103. I hvert Fald under landmilitære Forhold maa det forudsættes, at de fjendtlige Foreører har nøjagtigt Kendskab til vore Kryptografer og til alle reglementariske Bestemmelser for deres Brug; selv de mest fanatiske Forsøg paa at hemmeligholde disse Ting vil være forgæves. Sikkerheden maa altsaa ikke ligge i selve den mekaniske Udform ning, men maa skabes ved Anvendelsen af vilkaarlige Primæ r- og Sekundæ ralfabeter, Forskydninger m. v.; disse Faktorer betegnes Systemets »Variable«; det er de til enhver Tid anvendte Værdier af de Variable, der maa hemmeligholdes fo r alle uvedkommende; de maa derfor hyppigt ændres, og de nye Valg maa hurtigt og sikkert kunne meddeles til alle korresponderende Stationer. En passende Sikkerhed mod Forcering kræver naturligvis et vist Minimum af Variable — men jo større Antallet af Va riable er, og jo hyppigere de Variable maa ændres, desto m indre feltmæssigt er Systemet aabenbart. Til landmilitære Forhold bør kræves et kontinuitetssikkert System — der muliggør sjældnere Ændring af de variable — med saa faa variable som muligt. Disse Krav opfyldes af Wheatstonesystemet alias Urkryptografen.
104. Ethvert K ryptogra fsystem kan mekaniseres mere eller m indre; man kan anvise ganske billige Midler — saasom Stok- eller Urkryptografen — der til Gengæld arbejder langsomt og kræver den yderste Omhu af Chiffreringspersonellet. En videregaaende Mekanisering giver hurtigere Arbejde og kræver mindre Agtpaagivenhed af Personellet.
Ved en halvautomatisk Kryptograf forstaas en Kryptograf, der leverer to trykte Strimler, hvoraf den ene bærer Klarteksten, den anden det tilsvarende Kryptogram, og hvor Mekanikken skal være saa gennemført, at Kryptogrammet automatisk er i nøje Overensstemmelse med Klarteksten. En fuldautom atisk Kryptograf giver samme Sikkerhed for Kryptogrammets Rigtighed som den halvautomatiske, men arbejder endnu hurtigere, idet den har et til en Skrivemaskine svarende Klaviatur og arbejder med tilsvarende Hastighed.
Kryptofoni.
105. Kryptofoni er en særlig Form for talt, hemmeligt Sprog, der føres ved Hjælp af en saakaldt Kryptofon. Kryptofonen er en »Kodekryptograf«. E t Antal hyppigt forekommende Meddelelser, Ord o. 1. opskrives i et Skema, bestaaende af Rækker og Søjler, saaledes at hvert Fe lt indeholder en hel Meddelelse — f. Eks. »Læg Ilden frem« o. s. v. — eller et Ord, saasom Myndighedsbetegnelser, Stednavne eller lign. E t saadant Skema kan betragtes som en Kodetabel; betegner man nemlig hver Række og hver Søjle med et Bogstav, kan Indholdet af hvert Felt aabenbart udtrykkes ved en Tobogstavskode. Anbringer man nu de nævnte Bogstaver, der angiver Søjle- eller Rækkenummer, paa hver sin forskydelige Lineal, een for Rækkebogstaverne og een for Søjlebogstaverne, kan man — naar nærmere Regler for Linealernes Indstilling og Forskydning er aftalt — opnaa en Række forskellige Tobogstavskoder for hvert Felts Meddelelse; saaledes udformet er der altsaa af Skemaet skabt en Kombination af en Kodetabel og en Kryp togra f; det er dette Middel, der betegnes en K ryp tofon. Kryptofonen anvendes til Radiosamtaler o. 1., idet Samtalerne i Hovedsagen føres i klart Sprog, idet dog Meddelelser og Ord, der er opført paa Kryptofonens Skema erstattes med de tilsvarende Tobogstavskoder. Kryptofonen forekommer i mange forskellige Former i Hærene. Det er almindeligt, at hver Vaabenart har sit Skema med Meddelelser, der særligt kan forventes at forekomme for den paagældende Vaabenart. I grove Udførelsesformer indstilles de to Linealer ved Begyndelsen a f hver Samtale og forskydes ikke under denne. I en dansk Kryptofon er de to Linealer forenet til een Cirkelring, der kan drejes uden om Skemaet. Det er almindeligt at lade hvert Fe lt bære et Bogstav eller Ta l ud over den egentlige Meddelelse samt et »Stave«- Fe lt; Ord, der ikke findes paa Skemaet, kan da staves ved Hjæ lp af Kryptofonen. I den danske Form findes endelig et Antal »Skrivefelter«, d. v. s. tomme Felter, hvori kan indføres Meddelelser, Ord eller Stednavne, som man venter at faa Brug for i en given Situation.
IV. FEMTE KOLONNE.
106. De i det foregaaende fremførte Synspunkter angaaende Radiosikkerhedstjenesten har kun taget Sigte paa den »legale« fjendtlige Radioopklaringstjeneste. E n Gennemgang af Radiosikkerhedstjenesten vil dog naturligvis være ukomplet, om man ikke ogsaa opstiller Sikkerhedsregler mod den illegale Virksomhed i Forbindelse med vor Radiotjeneste, som Modstanderen kan formodes at søge at iværksætte. E n Række Foranstaltninger vil tage Sigte paa før eller ved Fredsbrud at lamme vor Radiotjeneste ved A tten ta ter og Sabotage; en effektiv Bevogtning a f faste Radiostationer er derfor nødvendig allerede i Fredstid, dels af Magasiner, dels a f faste Radiostationer; disse bør være udbyggede med Lokalforsvar for Øje, og om Stationsbesætningerne ikke permanent er supplerede med Bevogtningsstyrker, bør Alarmeringsmulighed foreligge og Undsætningsplan være udarbejdet. Det maa dog erindres, at Formaalet for Fjenden her nok alene vil være at sætte Stationen ud af K ra ft ved Sabotage, og Hjælp, der skal tilkaldes, vil derfor sikkert komme for sent. Stor Opmærksomhed maa rettes mod det militære og civile Personel, der i Fredstid faar Adgang til Depoter og Stationer, saa at Anbringelse a f Sprængladninger, Indføring af Lytteledninger o. 1. ikke finder Sted. Overhovedet bør Civilpersoner kun i absolut nødvendigt Omfang beskæftiges i Magasiner og paa faste Stationer. Hvor det er nødvendigt, bør man i Kontrakter o. 1. sikre sig, at det paagældende Personel omgaaende kan fjernes fra det paagældende Arbejde, uden at det derfor er nødvendigt at give Organisationer a f den ene eller anden A rt Oplysninger om Aarsagen, der meget ofte blot vil være en Mistanke, der vel ikke kan bevises, men som gør det bydende nødvendigt, at den paagældende Person fjernes fra Stedet og erstattes med en mere paalidelig Mand. Det er — kort udtrykt — ønskeligt, at Personel af de nævnte Kategorier er underkastet militær Jurisdiktion.
107. Et andet Punkt af meget stor Betydning for Meddelelsessikringen er den fjendtlige Spionage og de Oplysninger angaaende Radiotjenestens Organisation, Trafikbestemmelser, Tekst- og Befordringssikring m. m., som den uundgaaeligt vil kunne forsyne Modstanderen med allerede inden Fredsbrud. Man bør her holde sig for Øje, at ingen skreven eller trykt Bestemmelse, intet Stykke Materiel, hvor strengt fortroligt det end er fremstillet og behandlet, tør betragtes som værende Fjenden ukendt. E n Tekstsikring, der vil bygge paa, at de anvendte Kryptografer som saadanne eller Bestemmelserne for deres Anvendelse er Modstanderen ukendt, er ikke bedre end Strudsen, der stikker Hovedet i Busken. Sikringsforanstaltninger, der bygger paa et saadant Haab, er i hvert Fa ld til landmilitære Fo rhold uanvendelige. A t en Kryptograf gaar tabt, i Fred eller Krig , maa ikke indebære noget større Tab end det rent materielle; i modsat Fald er Systemet som saadant uanvendeligt til Hærens Formaal og bør snarest erstattes med et bedre. Kort og godt: Intet Stykke Materiel i Hæren kan holdes hemmeligt, thi allerede ved dets Fremstilling er Mulighederne for Spionage legio. Ingen mangfoldiggjort, gennem længere T id gældende Bestemmelse kan med Sikkerhed paaregnes kun at være kendt af rette vedkommende. Hemmeligholdelse maa derfor i Hæren være tids- og rumbestemt. Koder og Kryptografindstillinger gælder kun for begrænsede Omraader og kun for kort T id ; saa udskiftes de med nye. Hemmeligholdelsen maa og kan ikke angaa M idler og Metoder som saadanne, men Midlerne og Metoderne maa kunne anvendes paa et meget stort Antal Maader, og det eneste, der kan og skal hemmeligholdes, er den specielle Anvendelsesmaade, den bestemte Kodetabel, det bestemte Sekundæralfabet, der i et Par Døgn inden for et snævert Myndighedsomraade finder Anvendelse. Sikkerhedstjenestens eneste, effektive M id del mod Spionage er M ang foldighed og Fornyelse.
108. Spioners Brug af illegale Sendere er et velkendt Fænomen; det eneste Middel herimod er en effektiv Radioopklaringstjeneste, der har et nøje Kendskab til de Stationer, der normalt og legalt befinder sig paa de forskellige Frekvensbaand og derfor har en Mulighed for at konstatere nye Senderes Tilstedeværelse, samt raader over Pej lemateriel til Stationernes Stedfæstelse.
109. 1 mere direkte Berøring med Radiosikkerhedstjenesten staar fjendtlige Efterretningsfolks illegale Brug af Hærens egne Sendere, faste eller Feltstationer. Det maa anses for yderst sandsynligt, at en vordende Modstander vil søge at skaffe sig Efterretningsmænd i Hæren og naturligvis især dér, hvor værdifulde Efterretninger kunde skaffes, altsaa i Stabe og ved Meddelelsestropperne. Det er derfor vigtigt, at al den Trafik , der paa den ene eller anden Maade, som Depecher eller Samtaler, føres over Hærens Radiostationer, er under Kontrol og ikke giver M u lighed for at rumme kamouflerede Meddelelser til Fjenden. Naar man f. Eks. i Fredstid under Radioøvelser lader menigt Personel udfærdige Øvelsesdepecher i Form af tilfæ ldige Bogstavkoder, er der derved aabnet Mulighed for, at en Soldat, der er Fjendens Efterretningsmand, i Forvejen kan tildanne en Depeche som en uskyldig Øvelsesdepeche. E n lignende Mulighed rummer den Skintrafik, der maa føres over faste Stationer, hvis der ikke er givet Regler for denne Trafik , der bevidst udelukker slige Misbrug. Det er med dette Formaal for Øje, at Telegraf tropperne har fremstillet saakaldte Kodeark, Bilag 5, der rummer et stort Antal tilfældige Fembogstavskoder. Der findes tyve forskellige Ark . De anvendes paa den Maade, at ethvert Øvelseseller Skintelegram fremstilles ved A fskr ift eller simpel Udklipning a f et Antal Grupper a f et Kodeark; Arket er gummieret paa Bagsiden, og den udklippede Blok af Koder kan da let paaklistres en Depecheblanket; paa et A rk identisk med det udklippede indrammer Stationsføreren de tilsvarende Grupper med rødt og paafører Blokken Nummeret for Telegrammet. Ved Øvelsens Afslutning inddrager Netføreren alle modtagne Telegrammer og Kodeark; det er da en simpel Sag for ham at gennemgaa hvert ekspederet Telegram og konstatere eventueile Fejl — hvilket af pædagogiske Grunde altid skal finde Sted — og de ovenomtalte M isbrug er dermed i væsentlig Grad besværliggjort.
Kaldetallene vælges og fordeles paa ganske vilkaarlig Maade a f Netføreren, d. e. den Befalingsmand, der har Ansvaret for Nettets Etablering og Tjenestens Opretholdelse i Nettet. 3. Hver Station i Nettet faar udleveret et lille Skema som vist i Fig. 1 a og Fig. 1 b. A f dette Skema fremgaar Antallet af Stationer i Nettet, hvilke Myndigheder de betjener, og hvilke Kaldetal der skal anvendes til hver enkelt Forbindelse. 4. Reglerne for Opkald og Svar ved Hjæ lp af Kaldetallene falder i to Hovedgrupper, eftersom der arbejdes i monofrekvente eller i polyfrekvente Net.
A. Monofrekvente Net.
Opkaldet lyder: HALLO ... (et af Kaldetallene for den ønskede Forbindelse).
Den kaldte Station svarer: HALLO ... (det af den kaldende Station anvendte Kaldetal).
Ifølge Fig. 1 b lyder f. Eks. Opkald fra Nr. 1 til Nr. 3: »H ALLO 37 H A L L O 37« og Nr. 3’s Svar til Nr. 1: » H A LLO 37 H A L L O 37«. Bemærk: Det er ganske ligegyldigt, hvilket a f de paagældende Kaldetal den kaldende Station vælger. Den kaldte Station skal svare med det Kaldetal, den blev kaldt med.
B. Polyfrekvente Net.
a. Kaldefrekvente Net.
For Opkald og Svar paa Kaldefrekvensen gælder Reglerne for monofrekvente Net; ligeledes for Opkald og Svar paa en Trafikfrekvens; men naar der skiftes fra Kaldefrekvens til Trafikfrekvens eller omvendt, skal der gaas over til et nyt Kaldetal.
b. Modtagefrekvente Net.
Den kaldende Station vælger fr it mellem Kaldetallene for den paagældende Forbindelse. Den kaldte Station skal svare med et andet Kaldetal. Ifølge Fig. I b kalder f. Eks. Nr. 1 Nr. 3 med: » H A LLO 37 H A L L O 37«,
og Nr. 3 skal da svare:
» H A LLO 58 H A L L O 58« eller
» H A LLO 17 H A L L O 17« eller
» H A LLO 48 H A L L O 48«,
han maa blot ikke benytte 37.
Har den kaldte Station valgt 58, afvikles hele den Trafik , for hvilken Opkaldet skete, idet Nr. 1 hele Tiden bruger 37 og Nr. 3 hele Tiden bruger 58.
5. Fælleskabet al. Lederstationen har ofte Brug for at kalde alle Stationerne i Nettet. T il dette Formaal raades der over fire Fælleskaldetal, der er opført i Skemaets øverste, venstre Hjørne og altsaa er ens paa alle Stationernes Skemaer i det betragtede Net.
Ifølge Fig. 1 b lyder Fællesopkaldet fra Nr. 1: » H A LLO 24 H A L L O 24«,
der besvares af de øvrige Stationer i Nummerorden med:
» H A LLO 24 H A L L O 24«,
der skal afgives i en eksercermæssig indøvet Rytme fra alle Stationer, f. Eks. med to Sekunders Mellemrum ; en lidt længere Pause vil da straks vise, hvilke Stationer der ikke har svaret; disse maa da kaldes enkeltvis med Anvendelse a f de ordinære Kaldetal for de paagældende Forbindelser, idet det anvendte Fælleskaldetal tilføjes; har Nr. 3 her ikke svaret, kalder Lederstationen altsaa:
» H A LLO 37 H A L L O 37 H A L L O 24«.
Naar de manglende Stationer paa denne Maade er kaldt og har svaret, giver Lederstationen paany Fælleskald, og naar de derefter alle svarer, giver den sin Fællesmeddelelse. 6. Netføreren udarbejder de i Fig. 1 b viste Kaldeskemaer til hver Station ved Hjæ lp af et Hovedskema som vist i F ig . 2. Reglerne for dettes Udfy ldn ing er følgende:
— Alle Felterne oven over Diagonalen udfyldes paa ganske vilkaarlig Maade med tocifrede Tal, idet man begynder med 10, der skrives i et helt vilkaarligt Felt, hvorefter 12 skrives i et andet vilkaarligt Fe lt o. s. v.
— Det er ikke nødvendigt at benytte Tallene i slavisk Rækkefølge; hvis der ikke er saa mange Stationer i Nettet, at man har Brug for alle de 90 tocifrede Ta l fra 10 til 99, kan man springe nogle over.
— Felterne under Diagonalen udfyldes som Spejlbillede af Felterne over Diagonalen, saaledes at f. Eks. Tallene i 1. Rækkes 5. Felt gentages i 5. Rækkes 1. Felt.
— I det allerøverste, 4-delte Diagonalfelt indføres indtil 4 ubenyttede, tocifrede Tal som Fælleskaldetal.
— De smaa Skemaer, Fig. l a og lb , udfyldes ved direkte, rækkevis A fskr ift af Fig. 2. Fælleskaldetallene indføres i alle de smaa Skemaer.
