Namur— Charleroi— Mons 21’— 23’ August 1914.
Af Oberst O. H. Permin.
(Fortsat).
Betragtninger.
Paa tysk Side viser Begivenhederne den 21’ Aug. os et Eksempel paa, at et Slag bliver indledet imod den Kommanderendes Hensigt, hvad der ogsaa ofte var Tilfæ ldet i den første Del a f Krigen 1870— 71. T il Trods fo r at Generaloberst v. Biilow personlig i Sombreffe havde givet sine O rdrer til Førerne fo r X ’ Korps og Garde-Korpset om at holde begge disse Kox’ps tilbage, ind til A r méens højre Flø j var svinget mod Syd og rede til at gribe ind, saa udviklede der sig dog samme Efterm iddag haarde Kampe ved Sambre. Dette var vel en Følge af, at det tyske O fficerskorps var opdraget i en offensiv Aand, der var rede til at udnytte Chancen og ikke veg tilbage fo r at tage et Ansvar. 1 det foreliggende Tilfæ lde gav Fremgangsmaaden gode Resultater. X ’ Korps’ og Gardekorpsets Angreb paa Overgangene over Sambre bragte disse i tysk Besiddelse og fremkaldte uheldige Forhold paa fransk Side. T il Trods fo r at de Styrker, der sattes ind paa begge Sider, var jævnbyrdige, saa var Franskmændene dog underlegne og maatte paa denne Slagets første Dag opgive Terrain. De tyske Angreb blev da heller ikke fø rt overilet; vi har set, hvorledes 2’ G. Div. ikke alene bragte et Felta rtille riregiment i S tilling til Forberedelse a f Angrebet, men tillige fik Støtte a f Korpsets 15 cm Haubitser.
Paa fransk Side synes der at være begaaet visse Fe jl. Ved Besættelsen a f Broerne over Sambre havde saaledes den Batl., der skulde holde Broerne ved Tammes og Auvelais, undladt at besætte den mellem disse beliggende Jernbanebro; saasnart Tyskerne opdagede dette, benyttede de sig naturligvis deraf, gik uden Modstand over Jernbanebroen og angreb Auvelais fra flere Sider og tvang derved Franskmændene til at rømme Landsbyen. Det er muligt, at Avantgarderne kun i ringe Grad har indrettet sig til Forsvar; i ethvert Tilfæ lde udtaler General Lanrezac (Le plan de campagne français et le premier mois de la guerre), at Tropperne var yderst utilbøjelige til at grave sig ned i Krigens første Dage. Yderligere har Avantgardedivisionen ved 10’ C. A. kun bragt een A rtille ria fd . i Virksomhed til Støtte fo r Fodfolket, skønt den raadede over et helt Regiment. Man lader altsaa Tyskerne trænge over Floden og søger derefter at kaste dem tilbage ved Modangreb; men disse giver ikke det ønskede Resultat, antagelig fo rdi de ikke støttes virk ningsfuldt a f A rtille ri, medens Modstanderen straks har gravet sig ned og udnytter sine Maskingeværer. Ved 10’ C. A. kæmper 19’ Div.s Avantgardebrigade — spredt over en betydelig Fron t — til at begynde med isoleret mod 2’ G. Div.s Angreb, og paa samme Maade gaar det ved 3’ C. A. Følgen heraf blev, at Franskmændene blev underlegne paa de enkelte Steder og derfor kastet tilbage. Kampen den 21’ om Eftermiddagen fik Karakter a f en Rencontre, til Trods for, at de franske Korps havde Betingelserne fo r at modtage de tyske Angreb i forberedte Stillinger. Aarsagen hertil kan vist søges deri, at Armékorpsene ikke var fuldtud fortrolige med Arméens Hensigter. Naar man gennemgaar 5’ franske Armés Befalinger fra den 15’— 19’ Aug., ser man, at de kun udtaler, at Arméen skal marchere mod Nord. (Samtlige Befalinger findes gengivet in extenso i „Les armées françaises dans la grande guerre“ )- I Befalingen den 20’ udtales der intet om Arméens Hensigter. Derimod angives disse i Befalingen den 21’ (Instruction personnelle et secrète) til Korpscheferne. Den indeholder bl. a. følgende: „Arm éen skal holde sig rede til med kort Varsel at kunne gaa frem til Angreb over Sambre mod Linien : Namur— N ivelles. Da dette Angreb skal føres i Forbindelse med Naboarméernes, kan Tidspunktet fo r dets Udførelse endnu ikke nærmere angives. Som Følge heraf skal Korpsene i Morgen lade deres Hovedstyrker slutte op og tage følgende afventende Forholdsregler fo r eventuelt at kunne modsætte sig en fjend tlig Fremtrængen paa den sydlige Bred a f Sambre.
10’ C. A. skal indrette sig til Forsvar i Linien ............ « Nu er den citerede „Instruction personnelle et secrète im idlertid ikke nogen egentlig Operationsbefaling, skønt den indeholder Forskrifterne fo r Korpsenes Bevægelser og Optræden. Dette Forhold er saaledes et Eksempel paa det ofte diskuterede Spørgsmaal om, i hvor høj Grad man skal angive egne Hensigter i en Operationsbefaling. Ved slet intet at nævne herom, risikerer man i ethvert Tilfælde, at Underførerne handler stik imod den Kommanderendes Hensigter.
Resultatet a f den første Dags Kampe var saaledes dette, at II’ tyske Arm é havde faaet fast Fod syd fo r Sambre, og at dens overraskende Angreb med paafølgende franske Modangreb havde slid t betydeligt paa nogle a f de franske Divisioner. Det synes, som om Gen. Lanrezac den 21’ har regnet med, at Tyskerne endnu ikke var tilstræ kkelig langt fremme til at kunne angribe denne Dag; maaske har Overkommandoens stadige Forsikringer om, at Truslen endnu var fjern , efterhaanden paavirket Generalens Bedømmelse a f Situationen. Selv da Meldingerne om de stedfundne Kampe om Aftenen indløb til Arméen, synes Gen. Lanrezac endnu at mene, at det kun kunde dreje sig om Kampe med tysk Rytteri. Dette kan maaske tillig e i nogen Grad have sin Aarsag i, at Flyveropklaringen ikke har kunnet give noget Resultat den 21’ Form . Samtlige Beretninger er enige i, at Vejret om Morgenen og Form iddagen var taaget og usigtbart, saa at Flyveropklaringen først kunde bekynde om Eftermiddagen. I ethvert Tilfæ lde var 5’ Arm é den 21’ ikke tilstræ kkeligt opsluttet til med K ra ft at kunne møde et fjend tlig t Angreb. Avantgarderne, der spændte over en betydelig Front, maatte i Begyndelsen kæmpe isoleret og Armékorpsene efterhaanden træ ffe Forholdsregler til at understøtte dem; men Afstandene til Hovedstyrkerne var fo r store til, at disse kunde gribe rettidig t ind. Denne fejlagtige Opfattelse a f Situationen — i Forbindelse med den Omstændighed, at Gen. Lanrezac vilde afvente ny Instruks fra Overgeneralen — er vel Aarsag til, at Arméen saa sent udgav sine O rdrer fo r den 21’, hvorved dens Hensigter fø rst blev tilkendegivet Korpsene, efter at Kampen var indledet.
Generalen har utvivlsom t ment, at der var god T id ; han har selv i „Le plan de campagne etc.“ g jort Rede fo r sin Opfattelse a f Situationen, idet han siger, at han om Aftenen den 21’ var overbevist om, at hans Armékorps den 22’ og 23’ vilde kunne holde de fjendtl. Korps Stangen; at den fjendtl. Gruppe, der den 20’ var meldt i Egnen om Bruxelles— Nivelles, ikke vilde kunne true hans venstre Flanke fø r den 23’, men da vilde Englænderne være i Højde med 5’ Armé. Yderligere regnede han med, at U' fr. Armé i Løbet a f den 22’ vilde være nord fo r Semoy Floden og fastholde den fjendtl. Gruppe, der var meldt øst fo r Dinant, saaledes at der heller intet var at frygte fra den Kant. Situationen vilde først blive fa rlig i det Ø jeblik, hvor Englænderne fik saa overlegne Kræ fter overfor sig, at de blev tvunget til Tilbagegang; i saa Tilfæ lde maatte ogsaa 5’ Armé gaa tilbage.
Baade paa tysk og fransk Side ser vi Befalingerne fra de højeste Kommandomyndigheder komme de underlagte Enheder fo r sent i Hænde. Den tyske Øverste Hærledelses Anvisninger til Generaloberst v. Biilow fo r den 21’ faar han først saa sent den 20’, at Operationsbefalingen fo r næste Dag allerede er udgivet, og' Generalobersten bestemmer intet at ændre i Befalingen. V i har ligeledes set, at 5’ fr. Armés Be faling kommer A r mékorpsene fo r sent i Hænde. Dette Forhold er en ofte tilbagevendende Foreteelse i Bevægelseskrigen og hænger sammen med den Omstændighed, at Afstandene under Operationerne med Nutidens Massehære er saa store, at det Efterretningsgrundlag, hvorpaa Befalingerne skal udarbejdes, indløber sent til de øverste Kommandomyndigheder. Stabene maa i alle Instanser gøre deres yderste fo r at undgaa denne Fare.
Man bemærker paa tysk Side Tendensen til nødig at rette sig efter den overordnede Myndigheds Befalinger. Generaloberst v. Kluck gør straks Indvendinger, da han faar Anvisning paa at slutte nærmere til II’ Armé, og General v. G allwitz efterkommer ikke v. Biilow s Ønske om at forskyde Angrebsgruppe Namurs højre Flø j imod Vest helt henimod Meux.
(Fortsættes).
