Generalmajor Castonier blev født i Varde, blev Rekrut i 1884 og efter at have gennemgaaet Officerskolens næstældste Klasse ansat som Sekondløjtnant ved 4. Regt. Han blev Premierløjtnant i 1886, var i de følgende Aar til Uddannelse ved andre Vaabenarter, ind- traadte som Elev i Officerskolens ældste Kasse 1890/93 og blev straks derefter ansat ved Generalstaben, først ved topografisk senere ved taktisk Afdeling. Efter at være udnævnt til Kaptajn i 1901 ansattes han som Kompagnichef ved 10. Batl., men blev allerede Aaret efter Lærer i Krigskunst i Officerskolens næstældste Klasse, hvilken Stilling han beklædte i 2% Aar, samtidig med at han var Kompagnichef ved 23. Batl. I 1904 blev han Adjutant hos Kronprinsen og forblev i Stillingen som Adjutant hos Kong Frederik 8. efter dennes Tronbestigelse. Samtidig hermed forrettede han Tjeneste i Generalstaben fra 1906—09, var j/2 Aar Kompagnichef ved 13. Batl. og blev i Efteraaret s. A. udnævnt til Oberstløjtnant og Chef for 15. Batl., idet han dog atter samtidig forrettede Tjeneste i Generalstaben. I 1911 blev han Souschef og i 1913, som Oberst, Chef for Taktisk Afdeling.
Generalmajor Castoniers Tjeneste i Geleddet har saaledes været kortvarig og spredt, korte Perioder som Kompagnichef, kun en enkelt Rekrutskole som Bataillonschef og ingen Sinde Regimentschef. Det var stadig Generalstaben, der drog ham til sig, selv naar han samtidig havde Tjeneste andet Steds; den havde Brug for hans udmærkede, samvittighedsfulde og særdeles omhyggelige Arbejde. Da man under Verdenskrigen skulde have en Militærattaché paa den vigtige Post i Berlin, faldt Valget derfor naturligt paa C., der og- saa i denne Stilling udfoldede en flittig Virksomhed og ved sine hyppige Indberetninger om taktiske og tekniske Emner gjorde det muligt for Overkommandoen, i den Udstrækning det overhovedet var gørligt, at følge den rivende Udvikling, der fandt Sted paa disse Omraader. For General Castonier personlig var Opholdet i Tyskland naturligvis en stor Oplevelse, hvorom han senere kunde fortælle fornøjeligt og interessant; men at offentliggøre sine Erindringer fra denne Periode af hans Liv, afslog han bestemt.
Efter sin Hjemkomst i 1918 blev han udnævnt til Generalmajor og Chef for Generalstaben, men afgik allerede Aaret efter fra denne Stilling for at overtage Posten som Chef for 2. Division. Hans Virksomhed som General blev desværre kort; der var slidt for meget paa hans Kræfter, og allerede i 1921 tog han sin Afsked paa Grund af Svagelighed.
Hæren mistede i Generalmajor Castonier en Officer, der i overordentlig Grad gik op i sin Gerning, en Officer, hvis noble, retsindige og elskværdige Karakter har skabt ham det smukkeste Minde i Hæren.
