Namur — Charleroi — Mons. 21’—23’ August 1914
Af Oberst O. H. Permin.
(Fortsat).
Belgierne (Narmir). Namur var befæstet paa lignende Maade som Liège med detacherede Fo rter og uden nogen Sikkerhedsenceinte. Forternes An tal var 9, og de var a f den i Slutningen a f det 19’ Aarhundrede knæsatte Type: Enhedsforter med Skyts til Fjernkam p og Nærkamp i samme Fort, alt Skyts under Panser, tør Grav, flankeret a f hurtigskydende Kanoner og M itrailleuser i Kaponierer, Opholdsrum a f Beton. De skulde kunne modstaa Beskydning a f den 21 cm Morter. Fæstningens Forsvar var betroet til General Michel, Chef fo r 4’ Div. a f Felthæren. Generalen raadede til Forsvaret over sin Div. — 3 kombinerede Brigader — og desuden 4 Fæ stningsregimenter foruden Pionerer og Forternes Artilleribesæ tninger. Bestykningen a f Forterne omfattede Kalibre fra 21 cm Haubitser til 57 mm hurtigskydende Kanoner. Skytsantallet —- Feltkanoner iberegnet — beløb sig til 270 Piecer. Felthærens svage Enkadrering er tidligere omtalt ; fo r Fæstningsregimenternes Vedkommende var Forholdet endnu uheldigere. Disse, der var opstillet a f Linieregimenternes 9’— 13’ Aargang, raadede kun over 1— 2 Linieo fficerer pr. Batl. og 1 Reserveofficer pa. Kompagni, saa det er selvsagt, at deres Kampværdi kun kunde være ringe. Fæstningsomkredsen var ca. 40 km, og den var inddelt i 4 A fsn it nemlig: 1’ A fsnit: højre Bred a f Meuse; 2’ : mellem Sambre og Meuse ; 3’ : fra Sambre til Ft. Cognelee ; 4’ : fra Ft. Cognelee til Meuse. Fortmellemrummene var udbygget med feltbefæstede Anlæg.
Angrebet paa Nam ur var overdraget til II’ tyske Armé, som den 18’ Aug. modtog flg. Radiotelegram fra den Øverste Hærledelse i Coblenz : „Nam ur skal opfordres til friv illig Overgivelse; Kommandanten skal opfordres til at lade Kvinder og Børn forlade Byen, da Angrebet paa Fæstningen vil følge umiddelbart efter et A fslag. Det anbefales at angribe Fæstningen Nam ur sam tidig paa Nordøst- og Sydøstfronten. Ledelsen a f Angrebet overdrages til II’ Armé. Den vil til Angrebet paa Sydøstfronten rettidig forlange de nødvendige Styrker a f III’ Armé, heri indbefattet III’ Armés tungeste A rtille ri.“ T il at gennemføre Angrebet bestemtes Garde Reservekorps a f II’ Arm é og X I ’ A. K. a f III’ Arm é tillig e med det tunge Felta rtille ri og Belejringsartilleriet, der var frig jo rt, efter at Liège var faldet, heriblandt 4 Batterier østrigske 30,5 cm Haubitser og 1 Batt. a f Krupps 42 cm Morterer; alt under Kom mando a f General v. Gallwitz, Chef fo r Garde Reservekorps. Overkommandoen havde ikke givet nærmere Anvisninger fo r Angrebets Gennemførelse, men meddelte de ved Liège indvundne Erfaringer. Angrebstroppeme blev straks sat i M arch og saaledes, at G. R. vilde komme til Anvendelse nord fo r Meuse, X I’ A. K. syd fo r samme. Paa Grundlag a f de den 19’ foretagne Rekognosceringer besluttede Gen. v. Gallw itz at angribe Namurs Nordøstfront med 3’ G. Div. fra Linien Hingeon— Vezin og sam tidig angribe Østfronten med X I’ A. K. ; 1’ G. R. Div. skulde ved Andenne danne Reserve. Tropperne fik Befalinger i Overensstemmelse hermed; det fra Liège ankommende Belejringsartilleri fik Anvisning paa sin O pstilling og fik til Opgave først at nedkæmpe Forterne: Marchovelette, Maizeret og Andoy. Samme Dag, den 19’, modtog Gen. v. Gallw itz fra den øverste Hærledelse et a f Generalstaben i Fredstid udarbejdet U dkast til Angreb paa Namur, ledsaget a f talrige Planer og B ilag, som i D etailler gjorde Rede fo r Fæstningens Bestykning, Styrke og Modstandsdygtighed. Det gav en fuldstændig, vel gennemtænkt Angrebsplan med nøjagtige Fo rsk rifte r fo r Valg a f Angrebsretning og fo r Gennemførelsen a f Angrebet i E n keltheder. Im idlertid modtog Generalen fø rst dette meget omhyggelige Arbejde, efter at han allerede havde tru ffe t sine grundlæggende Beslutninger, der først og fremmest maatte afpasses efter Naboarméernes øjeblikkelige Situation; Angrebet paa Nam ur dannede et Led i den tyske højre Flø js samlede Operationer og var ikke nogen isoleret Kamphandling.
Den 20’ Aug. om Formiddagen rykkede Tropperne ind i deres A fsnit. F ra Flyverne forelaa der Meldinger om, at ca. 1 Div. syntes at være i Egnen om Cognolée, K rigsbroer bygget over Meuse, Jernbanetransporter fra Syd og Sydvest mod Fæstningen. Endelig konstateredes det, at Fortmellemrummene paa Sydøst-, Øst- og Nordøstfronten var udbygget med feltbefæstede S tillinger og Batterianlæg. E t Overfald paa Fæstningen var derfor ikke gennemførligt, man maatte forsøge et afkortet Angreb. Henimod Kl. 10 — efter at de foranom talte E fterretninger var indgaaet — ind tra f II’ Armés øverstbefalende, Generaloberst v. Bülow.
Han bifald t de trufne Anordninger, men ønskede dog, at 1’ Garde Res. Div. ikke efterlodes ved Meuse, men blev trukket op til Namurs Nord- eller Nordvestfront fo r at sikre II’ Armés venstre Flanke under Arméens Svingning vest om Fæ stningen. Gen. v. G allwitz bestemte derfor ogsaa at inddrage Fæstningens N ord front i Angrebsafsnittet og lod straks de herfor nødvendige Rekognosceringer paabegynde. Sam tidig fik 1’ G. R. D. Be faling til endnu den 20’ at gaa over paa Meuses nordlige Bred paa en nybygget Krigsbro. Overgangen sinkedes a f Gadekampe i Andenne. Ophidselsen og Nervøsiteten hos de tyske Tropper blev herunder saa stor, at den førte til Nedskydning a f Civilbefolkningen og Nedbrænding a f Byen. 3’ G. D. naaede Linien Hingeon—-Vezin; ogsaa denne D ivision blev opholdt i sin Fremmarch ved belgiske Angreb fra Egnen om Cognelée. Syd fo r Meuse naaede X I ’ A. K. Linien Sclayn— Faulx. Alle fjendtlige Frem stød blev her afvist, og A rtille rie t begyndte sin Opm arch; da det im idlertid ikke lykkedes at bringe hele A rtille rie t i Stilling, kunde Bombardementet a f Angrebsfronten ikke paabegyndes samme Dag, men maatte opsættes til den 21’. Derimod benyttedes Dagen til nogle Forskydninger a f Fodfolket. De i Dagens Løb foretagne Rekognosceringer havde nemlig vist, at Terrainforholdene paa Fæstningens Sydøstfront i høj Grad vilde vanskeliggøre et Angreb her, hvorfor det besluttedes at lægge Hovedangrebet nord fo r Meuse, og i Overensstemmelse hermed overlodes Angrebet mod Sydøstfronten til kun een a f X I’ A. K.s Divisioner, 22’, medens den anden, 88’, blev trukket til Egnen syd fo r Andenne fo r at erstatte 1’ G. R. Div.
Den 21’ Aug. om Morgenen laa der Taage over Egnen om Namur, og derfor kunde det tyske Angrebsartilleri fø rst henimod Kl. 12 aabne Ilden mod Forterne Marchovelette, Maizeret og Andoy, og under Beskyttelse a f A rtille riild en naaede Fodfolket frem til den paa Skitse 2 angivne Linie. Da Resultaterne a f Dagens Rekognosceringer bestyrkede Gen. v. G allw itz’ Bedømmelse a f Vanskelighederne a f et A n greb paa Sydøstfronten, besluttede han helt at forlægge det virkelige Angreb til Nordfronten og kun føre et Skinangreb syd fo r Meuse. I Overensstemmelse hermed bestemte den om Aftenen Kl. 23,50 udgivne Befaling, at 38’ Div. ogsaa skulde trækkes over paa den nordlige Meusebred, og at Angrebet mod Fæstningens N ord front skulde udføres a f 1’ G. R. Div. og 38’ Div. under Kommando a f Føreren fo r X I’ A. K. A rtille rie t fik Ordre til ogsaa at tage Fo rt Cognelée under Beskydning. En Anvisning fra II’ Armékommando om at trække højre Flø j a f Angrebstropperne længere mod Vest henimod Meux fo r at sikre II’ Armés venstre Flø j mente Gen. v. G allw itz allerede at have efterkommet ved Forskydningen a f 1’ G. R. Div., hvorfor han trods Armékommandoens udtrykkeligt udtalte Ønske ikke foretog nogen yderligere Forskydning mod Vest.
Den belgiske Forsvarsstyrke ved Nam ur var fordelt saaledes, at der i hvert a f Afsnittene var 1 Fæstningsregiment og i de mest udsatte A fsn it — 1’ og 4’ — tillig e en kombineret Brigade. A f 8’ Brigade dannede eet Regiment Hovedreserve, medens et Detachement a f Brigaden stod frem skudt i Egnen om Andenne. H er blev det angrebet a f de forreste Dele a f Gardereserve Korpset og gik Natten den 19’/20’ tilbage til Fæstningen efter at have ødelagt Broerne over Meuse og Tunnelen ved Seilles. Ødelæggelsen a f Tunnelen kom til at spille en betydelig Rolle ved de senere Operationer, idet den i høj Grad vanskeliggjorde Forsyningstjenesten fo r II’ tyske Arm é og fo r Belejringshæren ved Maubeuge. Tunnelen var først farbar igen den 5’ Sept. Den 20’ blev de belgiske Forposter foran 4’ og 1’ A fsn it kastet tilbage, Forterne Marchovelette, Maizeret, Andoy og Dave greb ind i Kampen, men kunde ikke forhindre de tyske Tropper i at sætte sig fast tæt foran Fæstningsfronten. Den 21’ mellem Kl. 11 og 12 begyndte Bombardementet a f Angrebsfronten. Fo rt Marchovelette, der blev beskudt med 42 cm og 30,5 cm Piecer, blev alvorlig t beskadiget; ud paa E fte rmiddagen var kun een 12 cm Kuppel kampdygtig og tillig e to 57 mm Taarne til Næ rforsvar; Strubekasematterne og Flankeringskaponiererne knust og Hvælvingerne i Ammunitionsmagasinet gennembrudt. Ogsaa A fsnittets Fortm ellem rum blev voldsomt beskudt, saa at det allerede nu kunde erkendes, at Hovedangrebet vilde blive fø rt mod dette A fsnit. Gen. Michel lod da ogsaa dets Besætning forstærke med 3 Batir. Fod folk og Divisionens A r tilleriafdeling. Sam tidig var Forterne Maizeret og Andoy ogsaa bleven bombarderet, navnlig med 21 cm Haubitser. Kl. 14 havde Gen. Michel telegrafisk underrettet 5’ fran ske Arm é om, at Tyskerne havde begyndt Angrebet paa Namur, og dette foranledigede som tidligere nævnt, at 1’ franske Korps sendte eet Fodfolksregim ent til Hjælp fo r Fæstningens Besætning.
(Fortsættes).
