Log ind

Generalmajor Louis Nielsen

#

Generalmajor Louis Nielsen.

(8/3 1865 — 20/5 1936).

Med Generalmajor Louis Nielsen er en fremragende Officer, en ualmindelig kraftig Personlighed gaaet bort. Generalen blev født i 1865 som Søn af Postmester Nielsen i Korsør. Han indtraadte i Hæren i 1883, blev Sekondløjtnant i 1885 og Premierløjtnant i 1889. Det var ved Rist’s Bataillon, 15’, og den unge Officer havde her den Oplevelse at virke som Adjutant hos en Chef, der som ingen anden forstod at komme i Kontakt med sine undergivne. Allerede tidligt gjorde Louis Nielsen sig bemærket ved en iysende Intelligens, en klar og logisk Tankegang, der skar igennem al Udenomssnak og ramte Sagens Kerne, samt en næsten blændende Evne til at udtrykke sig paa formfuldendt Dansk, baade mundtligt og skriftligt. Selv har han fortalt, at han kunde skrive en Koncept om indtil 10 Gange, før han forelagde den. Det vidner om hans store Flid og Samvittighedsfuldhed. I 1897—99 gennemgik han Stabsafdelingen og havde her den bekendte General (dengang Oberstløjtnant) Kiihnel som Lærer i Taktik og Generalstabslære. Man tager næppe Fejl, naar man gaar ud fra, at Louis Nielsen har faaet Impulser for hele Livet af denne enestaaende dygtige Officer, der har haft saa stor Indflydelse paa den militære Udvikling i Danmark. Efter Afgangen fra ældste Klasse blev han endnu som Premierløjtnant Hjælpelærer i Kuhnels Fag under den senere Generalløjtnant Ellis Wolff. I de følgende Aar skiftede Tjeneste i Geleddet med Tjeneste i Generalstaben, hvor Louis Nielsen fik Lejlighed til at virke baade som Chef for Trafiksektionen, Stabschef hos Kommandanten i København og Chef for Taktisk Afdeling. 1905 var han blevet Kaptajn og allerede 5 Aar efter Oberstløjtnant. Som saadan førte han Kommando over 19’ Bataillon i Nyborg. 1 denne Periode falder ogsaa en Udkommando til den tyske Hær, hvor han gjorde Tjeneste ved VII’ Armékorps under den fra Verdenskrigen bekendte General v. Einem. I 1919 overtog Louis Nielsen den betydningsfulde Stilling som Chef for Generalstaben. Opgaven var vanskelig. Netop dengang maatte hele Forsvaret og Hærorganisationen i Støbeskeen som Følge af Erfaringerne fra Verdenskrigen og Generhvervelsen af Sønderjylland. Under disse Forhold var det, at Generalen traadte frem med sine nye Tanker om at se bort fra Reduit-Forsvaret af Fæstningen København som uoverkommeligt og i det hele taget ikke opgive Forsvaret, hvis Hovedstaden faldt i Fjendens Hænder. De sparsomme Bevillinger til Hæren skulde derfor udelukkende anvendes til Udvikling af det levende Værn. I det af Generalstaben udformede Hærlovsforslag blev der stillet Krav om 2 Divisioner (24 Batailloner m. m.) til Sjællands Forsvar og 3 (36 Batailloner m. m.) til Jylland—Fyns. % af Fodfolket var Linie. Tanken om Opgivelsen af Kravet om Københavns Befæstning vakte dengang voldsom Modstand. Generalen blev udsat for mange Angreb, men han veg ikke en Tøddel fra den Overbevisning, hvortil han havde kæmpet sig igennem. Da han imidlertid følte sig i Uoverensstemmelse med sin nærmeste fore­satte, valgte han at tage Konsekvensen heraf og opgav Stillingen som Generalstabschef. I over 7 Aar — fra Efteraaret 1922 til Foraaret 1930 — virkede Generalen derefter som Chef for 3’ Division (senere Sjællandske Division). Der var her rig Lejlighed for ham til at gøre sine Evner og Kundskaber frugtbringende for en større Kreds af Befalingsmænd. Mange lidt ældre Officerer vil endnu mindes Generalens Kompagniinspektioner, der vel var indgaaende og strenge, men til Gengæld ansporede til intensivt Arbejde. Hans Gennemgang af Øvelser var altid præget af hans overlegne Dømmekraft og taktiske Sans. Udtrykkene kunde fremtræde, som om de var mejslede i Sten. Ogsaa her virkede han belærende. Allerede som Fører af en Bataillon og et Regiment under Øvelser havde Louis Nielsen vist, at han under vanskelige Forhold forstod at fastholde en Plan og skabe et Tyngdepunkt. En Øvelsesleder har saaledes en Gang udtalt sin Anerkendelse af og Forbavselse over, at L. N. altid forstod at samle 2 af sine 3 Batailloner til et afgørende Angreb. Som Divisionschef fik Generalen nu i 1928 under de store Øvelser i Sydvestsjælland Lejlighed til at vise sine Evner som overordnet Fører. Hans Befalinger var som altid klare og formfuldendte. Da Generalmajor Louis Nielsen i 1930 i en Alder af 65 forlod Hæren, var hans Helbred allerede medtaget af 45 Aars intensivt Arbejde og et Liv i Kamp for en Overbevisning, der ikke havde givet ham Medgang i Tjenesten. Men han forlod denne med sine Kammeraters udelte Beundring for hans Karakterstyrke og Retsindighed. Efter sin Afgang fulgte Generalen stadig med levende Interesse Forholdene i Hæren og havde den Tilfredsstillelse at se, hvorledes Udviklingen efterhaanden gik mere og mere i den Retning, han ansaa for den rette. Han glemte heller aldrig dem, til hvem han havde været nær knyttet med Venskabets og Kammeratskabets Baand; ogsaa Trofastheden hørte til hans smukke Karakteregenskaber. Ikke mindst alle de, der har haft den Lykke at arbejde mere snævert sammen med General Louis Nielsen, vil holde hans Minde højt i Ære.

W. W. P.