(Namur— Charleroi— Mons, 21’— 23’ August 1914.)
Af Oberst O. H. Permin.
I Mil. Tidsskr. Nr. 3— 6/1932 er behandlet Begivenhedernes U dvikling paa den første Slagdag, d. 21’ Aug. I korte Træk var der paa denne Dag sket følgende:
5’ fr. Armé (Gen. Lanrezac) , der stod i Beredskab syd fo r Sambre med Forposter frem skudt til Floden, var, overraskende, bleven angrebet a f II’ tyske Armé (Gen.oberst v. Biilow), som det, trods franske Modangreb, var lykkedes med frem skudte Styrker at faa fast Fod syd fo r Sambre. Det engelske Ekspeditionskorps (Feltmarskal French) var under Fremmarch mod Nordøst til Egnen om Mons, men havde endnu ikke faaet Føling med den tilhø jre fo r 11’ tyske Arm é over Bruxelles mod Sydvest fremrykkende I’ Arm é (Gen.oberst v. Kluck). Ved Namur havde det tyske Belejringskorps (Gen. v. Gallwitz) begyndt Indeslutningen a f Fæstningens Nord- og Østfront og ved Middagstid paabegyndt Bombardementet a f Fo rterne paa Østfronten. Fæstningens Kommandant (Gen. Michel) havde underrettet 5’ fr. Arm é om, at Tyskerne havde begyndt Angrebet og herved foranlediget, at 1’ fr. Korps sendte 3 Batailloner til Forstæ rkning a f Besætningen. Endelig var i Egnen Syd fo r Namur 51’ fr. Ris.Dir. paa March fo r at afløse F fr. Korps, der bevogtede Meuse paa Strækningen Givet— Namur. Heroverfor var I II’ lyske Armé (Gen.oberst v. Hansen) under Fremmarch fra Øst og havde sendt sine Sikringsdele frem til Floden paa Strækningen Anhée— Hastiere.
D. 22’ Aug;.
a. Paa tysk Side. Ved I’ og II’ Armé.
D. 22’ om Morgenen tog Generaloberst v. Biilow med sin nærmeste Stab til Bakkedraget ved Fleurus fo r at være nærmere ved Begivenhederne og fo r selv at faa et Indtryk a f Terrainet ved Sambre. Floden selv var en betydelig Hindring, paa mange Steder med stejle, murklædte Bredder, og Terrainet paa den sydlige Bred dominerede den nordlige Bred. Hvis Fjenden havde betydelige Styrker med stærkt A r tilleri fremme tæt Syd fo r Sambre, vilde et Angreb blive meget vanskeligt. A lt afhang altsaa af, hvorledes Grupperingen hos Fjenden var. Nu havde de sidst indløbne Flyverm eldinger d. 21’ oplyst om, at Egnen om Beaumont og Philippeville var stærkt belagt a f Fjenden, men intet om, hvor de forreste Dele a f de mod Nord marcherende Kolonner var standset. En Melding talte om Fo rskansningsarbejder Nord fo r Vejen Beaumont— Philippeville, en anden om stærk fjend tlig Belægning i Egnen om Mettet, medens Besættelsen ved Meuse mellem Nam ur og Dinant og ved Sambre vest fo r Namur betegnedes som svag. Endelig indløb d. 22’ henimod Middag en Flyverm elding, som udtalte, at i Rumm et: Charleroi— Thuin— Philippeville— Bioul— Franiere var fjendtlige Styrker, der ansloges til 3 Kavalleridivisioner med A rtille ri og noget In fanteri i Færd med at samles og marchere mod N. T il Trods fo r at denne sidste M elding ikke stemte overens med talrige andre Meldinger og med den Situationsoversigt, som den øverste Hærledelse allerede d. 20’ havde tilsendt A r méerne, og som i Hovedsagen gav et rig tig t Billede a f 5’ fr. Armés Gruppering med to Korps i Nærheden a f Sambre vest fo r Namur, saa blev den dog a f afgørende Betydning fo r Generalob. v. Biilow s Bedømmelse a f Situationen. Han mente nemlig at kunne gaa ud fra, at kun svage fran ske Styrker — væsentligst R ytteri — havde naaet Sambre og Terrainet umiddelbart syd derfor, medens Hovedkræfterne endnu var ret langt tilbage, og at man ved at gribe rask til kunde naa at gaa over Sambre, inden disse kunde gribe ind. General v. Biilow ændrede altsaa sin Dagen fø r trufne Beslutning, hvad der kunde medføre Vanskeligheder fo r Samarbejdet med N aboarméerne. Først og fremmest underrettedes III’ Armé om den ændrede Beslutning, idet der til den Kl. 12,30 telegraferedes: „Syd fo r Sambre synes Fjenden foreløbig kun at have 3 Kavalleridivisioner med svagt Fodfolk. II’ Arm é fortsæ tter sin Frem rykning til Linien Binche— Mettet. H u rtig Frem rykning a f III’ Arm é med højre Flø j mod Mettet er i høj Grad ønskelig.“ T il /’ Armé sendtes ingen Meddelelse; den maatte antages i fuld Frem rykning i den befalede Retning, og den kunde ikke fremskyndes. Derefter fik IV Armés Korps Befaling til endnu samme Dag at gaa frem til Linien Binche— Mettet, men im idlertid havde Begivenhederne ved Sambre taget en ganske anden Vending, end Kommandoen havde ventet efter de den foregaaende Dag udgivne Befalinger. Vi skal ganske kort gøre Rede herfor, idet vi begynder fra højre Fløj af Arméen. Ved V II’ A. K. var Bevægelserne forløbet planmæssigt, idet Korpset efter mindre Kampe — med Rytteri og den til Cav. Corps Sordet afgivne Fodfolksbrigade — standsede fo r Natten i Egnen nord og øst for Binche.
Bemærkelsesværdigt var det, at Korpset var stødt paa engelsk Rytteri, hvad der straks blev meldt til Arméen. X ’ Reservekorps (X ’ R.) var sat an mod Charleroi med Ordre til at besætte Broerne over Sambre. Den ene a f Korpsets Divisioner (2’ G. R. Div.) gik vest om Byen mod Marchienne au Pont, stødte paa fjendtlige Styrker og bøjede yderligere mod Vest, hvorefter den gik over Sambre og standsede fo r Natten i Egnen om og sydvest fo r M archienne. Den anden Division standsedes hurtig t i en Gadekamp i Charlerois Forstæder, hvorfor den bojede mod Øst, gik over Sambre ved Montignies og stødte om Eftermiddagen paa de franske Tropper ved les Haies og Loverval, disse gik henimod Kl. 22 tilbage, og den tyske Div. overnattede paa Valpladsen. X ’ A. K. havde fo r d. 22’ befalet sine Divisioner at fremskyde stærke Fordækninger paa den sydlige Bred a f Sambre, men med Hovedkræ fterne forblivende paa den nordlige Bred. De syd fo r Floden fremskudte Styrker havde Natten igennem fastholdt Roselies overfor fjendtlige Modangreb; Overgangene ved Pont de Loup og ved Châtelet var derimod endnu i Franskmændenes Besiddelse. I Løbet a f Morgentimerne gik da Avantgarderne over Flo den og frem mod Roselies og Falisolle. Franske Modangreb og stærk A rtille riild standsede im idlertid Fremgangen, ja tvang endog de tyske Styrker ved Falisolle til at gaa tilbage til Sambre-B roerne. Da nu Flyverm eldingen gik ud paa, at yderligere franske Styrker var under Fremmarch fra Syd, besluttede Korpschefen, Gen .v. Einem , der henimod Kl. 8 var ankommen til Bakkerne nord fo r Tamines, at sætte hele sit Korps ind fo r at holde Sambre-Overgangene, skønt dette stred mod Arméens Befaling fra foregaaende A ften. Befalinger hertil udgik henimod Kl. 9, men fo r Virkningen heraf kunde gøre sig gældende, blev Situationen kritisk. Højre Nabokorps var endnu kun i Frem march mod Sambre og fra venstre Nabokorps (Garden) kom omkring Kl. 11 den overraskende og alvorlige Melding, at 2’ Garde Div. vilde gaa tilbage til den nordlige Bred. Under disse alvorlige Forhold holdt im idlertid Gen. v. Einem fast ved sin Beslutning; X ’ A. K.s Angreb kronedes med Held, kastede paa hele Fronten Modstanderne tilbage og støttede afgørende Nabokorpsenes Angreb. Gen. v. Einem havde saaledes foregrebet den Armébefaling ,som Kl. 12,45 var udgivet som Følge a f Gen.oberst v. Biilows ændrede Beslutning. Korpset naaede om Aftenen Linien: Acoz— Højdedraget n. v. fo r le Rour. X ’ A. K.s sejrrige Fremtrængen havde i høj Grad lettet 2’ Garde Div. Løsningen a f dens Opgave. Fo r denne Division havde Formiddagens Kampe rummet mange kritiske Momenter. Føreren fo r Gardekorpset, Gen. v. Plettenberg, havde fo r d. 22’ befalet 2’ G. D. at fastholde Overgangene ved Auvelais og Jemeppe — 1’ G. D. var, som vi ved, i Egnen om Mazy og dækkede mod Namurs Vestfront. 4’ Garde B rig . laa altsaa i sine S tillinger fra den foregaaende A ften i Brohovedet om kring Auvelais. Kort efter Daggry blev den udsat fo r voldsomme franske Angreb, men det lykkedes den at holde ud, da den blev stottet a f 1 A rt.rgt. syd fo r Sambre og 1 andet A rt.rgt. nord for Floden, yderligere fik Brigaden Forstæ rkning a f 1 Egt. a f 3’ G. Brig.
Henimod Kl. 10 var Situationen yderst kritisk, men Føreren, Gen. v. Gontard. mente dog at kunne holde Stillingen, til 1’ G. Div. kunde gribe ind tilvenstre og X ’ A. K. tilhojre. Da indløb Befaling fra Korpset til at trække alt tilhug, ti’ den nordlige Bred. Gen. v. Gontard forsøgte at gøre Indvendinger ved D ivisionen, men Ordren var bestemt og maatte adlydes. Det lykkedes virkelig at faa Artilleriregim entet ud af sine S tillinger uden alt fo r store Tab, og ogsaa Fodfolket fik frig jo rt sig, vel sagtens som Følge af, at et nyt fransk Angreb lige var blevet a fvist. Men da Tropperne under Tilbagegang nærmede sig Broen over Sambre, blev de pludselig modtaget med Raabet: „Der skal ikke gaas tilbage! A lt tilbage i de gamle S tilling er!“ og det lykkedes virkelig ogsaa, omend under Tab, henimod Middag at indtage de gamle Stillinger. H vori laa nu Grunden til denne uheldige Episode? I vaklende Kommandoforing ved Gardekorpset. Gen. v. Plettenberg havde mellem Kl. 9 og 10 modtaget en Flyverm elding om, at betydelige fjendtl. Styrker — 3 Kolonner — marcherede fra Rummet Mettet— St. Gérard mod Sambre (sikkert Tropper a f 37’ fr. Div., der rykkede fra Mettet til Forstæ rkning fo r 20: Div., og 2’ Brig. a f 1’ fr. Korps, der marcherede fra St. Gérard mod Sart— St. Laurent). Medens Generalen kort forinden havde besluttet, at 2’ G.
Div. skulde holde ud syd fo r Sambre, saa blev han nu foruroliget ved denne M elding og gav derfor personlig telefonisk O rdre til Divisionen om at trække „alt tilbage paa den nordlige Sambre-Bred“ . Men snart efter vekslede Billedet igen, idet en ny Flyvermelding sagde, at de fremrykkende fjendtlige Styrker syntes hovedsagelig at være Rytteri (næppe rig tig !); derefter blev der straks givet Kontraordre til 2’ G. Div. E fte r Middag a f tog de fjendtlige Angreb paa denne Del a f Fronten, Fjenden begyndte at gaa tilbage, K risen var overstaaet, og 2’ G. Div. gik, i Overensstemmelse med Arméens Ordre, frem og naaede henimod A ften Linien Aisemont— Ham sur Sambre. Forbindelse med III’ Arm é opnaaedes ikke; der hørtes ingen Kamplarm i østlig Retning.
Paa yderste venstre Fløj af II’ Armé havde 1’ G. Div. sikret mod Namur, og 14’ R. Div. (af V I I’ R.) var trukket til over Gemplour. De forreste Dele a f 1’ G. Div. maatte om Aftenen trækkes noget tilbage fo r at komme udenfor Fæstningskanonernes Rækkevidde. 1’ Kav. Korps var paa M arch mod højre Flø j og naaede Egnen om Gembloux— Eghézée.
Resultatet a f Dagen var altsaa, at II’ Armé, omend under ret haarde Kampe var kommen over Sambre; den maatte im idlertid vente næste Dag at skulle kæmpe videre med hele Hovedmassen a f 5’ fr. Armé, og sam tidig havde man faaet Vished for, at Englænderne allerede var saa langt fremme, at de optraadte i Tilslu tning til den franske Armés venstre Flø j. S tillet overfor denne Situation fastholdt Generalob. v. Btilow sin hidtidige Fordring, at I’ Arm é skulde operere i snæver Tilslu tning til II’, og atter var Generalob. v. Kluck ganske uenig med ham, idet han stadig ansaa det fo r sin vigtigste Opgave at gribe saa langt ud mod Vest, at han kunde omfatte den engelske venstre Flø j. Han forsøgte endog ved at sætte sig i telefonisk Forbindelse med Øverste Hærledelse at blive f r i fo r under de videre Operationer at blive underlagt v. Biilow s Overkommando, men Øverste Hærledelse fastholdt foreløbig den hidtidige Ordning a f Kommandoforholdene. Der blev sendt en Generalstabsofficer over til v. Bülow
fo r at gøre Rede fo r I’ Armés Opfattelse; Generalob. v. Kluck vilde føre sin Armés venstre Flø j over Mons, men henset til de Vanskeligheder, som II’ Arm é maatte vente at blive stillet overfor, vilde v. Bulow (eller hans Stabschef, Gen. v. Lauenstein) ikke gaa ind herpaa, men imødekom dog I’ Arm é saa vidt, at man fra fald t Kravet om, at denne skulde afspærre Fæstningen Maubeuges Nordøstfront; kun skulde Arméens venstre Flø jdivision gaa saa langt mod Øst, at den gik over Givry, nordøst fo r Maubeuge. /’ Armé havde den 22’ A ften — uden Kamp — med sine forreste Korps naaet Linien Silly— Thoricourt— Louvignies— Mignault; Korpsene i anden Linie Ninove (Nordøst fo r Grammont) og Bruxelles; III’ R. sikrede mod Antwerpen. Fo r den 23’ befaledes Kl. 21,30 Fortsættelse a f Marchen med følgende M archm aal: IV A. K. Basecles— Stambruges; III’ St. Ghislain— Jemappes; IX ’ A . K. skulde, idet det gik frem over Mons— Thieu, sikre Arméens Bevægelse mod Fæstningen Maubeuge. II’ A. K. skulde naa La Hamaide, IV ’ R. Bierghes. E fte r Udgivelsen a f Armébefalingen indløb to vigtige M eldinger, nemlig fra IX ’ A. K. om fj. Besættelse a f Overgangene over Canal du Centre fra Nim y mod Øst og fra 2’ Kav. Korps om, at Terrainet mod Vest var fr i fo r Fjender, Englænderne i Maubeuge. Fo r II’ Armé blev det befalet, at Korpsene d. 23’ skulde fortsætte Angrebet, idet de forreste Dele skulde overskride L inien Thuin— Mettet Kl. 8. Mod Namurs Vestfront skulde V II’ R. sikre, og mod dens Sydvestfront Dele a f G. K. Mod Maubeuge skulde V II’ A. K. sikre. 2’ K. K. skulde fortsætte Opklaringen mod Vest og foran I’ Armé, medens 1’ K. K. skulde opklare foran II’ Armés højre Fløj.
Ved III’ Armé.
D. 21’ Aug. om Eftermiddagen havde Generaloberst v. Hausen personlig været fremme ved Meuseafsnittet fo r at danne sig et Indtryk a f Terrainforholdene her. Det var tydeligt, at Floden var en betydelig Hindring, og det gennemskaarne og uoverskuelige Terrain frembød udmærkede Betingelser for Fjendens Forsvar af Flodlinien.
Generalen kom derfor til den Overbevisning, at overilede Angreb vilde være yderst farlige, omhyggelig Forberedelse var nødvendig. Dagen d. 22’ benyttedes da til at lade Korpsene slutte op og forberede Angrebet, der skulde finde Sted d. 23’. Rekognosceringer mod Overgangene fastslog, at Broerne ved Dinant, Anseremme og Hastiére var ubeskadigede; Forsøg paa at sætte sig i Besiddelse a f disse vigtige Punkter mislykkedes under betydelige Tab. Med Naboarméen tilvenstre (IV ’) havde Arméen Forbindelse, og om Aftenen indløb Melding om dennes Kampe d. 22’ med stærke fjendtlige Kræ fter, der angreb fra Syd. Da IV ’ Arm é ikke bad om Understøttelse, holdt Gen.oberst v. Hausen fast ved sit Samarbejde med II’ Armé, men allerede paa dette Tidspunkt synes der i Staben at være bleven rejst det Spørgsmaal: om man skulde lade en Del a f Arméens Styrker marchere mod Syd til Samvirke med IV ’ Arm é — under de senere Operationers Forløb opstod dette Spørgsmaal Gang paa Gang, om man skulde støtte Naboen tilhø jre eller tilvenstre. Rekognosceringerne ved Meuse opkastede ogsaa det Spørgsmaal : om Arméen ikke ved at forskyde sig til Egnen s. ø. fo r Givet, skulde søge at undgaa fron talt Angreb mod det stærke Meuseafsnit og derimod angribe Fjenden omfattende. Men da Gen.ob. v. Blilow havde insisteret paa snævert Samarbejde, besluttede man sig til det frontale Angreb, og Arm ébefalingen fo r d. 23’ befalede derfor X I I’ og X IX ’ Korps at erobre Højdedraget v. fo r Dinant til Linien Hut— le-Wasta— Onhaye, udover hvilken Linie der ikke maatte rykkes frem med Hovedstyrkerne. X I I’ R. skulde sikre mod Nam ur og iøvrig t støtte X I I’ A. K.s Angreb. Først henimod Midnat fik Gen.ob. v. Hausen Kendskab til II’ Armés Be faling a f Kl. 12,45 og Radiotelegram til Arm ékommando III samt til, at II’ Arm é var gaaet over Sambre d. 22’. Generalen holdt herefter fast ved de trufne Anordninger, kun fik X IX ’ A. K. Ordre til endnu samme N at at sætte sig i Besiddelse a f Overgangen ved Hastiére fo r at være rede til Parallelforfølgning, hvis Fjenden skulde være under Tilbagegang. Foretagendet mislykkedes.
(Fortsættes).
