Log ind

Generalløjtnant A. G. Nyholm.

#

Generalløjtnant A. G. Nyholm.

f. 2/7 1861. 11/1 1939.

Det tynder ud mellem vore ældre Kammerater. Nu faldt General Nyholm fra, kun kort Tid efter at hans Forgængere som kommanderende General, Generalløjtnant Ellis Wolff, og som Ingeniørgeneral, Generalmajor Hjalm ar Ulrich, var afgaaede ved Døden. Faa danske Officerer har haft en saa afvekslende Tjeneste og har faaet overdraget saa mange forskelligartede Hverv som General Nyholm. Anders Gjedde Nyholm var Søn af Ingeniørkaptajn, Hofjægermester L. G. Nyholm til Bangsbo i Jylland. E fter Faderen, der som Folketingsmand var kendt for sine frisindede Anskuelser, fik han i Arv en liberal Livsanskuelse, som han bevarede gennem sit lange Liv. Ligeledes fik han gennem Faderen Lyst til at vælge Ingeniørkorpset, da han i 1883 blev Prem ierløjtnant. I de unge Aar havde han den store Chance, at han baade tjenstligt og privat kom ud at se sig om i den store Verden og saaledes bl. a. fik Lejlighed til a t studere den militære Udvikling i de fleste af Europas Lande. Hvad der særligt prægede hans Udvikling som yngre Officer var de Aar, han tilbragte ved det for sin Tid store Ingeniørarbejde, Opførelsen af Middelgrundsfortet, hvor han sammen med afdøde Oberst P. Christensen alternerede som tilsynsførende Ingeniør under Kaptajn P. Hansens overlegne Ledelse. Det var Læreaar, som General Nyholm gerne mindedes og fortalte om; han fremhævede altid den Karakterudvikling, det gav, at de unge, tilsynsførende Løjtnanter her lærte at tage et vigtigt Ansvar uden lang Betænkningstid. 1 1896 — den 28’ Januar — stiftede Generalen sammen med nuværende General Grut og nuværende Oberst Dornonville de la Cour Ingeniørløjtnantselskabet, der endnu blomstrer livskraftigt. 1 Aarene 1904—08 var General Nyholm Redaktør for „Militært Tidsskrift og lagde et stort Arbejde heri. Hans Tjeneste som Kaptajn var alsidig; han var baade ved Bygningstjenesten, Stabschef ved Korpset og gennem en Række Aar Kompagnichef ved Jernbanekompagniet. Det var under Generalens ældre Dage i Pionerforeningerne en Glæde at overvære et Møde mellem ham og Rekrutter fra Jernbanekompagniets T id ; Tiden havde ikke kølnet de gamle Pionerers Kærlighed til og venlige Følelser over for deres unge Dages Kompagnichef. I Aarene efter Aarhundredskiftet blev hans store Arbejdskraft bl. a. anvendt af General Kuhnel ved Forarbejderne til den store Forsvarskommission, hvis Arbejde resulterede i Forsvarsordningen af 1909. Dette Arbejde gjorde, at han, der i 1906 var tiltraadt som Stabschef ved Ingeniørkorpset, blev forsat til Generalkommandoen som Souschef, i hvilken Stilling han blev i godt 3 Aar — Resten af Kaptajnstiden. Som Oberstløjtnant og Oberst var han Chef for Ingeniørregimentet, indtil han i 1918 blev udnævnt til Generalmajor og samtidig til Kommandant i København, i hvilken sidste Stilling han fungerede i 8 Aar.

Under denne Periode blev han E fteraaret 1921 Chef for 2’ Division, som han forlod, da han Efteraaret 1922 blev Ingeniørgeneral. Den sidste Stilling beklædte han i 4 Aar, indtil han den 20. Oktober 1926 blev Generalløjtnant og Chef for Generalkommandoen, hvilken Stilling han først fratraadte den 31. Juli 1931 efter det fyldte 70’ Aar. Denne usædvanlige Karriere gjorde ham naturligt til en af Hærens mest kendte Officerer. Hans Lærervirksomhed paa Officersskolen gennem mange Aar bragte ham ogsaa stadig i Forbindelse med de unge Aargange. Undervisningen her havde hans store Interesse, og det var med Sorg, da han paa Grund af andet Arbejde maatte opgive denne Del af sin Gerning. General Nyholm var en særpræget og elegant Officerstype fra Aarhundredeskiftet. Hans Interesse var fortrinsvis militær — saavel taktisk som ingeniørteknisk. Jeg har den Opfattelse, bygget paa Samtaler med Generalen gennem de senere Aar, at selv om han end var naturlig stolt over og lykkelig ved at have naaet Topstillingen i den militære Karriere, blev hans Hjerte dog ved det gamle Vaaben, hvor han personligt mestrede alle Vaabnets forskellige Grene. General Nyholm var en flittig og meget arbejdsom Mand. Det viste han i sit daglige Arbejde; men det kom særligt frem ved visse Lejligheder, som f. Eks. naar han som Souschef ved Generalkommandoen skulde give en Oversigt over en Øvelse. Stoffet var inden Foredraget saa gennemarbejdet, at han praktisk talt uden Brug af Papir flydende, klart og fejlfrit kunde gennemgaa en Øvelse saavel i store Træk som i Detailler, en Præstation som altid imponerede Tilhørerne. Som kommanderende General var hans Øvelseskritikker ogsaa smaa Mesterværker i Form som i Indhold, og han glemte aldrig at fremhæve, hvad han kunde udtale rosende Ord om. Generalløjtnant Nyholm holdt meget paa Formen. Kendte man ham ikke, kunde man særlig i hans yngre Aar tro, at hans „Personality“ var kølig og kun forstandsmæssig; men kom man først Generalen nærmere ind paa Livet, forbavsedes og glædedes man over bag Masken at finde stor personlig Interesse for Sagerne og en usædvanlig venlig og elskværdig Indstilling over for Mennesker, kort sagt man følte, i hvor høj Grad H jerte og Følelse spillede ind i hans Afgørelse af og Syn paa Sagerne.

General Nyholm var af K arakter meget menneskelig og udpræget „retfærdig“ indstillet. Jeg maa anføre et lille personlig oplevet Eksempel, der viser begge nævnte Egenskabe]'. En Dag i den Periode, da General Nyholm foruden at være Ingeniørgeneral var Københavns Kommandant, og som saadan havde en Mængde Straffesager til Afgørelse, blev jeg kaldt ned til Generalen, der modtog mig med en Bemærkning om, at han og jeg hørte til 2 Generationer, og at han derfor — inden han tog sin Beslutning i en verserende Sag — vilde høre den yngre Generations Opfattelse af en Officers Optræden ved en bestemt Lejlighed. Det, at vi saa ens paa Begivenhederne, beroligede Generalen, der ikke vilde bedømme og dømme en Mand ud fra et „gammeldags“ Synspunkt. General Nyholm havde megen Interesse for Soldaterforeningsbevægelsen. Han var meget populær og afholdt i disse Foreninger, hvad der bl. a. gav sig Udslag i, at han efter sin Afgang blev udnævnt til Æ respræsident for „Danske Soldaterforeningers Samvirke“ og valgt til Æresmedlem i „Københavns Pionerforening af 6. November 1909“ og i „De danske Pionerforeninger“. Det var en Fornøjelse for Generalen at færdes blandt gamle Pionerer ved Foreningernes festlige Sammenkomster og for Pionererne at høre Generalen holde en af sine formfuldendte, fornøjelige og hjertevarm e Taler ved disse Lejligheder. Hans Død er et stort Tab for Pionerforeningerne, selv om han med et vist Profeti ved sidste Sammenkomst den 6. November 1938 udtalte, at dette var sidste Gang, han kom med til Pionerforeningens Stiftelsesfest. Generalinde Carla Nyholm og en ung D atter overlever ham ; General og Generalinde Nyholm havde for nogle Aar siden den store Sorg pludseligt a t miste deres ældste Datter, hvad der naturligt prægede General Nyholm i meget høj Grad. I de sidste Aar generedes General Nyholm meget af en tiltagende Døvhed, som han absolut ikke vilde vise, men var ellers saa heldig at bevare alle Aandsevner og sin gode Fysik til det sidste. Han fik en hurtig og lykkelig Død midt i Familiekredsen. Den danske Hær og ikke mindst det gamle Ingeniørkorps sænker i dyb Ærbødighed Kaarden ved deres gamle, veltjente og afholdte Chefs Død.

P. Ramm.