Log ind

Grønland og Hæren - IV. FLYVEMASKINENS TID

#

(Fortsat).

IV. FLYVEMASKINENS TID.

a. Vestgrønlands Kortlægning.

Kravet om et nyt og forbedret Kort over Grønland er kommet til os udefra. Efterhaanden som det rygtedes, at der langs Grønlands Vestkyst fandtes rige Fiskepladser, satte en lang Række Nationer hele Flaader ind her, og dermed opstod naturligt Kravet om et ordentligt Søkort ikke blot over Fiskebankerne tilsøs, men helt ind til den internationale Tremilegrænse, et Kort, der ikke vilde kunne skabes ud fra det bestaaende Landkort, fordi en rationel Søopmaaling kræver en virkelig topografisk Landmaaling at støtte sig til. Og Danmark tog Opgaven op. Indenfor den store Grønlands-Commission blev der nedsat et lille Underudvalg til ny Kortlæ gning og geologisk Undersøgelse af Grønland, hvis første Møde fandt Sted den 27. Marts 1926. Og dermed blev indledet en ny Æra i Grønlandsforskningens Historie. Man stod her overfor en efter danske Forhold umaadelig stor Opgave. Her skulde ikke blot som før alene Kystlandet maales, men ogsaa de vældige Fjæ ldvidder bag Yderkysten og imellem Fjordene helt ind til Indlandsisens Firnomraade. Og hvilken A fveksling i Landskab fra det yderste braaddyppede Skær til den inderste ensomme Nunataq, fra Skærgaardens Hundrede af kullede Øer og Skær til Højfjældets utilnæ rmelige Tinder, ubestigelige Bratninger, utilgængelige Gletscherstyrt og umaadelige Stenrauser — for blot at nævne nogle af Yderpunkterne i denne Overdaadighed af Natur. Og saa føles den endda mere overvældende, naar man staar midt i den, saa overvældende stor, mangfoldig og ufremkommelig, at jeg saa godt forstaar den gamle, veltjente, nordgrønlandske Kredslæge, der udfra sit indgaaende Kendskab til Landet simpelt hen erklærede Opgaven fo r umulig at løse! Naar man første Gang bliver sat i Land med sit Instrument paa den øde Klippekyst, ja, saa er man lige ved at give ham K-et. Det umulige er im idlertid forlængst blevet m uligt og det i en saadan Grad, at Opmaalingen nu er en upaaagtet Hverdagsbegivenhed deroppe som herhjemme. Med en Selvfølgelighed trylles det ene K o rt efter det andet over Vidderne frem , nyt Land bliver A a r efter A a r taget ind, og den Tid er slet ikke saa fjern, da saavel Vest- som Østkyst er færdigmaalt, og da de blaa Baade paa det sidste Opmaalingskryds har trukket deres levende Kølvandsstribe henover Ishavets evigt rullende Dønninger.

Det er ikke Meningen i denne lille A rtik kel at give en udtømmende Skildring a f alt det, der er sket paa Opmaalingens Omraade i de elleve Aar, der nu er gaaet fra Starten i 1927. D ertil er der ogsaa sket fo r meget. Jeg vil her blot fortælle lid t om Geodætens L iv og Arbejde deroppe og kort ridse op, hvad der er sket de enkelte Aar, saa man kan se Udviklingen og fatte Dimensionerne. Og især vil jeg fortælle om Arbejdet de første Aar, ikke blot fo rdi de er de vanskeligste og de mest spændende, saa sandt som al Begyndelse er svær, men ogsaa fo rdi jeg kender Startaarene bedre end nogen anden, da jeg har været med fra allerførste Færd. Og selv om jeg har lovet kun at skrive om Grønland og Hæren, saa maa jeg allerede nu bekende, at det alene kan jeg ikke holde mig til, fo r vel er Arbejdet i Marken fo r Størstedelen blevet ledet a f O fficerer a f Hæren, men der har i Expeditionerne deltaget „Folk a f alle Slags“ , O fficerer som menige, Geodæter som Topografer, „Sømænd“ som „Landmænd“ , lærde Magistre som faglærte Haandværkere, Grønlændere som Danskere, og alle i fælles kammeratligt L ø ft paa den store Opgave. Og som vi alle var i Baad sammen deroppe, saaledes har alle nu ogsaa bagefter et naturlig t K rav paa at blive nævnt sammen og saaledes ogsaa taget med i denne Beretning. Og her begynder den da.

1927.

Der blev udsendt to Expeditioner. F ra Generalstabens topografiske Afdeling: Kaptajn (Oberst) F. O. Jørgensen, Leder, Prem ierløjtnant (Kaptajn) A. C. Berthelsen, O ffician t (Overoff.) V. Jensen-Aariis og O ffician t (Overoff.) S. O. Stenør. F ra Den danske Gradmaalmg: Prem ierløjtnant (Kaptajn) C. C. A . Gabel-Jørgensen, Leder, Assistent (Afdelingsgeodæt, D r. pliil.) E . Andersen og Snedker Harry Jensen.

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.20.51.png

Afrejsen til Grønland fandt Sted den 4. Juni med „Disko“ , Grønlandssejladsens nye Dieselmotorskib, der netop dette A a r blev sat ind i Farten, saa mere symbolsk kunde det ikke være. Det var saaledes simpelthen selve den nye Tid, der ved den Le jlig ­ hed kom sejlende til Grønland. I Godthaab skiltes Expeditionerne. Generalstabens Hold fortsatte nordover til Godhavn, idet det var dets Opgave at finde og udmaale en geodætisk Basis i Terrainet omkring Disko Bugten, ligesom det — om det var m uligt — skulde paabegynde et Trekantnet a f I Orden. Naar Vestkystens Opmaaling blev startet ved DiskoBugten, saa var Grundene dertil, dels at man der haabede at finde de bedste geodætiske Arbejdsmuligheder om Sommeren og ogsaa — om det blev nødvendigt — om Vinteren, dels at det havde særlig stor Interesse fo r Geologerne først at faa frem ­ skaffet K ort over Basaltomraaderne i Nordgrønland, der netop begynder ved Disko— Nugssuaq. Trods meget ihærdig Eftersøgning, hvorunder Holdet blandt andet maatte kampere nær Mudderbugtens Myggehel-

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.21.06.png

vede og foretage Undersøgelsesrejser fra Umanaq-Fjorden til Søndre Strøm fjord, lykkedes det ikke at finde nogen brugelig Stor-Basis. Topografisk A fdelings daværende Chef, den frem ­ ragende Geodæt, Oberst N. P. Johansen, der foretog en Tjenesterejse til Grønland med „Disko“ 3. Rejse, var im idlertid ankommet til Godhavn og besluttede, at der i første Omgang skulde maales en mindre Basis ved selve Godhavn, hvortil blev knyttet et Basistrekantnæt, der afsluttedes med Stationer paa Fjælahøjderne Nord fo r Kolonien, saaledes at man derfra havde Udgangspunkter fo r en større Triangulation ud over Bugten. Ved Godhavn fik Nyopmaalingen a f Grønland saaledes sin geodætiske Daab, og lykkeligt at det var vor forgudede Lærer, Oberst N. P. Johansen, hvem det blev forundt at være den, der i Marken satte Grønlands moderne Opmaaling i Gang. Triangulationsholdet hjemrejste med S/S „Gertrud Rask“ , der ankom til København den 16. Oktober. Vender vi os mod det a f Gradmaalingen udsendte Hold, saa var dets Opgave a f rent videnskabelig geodætisk-astronomisk A rt. I den a f Oberstløjtnant P. F. Jensen i 1922 oprettede Gradmaalingsstation ved Qornoq i Godthaabsf jorden skulde der bygges et lille Feltobservatorium , hvorfra der med et fin t Passageinstrument skulde foretages grundlæggende Længde-, Bredde- og Azimuthbestemmelser, dette med Henblik paa en virkelig videnskabelig A fprøvning a f Wegeners Teori om Kontinentalforskydningen, der formentes at være særlig stor fo r Grønlands Vedkommende. Maalingerne blev gennemført ganske efter Programmet, kun var der en Del Vanskeligheder med at faa det store Pendulur til at gaa tilstræ kkelig regelmæssigt, det kunde ligesom ikke forvinde den lange og besværlige Transport, og Vanskelighederne var ogsaa store ved Modtagelsen a f de traadløse Tidssignaler fra Europa, da disse i den lyse Tid i Grønland dengang var saa lunefulde og vanskelige at faa fa t i. Det var en Oplevelse paa dette første Sommerophold i Grønland at faa Lov til at bo imellem lutter Grønlændere og saa ydermere netop ved Qornoq, der er en a f Sydgrønlands skønneste Bopladser. V i kom derved disse Naturmennesker saa dejligt nær ind paa Livet, fik lært deres Natur og deres E jendommeligheder at kende, hvilket er kommet os til Gode ved saa mange Lejligheder siden.

Skønne er Erindringerne om de lange n o rd ly sf 1 ammen de Stjernenætter bag Instrumentet, om Besøgene som „Læge“ i de mange smaa Grønlænderhjem og om de muntre Dansemikker i den lille lavloftede „Tømmershop“ . Og til Sommerens Oplevelser hører ogsaa Oberst N. P. Johansens natlige Inspektion a f Arbejdet i Observatoriet, idet det var lykkedes Obersten I Løbet a f Foraaret 1928 — den 1. A p ril — sker den fo r dansk Opmaaling saa store og afgørende Omvæltning, at Generalstabens topografiske A fdeling og Gradmaalingen slaas sammen til det nuværende Geodætisk Institut med Professor, Dr. phil. N. E. Nørlund som Direktør. Med denne Kombination a f Hær og Universitet er under en overordentlig dygtig Ledelse skabt en meget evnerig Institution, der har faaet det Plus i Personel og M idler, Institutionerne enkeltvis sukkede saa forgæves efter, og det Plus der virkelig skal til, fo r at man paa een Gang baade kan gaa i Dybden og i Bredden. F ra og med 1928 er det saaledes fra Geodætisk Institut, at de mange Kortlægningshold er sendt ud — i A a r nu igennem 10 Aar. Rejseberetningerne fra disse A a r er righoldige paa saavel Resultater som Oplevelser. Det er ikke Stedet her at gaa i Detailler, men det er m it Haab, at det alligevel v il lykkes m ig ar give et Indtryk ikke blot a f Arbejdets Om fang og Vanskeligheder, men ogsaa a f Geodæternes L iv og Færden i Ondt som i Godt. Karajaks Isfjord. H irth fot. paa Nedturen fra Godhavn at faa arrangeret en hastig Motorbaadstur ind til Qomoq. Hjem rejsen — ogsaa fo r Oberstens Vedkommende -— fandt Sted med „Disko“ , der ankom til København den 10. Oktober. 

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.22.02.png

Saadan var Starten. I Løbet a f Foraaret 1928 — den 1. A p ril — sker den fo r dansk Opmaaling saa store og afgørende Omvæltning, at Generalstabens topografiske A fdeling og Gradmaalingen slaas sammen til det nuværende Geodætisk Institut med Professor, Dr. phil. N. E. Nørlund som Direktør. Med denne Kombination a f Hær og Universitet er under en overordentlig dygtig Ledelse skabt en meget evnerig Institution, der har faaet det Plus i Personel og M idler, Institutionerne enkeltvis sukkede saa forgæves efter, og det Plus der virkelig skal til, fo r at man paa een Gang baade kan gaa i Dybden og i Bredden. F ra og med 1928 er det saaledes fra Geodætisk Institut, at de mange Kortlægningshold er sendt ud — i A a r nu igennem 10 Aar. Rejseberetningerne fra disse A a r er righoldige paa saavel Resultater som Oplevelser. Det er ikke Stedet her at gaa i Detailler, men det er m it Haab, at det alligevel v il lykkes m ig ar give et Indtryk ikke blot a f Arbejdets Om fang og Vanskeligheder, men ogsaa a f Geodæternes L iv og Færden i Ondt som i Godt.

Der udsendtes et lille Triangulationshold bestaaende af:

Premierløjtnant (Kaptajn) C. C. A. Gabel-Jørgensen, Leder,

Stabsofficiant I. M. Danbo,

Officiant (Overoff.) S. O. Stenør og

Snedker Harry Jensen.

Det var Holdets Opgave at paabegynde et I Ordens Trekantnæt langs Kysten med Tilknytning til Basis ved Godhavn samt endvidere — specielt fo r Danbo’s Vedkommende — at foretage Studier vedrørende selve Kortmaalingens og -tegningens Teknik i de forskellige Maalestoksforhold. Men desforuden var der en tredie ikke mindre vigtig Opgave at løse, og det var Spørgsmaalet om, hvilken Type Motorbaad man skulde anskaffe. Valget a f den rette Type her maatte i mange Retninger blive afgørende fo r hele Arbejdsmaaden og Arbejdstempoet. Muntre og bittre er Minderne om disse de første Aars Bryderier med at skaffe en Motorbaad. De bedste Anbefalingsskrivelser og Tips havde vi med hjemmefra, men nye i Landet, som vi var, tog man imod os med en naturlig Skepsis, der gik over til direkte Modstand, naar Talen blev om Motorbaad. V i har der prøvet alt, lige fra det at sætte sig ved Kysten og vente paa, at den første den bedste, der kom forbi, vilde tage os med, til Udarbejdelsen a f skumle Planer om ligefrem at tyvstjæle en passende Baad fo r i Stilhed at liste a f med den om N atten ! Ja, lige ved var det, fo r det er æ rgerligt at være lænket til Land, naar en dejlig stor og ganske ubenyttet Motorbaad ligger lige fo r Næsen a f en. Om friv illig t Laan? Om Laan mod enhver Garanti? A ld rig Tale om. og da slet ikke til disse nye foragtelige „Sommermænd“ , der oven i Købet vilde bilde gamle, erfarne, grønlandskyndige ind, at de kunde maale et Land som Grønland op. A k ! Jeg kan endnu se fo r mig den lille Motorbaad, „Clio borealis“ hed den, som det takket være den fungerende Landsfoged, nuværende Byretsdommer Jørgen Berthelsen, lykkedes at skaffe fra den arktiske Station i Godhavn. L ille pudsige „C lio “ ! Paa Grund a f din særegne Form gav vi dig straks Navnet „Sarkofagen“. Et Under, at du ikke blev vor Sarkofag et eller andet koldt Sted i Havet udfor Flakkerhuks Kyst! Naar vi havde faaet den lille Baad fyld t med al vort Opmaalingsmateriel, saa var der Top paa og tilbage lige netop et P a r smaa Staapladser i „Druknehullet“ midtskibs, og der maatte man blive Døgn efter Døgn, mens „C lio “ listede sig igennem Vandet med 3— 4 M ils Fart. Hvor skulde der Taalmodighed til, og det var det, vi havde mindst af. Og hvor den tog sig u d ! Den var paa Vandet, hvad disse usandsynligt morsomme, korte, men høje, lukkede 2-Personers Fordvogne (Model Nittenhundredeoghvidkaal) er paa Landjorden. Men tilbage til „C lio “ . Med den listede vi nu alligevel Disko-Bugten rundt nogle Gange i Storm som i Stille. Ungdom og Galskab hører jo lykkeligvis sammen. Sagde jeg muntert og bittert om Minderne? Saa tager jeg det sidste i m ig igen, fo r nu er kun de muntre tilbage. Det var en vidunderlig og spændende Sommer. A lt var jo nyt, alt skulde prøves, og ikke mindst skulde vi jo selv prøves. Men det lykkedes at spænde I Ordens Bæltet ud over DiskoBugten med Tilknytning til Basisnættet ved Godhavn, ligesom det selvfølgelig lykkedes fo r saa fremragende en K artograf som Stabsofficiant Danbo at færdiggøre nye smukke Detailkort over Kolonien Godhavn samt frem skaffe den første Prøve paa den nye Korttype, der skulde være gældende fo r hele Landet. Hjem rejsen — nej, det bliver fo r trivielt at blive ved at fortælle om disse mange Ture over Nordatlanten med Styrelsens forskellige Skibe. Folk har vistnok efterhaanden faaet den lykkelige Følelse, at Styrelsens Skibe gaar fra og til Grønland med et Penduls Regelmæssighed og Sikkerhed, og nogen bedre og mere velfortjent Kompliment kan Grønlandsfartens dygtige Søfolk ikke faa. Men naar Stormene rig tig rusker i m it Hus, saa dukker i Erindringen Mindelser op om gru fuld t lange Døgn indespærret i „Gertrud Rask“s trange Køjer, mens Kap Farvels onde Elementer — Orkanerne og Braadsøerne — spillede Bold med Skib og os og holdt os slingrende paa Stedet i dagevis. Saadan var netop Hjem rejsen i 1928. Men Sommeren, der gik, gav ogsaa en Løsning paa Baadspørgsmaalet. V i ridsede op overfor Professoren, hvad vi gerne vilde have, og Grønlands Styrelses Skibsinspektion omsatte disse Ønsker i Tegning til en dejlig stor Geodætbaad — og hele to Baade a f denne Type blev bestilt ved Væ rftet i Saxkøbing til Levering Foraaret 1929. Nu endelig lysnede det. Men det var alligevel altsammen ikke saa let, som vi troede. Væ rftet kom i Vanskeligheder af forskellig Art, Baadene kunde ikke blive fæ rdige; tilsid st var vi glade, om blot den ene Baad kunde naa op i Sommerens Løb. A tte r igen blev vor Taalmodighed spændt paa en haard Prøve.

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.23.20.png

1929.

Dette Aar blev det Opgaven at fortsætte Triangulationen nordover. Holdet kom til at bestaa af:

Premierløjtnant (Kaptajn) C. C. A. Gabel-Jørgensen, Leder,

Premierløjtnant (Kaptajn) P. E. C. Bosse,

Officiant (Overoff.) S. O. Stenør, samt

Søminemester Janus Sørensen og

Snedker Harry Jensen,

der begge skulde fungere som Baadførere.

Oprejsen fandt Sted med „Hans Egede“ 1’ Rejse, og vi havde en Rekordrejse paa 13 Døgn til Egedesminde, hvortil vi ankom den 19. A p ril — i Snetykning og helt igennem det herligste Vin terve jr med Slædekørsel og Skiføre. Aaret bød paa det store Frem skridt, at der var en Baad klar til os, en stor og rummelig Fiskerbaad med en god og stærk Motor, et Kæmpefrem skridt fra de foregaaende Aar. „Um arissoq“ — den levende og hurtige — hed Baaden, og vi gjorde ikke dens Navn til Skamme, fo r „Um arissoq“ fik en meget levende Sommer ud a f det. Den første Tid, ind til Solen havde g jort Landet farbart igen, maatte vi nøjes med Maalingerne i og ved Kolonierne, men saa snart det kunde lade sig gøre, begyndte det store Puslespil, der hed at komme op over Nugssuaq Halvøen. Denne vældige Bjergkæde har en Række Iskupler, man ikke kan sigte over, og hvor man vanskeligt kan tage Opstilling, og den e r inde ved Roden til begge Sider blokeret a f store rig t producerende Isfjorde. Men op og over med Trekantkæden kom vi, selv om Nettet ikke blev a f den allerskønneste Form . Med de nye fortræ ffelige K o rt som Grundlag og udfra Aarenes E r fa ­ ringer kan dette sikkert gøres bedre nu. F ra Nugssuaq fo rtsattes frem gennem Umanaq-Fjorden til Svartenhuk-Halvøen, hvor vi sluttede af. Rekognosceringen blev afsluttet med en Tu r op gennem hele Upernavik D istrik t helt op til Kraulshavn. Paa Turen oplevede vi blandt andet at se Knud Rasmussens og Peter Freuchens A fre jse fra Upernavik mod Thule — en Pragtoplevelse. En stor Del a f Sommeren var Expeditionen delt i to Hold, idet det var lykkedes at skaffe en lille Motorbaad til Prem ierløjtnant Bosse og H arry Jensen, og dette Hold foretog en Detailtriangulation i Tilknytning til Hovednættet. Men Sommerens mange Begivenheder overskyggedes dog næsten a f det historiske Ø jeblik, da „Hans Egede“ ankom til Egedesminde med vor nye Motorbaad „C. C. G. Andræ “ (opkaldt efter den berømte Geodæt og Politiker, Oberstløjtnant Andræ). Det var et fo r os Geodæter næsten helligt Ø jeblik, da vor egen nye, store, dejlige Baad blev fire t udenbords og fo r første Gang kom i sit rette Element. Det var den 16. August 1929. E fte r en feberagtig hurtig Tilrigningsperiode paa 2 Døgn stod „Andræ “ den 19. August Morgen ud paa sin Jomfrurejse i de grønlandske Farvande. Turen gik til Christianshaab, hvortil vi var hidkaldt a f vor høje Chef, Professor Nørlund, der med „Disko“ var paa en Inspektionsrejse Kysten langs. Med Professoren ombord foretoges et Krydstogt i Disko-Bugten. Det blev fo r os Geodæter en uforglemmelig Tur. Fø rst besøgtes den rekognoscerede Basis paa grønne Ejland,

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.24.44.png

og dernæst gik Turen gennem Isfjordens nyudskudte Ismasser ind til Jakobshavn, hvorfra der den næste Morgen fortsattes nordover gennem A tå Sund, Quervains Havn, Torsukatak Isfjord til Smalle Sund. Den paafølgende Morgen besøgtes Ritenbenk Koloni, og derfra gik Turen langs Diskoøens ejendommelige Sydkyst til Godhavn, hvor Tilfæ ldet vilde, at vi stod Havnen ind nøjagtig sam tidig med Thuleskibet, der netop vendte tilbage fra Rejsen til Kongeriget ved Nordpolen. Ingen a f alle os, der var samlet den A ften til Fest i „Disko“s Salon, vil sikkert nogensinde glemme det Øjeblik — Afteens Højdepunkt — , da Knud Rasmussen fo r os alle foredrog „E n svensk Konstabel fra Sverige“ til eget Klaverakkompagnement — med een Finger. Det var guddommeligt.

Krydstogtets afsluttende Ture gik til Disko-Fjorden og Dagen efter til Kronprinsens Ejlande, hvor Professoren var med oppe ved I Ordens Stationen. Den 26. var vi tilbage i Egedesminde igen, hvor vi tog A fsked med vor Direktør, der fortsatte sin Rejse videre med „Disko“ . Ja, det var storartede Dage, og v i tog det som et godt Varsel fo r Arbejdet, at Chefen fo r alle de blaa Drenge var med, da blaa Baad N r. 1 sejlede ud paa det første virkelige Kryds langs Grønlands Kyst. Fo r Expeditionen var Sommeren saa langt fra Slut endnu. Med „Andræ “ tog vi sporenstregs op i Umanaq-Fjorden fo r at fortsætte Maalingerne der, og fø rst den 27. September var vi nede ved Holsteinsborg, hvor Geodætbaadenes M ateriel skulde oplægges fo r Vinteren, medens Fartø jet selv blev opankret i det altid aabne Vand inde ved Strømstedet „Sarfanguaq“ . Fo r os, der var med, staar Sommeren 1929 med en særlig Glans, rig som den var paa Resultater og Oplevelser. Og saa bragte den os den første i Rækken a f vore blaa Baade og med den „Adm iralen“ fo r disse Baade, Søminemester Janus Sørensen, ikke blot den uovertrufne Baadfører, men ogsaa den uovertrufne Expeditionskammerat i Hverdag som i Fest.

1930.

Fra og med 1930 blev Rejserne til Grønland delt saaledes, at Baadførerne tog op med det første Skib til Holsteinsborg fo r at rigge Baadene til og sejle dem derhen, hvor Geodætholdene — der rejste med et senere Skib — blev sat i Land. N aar A r ­ bejdet om Sommeren var endt, maatte Baadførerne igen ned med Baadene til Holsteinsborg, hvorfra de som Regel ikke slap hjem fø r med Aarets sidste Skib. Altsaa en Tørn paa ca.'- 9 Maaneder. Det blev „Disko“ , der dette A a r bragte Geodætbaad N r. 2: „W . A . Graah“ (opkaldt efter Sydøstgrønlands berømte Kortlægger, Kaptajn a f Flaaden Graah) til Grønland. Baaden fik Søminemester K. Brinck til Fører.

Geodæterne afrejste først 3. Maj fra København med Jakobshavn som Maal. Holdet bestod af:

Premierløjtnant (Kaptajn) C. C. A. Gabel-Jørgensen, Leder,

Premierløjtnant (Kaptajn) P. E . C. Bosse,

Geodætassistent J. Johannsen samt

Topografeleverne Aibertus, Koefoed og Hansen.

Sommerens Opgave lød paa Fortsættelse a f I Ordens Trekantrækken mod Nord, Etablering og M aaling a f Basis Grønne Ejlande, fuldstændig astronomisk Bestemmelse a f et Basisendepunkt (Ved J. Johannsen) samt yderligere Fastlæggelse a f Detailpunkter til Støtte fo r Kortlægningen. Geodætholdets Møde med Motorbaadene fandt Sted i Jakobshavn. Den første dybblaa Farve, „Andræ “ havde, var da blevet afløst a f den nuværende friske, lyseblaa Farve, der ganske svarede til vore lyseblaa Fest-Anorakker, hvilket havde skaffet os Tilnavnet „de blaa Drenge“ — angutit tungujortut — , og som hurtigt skaffede Baadene Tilnavnet: „de blaa Fugle“ — tingmissat tungujortut — , en overordentlig smuk Hyldest til vore nye Fartø jer. Disse var nu ogsaa noget fo r sig paa disse Kanter a f Landet. Jeg skal lige nævne nogle a f Baadenes Data, de er saa godt som ens alle tre. Længde 361/2 Fod, Bredde 13 Fod og bygget a f Eg. D rivkraften er en 36 H K Kelvin Motor, der kan give Baaden en F a rt a f ca. 6 Sømil i Timen. Mens vi er ved det Ydre, saa er Baadene forsynet med en Stormast til Sejlføring samt agter — ovenpaa Styrehuset — en mindre Radiomast, idet en Antenne er udspændt imellem de to Mastetoppe. Gaar vi Baaden igennem fra fo r til agter, saa kommer vi først ned i Proviant- og Bagagerummet og derfra ind i en dejlig stor og rummelig K ahyt. Her er 4 gode Sovepladser, 2 i hver Side, stort Bord i M id ­ ten, Tøj- og Madskabe samt yderligere Radiostationen, idet Baadene er forsynet med saavel Modtager- som Senderanlæg (Bølgeomraade 35— 20.000 m). Ja, jeg maa jo ogsaa hellere røbe, at Kahytten har elektrisk Lys og Centralvarm e!! Ombord har vi altsaa ingen Nød lidt. Men vi gaar videre og slaar Skydedørene tilside ud til et lille Køkken (Pantry), hvorfra igen er Dør ind til W. C.- og Haandvaskrum (-jMørkekammer). Saa stiger vi op ad Kahytstrappen og staar agter i Fartøjet. H er findes under Dækket Motorrummet, hvorover er bygget et lille Styrehus, med Soveplads til de 2 Grønlændere, og bag dette er der en Slags Kommandobro. Ja, sig saa ikke, at der ikke er Eventyr til i Verden. De smaa grimme Æ llinger, vi sejlede med de første Aar, er altsaa blevet til store, stolte — Svaner! Men at det har lønnet sig at udstyre Baadene saa godt, er hævet over al Tvivl; hvad disse gode Baade, der virkelig har været vore flydende Hjem, har betydet fo r Opmaalingen, kan slet ikke gøres op. Men nu tilbage til Arbejdet. Det er fristende at komme ind ogsaa paa denne Sommers mange Rejser, Oplevelser og Maalinger, men det er umuligt, dertil er der sket fo r meget. Men fo r dog at give et Indtryk a f det daglige Slid, v il jeg fortælle lid t nærmere om en ganske almindelig Arbejdsdag, saadan som den de Hundreder a f Gange har fø jet sig fo r et Triangulationshold disse første Aar.

En Arbejdsdag.

Vi var — naar vi var os selv — 5 Mand ombord. Først Besætningen:

1 dansk Baadfører samt

2 unge Grønlændere, fast engageret for hele Sommeren og gerne de samme Aar for Aar.

Dernæst Landgangsholdet:

1 Geodæt samt

1 Assistent.

De tre Danskere boede nede i Kahytten, de to Grønlændere oppe i Styrehuset. Maden var ens fo r os a lle ; den danske A ssistent samt en a f Grønlænderne sørgede fo r den. V i havde Konserves med fo r hele Sommeren, men yndede helst de grønlandske Retter, saasom Sæl- og Hvalkød, Hvalhud, Rensdyrkød, Søfugleæg, Fisk (som vi oftest selv pilkede) og Ræ klinger (tørret Hellefiskekød) fo r at nævne nogle a f de almindeligste. Jeg er tilbø jelig til at give Freuchen Ret, naar han paastaar, at det grønlandske Køkken er det bedste i Verden; jeg siger dette fo r at forsøge at udrydde den Tro, man har herhjemme, at det med Maden deroppe er noget „slem t Svineri“ det hele. Tværtimod — og de maa gerne fo r mig beholde hele W ivex’ varme Ende fo r et Stykke frossent Mattaq (Hvalhud). Specielle grønlandske Lækkerier som raadent Kød eller raadne Æ g har jeg dog aldrig kunnet vænne m ig til. Men atter tilbage til Arbejdsdagen. Lad m ig begynde en Morgen tidlig. Vejret klarer op, endnu le jrer Skyerne sig over Fjældtoppene, men Solen faar nok renset ud ogsaa her. Og saa staar Geodætbaaden ud fra den lune Krikke, hvor vi har redet Uvejret af. Forinden vi styrer løs paa vort Fjæld, maa vi have noget Arbejdsmandskab ombord. Altsaa sætter vi Kursen mod den fo r Maalet bekvemmest liggende beboede Plads. Grønlænderne, der har faaet Øje paa Baaden allerede langt ude paa Søen, staar klar til at tage imod os, Mændene nede ved Fjæren, Kvinderne længere tilbage samlet i Læ a f en Jordhytte. V i ønsker f. Eks. otte Mand med, og Parlamenteringen varer ikke længe, enkelte gaar endda straks ombord i Jollen uden at skulle gøre Forberedelser a f nogen Art, ja endog uden at 

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.27.12.png

skulle behøve at sige Farvel til Familien — en lykkelig Frigjorthed for alle vore Dikkedarer ved slige Lejligheder. Og saa gaar det løs mod Maalet. Mange Tim er kan Sejladsen vare, hvorfor man ser Grønlænderne „slaa Lejr“ paa Dækket, naar Vejret er til det. Snakken gaar — og der dampes løs paa Pirberne. Glade, frie Stunder. Det er ofte et overordentligt Puslespil enten at komme ind til Kysten paa Grund af Is eller at finde et passende Opstigningssted. Grønlændernes store lokale Stedsans hjælper dog .saa godt som altid over denne sidste Vanskelighed. Og nu er vi der.

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.27.51.png

I et Par Vendinger roes Landgangsholdet ind, og der gøres kla r til Marchen. V i er 10 ialt. Forrest gaar Geodæten og som „sluttende“ Assistenten. Hver a f de 10 har sin Byldt paa Nakken eller i Rygsæk. Bagagen bestaar a f Instrumentet, Stativet, Forplejningen (Rugbrød, Chokolade, Sardiner, Rosiner og hugget Sukker) og ekstra Udrustningen (Skindtøj m. m.). Saa formeres Enkeltkolonne, og rask gaar Marchen langs Elvle jet frem over Forlandet indover og opover. Som en Slange snor den lille Kolonne sig igennem Landskabet. Den braser gennem Birkekrattet og sopper i Tundrasumpene fo r neden, løber dernæst i Spring fra Sten til Sten op gennem de store Stenrauser og klatrer tilsid st møjsommeligt fra A fsats til A fsats opad Stejlvæggen. Med Mellemrum passeres en Snefane, en frossen Sø, en brusende Bæk. Under de smaa H vil undervejs spiser vi a f Foraarets friske Blomster, der vælder frem i de lune U rtelier; der er ingen giftige Planter i Grønland, og vi trænger til Grøntfoder. 400— 500 Meter plejer vi at stige i T imen — alt efter Terrainets Farbarhed, og vi er derfor som Reglen oppe efter 3— 4 Tim ers Forløb. Med Mellemrum kræves virkelig Bestigningskunst, hvor hver enkelt Sten maa undersøges, hver enkelt Mand sikres med Gletscherreb, men som Regel gaar det nogenlunde glat, blot man ser sig godt fo r og hager sig fast baade med Hænder og Fødder. Og hvilket Udsyn, naar man staar deroppe! I Nord og Syd Fjældlandskabets Uendelighed a f Toppe, Snefirner og Gletschere afbrudt a f de dybe Dale og de blaa Fjorde; mod Vest Skærgaardens Økupler og yderst den mægtige Havflade med de blaanende Isfjælde. Og endelig mod Øst den store hvide Ørken — Indlandsisen.

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.28.10.png

Der er koldt deroppe, og man er drivende vaad a f Snesjap og Sved. Saa i en F a rt om i Læ bag en stor Sten fo r at faa det vaade Tøj a f og det medbragte „M aaletøj“ paa, Edderdunspels, Sælskindsbukser og Hundeskindskamikker. Det vaade Tøj bliver spredt ud paa Klippen til Tørre. Frost, Sol og Vind ordner hurtigt dette. Og saa tager man fat. Stationspunktet udvælges, og med en Kobberbolt drevet ned i K lip ­ pen fastgøres Instituttets Mærkeplade som A n givelse fo r Stationscentret.

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.28.32.png

Instrumentet opstilles, en Grønlænder holder den lille Solskærm over, og Skriveren finder sig en lun Plet lige i Nærheden, hvor han — helst i Sol og Læ — kan hygge sig med Journalen. Og saa begynder Maalingerne. Først tages Hovednettets Stationer, og dernæst indmaales Detailpunkterne: Fjældtop efter Fjældtop, Pynter, Frem ­ spring, markante Snepletter o. s. v. Tim e efter Time hører man Observators „Given Tal fra sig“ , Skrivers omhyggelige Gentagelse blandet med Grønlændernes Smaapludren, alt mens disse samler Sten paa Sten til den kommende Varde. Gode — men flest nederdrægtige Stunder er der her at berette om. Bidende kold Vind eller Hæ rskarer a f blodtørstige Myg har skiftet til at gøre de mange Timers Ophold bag Instrumentet til en Lidelse — en virkelig Prøvelse.

Men man kan jo saa meget, naar man skal. Naar man er fæ rdig og Instrumentet igen pakket sammen, begynder Vardebygningen. 6— 8 Tim er kunde det sommetider vare at faa en Stor-Varde rejst. Men hvor var det ogsaa et stolt Ø jeblik, naar vi trak os lidt tilbage for at beundre Værket, den 4 M eter høje, runde „Top“ , der holdt sine 3 Meter i Diameter forneden. En Kæmpe syntes vi og dog næsten ikke til at finde i Kikkerten paa 10 Mils Afstand.

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.29.12.png

Og saa endelig kunde Nedstigningen begynde. Den lille Kolonne gled atter afsted og denne Gang nedover, spredte sig i vanskeligt Terrain fo r at undgaa Faren ved Stenskred og samlede sig igen i „glat “ Terrain. Det store Ø jeblik under Nedturen indtraf, naar vi igen kunde øjne Baaden. Det var da blevet Skik, at vi samlede os og satte Hænderne for Munden for i Kor og af vore Lungers fulde Kraft at raabe det magiske Ord: „tungujortoq“ — den blaa — , saa det gav Genlyd i de tavse Fjæ ldkløfter og fik Snespurve til forskrækket kvidrende at fly ­ ve op. Raabet kunde „gaa igen“ i pragtfulde Ekkoer og blev da jublende gentaget, men dets Mening var ellers a f mere jordbunden Art, det skulde nemlig blot praje Baadens Besætning om, at nu var vi paa Vej ned, saa de godt kunde sætte Havregrøden og Kaffen over Primus.

Og hvad der saa blev spist efter saadan et Døgns Fjæ ldtur! I Guder! Man faa r da i hver a f Grønlænderne et levende U dtryk fo r det lille Ord: „napairaq“ — hvilket oversat betyder: saa mæt, saa Tungen staar lodret. Nede i Baaden har Mester og hans to Drenge ha ft mange Ting at ordne. Vandhentning, Rengøring, Oliepaafyldning, Motoreftersyn og Radiotjeneste, foruden at de havde P lig t til at faa hvilet ordentlig ud, saa de tre kunde træde til med friske Kræ fter, naar det dødstrætte Landgangshold kom om Bord. Straks den sidste Mand blev halet over Lønningen, blev da ogsaa Jollen hejset op, Skruen sat til, og saa gik det fo r fuld F a rt tilbage med dette Hold Grønlændere og straks derfra mod en ny Boplads fo r at hverve friske Folk. Og alt imens sov og spiste „Landgangsholdet“ til den store Guldmedalje, lige til Baaden nærmede sig det nye Opstigningssted, hvor man igen blev purret ud a f Soveposen, fodret a f og sat i Land til nye Opgaver paa et nyt og ukendt Fjæld. Paa den Maade holdt vi D riften i Gang Døgnet rundt Uger igennem. Da det er lyst hele Tiden, og da Landgangsturene var a f meget varierende Varighed, blev der ofte vendt op og ned paa vort daglige Liv . V i drak Morgenkaffe om Aftenen, spiste Middag om Natten og sov om Dagen — saadan kunde vi „komme ud a f T rit“ . Men den Dag kom alligevel hurtigt, da v i gav Pokker i Midnatsol og kun længtes mod lid t rig tig N at igen, N at med Mørke, saa sandt som denne Døgnets Skiften fra Lys til Mørke er en vidunderlig „Opfindelse“ . Denne Sommer blev I Ordens Nættet færdigrekognosceret nordover. Den 24. Ju li blev den øverste Trekantspids fastlagt paa Toppen a f Kap Holm. Deroppe fra findes den maaske skønneste Udsigt i hele Vestgrønland. Mod Nord har man liggende fo r sig hele Melville-Bugten, og man aner i kla rt V e jr langt, langt ude i det fjerne Kap Yorks blaanende Fjælde. En fra „Sydlandet“ saa forskellig ny Verden aabner sig her fo r ens Ø jne, et nyt og lysere Sneens og Isens Rige. Og uvilkaarlig t gaar Tanken tilbage til 1902, da M ylius og Moltke, Knud Rasmussen og Jørgen Brøndlund trak det tabte Slædespor op igen over Melvillebugtens Ismarker til Verdens yderste Forpost mod Nord — Thuleeskimoeme. Det var forøvrig t vort store Haab at kunne slutte Nettet a f helt oppe ved Red Head, men under Forsøget herpaa kom Andræ “ i Besæt i Melville-Bugtens berygtede Is tæt ved K ysten Nord fo r 75 °. Fartø jet var det totale Fo rlis saa nær, at vi allerede havde forlad t Skuden og g jort kla r til en Vandring over Isen med Skibsjollen. Det var ikke morsomme Timer, vi havde der, da vi sad og saa paa vor nye, fine Baad, der laa væltet om paa Siden opskruet ovenpaa metertyk Is og med knust R or og havareret Maskine og ydermere ganske tæt ved et faretruende stort og hældende Isfjæld. Men Taagen lettede, Strømmen skiftede, Isen slækkede, og ved nu bagefter fuldkommen uforklarlige Anstrengelser fik vi Baaden i Vandet igen og fik den fo r Sejl og Aare bakset ned til Kraulshavn, hvortil vi pr. Radio havde hidkaldt „G raah“ fra Umanaq-Fjorden. Ja, det var Dage! Forøvrig t var „G raah“ kort Tid efter ude fo r en saa fa rlig Kælvningsbølge fra et stort Isfjæld, at Baaden, der laa fo r A n ­ ker i Havn, a f Bølgen blev kastet op paa Land og ud i Vandet igen et P a r Gange, hvorved selvfølgelig skete en Del Havari, men mærkværdigvis og lykkeligvis kom ingen a f de ombordværende noget til. Sommerens Arbejde sluttede med, at vi alle var samlede til M aaling af Basis Grønne Ejlande nede i Disko-Bugten. Den fuldstændige astronomiske Stedbestemmelse a f Basisendepunktet var fuld fø rt i Sommerens Løb af Assistent Johannsen. Den sidste Station blev dog først fæ rdigm aalt den 7. Oktober, og da Vinteren forlængst havde holdt sit Indtog i Nordgrønland. Hjemrejsen, der blev foretaget i to Hold, blev fo r de sidste saa langvarig, at de først slap fra Grønland den 1. December — lidt af en Rekord for sen Afrejse. Til Sommerens særlige Oplevelser hører Dagene sammen med Professor Wegener og hans Expedition paa Indlandsisen ved Umanaq-Fjorden samt Mødet med Inspektionsskibet „Hvidbjørnen“, blandt hvis mange prominente Gæster som Repræsentanter fo r Hæren befandt sig Generalauditør Piirschel samt vor nuværende Direktør for Krigsm inisteriet, General Stemann. Glade og festlige er Minderne om disse Nætter i Midnatssol paa Upernaviks Rhed.

1931.

De foregaaende Aars Maalinger: Basismaalingeme, Trekantmaalinger og de astronomiske Stedbestemmelser, var nu bearbejdet saaledes, at der var skabt det fornødne Punktsystem fo r Detailmaalingen — selve Korttegningen.

Der blev dette Aar sendt to selvstændige Expeditioner op :

Et Detailmaalingshold bestaaende af:

Premierløjtnant (Kaptajn a f Forst.) O. C. Jørgensen, Leder,

Overofficiant V. Jensen-Aariis,

Officiant N. Th. Pedersen,

Topografassistent, Sergent Aa. Kristensen,

Topografassistent R. Halfdaner,

menig Vestergaard, samt Baadførerne:

Søminemester K. Brinck, Fører fo r „Graah",

Søminemester A. Christoffersen, Fører for „Koch".

Et Triangulationshold bestaaende af:

Premierløjtnant (Kaptajn)  C. C. A. Gabel-Jørgensen, Leder,

menig F. Holle, samt som Baadfører

Søminemester Janus Sørensen, Fører for „Andræ".

Kortm aalingen paabegyndtes i Jakobshavn D istrikt, og takket være de dygtige Maalere og den moderne Teknik, der blev anvendt, lykkedes det allerede det første Aar at faa gennem ført det store Program .

Triangulationsholdet fortsatte Rekognosceringen a f Hovedtrekantnættet sydover ind til Nordre Strøm fjord, der danner Grænsen imellem Nord- og Sydgrønland. Dermed var I Ordens Bæltet i Nordgrønland fastlagt; ialt bestaar det a f 40 Stationer, alle rekognoscerede og de fleste tillig e maalt a f Prem ierløjtnant Gabel-Jørgensen. Trekantsrækkens Længde er omtrent 900 km. Desuden blev der i Løbet a f Sommeren foretaget en lang Række M aalinger i Bæltet, hvorunder blev fastlagt en stor Del Detailpunkter. T il Sommerens særlige Begivenheder hører, at Geodætbaad N r. 3 — „I. P. Koch“ — blev opsendt til Grønland, og at der i Holsteinsborg blev opført et sæ rligt Hus fo r Geodæterne til Brug ved Opbevaringen fo r Vinteren a f Baadenes Gods og som Hjem specielt fo r Baadførerne under Til- og A frigningsperioderne Foraar og Efteraar. Sommerens store Sorg var den, at vi havde mistet vor gode Ven Professor Wegener, der døde paa Indlandsisen i November 1930. V i var oppe paa Indlandsisen ved Veststationen i Umanaq-Fjorden med de første friske Blomster — de skønne røde N iviarsia t — til de tre a f hans Medarbejdere, Doctorerne Georgi, Sorge og Loewe, der netop var ankomne til Stationen efter i 400 Dage at have boet i en Ishule inde paa Indlandsisens Midte. Grønland er Oplevelsernes Land.

1932—37.

Og saaledes fortsattes nu Opmaalingerne paa Grønland i stadigt voksende Tempo og under stadig Forbedring a f Teknik og Maaleresultater. Hver enkelt Sommer er rig paa Oplevelser og Resultater, men det v il som nævnt være ugørligt her at redegøre lige nøje fo r alle disse sidste 6 Aar, kun en kortfattet Oversigt over de vigtigste Resultater og Begivenheder skal gives. Først Triangulationen. Under Statsgeodæt, Kaptajn Chantelous Ledelse er I-Ordens Nættet blevet bragt til A fslu tning mod Syd med Slutpunktet paa Nunarssuaq — det gamle Cap Desolation — imellem Ivigtut og Julian ehaab. Ialt om fatter dette Trekan tnæt 72 Stationer, og det spænder i Nord— Syd over en Strækning paa ca. 15— 1600 Kilometer, en efter europæiske Forhold virkelig betydelig Størrelse. T il dette Trekantnæt, der har en meget stor videnskabelig Betydning, skal der knyttes flere Basisstrækninger, ligesom der i en Række a f Trekantpunkterne skal foretages nøjagtige astronomiske Længde-, Bredde- og Azimuthbestemmelser. U d fra Hovednættet er der endvidere allerede, og v il der i de kommende A a r blive fastlagt et stort An tal Detailpunkter til Brug fo r selve Kortopmaalingen og til Brug fo r Fastlæggelsen og dermed Udnyttelsen a f de mange Lu ftfotografier. Hvad angaar Detailmaalingen, som gennem Aarene med Dygtighed i Marken har været ledet a f Kaptajn O. C. Jørgensen, blev den som tidligere nævnt paabegyndt i Jakobshavn D istriktet i 1931 og fortsat i de følgende A a r i store Træk saaledes. I 1932 paa Diskoøen og Sydsiden a f hele Nugssuaq Halvøen. I 1933 toges Egedesminde D istriktet helt ned til Agto —- et Omraade, der er relativt let at befare, men til Gengæld a f vældig Bredde og med en yderst indviklet og ørig Skærgaard. I 1934 blev den store Nugssuaq Halvø færdigmaalt tilligemed Umanaq-Fjordens Land, Svartenhuk- og Ingnerits Halvø, til hvilke Omraader hører nogle a f Vestgrønlands vanskeligt tilgængelige Partier. En A fslu tning a f Kortbladene imellem 72 0 og 73 i° N. blev foretaget i 1937 a f N. Th. Pedersen, en a f Grønlandstopografiens bedste Mænd i Marken. Det er paa saa mange Maader imponerende, hvad disse unge Topografer gennem Aarene har udrettet a f Kortlægningskunst og præsteret a f Mandfolkeindsats i Kamp med denne stridbare Natur. Sammen med et P a r Grønlændere er hver Maaler fo r sig blevet sat i Land paa den øde Kyst med Instrumenter, Proviant, Telt og med en lille Jolle til Transport Kysten langs, om dette blev nødvendigt. Og saa værs’go’, tryl et Kort frem! Og de har gjort det.

Skærmbillede 2020-08-11 kl. 13.33.18.png

Som Snegle med Hus paa Ryggen har saadan et lille TreMandshold aset sig op over Fjæld og Gletscher og frem gennem Viddernes Tundrasumpe og Krat, møjsommeligt maalende Kortstump for Kortstump i en Sky af graadige Myg eller — udsat fo r Højdernes stride Blæst — med frostvalne Fingre. Men Kortbladet blev fyldt ud. Det er ikke det mindste Kapitel, disse mange navnløse H elte fortjener, naar Ny-Kortlægningens Historie en Gang skal skrives. Nu har den saa vanskelige arktiske Kortlægning lykkeligvis faaet en ny Hjælper, som ikke blot overflødiggør det meste af Topografernes rent „jordiske“ Slæb, men som ydermere giver Kortene en Nøjagtighed i Terrainfrem stillingen, som man oprindelig ikke havde turdet drømme om.

Og denne Hjælper er Flyvemaskinen. Ved Hjælp af Flyvemaskine og Kamera henter man nu ned fra Luften de Billedrækker, hvoraf Kortenes „Indm ad“ hentes, men da Metoden fik sin Grønlandsdaab og sin Udform ning paa Østkysten i 1932— 33, faar den først sin nærmere Omtale i det særlige Kapitel om Østgrønlands Kortlægning. Her skal blot nævnes, at Luftfotogra fering blev taget i Brug paa Vestkysten i 1936, hvor Landet fra Nordre Strømfjord til Godthaabsfjordens nordlige Del blev fotofløjet, og dette Arbejde blev fortsat i 1937 ind til Færingerhavn Partiet samt over hele Kap Farvel Omraadet fra Ivigtut til Lindenow fjorden. Vestgrønlands Opmaaling har saaledes med Aarene gennemgaaet en rig Udvikling, rig paa Resultater baade hvad Omfang og Lødighed angaar. Det har under dette været nødvendigt at forøge den blaa Flaade med endnu et Fartø j, der — som en Strømpil paa Udviklingen — selvfølgelig skulde være baade større og hurtigere end de andre. Valget fald t paa Knud Rasmussens lille Ishavskutter „Kivioq “ — et lykkeligt Valg. Det vilde have glædet vor store Forsker at vide, at dette hans Hjertebarn fortsat har faaet Lov til at virke i Videnskabens Tjeneste og i og for Grønland. Endnu er der et Stykke til Vejs Ende med Arbejdet. Endnu i flere Aar vil Hold efter Hold af Ungdom fra Geodætisk Institut blive sendt ud fra den røde Bygnings støvede Kontorer til det frie, friske Livlangs Grønlands Kyster. Maatte Arbejdet deroppe ogsaa ud i Frem tiden for Deltagerne ikke blot og bart blive almindelige „Udkommandoer til Grønland“, men maatte det for Ungdommen for altid have det dyrebare Pust af gammeldags Expedition over sig, af frie Mænds frie Rejser mod nye Maal og mod ukendt Land.

Gabell-Jørgensen.