Log ind

Grundtræk af Radiosikkerhedstjenesten og dermed beslægtede Problemer

#

Nærværende Redegørelse for Radiosikkerhedstjenesten er udarbejdet til Brug ved Undervisningen i Officersskolens Artillerikursus. De behandlede Problemer er dog ikke specielt artilleristiske, men af afgørende Betydning for al militær Radiotjeneste og bør kendes af enhver, der skal konstruere militært Radiomateriel, organisere militær Radiotjeneste — Meddelelsesofficerer og Adjudanter ved alle Afdelinger med Radiotjeneste — og benytte en Radiostation under Feltforhold.

En effektiv Radiosikkerhedstjeneste kan kun opbygges i nøje Samarbejde med egen Radioopklaringstjeneste. De i det følgende givne Retningslinier vil muligvis undergaa visse Ændringer og Tilføjelser, efterhaanden som Radioopklaringstjenesten udbygges og forøger de praktiske Erfaringsresultater. Emnet er dog af saa afgørende Betydning, Faren fra den fjendtlige Radioopklaring saa stor og Kendskabet til denne Fare saa lidet udbredt, at det maa forekomme ønskeligt, at et grundlæggende Kendskab til disse Problemer snarest søges udbredt i Hæren.

INDLEDNING.

1. Radioforbindelserne er Hærens mest moderne Meddelelsesmiddel. Som saadan nyder de stor Popularitet, og mange fatter næppe, at man overhovedet vil benytte andre Meddelelsesmidler end netop Radioen i Felten. Den britiske Hær tænkte sig ogsaa indledningsvis at anvende Radioforbindelser som det primære Meddelelsesmiddel i Invasionshæren, men maatte forlade denne Synsvinkel og erkendte, at Traadfor- bindelserne ikke blot stadig har Betydning, men fremdeles er uundværlige, fordi den overvældende Trafikmængde, som en moderne Hærs Meddelelseskanaler skal bære, umuligt kan gennemføres pr. Radio.

Paa den anden Side maa det naturligvis fastslaas, at den moderne Krig rummer talrige nødvendige Forbindelsesopgaver, der kun kan løses pr. Radio. Derfor maa Radiostationer i stort Tal indgaa i Hærens Udrustning, og Personel maa uddannes i dets Anvendelse og rette Betjening.

Det er utvivlsomt, at Radioforbindelserne er et meget kostbart Meddelelsesmiddel i mange Henseender. Hvad Materiellet angaar kan man vel anskaffe Udstyr til 10 Traad- kanaler for det samme Beløb, som medgaar til Anskaffelse af een Radiokanal, uddannelsesmæssigt koster Radiotjenesten lige saa mange Uger, som Traadforbindelserne koster Dage, bl. a. fordi enhver Borger fra Barnsben er fortrolig med en Traadtelefon, medens ingen har prøvet en Telefonsamtale pr. Radio. Hvad Ydeevnen angaar ligger Traadforbindelserne forud med mange Hundrede Procent. Naar hertil kommer, at alt, hvad der udsendes pr. Radio, kan opsnappes af Fjenden, samt de betydelige organisatoriske og kommandomæssige Vanskeligheder ved Feltradiotjenestens Tilrettelæggelse og Bevidstheden om, at Fjenden naar som helst kan umuliggøre hele vor Radiotjeneste ved Hjælp af Støjsendere, kan man vanskeligt betegne Radioforbindelserne som mere end et nødvendigt Onde.

Men nødvendige er Radioforbindelserne. Altsaa maa Vanskelighederne overvindes. De store Summer, som Anskaffelsen af et moderne Feltradiomateriel kræver, maa bevilges, Uddannelsesmidler og Lærere maa tilvejebringes, mobile Værksteder med specialuddannede Mekanikere maa skaffes, Befalingsmænd og menige, der skal planlægge og udføre Radiotjenesten, maa uddannes paa betryggende Maade — og Foranstaltninger maa træffes til at forhindre fjendtlig Udnyttelse af vore Udsendelser.

Nærværende Redegørelse gælder alene dette sidste Forhold.

2. Mangen Taktiker stejler over for Ordet Radiosikkerhedstjeneste. Han ser straks Kryptografer og Kodetabeller og dermed Forsinkelser af de Meddelelser, som han ønsker befordret. Det er forstaaeligt, at Taktikeren ønsker sine Meddelelser befordret saa hurtigt som muligt. Meddelelsestropperne nærer ganske det samme Ønske. Men det kan ikke være rigtigt, om Taktikeren kun nærer dette Ønske. Det kan ikke være rigtigt, at han lader, som han ikke ved, at Fjenden kan opsnappe alt, hvad han lader udsende pr. Radio, blot for hurtigst muligt at løse sin taktiske Opgave.

Der bestaar en Konflikt deri, at Overraskelsesmomentet, der ofte er af allerstørste taktiske Betydning, sættes paa Spil ved Anvendelsen af Radio. Ved at stille sig afvisende over for Emnet Radiosikkerhedstjeneste prisgiver Taktikeren maa- ske et af sine fornemste Midler, nemlig Muligheden for at gennemføre en af Fjenden uventet Operation; dette er ikke blot en samvittighedsløs Leg med Menneskeliv, men kan meget let vende en letkøbt Sejr til den blodigste Katastrofe.

Den heldige Udnyttelse af Ovei'raskelsesmomentet kræver i Almindelighed dels, at Handling følger Tanke inden for en vis Tidsfrist, dels at Hemmeligheden om Foretagendet bevares; Brugen af Radio vil oftest fremme den førstnævnte Betingelses Opfyldelse, men umuliggøre sidstnævntes, m. a. O. bruges Radio ikke, forsinkes Operationen maaske saa meget, at den mister sin overraskende Karakter; bruges Radio uden Sikkerhedsforanstaltninger, faar Fjenden Kendskab til Planerne, og bruges Radio med Sikkerhedsforanstaltninger, dukker Forsinkelserne atter op.

Taktikeren maa stille sig det Spørgsmaal : »Hvad kan Fjenden foretage sig, naar han opfanger mine Ordrer?«; »Kan han ved det derved erhvervede Kendskab til mine Planer og Positioner i væsentlig Grad afbøde Virkningen af mit Angreb?«; »Om jeg undlader Brug af Radio eller anvender de nødvendige Sikkerhedsforanstaltninger, sinkes jeg da saa meget, at det i væsentlig Grad gavner Fjenden?«

Naturligvis kan hverken Reglementer eller Telegraf officerer besvare dette Spørgsmaal ; de kan kun besvare det rent hypotetiske Spørgsmaal : »Hvis Taktikeren anser Anvendelsen af Sikkerhedsforanstaltninger i en given Situation for mulig og ønskelig, hvori bør de da bestaa?«.

Muligvis ser Taktikeren i Ordet Radiosikkerhedstjeneste et Forsøg fra Meddelelsestroppernes Side paa at blande sig i hans Handlefrihed — men intet er mere forfejlet. Thi Ansvaret for, om en Meddelelse, skriftlig eller mundtlig i en given Situation tør sendes pr. Radio eller ej, og om den i bekræftende Fald bør sendes i klart eller hemmeligt Sprog — dette Ansvar er og maa ganske ubetinget være Taktikerens, Troppeførerens; dette Ansvar kan ikke bæres af Telegrafeller Forbindelsestropper eller ordnes ved reglementariske Bestemmelser; kun een Mand kan i hvert enkelt Tilfælde bære det, nemlig den, der affatter den paagældende, skriftlige eller mundtlige Meddelelse.

Telegrafofficerens Interesse i Emnet er for saa vidt ganske lidenskabsløs, som ingen vil kritisere ham, om en Operation mislykkes, fordi Overraskelsesmomentet er gaaet tabt ved letsindig Omgang med Radioforbindelserne. Meddelelsestropperne kan kun stille de ønskede Radiokanaler til Raadighed for Samtaler og befordre alle indleverede Depecher korrekt; naar de løser disse Opgaver, er de sagesløse.

Radiosikkerhedstjenesten kan derfor aldrig for en objektiv Betragtning blive til Kompetencespørgsmaal mellem Taktiker og Telegraf of ficer ; sidstnævnte kan føle sig moralsk forpligtet til at gøre sine Kolleger af de øvrige Vaaben bekendt med, hvad den fjendtlige Radioopklaringstjeneste kan præstere, og han kan anvise Midler, hvorved denne Fare kan formindskes eller bortelimineres; men heller ikke han er blind for, at en Del af disse Midler desværre forøger Ekspeditionstiden og derfor hæmmer Føringen. Men at han i den Anledning skulde tie, er for meget forlangt; først da kunde man med Føje rette Bebrejdelser imod ham.

Eftersom Ansvaret for, hvad der udsendes pr. Radio, altsaa paahviler Taktikeren og hans undergivne, kan Emnet Radiosikkerhedstjeneste aldrig hæmme Taktikerens Handlefrihed. Om Taktikeren besidder et rimeligt Kendskab til Radioopklaringstjenesten, kan han i en given Situation maaske føle sig nødsaget til at afstaa fra Brug af Radio, hvor han uden dette Kendskab vilde have brugt den — og være endt i Katastrofen. Han kan i en saadan Situation maaske beklage, at han ikke har et bedre Meddelelsesmiddel — men han kan umuligt ønske sig uden dette Kendskab, saalænge han bevarer sin fulde Handlefrihed til at skønne om, hvad der er vigtigst: Hurtighed eller Sikkerhed. Denne Handlefrihed drømmer ingen Telegrafofficer, ej heller Forfatteren, om at berøve Taktikeren.

Derimod føler Telegrafofficeren, in casu Forfatteren, det som sin Pligt med al ønskelig Tydelighed at gøre Taktikeren og Brugeren bekendt med Risikoens Detailler og med de Midler, der — om Tiden tillader det — kan bringes i Anvendelse for at bevare Overraskelsesmomentet. Den Dag, Taktikeren og Brugeren har et saadant velunderbygget Kendskab, vil Telegrafofficeren føle sig tryg — men ikke før.

I denne Aand er disse Sider skrevet — og i den vil de forhaabentlig blive læst.

II. RADIOOPKLARINGSTJENESTE.

3. Ingen kan værge sig mod en Fare, so?n han ikke kender; den første Betingelse for Gennemførelsen af en hensigtsmæssig Radiosikkerhedstjeneste er et nøje Kendskab til Radioopklaringstjenestens Midler og Muligheder. Et saadant Kendskab maa enhver Befalingsmand eller menig, som faar betroet en Mikrofon eller Morsenøgle, besidde.

4. Radioopklaringstjenesten er ikke et videnskabeligt Fantasifoster af Telegraf officerens Hjerne, men en bitter Realitet, som mangen Troppefører har lidt Nederlag paa, maaske endog uden selv at vide, at den var Aarsagen. Enhver moderne Hær har Organer, der med de fineste tekniske Hjælpemidler og de dygtigste og mest veluddannede Soldater søger at tappe Æteren for alle de Oplysninger, som en letsindig, uvidende eller ubetænksom Modstander maatte sende ud i den. Radioopklaringstjenesten indgaar som et meget effektivt og ydedygtigt Led af Efterretningstjenesten, og de Oplysninger, den skaffer, samarbejdes naturligvis med Oplysninger, som Efterretningstjenesten indhenter paa alle Maader, og suppleres af og supplerer selv disse.

Radioopklaringscentralen maa med andre Ord ikke betragtes som et isoleret virkende Organ, men som et Led i en større Helhed; man maa ikke føle sig sikker ved, at de Oplysninger, der kan hentes ud af vore Udsendelser over Feltradiostationerne, maaske ikke i sig selv giver Oplysninger af Værdi, men erindre, at der sker et meget snævert og effektivt Samarbejde mellem Radioopklaringstjenesten og Efterretningstjenestens øvrige Virkemidler. For Eksempel vil Brugen af Stationssignaler vel ikke i sig selv give Fjenden Mulighed for andet end at samle den opsnappede Korrespondance i Bunker, om hvilke han ved, at hver Bunke rummer hele den af een bestemt Myndighed udsendte Trafik; men muligvis kan et enkelt Ord i een eneste af de opsnappede Meddelelser eller paa anden Maade end ved Aflytning — f. Eks. ved Overrumpling af en Radiostation eller Stab — erhvervet Kendskab til Stationskaldesignalets Betydning røbe, hvem der er Afsender af hele Bunken.

5. Radioopklaringstjenestens Midler falder i to Grupper:

Aflytning og Pejling.

Ved Aflytningen nedskrives simpelthen alt, hvad der sendes paa de aflyttede Frekvenser, med alle supplerende Oplysninger, der kan tjene til Trafikkens Lokalisering; den efterfølgende Trafikbearbejdning, der gennemføres af dertil særligt uddannet Personel, søger at sortere, lokalisere og tyde — bl. a. ved Forcering af de anvendte Former for hemmeligt Sprog — det aflyttede Materiale og raader over alle de hertil sigtende Oplysninger, der ad andre Veje maatte foreligge for Efterretningstjenesten. 

Ved Pejlingen stedfæstes sendende Stationer i Terrainet, hvorved de tilsvarende Myndigheders Plads og Bevægelser kan afsløres. Pejlingen sker i snævert Samarbejde med Aflytningen og Trafikbearbejdningen, der skaber Direktiver for, hvilke fjendtlige Radiostationer der i en given Situation med Fordel kan pejles, f. Eks. fordi man har fundet ud af, hvilke Myndigheder disse Stationer betjener.

RADAR henregnes i Almindelighed ikke under Radioopklaringstjenesten, idet RADAR er at betragte som et svagstrømsteknisk Maaleinstrument, der fastlægger Retning og Afstand til faste eller bevægelige Maal, som ikke udsender Radiosignaler, medens Radioopklaringstjenesten opklarer mod sendende, fjendtlige Radiostationer; derimod er RADAR og Radioopklaring naturligvis ofte knyttet sammen gennem Efterretningstjenestens Kanaler, saaledes at deres Resultater i givet Fald understøtter hinanden.

I det følgende skal gives en Fremstilling af de Midler, som Radioopklaringstjenesten raader over, og en Beskrivelse af de Resultater, der kan naas, saavel som den Hurtighed, hvormed disse Resultater kan tilvejebringes. Fremstillingen tager ikke Sigte paa at kvalificere Læseren til Radioopklw- ringstjenesten, men skal kun gøre ham bekendt med den Modstander, som han møder i Æteren, saa snart han tager en Mikrofon eller Morsenøgle i Haanden, i et saadant Omfang, at han ikke staar værgeløs over for ham.

6. En Radioopklaringsdeling eller -central kan være stationær eller mobil; man kan skelne mellem strategisk og taktisk Radioopklaring, og ofte vil den strategiske Opklaring blive gennemført af stationære Opklaringscentraler, medens mobile Opklaringskompagnier bestrider den taktiske Radioopklaring. Midlerne er iøvrigt af samme Natur, men af forskellig teknisk Udformning i de to Tilfælde.

7. Til Radiolyttetjenesten kan et Radioopklaringskompagni eller en -central raade over f. Eks. en Snes meget følsomme og præcist frekvenskalibrede Modtagere; disse opstilles ofte parvis paa saakaldte Lytteborde, idet hvert Par betjenes af een Lytter, der ved Hjælp af en Omskifter kan koble den ene eller den anden eller begge Modtagere ind paa sin Hovedtelefon, hvorved een og samme Lytter faar Mulighed for at følge en Trafik, der foregaar paa to Frekvenser, f. Eks. i et polyfrekvent Net, eller i et Net paa kun to Stationer, der jo meget vel kan sende hver paa sin Frekvens

Der tildeles hvert Lytterbord ganske bestemte Lytteop- gaver, f. Eks. Aflytning af allerede konstaterede Sendere, hvis Trafik fremdeles har Interesse, eller almindelig Aflytning af et eller to snævre Frekvensbaand, enten for at nedskrive alt, hvad der konstateres paa disse Baand, eller for at afgive Melding, saasnart Stationer med nærmere angivne Kendetegn for Trafikken maatte komme i Æteren.

Saa snart aflyttet Materiale foreligger, tages det straks op til Trafikbearbejdning af dertil uddannede »Bearbejdere«, som rubricerer Trafikken, søger at rekonstruere de fjendtlige Radionet, fører Statistik over Trafikintensiteten i disse og iøvrigt har et vaagent Øje for alle Oplysninger af Værdi, der direkte maatte fremgaa af Meddelelsernes Tekst.

Alle Meddelelser i hemmeligt Sprog behandles derefter af særligt uddannede »Foreører«, der efterhaanden søger at tilvejebringe et tilstrækkeligt stort Materiale til at kunne tyde de anvendte Former for hemmeligt Sprog; ogsaa dette Personel er naturligvis specialuddannet og besidder hele det Kendskab til Fjendens Radiosikkerhedstjeneste og Former for hemmeligt Sprog, som Efterretningstjenesten maatte sidde inde med.

8. Pejlingen foretages i snævert Samarbejde med Aflytningen, idet Lyttecentralen bestemmer, hvilke Stationer der i hvert enkelt Øjeblik ønskes pejlede.

Pejlingen sker ved Hjælp af Radiopejlemodtagere; disse maa anbringes i indbyrdes Afstande, der giver gode Skæringer for de fastlagte Pejlelinier; Afstanden mellem Pejlemod- tagerne bør med andre Ord være af samme Størrelsesorden som Afstanden til Pejleobjektet, ligesom der maa være en tilpas stor Vinkel mellem Forbindelseslinien mellem Pejlemod- tagerne og Hovedretningen til Objektet. Endelig maa man for Kontrollens Skyld ønske at fastlægge ethvert Objekt ved tre Pejlelinier, saajedes at der opnaas en Fejltrekant, hvis Størrelse kan give et Kvalitetsmaal for Pejlingens Værdi.

En moderne Pejledeling vil derfor indeholde 4—6 Pejle- modtagere, der under Arbejdet placeres saaledes i Terrainet, at tre af dem altid kan opnaa indbyrdes hensigtsmæssigt beliggende Pejlelinier. 

Fig. 1 viser de Krav, der maa stilles til Antallet af Pej lemodtagere og til deres indbyrdes Afstand.

Det meget store Antal Radiostationer, der anvendes i moderne Hære, gør det umuligt at angive den Sender, der ønskes pejlet, blot ved dens Frekvens; Stationerne vil ofte ligge saa tæt, at en saadan Angivelse vil give Anledning til, at der pejles til forskellige Stationer. 

Skærmbillede 2020-08-27 kl. 12.05.48.png

Opgaven løses derfor ved, at Lytte- gruppen direkte — over en Traad- eller Radioforbindelse til hver af Pejlemodtagerne — meddeler den paagældende Frekvens samt over nævnte Forbindelse »retransmitterer« den fjendtlige Sender, der ønskes pejlet. Pejleren — d. e. Betjeningsmanden paa Pejlemodtageren — kan i sin Hovedtelefon baade modtager den nævnte Meddelelse og Retransmission af Signalerne fra Lyttemodtageren samt Signalerne i egen Pejle- modtager, idet han ved en Omskifter kan koble Pejlemodtageren ind paa Hovedtelefonsættets ene Telefon og høre Ordren og Retransmissionen fra Lyttestationen i den anden Telefon; han har da blot at indstille Pejlemodtageren grovt efter de angivne Frekvens og fint efter Retransmissionen, indtil han hører samme Udsendelse i begge Ører; saa snart det er Tilfældet, kobler han Lyttestationens Retransmission ud, foretager Pejlingen, kobler sin egen Mikrofon ind paa den nævnte Traad- eller Radioforbindelse til Lyttecentralen og afgiver Pejleresultatet.

Det er klart, at alle de implicerede Pejlere paa denne Maade uundgaaeligt pejler een og samme Station, og i Praksis kan Lyttecentralen modtage Pejlingerne ca. 30 Sekunder efter, at den har udsendt Pejleordren og Retransmissionen. Paa Lyttecentralen modtages Meldingerne fra Pejlerne af en Befalingsmand, der nedskriver dem i en Journal, samt af to »Kort- mænd«, der har deres Arbejdsplads ved et stort, vandret Pejle- kort og bærer Hovedtelefon, der er koblet ind paa den nævnte Forbindelse fra Lyttecentralen til Pejlestationerne. Pejlemod- tagerne er paa Kortet markeret ved et lille Hul, der er Centrum for en Gradskala; gennem Hullet er ført en saakaldt »Pejletraad«, der ender i en Naal; naar Pejlerne een ad Gangen indtelefonerer Pej leresultaterne, fatter Kortmanden den tilsvarende Pejlenaal, trækker Traaden, der under Kortet bærer en Modvægt (Tegnelod eller lignende), op, drejer den, til den peger paa det til Pejleresultatet svarende Gradtal, og anbringer Naalen i Kortets Kant; de tre Pejletraade danner da straks Fejltrekanten, hvis Størrelse bedømmes af en Befalingsmand, der enten kasserer eller godkender Pejlingen; i sidste Fald bestemmer han skønsmæssigt Trekantens Tyngdepunkt, der da er Pejleresultatet. Dette markeres paa et andet Kort, f. Eks. ved Hjælp af en Flagnaal, hvorpaa Kaldesignal, Frekvens og Klokkeslet opnoteres. Giver en senere Pejling af samme Station en ny Position, kan Flagnaalene forbindes ved Hjælp af farvede Uldtraade eller lignende, der da direkte angiver den paagældende Stations Bevægelser.

Det vil forstaas, at det paa denne Maade er muligt med højst et Minuts Forsinkelse paa Kortet at følge en sendende, bevægelig Feltradiostation, /. Eks. i en fremrykkende Opklaringsstyrke, hvis det er muligt for Centralen af Stationens Trafik og øvrige Kendetegn at genkende den fra Gang til Gang.

9. Denne Oversigt vil antagelig være tilstrækkelig til at belyse Farerne, der truer Overraskelsesmomentet fra den fjendtlige Radioopklaringstjenestes Side. Forinden Gennemgangen af Modtrækket: Radiosikkerhedstjenesten, paabegyndes, skal det blot endnu atter siges, at den beskrevne Virksomhed ikke er Fantasifostre, men praktiske Realiteter.

(Fortsættes).