(Namur— Charleroi— Mons, 21’— 23’ August 1914.)
(Fortsat).
b. Paa fransk-engelsk-belgisk Side.
5' franske Armé.
D. 22’ om Morgenen havde 10’, 3’ og 18’ C. A. fuldendt deres Opslutning mod Sambre; 1’ C. A. havde sendt 1’ Brig. mod Nord til Sart-Saint Laurent med den Opgave at indrette en S tilling i Forlængelse a f 10’ C. A. og modsætte sig fj. Fremtrængen paa den sydlige Bred a f Sambre, medens Resten a f Korpset endnu stod ved Meuse, hvor det skulde afløses a f 51’ Res. Div. General Valabrégues Reservedivisioner var paa March fra Syd mod Terrainet om Maubeuge. Cav. Corps Sordet var endnu Nord fo r Sambre i Terrainet syd fo r Binche tilligemed 11’ Inf. B rig . (afgivet a f 3’ C. A .).
1 Henhold til den a f Arméen d. 21’ udgivne, tidligere omtalte, Befaling ventede General Lanrezac, at 10’ og 3’ C. A. stod i forstærkede S tillinger rede til at afslaa fjendtlige A n greb og til eventuelt senere at kunne gaa frem til Angreb selv. Men nu ved vi, at denne Befaling fø rst sent kom Korpsene i Hænde, og den blev ikke opfattet som a f Generalen ventet. Tværtimod gik Korpsenes Befalinger fo r d. 22’ ud paa at gaa frem til Angreb fo r at kaste de fj. Styrker tilbage, som allerede d. 21’ var kommen over Sambre. Der skal i det følgende kort gøres Rede fo r Begivenhedernes Forløb fra højre til venstre Flø j. Henimod Kl. 4 Morgen ankommer 51’ Res. Div. (Gen. BoUtegourd) med sin Hovedstyrke til Egnen om Flavion mellem Givet og Dinant og frem skyder een Brig. til Meuse, hvor den afløser 2’ Brig. a f 1’ C. A.s 1’ Div., der straks afmarcheret- mod Nord. Hen paa Eftermiddagen afløser Res. D ivisionen endvidere Korpsets 2’ Div., som derefter er rede til fra Linien Haut-le-Wastia— Sommiére enten at marchere mod Nord eller at modsætte sig fjendtl. Fremtrængen ved Meuse. Endelig forbliver 8’ B rig . (Mangin) ved Meuse. Fjenden — X II’ A. K. — har om Natten og om Morgenen angrebet Broerne ved Dinant og ved Anseremme, men er bleven afvist, og Gen. Frm chet d'Esperey (Chef f. 1’ C. A.) faar Arméens Tilladelse til at sprænge de sekundære Broer over Meuse og faar sam tidig Ordre til at forstærke Stillingen ved Sart-St.-Laurent, naar 2’ Div. er afløst, fo r at kunne støtte 10’ C. A .; men endnu er hans Hovedopgave at forhindre f jendtl. Fremtrængen over Meuse mellem Givet og Namur.
Ved 10’ C. A. havde de to Divisioner — 19’ og 20’ — faaet Anvisning paa i Forening at gaa frem til Angreb om Morgenen, og begge Div. havde fastsat Tidspunktet fo r Frem rykningen over en bestemt Linie til Kl. 3,30, 19’ Div. i Retning Arsimont— Auvelais, 20’ mod Tamines; men da Ordrerne først kom sent ud, lykkedes det ikke at opnaa den tilstræbte Samtidighed. Angrebene begyndte henholdsvis Kl. 6,50 og 4,30; men havde ikke desto mindre til at begynde med god Fremgang. Fjenden begynder at gaa tilbage mod Sambre, saa at Gen. Defforges (Chef fo r j 0' C. A.) om kring Kl. 10 — det Tid spunkt, da Situationen ved den tyske Gardedivision er kritisk — mener, at han i Lobet a f nogle Tim er vil have kastet F jen den tilbage nord fo r Floden. Men kort efter vender Bladet sig; de franske Tropper, der er medtaget a f Morgentimernes Kamp og kun svagt støttet af deres A rtille ri, maa gaa tilbage overfor fornyede tyske A n greb, og da sam tidig Situationen ved Nabokorpset, 3’ C. A., udvikler sig uheldigt, kan Korpset ikke holde Linien Fosse— V itriv a l— le Roux, men maa i Lobet a f Eftermiddagen gaa tilbage til Saint Gérard— Riesme.
Tilvenstre fo r 10’ C. A. har o Div. a f 3' C. A. foretaget et natligt Angreb paa Roselies, men dette mislykkedes og fo rte til, at ca. 3 Fjerdedele a f Divisionen blev sat ind. Om M orgenen fornyedes Angrebet mod Roselies og Aisemont, og det lykkedes at tage Aisemont, men om kring Kl. 9 sætter Fjenden friske Kræ fter ind.— som vi foran har set, havde Føreren fo r X ’ K. A. besluttet at føre hele sit Armékorps syd fo r Sambre — og de franske Tropper, der er stærkt medtaget a f Nattens og Morgenens Kampe, maa gaa tilbage, efter at et k ra ftig t Modangreb a f en a f 6’ Divisions Brigader ikke har kunnet hidføre en gunstig Vending i Kampen. Om Aftenen standser Tilbagegangen i Linien Hanzinelles — Tarcienne— Nalinnes. 3’ C. A.s Tilbagegang, der blottede 10’ C. A.s venstre Flanke, var medvirkende Aarsag til, at dette Korps maatte gaa tilbage.
18’ C. A., hvis forreste Div. (36’) havde indrettet sig til Forsvar i Linien Ham-sur Heure— Gozée— Thuin, blev ikke alvorlig t angrebet; en fjendtl. Styrke — som vi har set a f X ’ tyske Reservekorps — forsøgte om kring Middagstid et Angreb mod Montignies le Tilleul, men blev afvist. Om Aftenen stod Korpset med 36’ Div. stadig i Linien Ham-Gozée— Thuin og med 35’ Div. om Beaumont. Cav. Corps Sordet er Natten d. 21— 22’ marcheret til Eg nen om Merbes le Château, dækket a f 11’ Inf.Brig., der er omkring Piéton (c. 3 km n. f. Fontaine— l’Evêque) og som ved Daggry gaar tilbage til Anderlues, idet den stadig dækker Korpsets Kantonnementer. Korpset har Forbindelse med 5’ bnt. Cav. Brie/, ved Binche. Om kring Kl. 10 bliver 11’ In f.B rig . angrebet a f fj. Fodfolk og A rtille ri — V II A. K. — og henimod Kl. 17 maa den gaa tilbage til den sydlige Bred a f Sambre med Besættelse a f Broerne mellem Thuin og Fontaine Valmont, og herved tvinges Cav. Corps Sordet ogsaa til at gaa syd fo r Floden til Egnen om Bersillies VAbbaye. Gen. Valabrég-ues Reservedivisioner naar i Lobet a f Dagen til Egnen om Soire— le— Château— Avesnes.
Gen. Lanrczac havde om Eftermiddagen oprettet sin Kom mandostation ved Mettet hos Chefen fo r 10’ C. A. og gav Kl. 17 flg. Ordrer: 1’, 10’ og 3’ C. A. fastholder deres hidtidige Opgaver, 18’ C. A. skal d. 23’ om Morgenen have en a f sine Brigader ved Kognée fo r at kunne støtte 3’ C. A .; Gav. Corps Sordet skal paa venstre Bred a f Sambre kunne operere i Forbindelse med 18’ C. A. og med Englænderne; Gen. Valabrég-ues Reservedivisioner skal marchere til Egnen om Beaumont-Maubeuge; senere suppleret med Ordre t il : 1’ C. A. om at stille sine disponible Styrker rede saaledes, at de kan støtte 10’ C. A .: til 3’ C. A. om at bevare Forbindelsen med 10’ C. A. og støtte dette; samt til 18’ C. A. om hurtigst m uligt at sende en B rig . til Nalinne til Raadighed fo r 3’ C. A.
De voldsomme tyske Angreb i Løbet a f Dagen d. 22’ havde altsaa tvunget 5’ fr. Arm é til at gaa tilbage til en Linie i Hovedsagen over Graux-Hanzinelles— Tarciennes— Nalinnes. Oplysningerne om Fjenden gik ud paa, at 9 Korps — hvora f 3 Res.korps — marcherede frem mod Fronten Mons— Charleroi, medens 2 Korps belejrede Namur. Om Situationen paa højre Meusebred vidste man kun, at en Kolonne havde naaet Andenne, og at Tropper a f alle Vaaben var øst fo r Dinant og ved Houyet.
Englænderne.
Om Morgenen d. 22’ fik den engelske Cav. Div. overalt Føling med Fjenden gennem de fremsendte Patrouiller. En Patr. a f Gardedragonregimentet stødte saaledes paa tysk Rytteri, der red fra Soignies mod Mons i Nærheden a f Casteau. Tyskerne blev kastet tilbage og forfulg t, 3 Mand blev taget til Fange; de tilhørte 4’ Kyrasserregt. (af 9’ Kav.div.). Patrouiller a f 5’ brit. Cav.Brig. fik Føling i Retning a f la Loumere. De meldte, at tyske Tropper a f alle Vaaben rykkede frem fra Nord, og at Franskmændene gik tilbage over Sambre. Senere paa Dagen passerede Dele a f Cav. Corps Sordet gennem 5’ brit. Cav.Brig. paa dets M arch mod Vest. Heimod Kl. 10 fik to Eskdr. a f denne Cav.Brig. Føling med en fjendtl. Styrke a f alle Vaaben (af 13’ tyske Inf.Div. — V IP A. K.) i Terrainet Binche— Péronnes, hvor det kom til flere mindre Fægtninger, i hvilke de britiske Ryttere fik det Indtryk, at de var Tyskerne overlegne. Dagens Opklaringsresultater — bekræftet a f Flyverm eldinger — gav Indtryk af, at betydelige tyske Fodfolksstyrker var tæt bag Rytteriet; at Fronten a f de tyske frem rykkende Tropper i Hovedsagen gik i Retningen Lessines— Soignies, og at yderligere Frem rykning i den hidtidige Retning vilde føre venstre Flø j a f disse Tropper mod Mons. Im idlertid var /’ og IV Corps marcheret frem , idet de var brudt op tidlig t om Morgenen (om kring Kl. 4), og /’ Corps naaede de fo r det bestemte Kantonnementer (nord og sydvest fo r Maubeuge) mellem Kl. 15 og 17; men Sir Douglas H aig fik nu henimod K l. 15,30 Ordre til at lade I’ Corps fortsætte sin M arch fo r i Forbindelse med 5’ Cav.Brig. at lukke Hullet mellem Englænderne og 18’ fr. C. A., idet den engl. Cav.Div. allerede nu var beordret til at rykke ud paa den yderste venstre Flø j. Corpset fortsatte da Marchen og naaede først mellem Kl. 23 og K l. 2 N at de nye Kantonnementer i Linien Grand Reng— Rouvroy med den forreste Div. (1’ Div.), medens 2’ D iv standsede c. 10 km længere tilbage. Corpsets venstre Flanke sikredes under Marchen a f Divisionsrytteriet, som rykkede gennem Forêt de Mormal. II’ Corps naaede sine Kantonnementer ved Mons og vest derfor mellem Kl. 15 og 17, saaledes at Forposterne var skudt frem over St. Symphorien— Obourg— Nim y og videre mod Vest langs Kanalen til Pommeroeul. E fte r at IF Corps var naaet frem , brød Cav. Div. op og marcherede mod Vest fo r at stille sig paa Arméens venstre Flø j og naaede noget efter Midnat sine Kvarterer om Quiévrain; under Marchen blev Divisionen fulg t a f et tysk Lu ftskib. 5’ Cav.Brig. forblev paa Arméens højre Flø j fo r at opretholde Forbindelsen med den franske Armé.
Om Aftenen indløb til det engelske Hovedkvarter vigtige Flyverm eldinger, som blev bekræftet a f en Forbindelsesofficer fra General Lanrezac. Baade 1.’ og 3’ franske C. A. var bleven kastet tilbage, medens 18’ C. A. endnu var i sin oprindelige S tilling ved Thuin. Gen. Sordets Cav. Corps var gaaet tilbage til Egnen om Bersillies l’Abbaye; Gen. Valabrégues Reservedivisioner var omkring Avesnes, rede til at marchere mod Nordøst i Retning mod Beaumont, altsaa bag Hullet mellem den engl. og den fr. Armé. De engelske Tropper ved Mons-Kanalen befandt sig altsaa henimod 20 km nordligere end den franske Front, og selv naar 1’ engl. D iv naaede sit Bestemmelsessted om kring Grand Reng vilde der være c. 15 km fra dette til venstre Flø j a f 18’ fr. C. A., en Strækning, som kun dækkedes a f 5’ brit. Cav.Div. og a f Gen. Valabrégues Res.Div. længere tilbage. Flyverm eldinger om Fjendens Bevægelser gav et i det Hele rig tig t Billede a f Situationen. Fjendens Hovedkræ fter var nu i fa rlig Nærhed og alt tydede paa en storstilet Om fatning a f de allieredes venstre Flø j. Om Aftenen besluttede Gen. French sig derfor til ikke at gaa frem til A ngreb; en O p fordring fra Gen. Lanrezac til at angribe den venstre Flanke a f de tyske Tropper, der trængte 5’ fr. Arm é mod Syd fra Sambre, maatte han besvare med et A fslag, men han lovede paa den anden Side at holde sin S tilling ved Mons-Kanalen i 24 Timer.
Namur. *)
Den a f Gen. v. Gallwitz d. 21’ udgivne Be faling bestemte, at Hovedangrebet paa Fæstningen skulde udføres a f 1’ Garde Res.Div. og 38’ Div., medens 3’ Garde D iv skulde være Reserve. Denne Be faling kuldkastedes im idlertid ved Begivenhedernes U dvikling d. 22’. 38’ Div.s M arch blev sinket ved Standsninger under Broovergangen ved Andenne, og im idlertid blev 3’ Garde Div. indviklet i en alvorlig Kamp, stik imod Førerens Hensigt. Anledningen hertil var, at en M orterbataillon, der gik i S tilling ved T illie r, vilde have sin Observation skudt frem imod Egnen ved Marchovelette; som Følge heraf gik den Bataillon, som skulde sikre den paagældende A rtillerigruppe, videre frem i sydlig Retning, hvor den stødte paa fjend tlig Fodfolksbesættelse, og efterhaanden greb alle 3’ Garde Div.s Regimenter ind i den Kamp, som herved udspandt sig ,saa at de kort efter M id dag over hele Fronten var i alvorlig Kamp. Gen. v. Gallwitz, som im idlertid var ankommen til Eg nen ved Franc— Waret, befalede Divisionen at afbryde Karnpen, men dog fastholde det vundne Terrain. Denne Kamp tvang Generalen til Æ ndringer i sine tid ligere Dispositioner, idet 3’ Garde Div. nu naturligt vilde komme til at deltage i Hovedangrebet, da den allerede var sat ind i Angrebsterrainet, og der udskiltes derfor en ny Reserve bag Midten a f Angrebsfronten. Angrebet blev fastsat til d. 23’ Hele Dagen den 22’ fortsatte A rtilleriet med uformindsket K ra ft Beskydningen a f Forterne paa Angrebsfronten, som udvidedes til ogsaa at omfatte Fo rt Cognelée. Angaaende V irk n in gen a f Beskydningen herskede der delte Meninger. Medens A rtillerio ffice re rne mente at kunne regne med hurtig Nedkæmpning a f saavel Forterne som Anlægene i Fortm ellem rum mene, saa meldte Opklaringsorganerne — Flyvere, Fodfolksog Pionerpatrouiller — , at der ikke kunde erkendes nogen Fo randringer paa Forterne, ejheller nogen V irknin g mod Mellemrummene. Gen. v. G allwitz befalede im idlertid alligevel, at Angrebet skulde finde Sted d. 23’ om Formiddagen og udføres mod Fo rtmellemrummene, idet Forterne skulde holdes nede ved en voldsom Beskydning med det tunge A rtille ri, medens det lette A r tille ri skulde støtte Fodfolksangrebet. Sent om Aftenen udtalte Chefen fo r Angrebstroppeme overfor Generalen sine Betænkeligheder ved allerede at angribe d. 23’, idet han fandt yderligere Artilleriforberedelse nødvendig, men Generalen fastholdt sin Beslutning.
Den belgiske Besætning i Fæstningen fik d. 22’ om M orgenen Forstæ rkning a f de tidligere omtalte 3 franske Batailloner, som Gen. Michel straks sendte ud til IV ’ A fsnit. F ra Kl. 7 var Bombardementet mod Forterne Maizeret og Andoy voldsomt, og Fo rt Maizeret blev saa voldsomt ødelagt a f 30, 5 og 42 cm. Pro jektiler, at det sent om Aftenen blev rømmet a f Besætningen, medens Fo rt Andoy endnu holdt Stand og med sine 21 cm Kupler besvarede den fjendtlige Ild. Nord fo r Meuse greb Fo rt Cognelée ind i den Kamp, hvori 3’ tyske Garde Div. om Formiddagen var bleven indviklet, men fra om kring Kl. 13 blev ogsaa dette Fo rt beskudt a f 30,5 cm Haubitser. Tyskerne forsøgte gentagne Angreb mod Fo rt Marchovelette, som jo allerede den foregaaende Dag var blevet stærkt medtaget a f Artilleribeskydningen ,men Angrebene blev afvist a f Geværild og a f Ilden fra de to 57 mm Taarne, som endnu var kampdygtige. Im idlertid trængte det tyske Fodfolk, støttet a f stærk A r tille riild , frem mod Stillingerne i Mellemrummet mellem Fo rt Cognelée og Fo rt Marchovelette, og i Løbet a f Eftermiddagen erobrede det de fleste a f Støttepunkterne i dette Mellemrum. I Terrainet mellem Fo rt Marchovelette og Meuse satte Gen. Michel nu et Modangreb an mod W artet. Det blev udført a f 1 fransk og 2 belgiske Batailloner, støttet a f 2 A rtille ria fd elin ger, men det blev a fvist med store T a b ; et enkelt a f Kompagnierne kunde efter Angrebet kun samle en Snes Mand, og et a f Batterierne fik alle 4 Kanoner ødelagt. Ved Mørkets Frembrud var Stillingen i IV ’ A fsn it altsaa meget ugunstig fo r Forsvareren, og Kommandanten sendte derfo r sin sidste disponible Bataillon til Forstæ rkning fo r dette. Ikke desto mindre maatte Støttepunktet ved Cognelée-Vejen rømmes i Løbet a f Natten — det sidste Værk, der endnu holdt i første Linie i det nordlige Underafsnit.
Fæstningens Nordvestfront — II’ A fsn it blev ikke angrebet, men kun observeret a f 1’ tyske Gardedivision, der blev afløst i Løbet a f d. 22’ a f V I I’ Res. A. K. Mod disse greb F o rterne Malonne, Suarlée og Émines ind med deres Kanoner.
Om Aftenen samlede General Michel sine Underførere fo r at orientere dem om den almindelige Situation. Han fremhævede Vigtigheden a f at fastholde Terrainet nord fo r Sambre fo r at muliggøre 5’ franske Armés Optræden nord fo r denne Flod. Han befalede, at hvis Forsvaret i IV ’ A fsn it blev gennembrudt, skulde Tropperne fra dette A fsn it gaa tilbage til III’ A fsn it (nord fo r Sambre), hvor der skulde ydes haardnakket Modstand. I dette Tilfæ lde skulde Tropperne fra I’ A fsn it gaa tilbage til II’ A fsn it (syd fo r Sambre), der skulde betragtes som en sidste Reduit.
Som det vil ses a f det ovenfor frem stillede, var den belgiske Modstand d. 22’ ikke passiv, og dette kommer maaske ikke mindst til U dtryk gennem de Meldinger, som indløb fra de tyske Tropper i første Linie, og a f Chefen fo r Angrebstroppernes Opfattelse a f hele Situationen.
Betragtninger.
Begivenhederne d. 22’ viser et Billede a f forbitrede og ret forvirrede Kampe, hvor den samlede Fø ring paa begge Sider maa siges i nogen Grad at have svigtet. Situationen bliver flere Gange kritisk fo r de tyske Tropper, saaledes ved X ’ A. K. og ved Garde Korpset — der er Vaklen i Føringen. Gen. v. Emmich beslutter sig jo saaledes om Morgenen til at handle stik imod Arméens Befaling, og ved Gardekorpset afløses O rdrer a f Kontraordrer. Gen. v. Biilow s pludselige Æ ndring a f Beslutning kan heller ikke siges at være heldig; det er store Troppedele, det drejer sig om, og som Følge deraf er Afstandene store, saa at det tager Tid, fø r Befalingerne naar ud til de underordende og sideordnede Led. III’ tyske Arm é faa r jo fø rst sent om Aftenen Kendskab til Generalens nye Beslutning. Denne hviler im idlertid paa en fe jlag tig Opfattelse a f Situationen paa Fjendens Side. Gen. v. Biilow tro r om Formiddagen, at Gen. Lanrezacs Arm é endnu er et godt Stykke syd fo r Sambre med R ytteri fremme ved Floden, og at Englænderne er langt tilbage. Kampene d. 22’ viser im idlertid, at han har tage fe jl, og Situationen kan den næste Dag blive vanskelig fo r II’ Armé. Uoverensstemmelserne i Opfattelse mellem II’ og I’ Arm é fortsættes da ogsaa, idet v. Biilow først og fremmest vilde have I’ Arm é til ved snæver Tilslu tning til II’ Arm é at sikre denne under dens tilstundende, afgørende og maaske vanskelige Kamp med Gen. Lanrezacs Armé, medens v. Kluck havde det store strategiske Maal fo r Øje: at omfatte de allieredes yderste venstre Flø j, altsaa føre Om fatningen langt ud mod Vest, selv paa Bekostning a f Støtten fo r Naboarméen — nægtes kan det vel ikke, at dette under uheldige Omstændigheder kunde udsætte II’ Arm é fo r et partielt Nederlag. Det synes uheldigt at lade den Øverstbefalende paa en Kam pfront tillige føre en a f Arméerne, thi han vil være tilbøjelig til mest at have Øje fo r sin egen Armés Vanskeligheder og derved tabe det samlede Maal a f Syne. Nu fulgte im idlertid Heldet de tyske Vaaben. De franske Angreb om Morgenen førtes isolerede og uden tilstræ kkelig A rtilleristøtte, og udmattede Tropperne, saa at de ikke kunde modstaa de fornyede tyske Angreb.
Der spores ogsaa en Usikkerhed i Føringen paa fransk Side, tildels vel en Følge a f utilstrækkelige Oplysninger om Fjenden og af, at Befalingen kom fo r sent ud. Der synes at maatte have været en Mulighed fo r d. 22’ at tilfø je II’ tyske Armés forreste Korps partielle Nederlag under deres vanskelige Frem rykning over Sambre. Men det fordrede rigtignok, at man selv organiserede en Front, fø r man gik frem til Modangreb. 19’ og 20’ Divisions Angreb om Morgenen skete rent frontalt ; der havde været en Mulighed fo r fra Terainet om Bois de Ham sur Sambre — Overgangen ved Ham var endnu ikke besat a f Tyskerne — med 19’ Div. støttet a f hele Divisionens A r tille ri og Dele a f Korpsartilleriet, at angribe 2’ tyske Gardediv. i venstre Flanke, medens 20’ D iv angreb frontalt, og den fran ske højre Flø j sam tidig selv var dækket a f en B rig . a f 1’ C. A. — og Fæstningen Nam ur — . I Virkeligheden stod om Morgenen paa højre Fløj af den franske Kam pfront i første Linie o Divisioner rede til at møde 4 tyske, idet 1’ fr. C. A . lades ude a f Betragtning. Resultatet a f Dagens Kampe blev uheldigt fo r Franskmændene, og Gen. Lanrezac ansaa om Aftenen Situationen ved A r méen fo r alvorlig, men han haabede ved Hjælp a f 1’ og 18’ C. A . endnu at kunne tilkæmpe sig et gunstigt Resultat.
O. H. Permin.
