at sende enheder ud i fredsstøttende operationer er, at de er klar til kamp. Vi bør ikke ændre på denne forudsætning. Jeg mener samtidig, at der ikke er nogen saglig begrundelse for at oprette særlige uddannelsescentre eller enheder, som er målrettet mod fredsstøttende operationer. Krigsorganisationen kan og bør indlære de få elementære taktiske og tekniske færdigheder, som en indsættelse i fredsstøttende operationer kræver. I forhold til krigsopgaven opnår vi, at vi uddanner flest mulige soldater og førere til krigsstrukturen. Samtidig med at den meget korte missionsorienterede uddannelse minimerer spilduddannelse på færdigheder, der ikke kan bruges i krig. I forhold til den fredsstøttende opgave opnår vi, at den målrettede danske uddannelse af soldater og enheder til krigens vilkår gør den danske bataljon til en synlig og effektiv professionel enhed, som afholder parterne fra at gribe til våben mod hinanden og mod bataljonen. De udsendte soldater og førere er fleksible overfor hurtige skift i truslen. Samtidig opnår vi, at enheden har et uddannelsesniveau, som sætter den i stand til at omstille sig til alle øvrige opgaver. Samarbejde under krigsforhold er den ultimative udfordring for menneskelige relationer.

Materiel

Den Danske Bataljon er stort set udstyret med materiel som enpanserinfanteribataljon, hvor i der indgår kampvogne og pansrede mandskabsvogne. De øvrige bataljoner i brigaden er udrustet med specielt indkøbt eller lejet materiel til indsættelse i fredsstøttende operationer. Primært letpansrede hjulkøretøjer og lette våben. I forhold til krigsopgaven undgår vi hermed indkøb af materiel, som ikke kan klare sig under krigens vilkår, og som dermed er spildt. Vi undgår dobbeltuddannelse, og vi fastholder et godt uddannelsesniveau i personelkadren, som under udsendelsen arbejder med relevant krigsmateriel. I forhold til den fredsstøttende opgave opnår vi en god afskrækkelseseffekt. Krigsmateriel er kun afskrækkende, hvis det er effektivt. En meget stor og synlig letpansret mandskabsvogn på hjul virker ikke afskrækkende på en professionel soldat, der har været i krig i fire år, den udgør derimod et stort mål. En middeltung kampvogn, som allerede i april 1994 overbeviste lokale professionelle soldater om sine taktiske muligheder, virker afskrækkende.

Organisation

Den danske bataljon er indsat som en tilpasset panserinfanteribataljon, hvoraf hovedparten af kompagnierne, eskadronen og delingerne er elementer som indgår i krigsstrukturen. De øvrige nordiske lande, der deltager i brigaden, er indsat med til opgaven sammensatte enheder. I forhold til krigsopgaven opnår vi, at udsendt personel og førere udbygger og vedligeholder deres evne til at agere i den gældende krigsorganisation. Vi uddanner os til krig, også når vi er udsendt. Det er vigtigt i en hær med få ressourcer og tyngde om de udsendte enheder, at specielt de yngre officerer oplever krigsorganisationen virke. I en tid uden store øvelser mister vi hurtigt overblik over og oplevelse af den krigsorganisation, som vi skal opstille, uddanne og føre. I forhold til den fredsstøttende opgave opnår vi, at den udsendte enhed kan klare sig under alle forhold. Hvis opgaven eller situationen skifter under missionen kan den udsendte enhed fleksibelt løse nye opgaver, forsvare sig selv og ultimativt løse offensive kampopgaver.

Konklusion

Den danske hær opstiller, uddanner og udsender for nærværende enheder til fredsstøttende operationer baseret på den forudsætning, at en militær enheds evne til at løse opgaver under fredsstøttende operationer afhænger af dens evne til at kunne kæmpe. Den danske hær bør fortsætte hermed. Oprettelse af særlige uddannelsescentre for fredsstøttende operationer, uddannelse i fredsstøttende operationer i stedet for uddannelse rettet mod krigsforhold, indkøb af særligt materiel til enheder indsat i fredsstøttende operationer som erstatning for krigsmateriel eller anvendelse af særligt sammensatte enheder i stedet for enhedstyper frakrigsstrukturener alle elementer, som på sigt vil svække hærens evne til at kæmpe under den næste krig samtidig med, at udsendte enheders evne til at løse opgaver under fredsstøttende operationer begrænses.