Log ind

Generalmajor Peter Martin Knudsen

#

Født i Svendborg den 27/3 1858, død i Kj»benhavn den 28/9 1943. Generalen, der stammede fra fynske Bønder — hans Fader var Møller — kom ind paa Militærvejen gennem Hærens Elevskole og gik herfra som Rekrut til 1. Artilleriregiment (1876). Efter Sæd og Skik udnævntes han til Underkorporal et halvt Aar efter og steg til Korporal, Sergent, Sekondløjtnant og i 1881 til Premierløjtnant uden at gøre mer end flygtig Tjeneste ved sit Regiment, da vordende faste Officerer maatte gennemgaa hele 3 Klasser paa Hærens Officersskole. Artilleriets Udvidelse 1880 gjorde dets faatallige Premierløjtnanter saa ombejlede til anden Tjeneste, at Premierløjtnant Knudsen allerhøjst havde et Sommerhalvaars Tjeneste i Batteri bag sig, da han efter endt videnskabelig Uddannelse i Officersskolens ældste Klasse 1881—87 forsattes til Tøjhusafdelingen i Efteraaret 87. Under Tjenesten her blev han Kaptajn (1889) og var gentagne Gange udenlands fo rat modtage Skyts og Pansertaarne til Fæstningen Kjøbenhavn. Det herved indvundne Kendskab til Fæstningsskytset og Panserværkerne og levende Omhu for Undergivnes Vel vandt ham siden et smukt Navn som Kompagnichef ved Fæstningsartilleriregimentet. — 1903 forsattes han til Generalstaben for at deltage i Arbejdet paa Armeringsplaner til Fæstningen, et Hverv han kun delvis friedes for efter at være bleven Oberstløjtnant under Direktøren for Artilleriets tekniske Tjeneste, Oberst Raabye (1905). Samarbejdet med Oberst Raabye førte til, at han blev Stabschef hos ham som Artillerigeneral (1908) og efter General Raabyes bratte Død hos General Holm, indtil han som Oberst overtog Kystartilleriregimentet (1913), da han havde siddet i Udvalg, der syslede med Kjøbenhavns Søbefæstning og Strandværkerne udenfor Kjøbenhavn. Sindsro og sundt Omdømme, saa at han lod kyndigere Hjælpere arbejde frit. gjorde ham til en paaskønnet Regimentschef. Da General Holm trak sig tilbage i 1917, blev Oberst Knudsen Generalmajor og var Generalinspektør for Artilleriet, indtil han aftakkedes i Marts 1925. Hans Virksomhed faldt saaledes paa en Tid, da det gjaldt at skille Klinten fra Hveden i Verdenskrigens Taktik. Kunde dette allerede falde Krigsdeltagere med usvækket Arbejdskraft for Brystet, stillede det i Grunden haablose Krav til en Mand, der var Feltartillerist fra for 1888 og Fæstningsartillerist fra Fæstningens første Dage, selvom han siden havde overværet mange Inspektioner og deltaget i flere Fæstningsøvelser og maaske ogsaa havde aabent Øje for Kærnen i ikke saa faa Sager. Af Særhverv, som var tilfaldne ham i Tidens Løb, værther kun nævnet: Stedmand i og ti! sidst Medlem af Overkrigsretten 1908—20. General Knudsen havde de livlige Fynboers lette og lyse Sind, og selvom Lykkens lunefulde Gudinde mer end een Gang uventet rakte ham en Finger, minder hans brogede Løbebane En uvilkaarligt om Fader Horats's: Principibus placuisse vins non ultima laus est. (At have linet de ypperste Mænd er ikke den voveste Ros).

Jævn og vennesæl som han var, vandt han ogsaa mange Venner udenfor de stores Lag, og Officersforeningen, hvor han var Æresmedlem ved sin Død, skylder ham Tak for en flot testamentarisk Gave, Artilleriofficersforeningen for en endnu flottere. Ligeledes vil Artilleriets Befalingsmand altid mindes General Knudsen — og hans i 1940 afdøde Hustru, en Gaardejerdatter fra Valby, med hvem han fejrede Guldbryllup i 1934 — med varm Tak, fordi de, da deres Ægteskab var barnløst, har oprettet tre store Legater for Vaabnets Befalingsmænd og deres trængende Efterladte.

Rolf Kall.